2010 Poderi Luigi Einaudi, Barolo Costa Grimaldi, Piemonte, Italien

2010 Poderi Luigi Einaudi, Barolo Costa Grimaldi, Piemonte, ItalienMed efternavnet “Ein Audi” kunne man forledes til at tro, at næste indslag var tysk … men dette er ingenlunde tilfældet, for vinen er en ægte Barolo fra vinhuset Poderi Luigi Einaudi, og grundlæggeren Luigi Einaudi var endda særdeles kendt, idet han nemlig i 1948 blev Italiens første præsident.

Luigi Einaudi var født i Cuneo i 1874 og allerede som 23 årig købte han en 16 hektar stor vingård i Dogliani, San Giacomo, med fokus på Dolcetto produktionen. Luigi havde øgenavnet “professoren” og var højt kvalificerede som politiker og økonom, og trods sit travle politiske liv og store indsats for at få Italiens økonomi på fode efter 2. verdenskrig, så forsømte han aldrig vingården.

Allerede i 1920’erne aftappede man selv vinen på flasker og havde salg af egen produktion, og det har man gjort lige siden i takt med at vingården blev udvidet. Luigis motto var “Innovation med respekt for tradition” og det er lige præcis hvordan vinene er. Det er klassiske piemontesiske vine med med et moderne snit.

I dag råder vingården over 104 hektar, hvoraf 52 hektar er vinmarker. Markerne er spredt på 11 små vingårde i Dogliani, La Morra og Barolo og selvom den største produktion er Dolcetto, så er Einaudi blevet berømt for sine Baroloer, ikke mindst enkeltmark Baroloerne Costa Grimaldi og Cannubi.

Cannubi er for mange Barolo eksperter den allerbedste Barolomark, placeret i hjertet af selve kommunen Barolo. Flere andre berømte producenter ejer en del af denne mark, bl.a. Sandrone.

Allerede i 1950’erne forsøgte Luigi Einaudi at købe en del af denne mark , men da sælger hørte, at det var den italienske præsident, der var køber, så steg prisen. Det lykkedes først langt senere end Luigi Einaudis død, nemlig i 1997 at få den eftertragtede mark.  Einaudis del af marken er på 2,25 hektar i hjertet af Cannubi med en gammel vingård på toppen af marken.

Barolo Costa Grimaldi er frugten af Einaudis bedste marker i Barolo, hvor druerne stammer fra Sydøstvendte marker på i alt 1,6 hektar beliggende 310 m over havets overflade. Vinstokkene er i gennemsnit 45 år gamle. Indtil købet af Cannubi marken, var Costa Grimaldi Einaudis mest berømte vin og er vingårdens specialitet.

Vingården blev totalt renoveret i 1993 og ledes i dag af Matteo Sardegna. Der produceres årligt et sted mellem 240.000 og 270.000 flasker vin årligt.

Einaudi har 1 stjerne i Gambero Rosso, den italienske vinbibel, dvs. har vingården har fået de eftertragtede 3 glas ikke færre end 10 gange! Begge husets top single vinyeards Cannubi og Costa Grimaldi har fået op til 94 Parker point og op til 96 point i Wine Spectator.

Her har vi netop husets Barolo Costa Grimaldi, hvor produktionen sker med gæring i ståltanke under streng temperaturkontrol. Maceration på hele 20-22 dage, hvorefter vinen lagrer i barriques i 30 måneder efterfulgt af lagring på flaske i yderligere 12 måneder inden frigivelse. Det betyder også … med lidt let hovedregning … at vinen i denne årgang 2010 næsten lige er landet på markedet. Der laves 7.000 flasker af denne vin årligt.

Duftmæssigt er her lidt mint … var min første indskydelse, mentol, sure kirsebær, krydderier og smagen er ren, frugtrig med syrlige bær, mirabeller, læder og helt vild tørhed og stramhed fra Nebbiolo druerne. Min indskydelse … for anden gang denne aften … er, at vi endnu er for ung, og kræver udvikling i flasken i minimum 3-4 år endnu. Babymord nr. 2. Lige nu er den stram … fantastisk, men stram. Er helt sikker på, at rating vil stige yderligere én Thumbs Up om nogle år.

Jeg har selv 3 stykker liggende af lige præcis denne vin, så de skal vist blot gemmes og glemmes … i et stykke tid.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles hos Philipson Wine, hvor prisen er 639,95 pr. flaske, men kun 499,95 kr. hvis du køber 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2007 Tommaso Bussola, Valpolicella Classico Superiore TB, Veneto, Italien

2007 Tommaso Bussola, Valpolicella Classico Superiore TB, Veneto, ItalienTommaso Bussola kaldes Kongen af Amarone … eller i hvert fald har han sammen med Dal Forno og Quintarelli været én af kongerne af Amarone gennem de seneste år. Jeg kunne selvfølgelig også fristes til at tilføje Ernesto Ruffo til denne kategori, men det er en helt anden snak. Her har vi en mørk fætter fra netop Tommaso Bussola … ikke en Amarone, men hans Valpolicella Superiore TB.

Den ultimative Amarone konge Giuseppe Quintarelli blev for nogle år siden selv spurgt, hvem han mente ville blive den næste superstjerne i Veneto, og han svarende prompte uden tøven; Tommaso Bussola. Så med andre ord er vi hos et af de bedste Amarone huse … overhovedet.

Og anmeldere, vinjournalister og vinkyndige verden over er heller ikke i tvivl. De har kastet stjernestøv i rigt mål over Tommaso Bussola og hans vine. Tommasos håndlavede vine har en forrygende kraft og finesse. Vine som har sin helt egen stil. Meget koncentrerede, potente og komplekse vine og meget anderledes end hvad man ellers møder fra disse kanter.

Tommaso begyndte i 1977 med at arbejde i sin onkel Guiseppes marker. Han var egentlig uddannet stenhugger, men efter kort tid i vinmarkerne og i vinkælderen vidste Tommaso med det samme, at han havde talent og ville arbejde med vin.

I 1983 lavede han selv sin første vin, og efter et par år overtog Tommaso onklens Valpolicella ejendom med de gamle vinmarker i hjertet af Classico zonen ved byen Negrar. I starten fulgte Tommaso trofast traditionalisternes fodspor bl.a. med den hævdvundne aldring i gamle tønder, som blev genbrugt mange, mange gange gennem årene.

Men efterhånden begyndte han at eksperimentere, og han fik hele tiden nye idéer til forbedring af vinene. Han blev langsomt mere selektiv i udvælgelsen af de bedste druer bestemt til specielt produktionen af Amarone og Recioto. I marken blev pesticider og herbicider bandlyst.

I kælderen var han lige så kompromisløs som i marken. Kort sagt lavede han de enkelte vine altså på den måde, Tommaso har lyst til at lave dem, og når man har hans håndelag, så er det som regel væsentligt bedre end at følge den slagne vej.

Og pludselig begyndte han at opnå anerkendelser ved større vinsmagninger. Det gav Tommaso mod på yderligere forbedringer, bl.a. ved opførelsen af en ny vingård i 1992-93 samt indførelsen og brug af nye barriques, men kun til de vine som Tommaso mente har godt af det.

For hver årgang blev vinene da også bedre og bedre. Der kom mere finesse, intensitet og personlighed, og han kaldte de ”nye” vine for TB eller ham selv, og de ”gamle” vine for BG, som jo er initialerne for hans onkel Bussola Giuseppe.

I slutningen af 1990’erne var Tommaso Bussolas stil ved at være modnet, og hans vine var efterspurgte og næsten verdensberømt for deres utrolige intensitet af frugt.

I dag drives Azienda Agricola Tommaso Bussola fortsat af Tommaso sammen med hustruen Daniela og sønnen … som selvfølgelig har fået samme navn som onklen Giuseppe.

Der ejes samlet 3 vinmarker, nemlig markerne Vigneto Alto på 1,7 hektar med stokke tilbage fra 1970, Vigneto Casalin på 2,1 hektar og stokke fra 1980 samt endelig Ca’ del Laito – Coare Longhe på 2,9 hektar og ganske nye stokke.

Her er det som sagt hans Valpolicella Classico Superiore TB. TB-serien regnes i dag for Bussolas topserie. Hvor Bussolas ”almindelige” Valpolicella Classico er lys i farven og let i stilen, er TB-versionen langt mørkere, mere muskuløs og magtfuld, men skulle stadig have en helt klar og frisk frugt og en stor saftighed.

Vinen er lavet på 50% Corvina, og Corvinone, 40% Rondinella samt 10% Molinara og andre sorter. Vinen laves efter ripasso-metoden, og gennemgår altså en andengæring på Amarone-kvaset, hvilket efterfølges af en 18 måneder lang lagring på barriques og 3 måneders lagring på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er det med frugten spot on … denne vin emmer nærmest af frisk frugt … så meget, at det egentlig overrasker en, og er svær lige at sluge i første mundfuld … so to speak. Duften er solbær, kirsebær, brombær, blommer … ja meget mørke bær sammen med grønne blade. Læg dertil lidt mug, kælder, eg, vanilje, marcipan, syrlighed samt en let sødme, så har du indtrykket af duften.

Smagen domineret af den friske frugt … men her er bærerne mere syrlige, bider, viser tænder sammen med stramme tanniner. Smagen er slet ikke så mørk, som man normalt vil forvente af en Valpolicella Classico eller som duften måske indikerede. Der er virkelighed rygrad, intensitet og dybde i vinen, men jeg tænker også, at det måske endda er babymord at drikke den på nuværende tidspunkt … måske den skulle ha’ haft et par år mere i kælderen.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos youandwine, hvor prisen ligger på 300 kr. Kan nogle gange findes til omkring 240 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2009 Cantina Mori Colli Zugna, Vicarius Trentino Rosso, Trentino-Alto Adige, Italien

2009 Cantina Mori Colli Zugna, Vicarius Trentino Rosso, Trentino-Alto Adige, ItalienNæste vin i rækken havde Steffen haft med hjem fra årets ferierejse til Gardasøen, en spændende sag … en Vicarius Trentino Rosso fra vinhuset Cantina Mori Colli Zugna, som ligger ved byen Mori øst for Gardasøens nordlige ende. Her ligger det smukke vineri nærmest bygget ind i bakken og med vinstokke plantet på taget. De kalder også selv vinhuset for det største underjordiske vineri i Europa.

Cantina Mori Colli Zugna er et kooperativ med ikke mindre end 680 medlemmer, som samlet dyrker omkring 700 hektar vinmarker, som strækker sig over Val d’Adige og det nederste område af Sarca-floden.

Sydpå klatrer det op til Brentonico plateau, på skråningerne af Monte Baldo, i nord, det udvider mod Val di Gresta, og derefter fortsætter ad skråninger til højre og venstre af Adige-floden. Markerne ligger ind i kommunerne Mori, Besagno, Valle San Felice, Brentonico samt distrikterne Cazzano, Castione og Crosano.

Vinmarkerne ligger op til i forskellige højder, men højeste punkt er markerne op til Corniano i Valle di Gresta på 1.000 meter, og der dyrkes en bred vifte af druesorter som Marzemino, Merlot, Lagrein, Merlot, Pinot Noir, Teroldego, Chardonnay, Pinot Grigio, Moscato Giallo, Müller Thurgau, Sauvignon Blanc samt Traminer Aromatico.

Kooperativet er grundlagt tilbage i 1957 som Cantina Sociale di Mori, mens andre bønder i området i 1959 lavede et tilsvarende kooperativ med navnet Cantina Sociale Colli Zugna, men i 1997 slog de to kooperativer sig imidlertid sammen under navnet Cantina Mori Colli Zugna.

Vingården høster, producerer og sælger omkring 90% af den vin, der produceres i området. I de sidste par år, har vingården også iværksat et program med titlen “Quality Project”, som sigter mod at udvikle vine med særlige karakteristika og egenskaber for at blive Trentino Superiore DOC.

Det store foretagende ledes i dag af direktøren Luciano Tranquillini, mens den ansvarlig vinmager på stedet er Enrico Malfatti.

På Cantina Mori Colli Zugna laves der Spumante samt vine i flere serier, bl.a. serierne Vini del Gelso, Pendici del Baldo, Terra di San Mauro, mens denne Vicarius Trentino Rosso kommer fra serien Vini Speciali.

Vinen er lavet på et blend af Cabernet Sauvignon og Merlot … forholdet kan jeg ikke finde, og vin har lagret på barriques, men hvor lang tid ved jeg heller ikke. Navnet skulle efter sigende være inspireret efter præsten Thomaso di Ser Nicolò fra “Quattro Vicariati” i 1.400-tallet … også her er jeg helt blank.

Duftmæssigt en varm vin med flæsk, kød … måske endda røget kød, krydderier, let sødme … ganske fyldig. Smagen er mineralsk … lidt kirsebærsten, våde flintesten, lidt vandet og ren i smagen. Der er lidt tanniner, men smagen forsvinder hurtigt … som om vinen er lidt flad eller punkteret. Ikke at vinen fejler noget, men smagen er bare lidt anderledes end duften. Paul kaldte den “en adfærdsvanskelig vin” og jeg forstår ham egentligt godt, men jeg kan nu godt li’ den.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt på ferie, men er fundet på nettet til 10,90€ … eller ca. 81 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2009 Marchesi de Frescobaldi, Luce IGT, Toscana, Italien

2009 Marchesi de Frescobaldi, Luce IGT, Toscana, ItalienSom kultvin havde Paul valgt en vin fra det store italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi, som ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia og Castello di Nipozzano … ja og så ejer de også vinhuset Tenuta Luce Della Vite i Montalcino … og der er herfra, at denne topvin Luce IGT kommer.

Frescobaldi-familien har produceret vine gennem mere end 700 år, og huset betragtes den dag i dag som et af de mest moderne og stilsikre i Italien overhovedet. Marchesi de Frescobaldi ejer over 1.000 hektar vinmarker, herunder ni estate-marker i Toscana, beliggende på de mest oprindelige jordlodder i distriktet.

Frescobaldi-familien respekterer de enkelte områders forskellige jordtyper og er særdeles fokuseret på at finde de bedste druetyper til hver terroir-type. Men en umiskendelig stil går igen i vinene – de er ekstremt klassiske og viser virkeligt deres styrke i alderdommen. Fingeren er konstant på pulsen – der forskes, eksperimenteres, udvikles og erfaringsudveksles.

Udviklingen i både ud- og indland følges nøje, men fokus er – til forskel fra mange andre vinproducenter – på oprindelighed og karakter. Chianti skal smage af Chianti, Brunello af Brunello. Måske derfor, at både de professionelle og de almindelige vinnydere igen og igen vender tilbage til husets fremragende sortiment?

Tenuta Luce Della Vite er et projekt, som er grundlagt i 1995 mellem Vittorio Frescobaldi og Robert Mondavi. I dag er det dog alene Frescobaldi koncernen, som ejer Luce Della Vite og dets 192 hektar jord, heraf 77 hektar vinmarker sydvest for middelalderbyen Montalcino. En del af vinmarkerne var plantet i 1977, mens de fleste blev tilplantet/genplantes i 1997.

På Tenuta Luce Della Vite laves der 4 vine, eller rettere en grappa og 3 vine, nemlig vinene Lucente, Luce Brunello og topvinen Luce IGT. Luce laves på 45% Sangiovese og 55% Merlot. Pga. den store andel Merlot, så kan den kun klassificeres som en Vino da Tavola, men kvalitet fornægter sig ikke, og vinen tildeles ofte topkarakterer af vinskribenter verden over.

Vinen dyrkes på 11 hektar vinmarker på Luce Estate. Undergrunden er en blanding af kalk og sand iblandet ler og kalcium, hvilket er medvirkende til, at vinstokkene bliver tvunget til at kæmpe for deres overlevelse og skyde dybe rødder for at hente den nødvendige næring, som sikrer deres overlevelse. Dette er sammen med en omfattende reduktion af udbyttet medvirkende til at holde udbyttet nede på 30 hl. pr. hektar.

Druerne høstes i hånden, hvorefter de nænsomt presses og gærer ud på rustfrie ståltanke ved 35 grader i 15 dage. Vinen lagrer på nye egetræsfade i 24 måneder, og der produceres årligt 75.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt ganske kølig stil, lidt jord, solbær, blæk, champignon …. får en smule Bordeaux associationer. De mørke toner stemmer i sammen med lidt læder, lakrids, tobak, let kanel og blomsterblade. Ikke ringe … og smagen viser først og fremmest stor tørhed, godt med tanniner, som klistrer til dine fortænder og langt ned i ganen. Meget god balance trods den store syre og bestemt en virkelig elskelig og godt lavet vin. Godt valg.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles af Vinspecialisten, som pt. har den på bud til 500 kr., hvis du køber 2 stk. Normalpris 785 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2006 Piaggia, Carmignano Riserva, Toscana, Italien

2006 Piaggia, Carmignano Riserva, Toscana, ItalienNormalt er det appellationerne Chianti, Chianti Classico, Brunello di Montalcino, Bolgheri og Vino Nobile di Montepulciano som – ud af 7 DOCG’er og 29 DOC’er i Toscana – er i fokus i det toskanske område.

Men lige op til Chianti, vest for Firanze ligger én af Toscanas mindre kendte DOCG klassifikationer, nemlig det idylliske Carmignano. Og lige netop her … tæt på byen Poggio a Caiano i provinsen Prato finder vi det lille og fantastiske vinhus Piaggia.

Piaggia er grundlagt i midten af 1970’erne af Mauro Vannucci. Mauro var oprindelig tekstilfabrikant, men havde stor passion for vin, og købte markerne, da han var overbevist om, at beliggenheden og den specielle jordbund med den løse, tørre ler ville være perfekt for produktion af Carmignano vine.

Det er imidlertid først i midten af 1980’erne, at der kommer gang i vinprojektet, og først i 1991 er første Piaggia Carmignano Riserva DOCG fra vingården klar. Og lige siden har Mauro fremstillet noget af det flotteste Carmignano D.O.C.G. der findes.

Samlet ejer Piaggia 25 hektar jord, hvoraf 15 hektar er vinmarker, som ligger kommunen Poggio a Caiano og Carmignano, sidstnævnte marker i øvrigt med en spektakulær udsigt mod Firenze. Disse marker er tilkøbt i 1991, da Mauro for alvor fik gang i produktionen.

Der laves 5 forskellige vine, en rosé samt 4 røde hos Mauro Vannucci. De røde vine er Pietranera IGT, Il Sasso, Poggio de’ Colli samt denne Carmignano Riserva, som er topvinen, lavet på 70% Sangiovese i mørkeste inkarnation, justeret med en femtedel Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc og lidt (10%) Merlot.

Der høstes konsekvent ikke meget mere end 1 kg druer pr. vinstok og nye fade er en selvfølge. Der produceres årligt ca. 63.000 flasker vin på gården.

I dag har Mauro datteren Silvia med i driften, ja faktisk har hun i dag overtaget ejerskabet af vingården og det officielle navn på vingården er endda også Piaggia di Vannucci Silvia.

Far og datter har for nylig investeret tid og penge i en total modernisering af kælderen.

Udover dette, har et tæt samarbejde med ønologen Alberto Antonini betydet, at vinene fra Piaggia til stadighed bliver bedre og bedre. Mange af de seneste årgange af Reservaen er blevet tildelt de eftertragtede 3 glas af den italienske vinguide Gambero Rosso.

Et særligt kendetegn for Piaggia er, at vinene bliver høstet sent for at opnå så høj en modningsgrad som muligt. Der giver disse særligt mørke og kraftige vine, som er både intense, mineralske og krævende … på den gode måde altså. Det er også denne stil, som har medført, at Piaggia på rekordtid har nået en førerposition i Carmignano.

Druerne til denne Carmignano Riserva kommer fra ca. 20 år gamle vinstokke, og er håndplukkede og selekterede. Udover at høsten sker sent, så er der også en lang maceration på mellem 18 – 28 dage, hvilket bidrager yderligere til farve og kraft til vinen. Den malolaktiske gæring foregår på barrique, hvor også vinen lagrer mindst 18 måneder, efterfulgt af lagring på flaske i mindst 6 måneder inden frigivelse til salg.

Parker har i denne årgang 2006 givet vinen 94 point … bedste point siden årgang 2001 i øvrigt, men lad os i stedet danne vores eget indtryk af vinen. Her får I mine noter.

Duftmæssigt er det solbær, blæk, grafit … meget intens, her er virkelig saft og kraft. Der er grønne noter, eg, mørk chokolade, røg, kaffe, nødder … og der er virkelig kommet gang i den ellers så delikate Sangiovese drue. Smagen er meget elegant med renhed, godt med tanniner … faktisk rigtigt mange tanniner, som sidder rundt om i mundhulen og er med til at give en lang, lang eftersmag. Føj, den smager altså også bare godt. Det er sgu lige mig.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Jeg købte min flaske hos Randers Vinhus til 299,95 kr., men den forretning er lukket i dag. Kan købes hos Brdr. D’s Vinhandel, hvor en nyere årgang holder samme pris.

Vinanmeldelse 6/7  

2009 Clos de Trias, Ventoux Rouge, Rhône, Frankrig

2009 Clos de Trias, Ventoux Rouge, Rhône, FrankrigSå blev det Steffens tur, og han havde medbragt en rigtigt spændende vin, nemlig denne Ventoux Rouge fra vinhuset Clos de Trias, som ligger tæt på byen Le Barroux ved foden af Mount Ventoux og drives af Even Bakke, som har norske rødder.

Even Bakke er dog født og opvokset i USA. Starten på hans karriere som vinmager startede i Californien, hvor han arbejdede i 14 år på vingårde i Napa og Sonoma Valley, Landmark Vineyards og Matanzas Creek.

Eftersom han havde mødt en fransk pige, datter af en vinbonde i Champagne, besluttede familien, der nu var på fem, at flytte til Frankrig og her gav de sig til at søge efter et vinbrug.

Efter et par års søgen fandt Evan Bakke i 2007, hvad han søgte, et domæne på 21 hektar ved Barroux. Den tidligere ejer havde produceret frugt, abrikoser og kirsebær og havde solgt druerne til det lokale kooperativ. Han overtog stedet før høsten i 2007, som således blev hans første årgang på Clos de Trias. Udover de 21 hektar lejer han yderligere 5 hektar.

Og starten var bestemt ikke en drøm på roser. For de første er Ventoux appellationen domineret af andelsselskaber og kooperativer, som sælger deres vine til 3€ pr. flaske. Derudover er den lokale administration et mareridt. De overtagne bygninger trænger konstant til reparation og gården udstyr til vinfremstilling er gammelt og umoderne … stik modsat hvad han plejede at arbejde med i Californien. Læg dertil et stramt budget.

Men alt dette opvejes af det smukke landskab ved foden af det skallede Mount Ventoux, vinmarker 350 meter over havets overflade og gamle vinstokke med Grenache, lidt Syrah, Cinsault, Carignan samt et klima med ekstremer, med snedækkede vintre, solrige provencalske somre og den kraftfulde Mistral. Og selve vingården ligger i nærheden af gamle bydel Le Barroux med dens middelalderlige slot.

Og Bakke har arbejdet dag for dag og trin for trin. Alle vinmarker er konverteret til økologisk med en stærk inspiration fra Rudolf Steiner, Pfeiffer og Fukuoka. Det betyder også, at de arbejder efter den biodynamiske kalender. Vinmarkerne er certificeret agriculture biologique fra 2012 med henblik på senere at gå videre til agriculture biodynamique.

Bakke laver 4 forskellige vine på Clos de Trias, en almindelig Ventoux Rouge, en tilsvarende i hvid på Grenache Blanc og Calirette samt de to topvine Pied Porcher og Vieilles Vignes. Sidstnævnte lagrer på fad i ikke mindre end hele 65 måneder.

Her har vi hans ”almindelige” Ventoux Rouge, som flere påstår nemt kan forveksles med en Chateauneuf-du-Pape i en blindsmagning. Den kaldes også hans “Red Label” og er hovedvinen i hans produktion, da den udgør 80-90% af den samlede produktion. Even Bakke mener også, at det er den vin, som bedst fortolker den lokale terrior.

Vinen er lavet på 80% Grenache Noir, 10% Syrah, 8% Carignan og 2% Cinsault. Der laves årligt 55.000 flasker af vinen.

Vinen laves på gammeldags manér, og der ingen gær, ingen enzymer, ingen SO2 og der sker ingen temperaturkontrol. Macerationstiden er forskellig fra tank til tank, men ofte et sted mellem 9 og 50 dage. Even Bakke smager fra gæringstankene mindst 5 gange dagligt for at beslutte,  hvornår vinen pumpes videre. 75% af vinen lagrer i henholdsvis betontanke og de resterende 25% i store 600 og 700 liters tønder.

Duftmæssigt en mørk, krydret næse … helt klart Rhône krydderier, solbær, blommer, brombær, sorte oliven og lakrids. Smagen er let pebret med solbær, sødme … godt med alkohol synes jeg dog, mens ellers rund og behagelig. Synes ikke helt, at jeg fanger en Chateauneuf-du-Pape, men bestemt en dejlig vin.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Set hos Allerød Vinhandel, pris 129 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2010 Siduri Wines, Keefer Ranch Vineyard Pinot Noir, Californien, USA

2010 Siduri Wines, Keefer Ranch Vineyard Pinot Noir, Californien, USANæste vin … fortsat Pinot Noir … og sikken én. Det er en Keefer Ranch Vineyard Pinot Noir fra vinhuset Siduri Wines, som ligger i Santa Rosa i Californien. Selve marken Keefer Ranch Vineyard ligger Russian River Valley området, som jo også næsten er synonym med Pinot Noir.

Siduri Wines er grundlagt i 1994 af to Pinot Noir elskere, nemlig ægteparret Adam og Dianna Lee for ellers begge stammer fra Texas. Med en tro på, at de også kunne blive vinmagere og lave deres egen Pinot Noir, forlod de familie, venner og job i Texas for at flytte til Santa Rosa i vinområdet Sonoma.

Hér tilbragte de adskillige år med at arbejde på små familieejede vingårde og samle dyrebare erfaringer og vinkundskaber indtil de i 1994 grundlagde Siduri Wines. Og navnet Siduri fik vinhuset efter den babyloniske gudinde, hvis vin ifølge mytologien var en kilde til evigt liv.

De ejer ikke selv vinmarker, men har indgået aftaler med producenter i en række områder, således de i dag får deres Pinot Noir druer fra 20 forskellige vinmarker, der strækker sig fra Santa Barbara til Willamette Valley i Oregon. Og det er kun druer fra de allerbedste drueavlere og marker, som parret udvælger til deres vine.

De første år producerede parret kun fire og en halv tønder Pinot Noir, men i dag ligger deres produktion på omkring 10.000 kasser årligt, og parret har modtaget Wine Spectator’s pris “Critics Choice” syv gange siden 2004. Deres vine får ligeledes flotte point af både Wine Spectator, Wine Ethusiast og Parker.

Vinen er selvfølgelig ren Pinot Noir, men på bedste amerikanske vis selvfølgelig et blend af forskellige Pinot Noir kloner, nemlig 43% klon 23, 31% klon 114, 19% 2A klon og 7% klon 777. Lagret på fad … hvor lang tid kan jeg ikke se … inden den flaskes ufiltreret.

Duftmæssigt klar Pinot Noir, men ellers fanger jeg kød, flæsk og ristede toner. Meget animalsk med krydderurter, svage blommer, lidt vanilje og jord. Smagsmæssigt er vinen uhyre præcis, kører næsten på skinner. Der er varme, men det hele er meget elegant og balanceret. Sødme, dybde og lidt grønne toner. Fabelagtig syre og blide tanniner, og en sand fornøjelse. Det smager sgu bare godt. Ikke helt på niveau med Kosta Browne … men smager sindssygt godt.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles hos Otto Suenson, pris 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2009 Weingut Chat Sauvage, Pinot Noir, Rheingau, Tyskland

2009 Weingut Chat Sauvage, Pinot Noir, Rheingau, TysklandMed næste vin kom vi endelig rigtigt i gang, dvs. med de røde vin, hvor vi smager vinene blindt og skal gætte vinlandet, og Paul lagde hårdt ud med denne Pinot Noir fra det spændende hus Chat Sauvage i Rheingau. Det er en vin, som jeg har smagt i tidligere årgange og altid har været meget begejstret for.

Weingut Chat Sauvage i Rheingau ligger i Geisenheim/Johannisberg og ejes af Günter Schulz, en rigmand fra Hamburg med en stor forkærlighed for Bourgogne. Under et besøg i Rheingau i 1992 fik han ideen til at lave en vin, der var lige så god som det bedste fra Bourgogne.

For at et sådant vovestykke skulle kunne lykkedes, var Günter Schulz helt bevidst om, at intet kunne spares, og at det derfor kun var de bedste vinmarker, som var interessante til et sådant prestigeprojekt.

Det er dog sjældent, at den type mark kommer til salg, og det var derfor først i år 2000, at han købte sin først parcel på vinmarken Johannisberger Hölle. Siden er det blevet til 7,5 hektar fordelt over seks vinmarker, hvoraf der på 60% dyrkes Pinot Noir, på 35% Chardonnay og på 5% Riesling.

På Chat Sauvages vinmarker holdes udbyttet nede på ca. 1 kg druer pr. vinstok. Man er yderst selektiv med, hvilke druer der går i mosten, så der håndsorteres både ved selve plukningen og ved ankomsten til vineriet, dvs. store ambitioner og små mængder.

Efter presningen foretages førstegæringen på ståltanke, hvorefter vinen – såvel de grønne som de blå druer – lægges på franske egetræsfade i 18 måneder, mens den malolaktiske gæring finder sted. Chat Sauvages samlede årsproduktion ligger på ca. 28.000 flasker, fordelt på 11 forskellige rødvine, én hvid, 2 rosé og én sekt. Og det er også de røde, som er de mest interessante.

De røde Pinot Noir er delt op i 3 serier, en Gutsweine (det er denne Pinot Noir), 5 Ortsweine og 5 Lagenweine. Aftenens første vin er Chat Sauvage entry-level vin, Gutswein Pinot Noir uden angivelse af område eller mark foran på etiketten.

På Chat Sauvages vinmarker holdes udbyttet nede på ca. 1 kg druer pr. vinstok. Man er yderst selektiv med, hvilke druer der går i mosten, så der håndsorteres både ved selve plukningen og ved ankomsten til vineriet. Efter presningen foretages førstegæringen på ståltanke, hvorefter vinen – såvel de grønne som de blå druer – lægges på franske egetræsfade i 18 måneder, mens den malolaktiske gæring finder sted.

Duftmæssigt en meget animalsk vin … herligt. Der er gammel stald, gammel kælder, lidt kølig i udtrykket, mineraler, kirsebær og grønne blade. Smagen er helt modsat duften, for her er varme og vinen smager også krydret med kirsebær, let sødme og tydelige tanniner. Der er en lethed, som sammen med næsen klart afslører, at dette er Pinot Noir, selvom den bestemt er en del varmere i udtrykket end tidligere årgange fra Chat Sauvage. Det lidt varme udtryk er jeg ikke så pjattet med, og det betyder, at vinen mister en smule elegance. Jeg gættede da også på lidt oversøisk, amerikansk Pinot Noir.

Hvem havde vinen med: Paul

Købt hos Vinspecialisten, pris 235 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2013 Les Grands Chais de France, Laugel Pinot Gris Cuvée Sélectionnée, Alsace, Frankrig

2013 Les Grands Chais de France, Laugel Pinot Gris Cuvée Sélectionnée, Alsace, FrankrigFra en lille producent i Alsace til én af de store i Alsace, da vi her har fat i en Pinot Gris Cuvée Sélectionnée fra vinhuset Laugel. Bag dette navn gemmer sig imidlertid vinhuset Arthur Metz, som også hedder SA Metz Laugel og det er en del af en noget større koncern, nemlig Le Groupe GCF aka Les Grands Chais de France. Det betyder noget i retning af de store franske kældre.

Le Groupe GCF ejer en række vinhuse i Frankrig og laver vine i disse navne, bl.a. Les Grands Chais de France, Domaine de la Ville de Colmar, Maison du Vigneron, Pasquier Desvignes, Carod Frères, Domaine de la Baume, Lacheteau og så Arthur Metz. Det er bl.a. også denne koncern som står bag den ikoniske J.P. Chenet, som vi så tit laver grin med … I ved, den med den skæve hals.

Og bare Arthur Metz er en større historie, idet der heller ikke er tale om et traditionelt vinhus, men nærmere en større fabrikant af vin, lidt i stil med et kooperativ. De har ikke mindre end 560 vinbønder tilknyttet deres vineri, og via disse adgang til druer fra ikke mindre end 1.090 hektar vinmarker. De har en produktionskapacitet på 180.00 hektoliter, 2 store anlæg til vinaftapning, lagerkapacitet på 10.000 kvm. og en daglig produktionskapacitet på ikke mindre end 110.000 flasker vin.

Vi kender også typisk vinene fra Arthur Metz fra det lokale supermarked, og vinene ligger typisk i den billigere end af skalaen, men har også produktion af Grand Cru vine, ja faktisk er ca. 4% af vinene Grand Cru vine. Hovedparten er dog almindelig AOP Alsace vine.

Vinhuset kigger i Marlenheim i den nordlige del af Alsace, ca. 10 km. nordvest for Strasbourg.

Jeg har ikke fundet meget information om selve vinen her, så lad os bare springe direkte til smagsnoterne. I næsen har jeg ananas, lidt røg, abrikos, bivoks og lette krydderier. Smagen er præget af stor sødme, hasselnødder, let muskat og blød syre. Lidt anonym.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles formentlig i Coop, pris kender jeg ikke, vil gætte på omkring 50 kr.

Vinanmeldelse 3/7  

2013 Domaine Sipp Mack, Rosé d’Alsace Pinot Noir, Alsace, Frankrig

2013 Domaine Sipp Mack, Rosé d’Alsace Pinot Noir, Alsace, FrankrigVinaftenen i weekenden startede med et koldt glas rosé på … terrassen ville være det rigtige at sige, men varmen havde sgu gjort, at vinen blev indtaget i køkkenet, hvor der var en smule skygge. Og en herlig start, en herlig rosé, ganske lys rosa og en Rosé d’Alsace fra Domaine Sipp Mack.

Vingården ligger for foden af Vogeserne i landsbyen Hunawihr mellem Riquewihr og Ribeauvillé. Vingårdens historie daterer sig helt tilbage til 1698, hvor bødkeren Frederic Mack begyndte at lave sin egen vin. 8 generationer senere, i 1959, blev Marie-Louise Mack gift med vinmageren François Sipp fra Ribeauvillé, og sammen dannede de vingården Sipp-Mack.

Fra 1983 har deres ældste søn, Jacques, sammen med sin amerikanske kone, Laura, overtaget driften af hele den store vingård, og nu er den næste generation allerede på banen, da deres datter Carolyn efter afslutningen af sin vinuddannelse også er indtrådt i firmaet.

Jacques bror Vicent Sipp udtrådte fra firmaet for omkring 20 år siden, dannede Domaine Agapé, og fik nogle af markerne, også dele af de fine Grand Cru marker som Schoenenbourg, Osterberg og Rosacker, således Sipp-Mack i dag har omkring 15 hektar vinmarker i Hunawihr, Ribeauvillé og Bergheim.

Denne Rosé d’Alsace er lavet på ren Pinot Noir. Druerne til vinen er høstet midt i september. Mosten har haft skindkontakt med de afstilkede druer natten over for at opnå den lyse rosé-farve, hvorefter gæringen har fundet sted i temperaturkontrollerede ståltanke. Vinen er tappet på flaske i slutningen af marts.

Duftmæssigt ganske fin næse med jordbær, lidt stikkelsbær … ellers en smule neutral i duften. Smagen er let og blid med jordbær, hyld. Dejlig frisk, svagt krydret og en sikker vinder på terrassen … også selvom solen bager med temperaturer omkring de 28 grader.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles hos Jysk Vin, pris 99 kr. og 82 kr., såfremt du køber 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger