Vi napper en vin mere fra Eva og Andreas Paukner på Weingut Büsser-Paukner i Gau-Odernheim og det blev en 2021 Merlot & Pinot Rosé.
Det er en vin, som jeg ikke kan finde ret meget information om … hverken hos importør eller på vinhusets egen hjemmeside.
Den er dog lavet på et mix af Merlot og Spätburgunder med en ganske kort og dermed svag maceration på skindet, så vinen har fået lidt farve. Ud fra smag vil jeg vurdere, at vinen blot er gæring og lagret i rustfrie ståltanke.
Duftmæssigt er vi også i den lette roséafdeling, hvor frugten er mirabeller, jordbær og kirsebær, der er suppleret med rød peber og nogle fondagtige noter.
I munden er der også en lidt smårød frugt med moreller, hindbær samt noget lemon, grape og citroner, der lige giver en smule mere syre end foregående Pinot Blanc, selvom denne rosé skam også har en smule sødme og igen på en ganske let perlende facon. Der er mere bid i vinen og det klæder den. 89 point.
Forhandles af Vintagewine.dk, hvor en flaske koster 85 kr.