For et år siden smagte jeg denne Mencía Bierzo vin første gang og var glad. Det bliver jeg igen med den nyere årgang 2020 af Pago de Valdoneje El Valao fra vinhuset Vinos Valtuille.
Vinhuset ligger i den lille by Valtuille de Abajo i Bierzo området og blev grundlagt i 1999 af Dimas García, men det drives i dag af to af Dimas’ og Isabels fire børn … nemlig Elena og Marcos García.
Men familien har skam lavet vin siden 1910, hvor bl.a. Marcos bedstefar Antonio købte en gård og var allerede dengang dedikeret til at lave vine på Mencía druen, hvilket også betyder, at familien i dag kan prale af vinmarker med tussegamle vinstokke på druen.
Vinos Valtuille har samlet omkring 15 hektar gamle vinmarker, der alle sammen ligger ved Valtuille de Abajo. Det er som nævnt i Bierzo området i vinregionen Castilla y León … ja faktisk ligger Valtuille de Abajo i den nordvestligste del af regionen på grænsen til Galicien.
Markerne ligger i 500-700 meters højde og jordbunden består hovedsageligt af ler, der giver optimale forhold for modningen af druerne. Filosofien hos Vinos Valtuille er klart at lave vine via godt arbejde … både ved pleje af jorden og i deres vineri, som ligger i helt nybyggede lokaler med en underjordisk kælder til lagring af alle vinene.
Denne Pago de Valdoneje El Valao er lavet på ren Mencia, som kommer fra marken Finca el Valao, hvor vinstokkene er omkring 90 år gamle og giver et begrænset udbytte på 25 hektoliter pr. hektar.
Vinen er gæret i rustfrie stålkar med en kapacitet på 1.000 liter og ved omkring 28 grader, hvorefter har fået malolaktisk gæring og er lagret 6-8 måneder på brugte, franske egefade.
Hvor er duften overraskende meget lettere, end jeg lige havde forventet og endda også lettere og lysere end 2019’eren og hele balladen starter med bondske og mælkede noter, saftige kirsebær, jordbær, brombær, vilde skovbær, fennikel, grønne stilke, blomster, kaktuspiller, røg … og ellers bare WAUW.
Smagen er saftig og læskende, igen er der godt med kirsebær, blåbær, hindbær … men frugten virker ret frisk, men også tør og blomstret med strenge og lyse tanniner. Der er næsten også noget bitter lemon, rank, spændstig og så bare med stor drikkevenlighed. Hvor er det bare en smuk, lys og saftig Mencía … virkelig lækkerier og til prisen et lille scoop. 92 point.
Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 135 kr. ved køb af 6 flasker.
Vi skal nu atter for en stund tilbage til smukke og dygtige Giulia Di Sipio på Azienda Agricola Nicola Di Sipio i byen Ripa Teatina i Chieti-provinsen i Abruzzo … og nu er det med en 2018 Montepulciano d’Abruzzo Riserva.
Da Tiraki Wines egentlig kun laver 2 vine, så smagte jeg også den anden og det er denne røde på Pinot Noir.
Vi fortsætter down under, men hopper lige til Marlborough i New Zealand, hvor vi i Wairau finder vinhuset Tiraki Wines og derfra smager jeg først deres 2022 Sauvignon Blanc.
En australsk vin lavet på et blend af Pinot Noir og Syrah lyder måske nok som en sjov og besynderlig blanding, men det tester jeg fluks. I hvert fald er vinen en 2021 Pinot Syrah fra vinhuset Ministry of Clouds.
Jeg elsker Beaujolais og jeg elsker vinene fra Domaine de Colette, hvor jeg mest har smagt deres Morgon eller Moulin à Vent, men ikke tidligere denne Fleurie, som jeg nu smager i årgang 2022.
sydøstvendte skråninger lige under det berømte kapel ved Fleurie.
på større, brugte fade i 6 måneder. Derefter flaskes vinen.
Vi fortsætter med endnu en hvidvin og nu fra Piemonte, nemlig 2017 Mila Monferrato Bianco, der kommer fra det lille vinhus Azienda Agricola Colle Manora, der ligger mellem Quargneto og Fubine Monferrato.
Vi napper en vin mere fra Eva og Andreas Paukner på Weingut Büsser-Paukner i Gau-Odernheim og det blev en 2021 Merlot & Pinot Rosé.
Weingut Büsser-Paukner ligger i byen Gau-Odernheim i det store vinområde Rheinhessen og derfra smager jeg nu et par vine og starter med en 2021 Pinot Blanc.
På Route de Cabasse let nord for Flassans-sur-Issole i Provence finder vi Château Terrebonne og det er derfra, at jeg nu smager en Côtes de Provence Rosé i en smuk vinflaske.