Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

Vinanmeldelser

2013 Gut Hermannsberg, Riesling Kabinett, Nahe, Tyskland

Skriv en kommentar

På NEUMANNs | Bistro & Weinbar fik jeg ansvaret for at bestille lidt vin. Den opgave greb jeg fluks og fik – som en start – bestilt en flaske hvidvin. Jeg fik ikke den bestilte flaske … måske mit plattyske ikke er let forståeligt … eller måske hørte den kvindelige tjener ikke ordentlig efter. Jeg nænnede dog ikke at brokke mig.

Vi fik nu også en ganske herlig vin, dog en Kabinett … altså lidt til den sødere side, nemlig denne Riesling Kabinett fra Gut Hermannsberg, et vinhus jeg har skrevet om tidligere på bloggen og faktisk også tidligere smagt på selvsamme vinbar i Hamburg for et år siden. Lidt sjovt.

Gut Hermannsberg ejes og drives af Dr. Christine Dinse og Jens Riedel, hvilket sker i samarbejde med vinmageren og den daglige leder Karsten Peter, som tidligere har arbejdet hos sin svoger Tim Fröhlich fra Schäfer-Fröhlich.

Dinse og Riedel overtog vingården i 2009, og før den tid var det et preussisk statsdomæne i Niederhausen ved Nahe-floden. I perioden 1901 – 1998 hed vinhuset Königlich-Preußische Weinbaudomäne Niederhausen-Schloßböckelheim.

Helt tilbage i 1901 købte den preussiske stat nemlig de stejle, klippefyldte områder langs med Nahe-floden. Gennem stenhårdt arbejde i de følgende år blev der plantet Riesling-stokke, og markerne som Kupfergrube og Hermannsberg er i dag er verdensberømte.

Efter privatiseringen i 1998 blev navnet ændret til Niederhausen-Schlossböckelheim, men da Jens Riedel overtog vinbruget blev navnet ændret til Gut Hermannsberg, og han gik straks i gang med at restaurere marker, bygninger og gæstehus.

Vinhuset ejer 30 hektar vinmarker, og alle 30 hektar er VDP klassificeret som “Große Lagen” eller “Erste Lagen”, og det må siges at være ganske enestående. Markerne er Schlossböckelheimer Kupfergrube, Niederhäuser Hermannsberg, Traiser Bastei, Niederhäuser Steinberg, Niederhäuser Kertz og Altenbamberger Rotenberg.

Alle parceller vinificeres derfor separat. Det sker med spontangæring og lagring i store fade eller ståltanke udfra et princip om at “lade vinen lave sig selv”, så vinmarkerne kan udtrykke sig så rent og autentisk som muligt

Allerede med sine første årgange har Peters vine overbevist og især 2011 årgangen er at anse som en genfødsel af denne historiske ejendom med et væld af fornemme bedømmelser, kulminerende med udmærkelsen som årets “Rising Star” i hele Tyskland i Gault Millau Guiden.

Stilistisk virker vinene som rene, syredrevne, raffinerede og stenede koncentrater. Skønt Karsten Peter har arbejdet med sin svoger Tim Fröhlich og konstant udveksler erfaringer med ham, viser Gut Hermannsbergs vine en helt egen stil, med deres brillante klarhed, der gør at topmarkernes aftryk er tydeligt.

Denne Riesling Kabinett er lavet med druer fra forskellige marker, dog primært de to marker Steinberg og Altenbamberger Rotenberg. Udbyttet på markerne ligger på omkring 60 hektoliter pr. hektar, og vinen er lavet på ren stål.

I næsen er der en snert petroleum, ikke meget … men bestemt tilstede. Derudover er der pærer, honning, hyben og mandler. I munden virkelig saftig med god balance, godt med sødme … uden det bliver for meget. Der er moden frugt, fersken, modne æbler. Meget easygoing.

Købt på vinbaren, hvor prisen var 32€ … eller omkring 238 kr., hvilket vel er okay på en restaurant. Tidligere var Atomwine forhandler af vinene fra Guts Hermannsberg herhjemme, men det ser ikke ud til at være tilfældet længere.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2013 Weingut BattenfeldSpanier, Riesling Eisbach Trocken, Rheinhessen, Tyskland

Skriv en kommentar

Første vin i Hamburg efter maratonet (ja, der blev ikke drukket inden løbet, da det vist ikke er præstationsfremmende) var denne Riesling Eisbach Trocken fra Weingut BattenfeldSpanier. Indtaget i små tandkrus på mit 3 kvadratmeter store einzelzimmer på Hotel Bellmoor.

Vingården Battenfeld ligger i byen Hohen-Sülzen i den allersydligste del af Wonnegau i Rheinhassen, ja faktisk lige op ad vinområdet Nahe. Området Wonnegau er kendt for sin kalksten i undergrunden, og netop vinhuset BattenfeldSpanier regnes blandt den absolutte top i Tyskland indenfor tør Riesling.

Vinhuset er grundlagt i nuværende form i 1996, da Hans-Oliver Spanier overtog vingården Battenfeld. Det blev til Weingut BattenfeldSpanier, selvom Hans-Oliver egentligt blot bliver kaldt HO af de fleste.

Jeg har nævnt Hans-Oliver her på bloggen, nemlig de gange jeg har smagt vine fra Weingut Kühling-Gillot, idet dette vinhus’ indehaver Carolin Gillot i 2006 blev gift med HO. Sammen driver ægteparret nu begge vinhuse, og Hans Oliver står nu også for vinifikationen af vinene fra Kühling-Gillot … udover vinene fra BattenfeldSpanier.

Efter overtagelsen af Battenfeld ændrede HO driften til at være økologisk, som den kvalitetsbesatte HO mener giver de bedst mulige druer i vinmarkerne. Skridt for skridt har han siden forbedret vinene og vinifikationsteknikkerne for at opnå det Riesling-udtryk han søger, nemlig at gøre det muligt at smage markernes jordbund i et uforfalsket, ekstremt kraftfuldt og autentisk vinmarksudtryk.

Samtidig er det hans mål at lave vine, der kan lagre og blive endnu bedre i flasken. Målet er ikke at vinene skal præstere i de store årlige tyske præsentationer, som sker umiddelbart efter tapningen. Hans horisont er lidt længere, og det er hans mål at vinene skal udvikle positivt i 10, 20, 30 og 40 år og måske endda matche de vine fra begyndelsen af det 20. århundrede, som han har haft helt til at smage, og som er én af hans store inspirationskilder.

BattenfeldSpanier har omkring 28 hektar vinmarker i Wonnegau, hvor Riesling fylder 50%, Spätburgunder 20% … mens resten er fordelt på druerne Weißburgunder, Silvaner, Chardonnay og Portugieser. I dag er HO endda gået et skridt videre og har således siden 2007 dyrket markerne biodynamisk.

HO arbejder konsekvent med grøn høst, dvs. reduktion af udbyttet til gennemsnitlig 60 hektorliter pr. hektar, manuel høst og sortering. Derudover arbejdes der med 80% temperaturstyret, kølig og langsom spontangæring på enten stål eller eg i kælderen.

De seneste år er vingården blev fremhævet i mange medier. BattenfeldSpaniers vine på Riesling er flere gange kåret til Tysklands bedste økologiske vine. I Gault Millau har HO fået 3 røde druer og Eichelmann har givet ham 4 Sterne | Feinschmecker.

Her har vi husets Riesling Eisbach Trocken, som ikke er en Gutswein, men niveauet over … i det som HO kalder Edition Extra … et niveau lige mellem husets Gutsweine og Ortsweine. Derudover laver HO selvfølgelig også Lagenweine samt Grosse Gewächse.

Nå, men hvor smager en BattenfeldSpanier Riesling Eisbach Trocken så? I næsen er her godt med pærer, blomster, hyld, citrus samt en lidt nøddeagtig note. Ganske indbydende. Smagen er i blot balance … det er vist første indtryk. Vinen har et lidt varmt udtryk trods kalksten i markerne og har også et lidt krydret udtryk. Der er en moden og varm syre og et krydret bid i eftersmagen.

Forhandles herhjemme af Atomwine, pris 119 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Vinanmeldelser

2012 Weingut Achim & Helmut Rieflin, Bischoffinger Enselberg Spätburgunder Trocken, Baden, Tyskland

Skriv en kommentar

Fredag er lig med Spätburgunder, og nu er selv konen begyndt at insistere på det. Så ingen vej udenom … der må åbnes en Spätburgunder, og det blev denne Bischoffinger Enselberg Spätburgunder Trocken fra Weingut Rieflin … eller helt præcis Weingut und Gutsschenke Achim & Helmut Rieflin.

Vinhuset med tilhørende Gutsschenke – som vel er et lille værtshus/restaurant, som de selv kalder et “Trotthisli” – er grundlagt af Rieflin familien helt tilbage i 1869 og har lige siden været i familiens eje. I dag er det far og søn, Helmut og Achim Rieflin, som driver det lille driftige foretagende og deres samlede 11,5 hektar vinmarker.

Vinhuset ligger i den lille by Vogtsburg i Bischoffingen. Det er i Kaiserstuhl området i Baden, ja faktisk ligger vinhuset på adressen Kaiserstuhlstraße 8. Og Rieflins vinmarker ligger lidt spredt i området omkring Vogtsburg , bl.a. i Bischoffingen, Bickensohl, Burkheim, Oberrotweil, Ihringen og Schelingen.

På markerne dyrker familien druerne Spätburgunder, Regent, Ruländer, Müller Thurgau, Solaris, Grauer Burgunder, Riesling, Weißer Burgunder, Rivaner og Muskat-Ottonell. Det giver basis for omkring 20-22 forskellige vine, som alle kan smages i værtshuset sammen med lidt tyske lækkerier som fx Flammkuchen, Küfersteak, Schnitzer, Elsässer Wurstsalat, Straußenpfännle mit weider.

Og alle vinene er til meget fornuftige priser … dyreste vin fra vinhuset koster 7,00€, og det er en Pinot Rosé Sekt. Husets Bischoffinger Enselberg Spätburgunder Spätlese Trocken im Barrique Gereift koster 6,50€, så denne Bischoffinger Enselberg Spätburgunder Trocken må vi så konkludere er lavet uden lagring på eg.

Jeg kan heller ikke finde mange informationer om vinen, så vi springer da bare fluks til at smage vinen. Duftmæssigt ikke den vilde, rustikke og animalske kostald, men derimod frugt … hindbær og et markant varmkrydret udtryk, suppleret med lidt hospital, plaster og en lidt skarp syre med peber.

I munden er der er også frugt, krydderier, men ellers lidt flad og ikke så sammenhængende. Der er let sødme i eftersmagen, og vinen vinder ved lidt tid i glasset og stigende temperatur. Bliver lidt mere rund og tilgængelig. Til prisen … sølle 37 kr., er det hele ganske fornuftigt. Nærmest vildt billigt.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 5,00€ … eller omkring 37 kr.

Rating 3/7 

Vinanmeldelser

2012 Domaine la Collière, Rasteau Esprit D’argiles, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Netop hjemkommet fra job … og konen har åbnet vin. Hmmm, havde egentlig lovet mig selv, at jeg ikke skulle smage vin denne uge. Vinen ser dog interessant ud (hvilken ukendt vin gør ikke det?), nemlig en Rasteau Esprit D’argiles fra Domaine la Collière a.k.a. Vigneron Georges Perrot, som holder til i netop Rasteau by.

Og den gode Georges Perrot har jeg tidligere mødt, nemlig i november 2013 til én af Jysk Vins store vinfestivaler. Dengang var han mødt op med hjælperen Guillaume Richarz, og vi smagte et par af husets vine. Meget sjovt.

Vinhuset er grundlagt i 2002 af Georges Perrot, men historien om Domaine la Collière startede egentlig 9-10 år tidligere. Georges kom ikke fra en vinfamilie, men det gjorde Delphine, som han blev gift med i 1993.

Og efter brylluppet, så startede Georges hurtigt med at hjælpe svigerfar i vinmarkerne, og de solgte så druerne til et lokalt kooperativ … som svigerfar havde gjort igennem utallige år. I 2002 besluttede Georges og svigerfaderen dog, at de ville leje et kælderrum og starte deres egen vinproduktion. De lejede sig ind i Andre Romeros gamle bygninger, dvs. det tidligere hovedkvarter for Domaine La Soumade, og så gik de ellers i gang.

Siden 2008 har Georges og Delphine selv drevet parrets i alt 25 hektar vinmarker med vinstokke, som er mellem 45 og 60 år gamle. Stokkene beskæres meget hårdt om vinteren for at få lavt høstudbytte, da Perrot ikke tror på værdien af Green Harvest. Druerne høstes manuelt og sorteres. Markerne er ikke økologiske … det koster kassen … men der bruges ikke ukrudtsmidler, og det har man ikke gjort i over 15 år.

Vinmarkerne er fordelt på over 25 små parceller, næsten udelukkende i Rasteau appellationen. Og de mange parceller giver en god variation med tre helt forskellige terroirs, nemlig enten med 1; galets (de store, runde sten) og rød ler i jorden eller 2; med den gule ler eller 3; med den berømte argile bleu (blå ler), som ofte giver nogle af Rasteaus fineste vine.

Georges Perrot sælger fortsat lidt af sin vin/druer til nogle af de store vinkøbmænd og det lokale kooperativ, men egenproduktionen bliver større og større. Han laver samlet 7-8 forskellige vine, bl.a. en Côtes du Rhône, en Côtes du Rhône Blanc, en Côtes du Rhône Cuvée Oublee samt 4 forskellige Rasteau’er; Rasteau Rouge, Rasteau La Fontaine, Rasteau Les Touilleres og denne Rasteau Esprit D’argiles.

Vinifikationen er traditionel. Der er total afstilkning af druerne. Gæringen varer 3 uger og finder sted mellem 28 og 30°. Modningen sker i cementtanke over to vintre. Vinene flaskes uden filtrering.

Denne Rasteau Esprit D’argiles har jeg ikke kunnet finde blendet af, men vil gætte på 80% Grenache og 20% Syrah, men det er et gæt. Vinen har sit navn efter jordbunden, idet Esprit D’argiles vel kan oversættes til noget i retning af “lerens ånd” eller “ånden fra den blå ler”. Vinen skulle efter sigende i denne årgang 2012 have opnået 92 Parker point.

I næsen er der Rhône/Provence krydderier, mejeri, yoghurt, støvet tørhed og blommer. Dejlig rustik og animalsk i næsen … og servér den gerne en anelse køligt, så kommer den animalske og landlige side virkelig frem. Hmmmm.

I munden er der fedme, fylde med blommer og masser af peber og andre … lidt skarpe … krydderier. En rigtig pebersvend … so to speak. Godt med tanniner … ganske fint. En smule kant og måske lidt rigelig alkohol, men overordnet fint indtryk. Giv endelig vinen godt med luft.

Forhandles herhjemme af Jysk Vin, men ikke fundet denne vin, som konen har modtaget som gave. Vil gætte på en pris omkring 125 kr.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

2013 Gérard Bertrand, Château La Sauvageonne Rosé, Languedoc, Frankrig

Skriv en kommentar

I tirsdagsvinklubens franske korstog af vine fra den store vinbonde Gérard Bertrand smagte vi i går denne Rosé fra Bertrands slot Château La Sauvageonne. Var på nippet til at skrive i perlerækken af vine fra Bertrand, men det kræver jo en perle … og det synes jeg ikke, at denne vin er.

Sjovt nok … for søstervinen, den røde Château La Sauvageonne Cuvée Pica Broca, som jeg smagte for 14 dage siden, er netop en lille perle. Og en vin, som jeg anbefalede kraftigt.

Château La Sauvageonne ligger nordvest for Montpellier, nær landsbyen Saint-Jean-de-Blaquière og et stenkast fra Causse du Larzac. Slottet er én af Gérard Bertrand seneste investeringer og er således købt i november 2011.

Slottet … eller nærmere den palælignende ejendom med stor swimmingpool og tilhørende marker ligger i en højde af 300 meter over havet overflade i AOC appellationen Terrasses du Larzac under Languedoc.

Château la Sauvageonne nyder godt af et nærmest perfekt terroir, hvor vinmarkerne er højt beliggende på vestvendte skråninger. Jordbunden består af hård rød skifer, og dette – kombineret med vinmarkernes høje beliggenhed og en vulkansk fortid – giver en vin med masser af fylde og intensitet, tilsat elegante tanniner og en vis mineralitet.

Siden Gérard Bertrand overtog ejendommen er der investeret massivt, og produktionen er – i bedste Gérard Bertrand stil – omlagt til både økonomisk og biodynamisk drift, og i 2013 opnåede Château la Sauvageonne sin certificering af biodynamisk status.

Parker har beskrevet La Sauvageonnes rødvine som værende à la Côte Rôtie, mens andre skribenter beskriver deres tanniner som værende meget i stil med Bordeaux’s venstrebreds vine. Sandheden er nok tættere på Côte Rôtie end Bordeaux, men disse udsagn understreger La Sauvageonnes meget fine tanniner, som tilbringer den en hvis kølighed og elegance.

Denne Rosé er lavet på druerne Grenache Noir, Syrah og Cinsault, men blandingsforholdet kender jeg ikke, og det fremgår heller ikke fra Bertrands hjemmeside.

Vinen er lavet ved, at druerne afkøles til 8 grader, hvorefter de presses ved et champagneprogram i en pneumatisk presse. Mosten ligger med skindkontakt i 24–48 timer, afhængig af phenol indholdet. Efterfølgende hæves temperaturen, og mosten gæres ud over to til fire uger, inden den lagres seks måneder med bærmekontakt på 225 liters brugte egetræsfade.

Vinen kender Gérard Bertrand også for Wild Woman … den vilde kvinde, da det er oversættelsen af La Sauvageonne. Navnet referencer til den utæmmede natur i området, med de betagende pyrenæiske terrasser med vulkansk jordbund, som kan har udsigt over fra slottet. En vild kvinde. I sammenhæng med utæmmet, så giver det vel god mening ;o)

Vinen kommer ikke med prop eller skruelåg, men derimod en kæk lille glasprop. En løsning, som jeg sidst stødte på Gerhard Mäurers Freidenker hvidvin.

I glasset meget fesen lyserød, en sted mellem hvid og lyserød. I næsen er der godt med fersken og jordbær, men virker ellers lidt neutral. Smagen er præget af jern, rust, tørhed samt en ikke særlig imødekommende syre. Hvis det er en vild kvinde, så en lidt sjov én af slagsen … og ikke lige mig.

Købt i Vinspecialisten, pris 145 kr.

Rating 2,5/7  

Vinanmeldelser

2011 Weingut Holger Dütsch, Spätburgunder Trocken, Baden, Tyskland

Skriv en kommentar

En omtumlet arbejdsuge er ovre … og jeg sidder fortsat i løbetøjet efter 10K, som kroppen vist trængte til … ren nødvendighed. Nu falder der ro på … det er weekend. Hvad er så bedre end at åbne et flaske vin, og da det jo er fredag, så faldt valget på en Spätburgunder, som denne fredag kommer fra en lille producent i Baden, nemlig Weingut Holger Dütsch.

Holger Dütsch har sine vinmarker i bakkerne ved foden af bjergene Schwarzwald og Yberg ved den lille by Neuweier få kilometer syd for kurbyen Baden-Baden. Neuweier bliver da også ofte kaldt Baden-Baden-Neuweier, og Dütsch’s vinkælder ligger da også lige i centrum af Neuweier.

Vinhuset er grundlagt af Holger Dütsch i 2004, så det er et forholdsvis nyt vinhus. Holger driver vinhuset sammen med hustruen Hannelore Dütsch-Weiß, og samlet har parret 4 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorter som Riesling, Silvaner, Müller-Thurgau, Blaufränkisch og Spätburgunder.

Vinhuset er etableret efter Holgers livslange drøm om at blive vinproducent, og parret har dog også egenhændigt tilplantet husets 4 hektar vinmarker.

Før livet som selvstændig vinbonde havde Holger arbejdet hos vinproducenter i Württemberg, Rheingau og i Sydtyrol. Derfra tog han jobbet som administrator på Weingut Schloss Neuweier … ikke langt fra hans nuværende vingård. Dér var han i 6 år, inden drømmen om egen vingård gik i opfyldelse.

Holgers bedste mark er Neuweierer Mauerberg, som ligger i Schwarzwald bakkerne på et sted, som kendes under navnet “Das Goldene Loch” … det gyldne hul. Marken er ganske stejl, 60% hældning og en eksponering perfekt mod sydvest. Derved får marken de sidste solskråler fra Vogeserne i vest, hvilket giver et “gyldent lys”, som har medført navnet det gyldne hul.

Derudover ejer Holger også marken Neuweierer Altenberg og de samlede 4 hektar giver basis for en årlig produktion på omkring 25.000 flasker vin.

Nå, men én af disse 25.000 flasker vin er denne Spätburgunder. Holger laver to forskellige Spätburgundere, en Spätburgunder »S« Trocken og så denne Spätburgunder Trocken. Den med S’et er vistnok en tand kraftigere i udtrykket, men begge vine er lavet med en maceration på 2-3 uger efterfulgt af lagring på små egetræsfade … hvor lang tid ved jeg dog ikke.

I glasset fin transparent … og en anelse mere mørk end tyske Spätburgundere, dvs. mere mørk end et klassisk dansk tegltag … fra dengang de ikke var sortglaserede. I næsen klare Pinot toner med jordbær, urter, mynte samt lidt rustfri stål eller jern … eller i hvert fald noget i den retning. Der er ikke så meget stald og animalske noter, men mere en ren, stringent og lidt “kold” næse.

I munden er vinen let og ganske tilgængelig. Der er lyserøde bær … hindbær, jordbær og bløde tanniner og en anelse syre, som er lidt kantet. Vinen er lidt mere fyldig og mørk i udtrykket end tyske Spätburgundere normalt, men selvfølgelig fortsat i den lette afdeling. Vinen er også en anelse flad og vandet i eftersmagen, og med lidt et let peberbid … meget, meget let.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 9,50€ … eller omkring 71 kr.

Rating 3,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Gérard Bertrand, Naturalys Syrah, Languedoc-Roussillon, Frankrig

Skriv en kommentar

På jobbet kører vi i øjeblikket et Gérard Bertrand trip … i hvert fald har vores tirsdagsvin de sidste mange uger været fra den tidligere professionelle rugbyspiller, som efter faderens død overtog familiens vingård og nu har opbygget et større vin-imperium i det sydfranske.

Vinen i denne uge var Bertrands Naturalys Syrah, en fuldstændig økologisk vin … deraf også navnet på vinen Naturalys … naturlig. Nauralys er en serie, som omfatter 10 forskellige vine, bl.a. en Naturalys Crémant de Limoux, som jeg tidligere har smagt i en årgang 2009.

Gérard Bertrands Naturalys serie er blevet anerkendt med en ECOCERT certificering, som er en garanti for økologisk produktion. Det betyder bl.a., at vinen er lavet i et bæredygtigt landbrug, hvor miljøbelastningen også er lav. Således sker produktionen tæt på markerne, og herudover anvendes der miljøvenlig emballage til vinkasserne.

Ja, selv etiketterne til vinen er fremstillet af genbrugspapir, mens propperne også er en type med lav miljøbelastning.

Druerne til udvælges fra forskellige, pålidelige økologiske drueproducenter i Languedoc-Roussillon. Druerne høstes i hånden, hvorefter de presses og udblødes på den traditionelle måde 10-15 dage i temperaturstyrede rustfrie kar. Herefter lagrer vinen også på rustfrie tanke, og den samlede proces medfører godt med frisk frugt i vinen samt silkebløde og fine tanniner.

I næsen en fantastisk aromatisk duft med mødding … det kan han sgu, ham Bertrand. Den er rustik, landlig … som om, at gyllesprederen lige har været forbi, men ikke på den normalt ubehagelige måde. Der er sådan lidt hønsegødning, urter, rød bær og en smule lak eller våd maling. Lyder som en sjov kombo, men næsen fejler sgu ikke noget på denne vin.

I munden er der god tørhed, tanninerne mærkes, men det bliver ikke for voldsomt. Meget frisk frugt, og slet ingen peber, hvilket overrasker mig en del, da vinen er 100% Syrah. Meget omgængelig og fin lille vin, som jeg er lidt overrasket over.

Købt i Vinspecialisten, pris 95 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2006 Clarendon Hills, Brookman Merlot, McLaren Vale, Australien

Skriv en kommentar

Sidste torsdag sluttede vi i Australien, og med et af de hypede og højt ratede vinhuse, nemlig hos Clarendon Hills Wines, som laver 19 forskellige og eksklusive enkeltmarksvine, hvor denne Brookman Merlot er én af dem.

Clarendon Hills er grundlagt i 1989 af biokemiker Roman Bratasiuk. Han havde en stor kærlighed til vin, og derfor besluttede han sig for at blive vinproducent. Det skete i starten sideløbende med hans faste job som biokemiker, og med en beslutsomhed og arbejdsindsats som få.

Han havde ingen uddannelse indenfor vin, men selvfølgelig en god tilgang via jobbet som biokemiker og så en rigtig god indsigt i vinen verdens og gode smagssanser.

Han startede med at finde en mark, som han mente kunne levere druer til hans vine, og så bankede han på døren til vinavleren og lave en aftale om høsten fra 3 marker. Da druerne i februar 1990 var modne, så tog Roman nogle fridage fra sit faste job, ankom med spand og beskærersaks og gik ellers i gang med at høste … helt på egen hånd.

Folk troede, at Roman Bratasiuk var tosset, men Roman arbejdede fra 6.00 morgen til sen aften og nåede første dag halvdelen af den første vinmark. Dagen efter gentog han processen, hvorefter første mark var høstet. Det gjorde han så også for de andre to marker, og så var høsten i hus.

Vinproduktionen foregik i et lejet blikskur, hvor Roman brugte tomme vinflasker til at presse druerne i nogle kurve. Herefter blev druesaften hældt over i 3 brugte ståltanke fra et gammelt mejeri og uden temperaturstyring af vildgæringen fra druerne. Vinen blev herefter lagret i 3 barriques, alle brugt et par gange før og allerede efter 11 dage var vinene klar.

Vinene blev ganske fantastiske – og til Romans store overraskelse – hurtigt udsolgt. Det betød, at han året efter kunne fordoble produktionen, og så gentog processen sig i nogle år. Til sidst måtte han imidlertid kvitte jobbet som biokemiker, bl.a. efter den lokale presse lavede en artikel om Clarendon Hills Wines med overskriften; “Tin shed wines take on the World … blik-skur vine indtager verdenen”.

I 1994 lavede Roman Bratasiuk vinen Clarendon Hills Astralis. Det var den første flaske i Australien, som kostede mere end 100$ .. og blev udsolgt.

I 1996 skrev Robert Parker følgende om netop 1994 Astralis vinen; “This is the hottest wine in Australian wine circles, as it came out ahead of two great vintages of Henschke and Penfolds’ Grange in a recent tasting. If readers can believe it, it is a bigger denser, more concentrated wine than the Grange”.

Samtidig blev Roman udråbt som årets vinmager, og så blev Clarendon Hills lige pludselig kult og efterspurgt på verdensplan. To årgange af Astralis, nemlig 1994 og 1996, blev endda inkluderet i publikationen “Verdens 1.000 bedste vine nogensinde fra 1727 til 2006”, udvalgt af 15 forskellige internationale vineksperter.

I dag ligger Clarendon Hills på adressen Brookmans Road i byen Blewitt Springs i McLaren Vale. Forholdene er i dag langt mere moderne, og vinhuset ejer i dag betydelige flere vinmarker, men hvor mange hektar har jeg ikke kunnet finde ud af. Vinstokkene er dog ekstremt gamle. og bl.a. Grenache, Syrah og Cabernet Sauvignon stokkene er mellem 60 og 75 år gamle.

Endvidere ligger vinmarkerne i op til 310 meter over havets overflade, hvilket sammen med den kølige brise, der blæser ind fra det Tasmanske Hav, forsinker den phenoliske modning af druerne, hvorved vinen opnår større kompleksitet og langt bedre syrebalance.

Vinstokkene er upodede, da man i de sandede og stenede jorde i McLaren Vale ikke har haft problemer med phylloxera. Disse vinstokke er relativt sjældne, da 98% af alle verdens vinstokke er podet. Samtidig er det også sundere vinstokke, som giver en langt større smagskompleksitet og fortolkning af deres terroir.

I dag er Romans to sønner Alex og Adam Bratasiuk med i driften af Clarendon Hills Wines, idet Adam følger i faderens fodspor som vinmager, mens Alex står for ledelse, strategi og den økonomiske drift.

Her har vi husets Brookman Merlot i en årgang 2006, hvor druerne kommer fra Brookman marken, som ligger ved vineriet ved Blewitt. Brookman-familien, som marken er opkaldt efter, tilplantede en mindre parcel på den højere beliggende del af deres vinmark med Merlot stokke i 1965. Her består jordbunden hovedsagelig af ler, hvilket er med til at holde på den sparsomme nedbør og giver en relativ kølig effekt, hvilket sænker væksten og dermed forlænger modningen af druerne. Dette er en fordel for de tidligt modne druesorter, da det giver druerne en større kompleksitet og intensitet.

Mosten gennemgår en maceration, hvor druerne først gæres ud i hele klaser, hvorefter grøden af vin og drueskaller presses, og den rene delvist udgærede juice lægges på 85% nye franske egetræsfade for afslutte den sidste del af gæringen. Dette bevirker, at vinen får en mere ligefrem frugt og færre bitre tanniner. Efterfølgende lagres i vinen i 18 måneder, mens den malolaktiske gæring gennemføres. Slutteligt aftappes vinen uden klaring eller filtrering.

Lad os smage vinen, som duftmæssigt har noter af blæk, eukalyptus, solbær … i hvert fald mørke bær, måske brombær, mynte, våde fade, chokolade, nelliker og svage egenoter. I munden flot blødhed, hvilket efterfølgende af peber, stor tørhed og godt med tanniner og eg. Gættede landet, og det var dels på grund af tætheden, fylden og strejfet af eukalyptus i næsen.

Købt hos dk Wine Import, pris 200 kr. på bud mod normalpris på 275 kr. Vinspecialisten forhandles også vinen, hvor en årgang 2010 koster hele 550 kr., så tilbudsprisen for denne 2006’er må anses at være billig.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2005 Fattoria Varramista, Varramista Rosso, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Vespa scootere, Fiat, fodboldklubben Juventus og en vin fra Fattoria Varramista … hvad har det med hinanden af gøre?

Ja, det er en længere historie. Men lad os starte i det underskønne Toscana ved den lille by Montopoli in Val d’Arno – lige op ad floden Fiume Arno og vel 10-15 kilometer øst for Pisa.

Lige dér finder vi vinhuset Fattoria Varramista, som står bag næste vin fra i torsdags. Vinen hedder Varramista Rosso, er på ren Syrah og er topvinen hos vinhuset.

Som mange gamle italienske godser, så har Varrimista også en lang og spændende historie. Efter sigende skulle ejendommen oprindelig være doneret fra styret i Firenze til Gino di Neri Capponi for hans sejr i spidsen for tropperne i kampene mod Pisa i 1406.

Og familien Capponi var en af de mest hæderkronede familier i Firenze. Familien fik bl.a. Bartolomeo Ammannati, en berømt billedhugger og arkitekt fra Firenze, til at designe en ny ejendom på stedet.

Helt frem til 1876 forblev ejendommen i Capponi familiens eje … fra generation til generation, men blev efterfølgende overtaget af familien Gentile Farinola, en adelig familie fra Genova. I 1950 købes ejendommen imidlertid af Umberto Agnelli, som vil bruge godset til sommerrecidens.

Umberto var én af de store industrikanoner i Italien. Han var storaktionær i Fiat koncernen, CEO for koncernen i en del år og har også siddet som formand for bestyrelsen i hele Fiat koncernen, som udover bilfabrikation også talte et par aviser og forlag. Derudover var han politikker og involveret i fodbold, dels som bestyrelsesformand for fodboldklubben Juventus og senere som formand for det italienske fodboldforbund.

Forbes Magazine anslog på et tidspunkt, at Umberto Agnelli var verdens 68. rigeste mand, og at hans nettoformue var omkring 5,5 milliarder dollars.

Umberto var gift med Donna Antonella Bechi Piaggio, som var arving i Piaggio koncernen. Det er dem, som laver de kendte Vespa scootere, som er så voldsomt populære i Italien … ja, vel i hele verden. Piaggios forskelige datterselskaber beskæftiger i alt 6.700 medarbejdere, driver fem forsknings- og udviklingscentre og har selskaber i mere end 50 lande, så bare den del er en ret stor historie.

Parret blev gift i 1959, og det skete selvfølgelig på Fattoria Varramista. Parret fik – inden de blev skilt igen i 1974 – tre sønner, bl.a. Giovanni Alberto Agnelli.

Giovanni blev leder af Piaggio koncernen og valgte Fattoria Varramista som sin faste bopæl. Og nu nærmer vi os sagens kerne, for det var netop Giovanni Alberto Agnelli, som i midten af 1990’erne startede vineventyret på Varramista. Han begyndte at omlægge markerne på godset til vinproduktion, fast besluttet på at lave kvalitetsvine. Sammen med ønologen Federico Staderini valgte Giovanni at satse på to druesorter, nemlig den lokale Sangiovese og så Syrah.

Giovanni Alberto Agnelli blev i 1996 gift med Avery Howe på Fattoria Varramista, men døde allerede i 1997 af kræft i en alder af blot 33 år. I dag drives godset af direktøren Andrea Barbuti, mens Federico Staderini fortsat – den dag i dag – står for vinproduktionen. Federico Staderini er måske også lige værd at kigge lidt nærmere på, for han har bl.a. tidligere været førende vinmager på det legendariske Tenuta dell’Ornellaia.

Om Agnelli familien fortsat ejer godset … ja, det har jeg ikke kunnet finde ud af, men det ikoniske Vespa scooter findes fortsat på vinhusets hjemmeside, som en del af ejendommens gloværdige historie.

Samlet har Fattoria Varramista omkring 400 hektar jord, hvilket omfatter en stor italiensk, renæssanceagtig have … ja, vel nærmest en park, skove med eg, kastanjer og nåletræer, mens arealet af vinmarkerne er ganske begrænset. Det er svært at finde tal på antal hektar, men bedste bud ligger på omkring 14 hektar med vinstokke, hvilket giver basis for produktion af 8 forskellige vine, hvoraf de 6 er rødvine … og denne Varramista Rosso altså er topvinen.

Udover vinproduktion omfatter driften også udlejning af værelser, fordelt på husets 4 ejendomme; Villa La Frasca, La Lecceta, Il Monsonaccio og La Burraia. Samlet betyder det ikke mindre end 15 ferielejligheder i alle mulige størrelser, én endda beregnet til 20 personer, så hvis man vil på vinferie, så er her et godt rejsemål.

Nå, men lad os kigge nærmere på denne Varramista Rosso, lavet på 100% Syrah, lagret 15 måneder på egetræsfade og 24 måneder på flaske inden frigivelse.

I næsen er der godt med urter, som den første og mest dominerende aroma. Herefter er der våde fade, godt med fugtig kælder, skovbund, brombær, lakrids og let peber. I munden fortsætter det med lidt peber, mynte, en meget direkte, ren og syrlig frugt sammen med fylde. Syrlighed og fylde på én gang. Virker som en sjov sammensætning, men det virker sgu meget godt. I eftersmagen overtager syren og efterlader et fint bid. Jeg kan rigtigt godt li’ denne vin.

Købt hos dk Wine Import, pris 195 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2009 Château Deyrem Valentin, Margaux Cru Bourgeois, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

Sidst jeg smagte denne vin – blot i en årgang 2007 – smagte jeg den også blindt og gættede, at det var Bordeaux. Det gjorde jeg ikke denne gang. Vinen er Château Deyrem Valentins Margaux Cru Bourgeois, en lidt kraftig og ganske flot Bordeauxvin.

Château Deyrem-Valentin vinslottet er smukt beliggende mellem Soussans og Margaux på Médoc-halvøen. Slottet er ejet af Jean Sorge via Vignobles Jean Sorge. Det fremgår også nederst på etiketten; Vignobles Jean Sorge

Vinslottet kan dateres tilbage til 1730 og har i mange generationer været i familien Sorges eje. Siden 1972 har det været Jean Sorge, som har drevet vinslottet. Som sin oldefar, bedstefar og far fører Jean Sorge og hans to døtre Sylvie og Christelle traditionerne videre.

Jean Sorge ved, at for at fremstille en stor vin, er det nødvendigt med omhyggelig pleje af vinstokke og vinmarker. Vinstokkene beskæres efter den traditionelle ”dobbelt Guyot-metode”, hvor to grene bindes vandret til en wire. Der plantes årligt nye vinstokke, der er omhyggelig udvalgt.

Château Deyrem-Valentin har samlet 13 hektar vinmarker og vinstokkene er gennemsnitlig omkring 35 år gamle. Druerne til vinene håndplukkes og sorteres 2 gange inden vinificeringen, der forgår traditionelt med kølig maceration og temperaturkontrolleret gæring ved 28-30°C. Vinen klares med æggehvider.

Druesammensætning er 50% Merlot, 48% Cabernet Sauvignon, 1% Petit Verdot og 1 % Carmenere. Vinen lagrer ca. 15 måneder på franske egetræsfade, heraf 1/3 del nye, 1/3 del ét års fade og sidste 1/3 del fade brugt to gange før. Der laves årligt 6.000 kasser af denne vin.

Og det er ganske rigtigt en kraftig Bordeaux, som i næsen viser våde fade, eg, vanilje, solbær, brombær, blæk og grafit samt lidt tørrede krydderier. I munden godt med fylde, let peber, varm og rund med solbær, hvilket afbalanceres af godt med tanniner og syrlig grønne noter.

Købt hos dk Wine Import, pris 175 kr.

Rating 5/7