Tag-arkiv: syrah

Syrah er en af de helt store røde druesorter, der efterhånden er plantet i hele verden. Vinene der produceres på druen, varierer kolossalt fra land til land.

Der er stor uenighed om, hvorfra Syrah druen stammer fra, men druen har i dag to store bastioner … nemlig i Rhône og specielt i den nordlige del og så i Australien, hvor druen – som der kaldes Shiraz – er den mest udbredte med over 40.000 hektar vinmarker.

Syrah har faktisk vist sig at være succesrig overalt i verden og Syrah vine produceres i mange stilarter. Syrah er også en ekstremt nyttig blandet drue på grund af sin dybe farve og typisk høje tanniner.

I det sydlige Rhône er det almindeligt, at Syrah blandes med enhver kombination af blandt andet Grenache, Mourvèdre, Carignan og Cinsaut. Men i det nordlige Rhône står Syrah bag de mest berømte Syrah vine, specielt vinene fra Côte-Rôtie, Hermitage, Cornas og Saint-Joseph.

Og netop i det nordlige Rhône kan vinene på Syrah virkelig lagres og bliver kun bedre med alder. Den mest berømte vin fra Nordrhône er nok Hermitage … og vinene fra den bakke er så respekterede, at dets navn Hermitage i mange år blev brugt som et synonym for Syrah i Australien. En god Hermitage kræver 10 år  lagring, men kan ofte tåle langt over det dobbelte.

Men også i Valais i Schweiz samt i Burgenland i Østrig trives Syrah virkelig. I Australien er Syrah aka Shiraz nærmest blevet landets nationaldrue og står bag ikoniske vine som fx Penfolds Grange, der i øvrigt i starten hed Penfolds Grange Hermitage.

I det vestlige USA … Californien, Washington og Oregon har Syrah ikke fået helt samme succes, men en flok dedikerede vinproducenter har under samlingen Rhône Rangers siden 1970’ern bevist, at sorten kan producere komplekse, rige vine i alle tre af ovenstående stater.

Syrah druen har et tyk skind og ofte en genkendelighed i en tæt, fyldig brombærsmag med peber og kan være ret blomstret i sin ungdom. Ellers kommer der flere urteagtige noter med alder  samt mørk chokolade.

Dyrkes den oversøisk går duft og smag ofte mere i retning af lakrids, solbær, mint og sort peber. Syrah har et højt niveau af tanniner og en evne til udvikle sig godt på egefade og lagre lang tid på flaske efterfølgende.

2012 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Il Carrubo, Sicilien, Italien

2012 Vinding Montecarrubo, Il Carrubo, Sicilien, ItalienDen anden sicilianske vin og duellant til den imponerende Etna Rosso Santo Spirito blev med dansk islæt, nemlig topvinen Il Carrubo fra vinhuset Vinding Montecarrubo, som jo ejes og drives af danskeren Peter Vinding-Diers, onkel til Peter Sisseck fra Pingus og far til Anders og Hans Vinding-Diers, sidstnævnte fra Bodega Noemia de Patagonia i Argentina.

Peter Vinding-Diers og Vinding Montecarrubo har jeg skrevet om nogle gange tidligere. Det skal jeg spare jer for igen. Hvis I vil læse mere om vinbranchens danske veteran, så søg lige på ham i søgefeltet her til højre. En ganske spændende person med en spændende historie. Jeg har tidligere været til en smagning forestået af ham, og han er bestemt en ganske farverig person.

I modsætning til Tenuta Terre delle Nere, så ligger Vindings Montecarrubo en del længere mod syd nær byen Ispica, men fortsat på den østlige del af Sicilien. Der er undergrunden dog også præget af vulkansk aske og mineraler, ja faktisk ligger vingården Montecarrubo på et stykke af en vulkan, som dog var ikke har været aktiv i mere end to millioner år.

Det er et område med utilgængelig jord … fyldt med store klippestykker, sten og græsmarker, hvorfor det krævede meget arbejde at omdanne jorden til anvendelige vinmarker. Peter Vinding-Diers plantede kun Syrah … mest fordi typen var kendt for at lave helt store vine i området, men også fordi han havde erfaret, at den lokale Nero d’Avola normaltvis først høstes midt i oktober, hvor der ofte er meget regn.

Gården er certificeret økologisk og køres derudover efter biodynamiske principper. Peter laver i dag 5 forskellige vine på Montecarrubo, nemlig vinen Piccolo, vinen Cuvée Suzanne – opkaldt efter hustruen Susie, Rudolf, denne Il Carrubo – som tidligere hed Rosso di Sicilia IGT – samt topvinen Vigna Grande, som dog kun laves i helt specielt gode år. Alle vinene laves på Syrah og både Rudolf og Cuvée Suzanne er nye i sortimentet.

Denne Il Carrubo er selvfølgelig også 100% Syrah, gæret i cementkar, både med druernes naturlige gær og via saccharomyces, altså kunstig gær, som vi også kender, når vi bager brød. Her blot en lidt anden slags, som indeholder flere arter af gær. Derefter lægges vinen på fade, hvor den lagrer i 9 måneder. Tidligere har Peter Vinding-Diers anvendt brugte fade fra Pingus, men om det fortsat er tilfældet ved jeg faktisk ikke.

Duftmæssigt godt med dybde … lidt samme oplevelse som da jeg smagte vinen i årgang 2008, hvor den blot hed Rosso di Sicilia IGT. Det er fortsat solbær, brombær … virkelig med kraft og en herlig animalsk duft og igen fornemmes det biodynamiske. Mine noter er faktisk meget lig med noterne fra 2008’eren, faktisk skræmmende ens noter. Kropslig i næsen og derudover krydderbuske, tobak og lidt lakrids.

Smagen er også de mørke bær, solbær, brombær, blommer og fyldigt, Mørkt, blødt, afbalanceret … det smager da for sindssygt. Thumbs Up big time for den brave dansker, som – helt uden mafiametoder – bare laver herlig vin.

Jeg har – heldigt – fået min flaske i gave, men forhandles ellers af Vinspecialisten, hvor den koster 325 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2013 Maison Trintignant, Gigondas, Rhône, Frankrig

2013 Maison Trintignant, Gigondas, Rhône, FrankrigEfter et kort italiensk flirt, så røg vi hurtigt tilbage i det franske spor, nemlig til Rhône med denne Gigondas fra vinhuset Maison Trintignant, som også hedder Trintignant Philippe et Fils. Det ligger faktisk midt i Châteauneuf-du-Pape … en lille butik for de mange turister, som hver sommer valfarter til den vinøse by.

Imidlertid er Trintignant Philippe et Fils ikke en kendt producent, men nærmere et stort negociantfirma, som opkøber druer og laver vine fra både Châteauneuf-du-Pape, Gigondas, Côtes-du-Rhône og Côte-Rôtie. Men de handler imidlertid ikke kun med vin, men alle slags varer lige fra tobak, fødevarer og drikkevarer.

Den danske hjemmeside chateauneuf.dk – som ellers har styr på alle producenter i Châteauneuf-du-Pape skriver, at det er lidt af en turistfælde, og at producenten er lidt mystik pga. de sparsomme oplysninger, og derudover har ganske uhørt høje priser på de ældre vine … specielt set i lyset af, at producenten slet ikke er kendt.

Trintignant Philippe et Fils har dog yderligere en forretning i Châteauneuf-du-Pape, hvor vinene fra firmaet sælges under navnet Reserve Cardinalys, men det beviser vel også bare, at der er penge i vinene fra Châteauneuf-du-Pape og at salget ikke kun er præget af de gode, velkendte producenter.

Trintignant Philippe et Fils er grundlagt i november 1994 og drives af Benoit Jean. Der står i de officielle registre, at selskabet handler med alt … undtagen motorkøretøjer og motorcykler. Tja det er jo lidt af en bred beskrivelse, men fortæller vel også, at det ikke nødvendigvis kun er vinen, som er i højsædet hos firmaet.

Jeg har derfor heller ikke mange oplysninger om denne Gigondas fra Maison Trintignant, så derfor springer vi blot over i mine smagsnoter.

I næsen er vinen en smule anonym, rød og sort frugt … god dybde dog. Der er lidt våde fade, lidt jord og svag peber. I munden nærmest lidt jernholdige noter, en fin ren frugt … lidt alkohol fornemmes, og mangler umiddelbart lidt kompleksitet. Vi fik dog gættet – uden slinger i valsen – at der var tale om vin fra den sydlige del af Rhône. Vel aftenens svageste vin.

Købt i Frankrig, og prisen kender jeg ikke.

Rating 4/7 

2012 McPrice Myers Wines, Head Honcho, Californien, USA

2012 McPrice Myers Wines, Head Honcho, Californien, USAPå samme måde, som fader Celestin er komponisten Floridor i filmen Frøken Nitouche er Barrel 27 også McPrice Myers, så denne Syrah baserede amerikaner Head Honcho er reelt fra McPrice Myers Wines, selvom der står Barrel 27 på etiketten.

Vinhuset McPrice Myers Wines ligger i Paso Robles i den nordlige del af Santa Barbara distriktet og drives af den store McPrice “Mac” Myers. Han kommer egentligt fra den østlige del af Los Angeles, hvor han som ung var lidt af en ballademager. Han far var fængselsbetjent og sagde ofte, at Mac ville ende bag tremmer.

Efter high school var Myers heller ikke særligt interesseret i college, men han kunne lide at spille baseball, så han endte på Cypress College. Imidlertid medførte en skade i den ene arm, at han ikke kunne spille baseball, så han droppede ud af college og fik arbejde i en Trader Joe’s, som vel nærmest er et mindre døgnåbent supermarked.

Og det ændrede hans liv, for hans chef interesserede sig voldsomt for vin, og forretningen havde et spændende udvalg, som Myers og chefen ofte prøvesmagte om natten i den lille Trader Joe’s i Orange County. Myers blev forelsket i vin, specielt vinene fra Rhône og Châteneuf-du-Pape, og besluttede sig for, at han selv ville lave vin.

Myers begyndte at rejse rundt til forskellige vingårde i San Luis Obispo og Santa Barbara og meldte sig frivilligt til at arbejde som kælderrotte hos en række af de bedste producenter i området. Det medførte, at Myers hurtigt fik en fornemmelse af, hvordan vinene skulle laves, så i 2002 begyndte han at lave vin selv med inspiration fra netop Rhône.

Druerne blev opkøbt hos en række vinavlere i Paso Robles og det blev til ikke mindre end 3.000 kasser udgivet i eget navn McPrice Myers Wines og 13.000 kasser under navnet Barrel 27. Lige frem til 2012 fortsatte Myers med at lave vinene under disse to brands, men siden 2013 laves alene vinene nu som McPrice Myers Wines.

Ligesom med foregående vin The Prisoner Wine Company ejer Myers ikke selv vinmarkerne, men har langtidsaftaler med en række vinavlere i Paso Robles, bl.a. på markerne Alta Colina Vineyard, Denner Vineyard, Larner Vineyard, Les Galets Vineyard, Luna Matta Vineyard og Santa Barbara Highlands.

Vinene er opdelt i 3 kvalitetsniveauer, Blue Collar Series, Proprietary Series og Single Vineyard Series. Alle vinene er med klare Rhône referencer og selvfølgelig lavet på de klassiske Rhône druer som Syrah, Mourvedre, Grenache, Viognier og Roussanne, men der laves også enkelte vine på druer som fx Zinfandel, Petite Syrah, Cabernet Sauvignon og Tempranillo.

Denne Head Honcho hører til Blue Collar Serien og er lavet på ren Syrah fra flere forskellige marker. I vinifikationen er 30% af drueklaserne ikke stilket, men jeg kan ikke se, hvor lang macerationen har været. Vinen er lagret hele 22 måneder på 265 og 225 liters barriques, hvoraf halvdelen er nye fade.

Og inspirationen fra Rhône er faktisk ganske tydelig, hvor næsen byder på en animalsk aroma med hængt kød, lidt mejeri, engelsk lakrids, chokolade, mørke bær, sorte oliven, krydderier, lavendler, let peber, røg … virkelig kødfyldt og kraftige sager. I munden er der et tydeligt peberbid, mørke bær, lidt blommer, kakao, tobak … men peberen er meget dominerende. Overraskende god.

Forhandles flere stedet, bl.a. af Smalle Vin, hvor prisen er 299 kr.

Rating 5/7 

2014 The Prisoner Wine Company, Saldo Zinfandel, Californien, USA

2014 The Prisoner Wine Company, Saldo Zinfandel, Californien, USASidste vin ved torsdagens vinsmagning blev en rigtig blockbuster … Saldo Zinfandel fra vinhuset The Prisoner Wine Company. Måske var det ud fra devisen, at der skulle sluttes af med et brag. Og det blev et fedt, sort og tyktflydende brag.

The Prisoner Wine Company holder til i byen Rutherford mellem byerne St. Helena og Oakville i den nordlige del af Napa Valley. Omkring Rutherford finder vi også andre vinhuse som fx Robert Mondavi, Opus One, Plump Jack og andre kendte vinhuse.

Imidlertid er The Prisoner Wine Company ikke et vinhus i den traditionelle forstand, idet de ikke selv ejer vinmarker, men laver dyrkningsaftaler og opkøber druer fra en lang række vinavlere og derudfra designer en række vine.

Historien om vinhuset startede i 1998, hvor grundlæggeren og vinmageren Dave Phinney lavede 385 kasser af vinen The Prisoner fra druer, som han havde opkøbt hos forskellige vinavlere i Napa Valley. Han kaldte vinhuset for Orin Swift Wines, bl.a. inspireret af de tønder med sort væske, som man i USA i forbudstiden fandt i garagerne hos alle amatør vinbryggere.

Inden da havde han arbejdet som praktikant hos Robert Mondavi, men havde kun lavet alt det hårde arbejde med at trække slanger og andet forefaldende arbejde i vinkælderen. Dave lavede The Prisoner på en bizar blanding af Cabernet Sauvignon, Zinfandel, Petite Sirah og Charbono … en italiensk drue, som fx også kaldes Douce noir.

Vinen blev imidlertid en succes og frem til 2010 steg produktionen langsomt til 75.000 kasser. Derudover startede han også med at lave vinen Saldo på Zinfandel, som der årligt blev produceret 39.000 kasser af. Successen blev bemærket af de andre vinhuse i området og i 2010 købte Huneeus Vintners rettighederne til de to vine og grundlagde vinhuset The Prisoner Wine Company.

Familien Huneeus har været vinbønder i Rutherford siden 1990, hvor Agustin Huneeus og hustruen Valeria grundlagte vinhuset Quintessa. De har siden ekspanderet voldsomt med vinhuse over hele verden og ejer i dag huse som bl.a. Faust og Illumination i Napa Valley, Veramonte Winery og Neyen Winery i Chile samt Longshadows Vintners i Washington State. Derudover er de partnere i Flowers Vineyards & Winery … og siden 2010 altså også ejere af The Prisoner Wine Company.

Til at forestå driften af The Prisoner Wine Company indsatte familien hurtigt vinmageren Jen Beloz. Hun havde gennem mange år været vinmager hos Ravenswood og dygtig til specielt Zinfandel vine. Hun har nu siden 2010 stået for driften af vinhuset sammen med bl.a. David Jelinek.

Sammen laver de fortsat de to vine The Prisoner samt Saldo, men derudover er der også kommet yderligere tre vine til, nemlig den hvide Blindfold, lavet på druerne Roussanne, Viognier, Grenache Blanc, Chenin Blanc og Marsanne samt de to røde Cuttings på Cabernet Sauvignon tilsat lidt Syrah og Petite Sirah samt Thorn på Merlot, Syrah og Malbec.

Denne Saldo Zinfandel har sit navn efter den latinske betegnelse saldo, som betyder “fra her og der”. Og det er meget passende for vinen, hvor druerne netop kommer fra en lang række marker i flere forskellige områder. Det er 85% Zinfandel, men resten er Petite Sirah og Syrah. Druerne kommer fra markerne Teldeschi, Grist, Bedrock og Bismark Mountain Vineyard i Sonoma, Dark Horse i Mendocino, Pilgrim og Baines i Lodi samt Aparicio, Distasio, Murrill Family og Esola i Amador.

På nogle af markerne er vinstokkene helt tilbage fra 1930’erne og 1940’erne, så der er virkelig vin fra gamle stokke og alle markerne er ejet og passet af forskellige vinavlere. Vinen har lagret på 25% nye egetræsfade fra både Frankrig og USA.

Og hvor er det massivt … sort og heavy wine. Vi snakker næsten portvin, og vinen trækker da også en imponerende alkoholprocent på 15,9%, så det er sgu heavy shit. Næsen er nærmest kold, mørk … velhængt kød, sorte solbær, blåbær, blommer, svedsker, nelliker, chokolade, vanilje og flødekarameller og kaffelikør.

I munden er det også lidt et bæst … men faktisk ikke så voluminøs som forventet, selvom vi dog er ovre i den tunge, intense og koncentrerede ende. Der er engelsk lakrids, kaffe, mørke bær, svedsker, men den store alkohol er dog fint integreret. Det er blødt, sødt, fyldigt, koncentreret fløjl … måske lidt fladhed i smagen og der mangler helt sikkert noget syre. Det bliver sgu en tak for voldsomt til mig. Men flot vin for dem, så virkelig værdsætter den intense koncentration.

Forhandles af Otto Suenson & Co, hvor prisen er 299 kr.

Rating 5/7 

2014 Rosedale Ridge, Shiraz-Merlot, South Australia, Australien

2014 Rosedale Ridge, Shiraz-Merlot, South Australia, AustralienI det houlbergske hjem skreg hustruen min på vin, og jeg fandt selvfølgelig hurtigt en vin fra en af hylderne … men vist fra en af de lavere hylder, for denne australske Rosedale Ridge Shiraz-Merlot er fra de store Taster Wine produktionshaller, hentet i store tanke fra Down Under og tappet på flaske i Danmark.

Det er vi stødt på her på bloggen tidligere. Med andre ord, så er det masseproduceret vin, som er lavet af druer fra forskellige bønder i Australien og specielt til det danske marked. Ingen producent står bag vinen, og i stedet står der med lille skrift bag på etiketten; CVRDK61098828 … hvilket referer til cvr.nr. på Taster Wine.

Der står ganske vist “Imported by Oskar Davidsen & Co” bag på etiketten, men Oskar Davidsen & Co. er en blot selvstændig division i den megastore Taster Wine koncern, og har specialiseret sig i at betjene hotel-, restaurations- og cateringsektoren.

Taster Wine har Nordeuropa’s mest moderne tapperi og tanklager, hvor der tappes vin og spiritus fra hele verden, både i flasker og i bag-in-boxes. Selskabet med det nævnte cvr.nr. har en tankkapacitet på mere end 3 millioner liter vin, og deres topmoderne tapperi består af 6 tappekolonner, som til sammen kan tappe mere end 20.000 liter vin i timen.

Så glem alt om et vinhus med navnet Rosedale Ridge … for det findes dermed ikke, så denne vin er formentlig fra adskillige vinbønder i flere områder af South Eastern Australia. Den er på Shiraz og Merlot, men fordelingen oplyser Taster Wine imidlertid ikke. Der er heller ikke andre oplysninger om, hvordan vinen er lavet. Vi springer derfor hovedkulds i smagsnoterne.

Virker i næsen en smule neutral … men der er vist lidt søde frugter, lidt fyldig frugtsødme og et snert af nogle krydderier. Det er til at leve med.

Imidlertid er smagen værre end duften. Det er sådan meget uharmonisk, kantet, skævt under en lidt fesen, flad og gumpetung frugtsødme. Der er frugt, men den virker ærlig talt lidt kunstig og usammenhængende. Svage pebernoter, men det virker som om, at der er godt med Merlot i vinen. Kan der være tilsat sukker?

Det er sgu ikke ret godt. Om den er pengene værd? Svært spørgsmål, da jeg ikke ved, hvad vinen koster. Men svaret vil med 99,9% chance være et rungende NEJ. Da vinen er beregnet for hotel-, restaurations- og cateringsektoren, så vil man formentlig primært støde på vinen til en restaurantpris på forventelig omkring et par hundrede dask. Det vil være synd for både maden og dig.

Rating 2/7 

2011 Domaine des Espiers, Gigondas Les Blâches, Rhône, Frankrig

2011 Domaine des Espiers, Gigondas Les Blâches, Rhône, FrankrigEfter de oversøiske tog Gert os retur til Europa … helt præcis til adressen Route de Vaison i Vacqueyras i Rhône. Der finder vi nemlig vinhuset Domaine des Espiers, som står bag denne Gigondas Les Blâches.

Domaine des Espiers er grundlagt i 1989 af Philippe Cartoux, som overtog en række vinmarker omkring Gigondas by fra hans familie, som havde ejer markerne siden 1879. Der var i alt 9,5 hektar, fordelt med 3 hektar i appellationen Gigondas, 2,5 hektar i Sablet samt 4 hektar almindelig Côtes du Rhône.

Phillippe ejer dog ikke selv en vingård, men er heldigvis gift med Cécile Dusserre, som selv kommer fra en vinfamilie og driver Domaine de Montvac … som lige præcis ligger på den nævnte adresse i Vaqueyras.

Phillippe laver derfor sine vine i et separat kælderrum på Montvac og hjælper ellers konen med markerne tilhørende Domaine de Montvac.

Phillippes egne marker har siden 2011 været under konvertering til økologisk drift, og han dyrker selvfølgelig nogle af de klassiske Rhône sorter som Grenache, Syrah, Mourvedre og laver faktisk alene 4 forskellige rødvine samt en enkelt rosé, nemlig vinene Gigondas, Gigondas des Blanches, Côtes du Rhône Village Sablet, en almindelig Côtes du Rhône og en Côtes du Rhône Rosé

I kælderen arbejdes der efter opdaterede traditionelle metoder. Philippe Cartoux afstilker kun i de årgange, hvor han skønner det nødvendigt. Der bliver udelukkende brugt naturgær og SO2 i begrænsede mængder. Lagringen af vinene foregår til dels på brugte og nye barriques og demi-muids (600 liters fade).

Denne Gigondas Les Blâches er en enkeltmarksvin fra marklen Les Blâches, hvor vinstokkene er omkring 40 år gamle. Vinen er lavet på 70% Grencahe og 30% Syrah og høstudbyttet ligger ganske lavt med 20 hektoliter pr. hektar. Den har ligget 12 måneder på en blanding af nye og brugte demi-muids. Der laves årligt 3.000 flasker af denne vin.

Og det er sgu egentlig ganske klassisk Rhône … klare Rhône noter i næsen, bl.a. lidt krydderier, lavendel, tørret kød, fin tørhed, brombær, lidt blæk, tobak, svag lakris og ellers lidt tør jord. Ganske appetitlig. I munden en meget ren og direkte frugt, igen stor tørhed, lerjord, blåbær, brombær … sådan ganske dyb, mørk i frugten og lidt krydret i eftersmagen. Dejlig vin og fin til prisen.

Købt hos dkWineImport, hvor prisen er 149 kr.

Rating 5/7 

2013 Plaisir de Merle, 20th Anniversary Blend, Paarl, Sydafrika

2013 Plaisir de Merle, 20th Anniversary Blend, Paarl, SydafrikaMin gamle chef kaldte altid Plaisir de Merle for kult. Vinene fra det sydafrikanske vinhus var – og er – hans absolutte ynglingsvine og jeg har derfor smagt Plaisir de Merle mange gange … men det er efterhånden lang tid siden. Og jeg har aldrig skrevet om vinhuset her på bloggen.

Det råder vi bod på med denne 20th Anniversary Blend, en specialcuvée lavet for at fejre Plaisir de Merles 20 års jubilæum og samarbejde med AMKA i Danmark. Et blend lavet på Shiraz, Cabernet Franc, Merlot og Cabernet Sauvignon, men det vender jeg tilbage til.

Vingården Plaisir de Merles historie går helt tilbage til 1687, hvor huguenotten Charles Marais og hans familie forlod Frankrig af frygt for religiøs forfølgelse og sejlede til Cape of Good Hope for at begynde et nyt liv. I december 1693 blev Charles Marais den første ejer af vingården, som er beliggende ved Drakenstein bjergene.

For at ære sit fødested kaldte Charles Marais sin gård for Le Plessis Marly … dette er gradvist blevet ændret til Plaisir de Merle. Ansvaret for gården blev efter Charles Marais død overtaget af hans søn Claude, som førte sin fars traditioner videre og sådan fortsatte det i mange generationer, selvom ejerskabet via ægteskaber i 1800-tallet overgik til familien Hugo.

De solgte imidlertid vingården til Stellenbosch Farmers’ Winery i 1964 og dette foretagende – som nu hedder Distell Group Limited – driver fortsat i dag vingården. De har dog investeret i en modernisering, bl.a. i 1993 en ny vinkælder, som betragtes som lidt af et arkitektonisk mesterværk samtidig med, at den er harmonisk og særdeles funktionel.

Man har bestræbt sig på at bygge en ny og moderne kælder, som samtidig ikke måtte skille sig for meget ud fra de øvrige bygninger på vingården, fx den gamle kælder, som er bygget i 1831 og hovedbygningen, som er fra 1823. Det har resulteret i, at Plaisir de Merle i dag fremstår som en utrolig flot og harmonisk vingård.

Distell Group Limited er et kæmpestort foretagende, som ejer en lang række vingårde, bryggerier og destillerier. Blandt deres vinhuse hører bl.a. Drostdy-Hof, Nederburg, Zonnebloem Wines og mange andre. Jeg har i alt optalt 19 vinhuse, 14 destillerier af whiskey, cognac og meget andre godt samt 3 bryggerier af henholdsvis øl og cider.

Plaisir de Merle er selv en ganske stor historie, da der ejes 974 hektar jord, hvoraf dog “kun” 400 hektar er vinmarker. Der dyrkes der sorterne Chardonnay, Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot, Cabernet Franc, Shiraz og Malbec. Det moderne Plaisir de Merle er beliggende på de sydøstvendte skråninger af Simonsberg bjergene. Vingårdens højeste punkt ligger 500 meter over havoverfladen og det laveste punkt ligger 140 meter over.

Vinmager på stedet i dag er Niel Bester, som er ønolog fra University of Stellenbosch, hvorefter han arbejdede nogle år for Stellenbosch Farmers’ Winery efterfulgt af 3 år hos Nederburg og et ophold hos Dr Paul Pontallier på Chateau Margaux inden han kom til Plaisir de Merle.

Vinene på Plaisir de Merle er typisk enkeltdruevine på de druer, som der dyrkes på vinmarkerne, men derudover laver de en Petit Plaisir, som er et Shiraz baseret blend samt topvinen Grand Plaisir, som også er et blend på alle husets røde vinsorter. Og så er der selvfølgelig denne 20th Anniversary Blend, som er lavet på 30% Shiraz, 30% Cabernet Franc, 20% Merlot og 20% Cabernet Sauvignon.

Vinen har været lagret på franske og amerikanske egetræsfade i 14 måneder og der er lavet 15.000 flasker af vinen.

Lad os smage denne jubilæumsvin, som i næsen har solbær … nærmest af mærket Ribena, eucalyptus, mynte, cigaræsker, let vanilje og en smule urter. I munden er det nærmest saftig saftevand med mellemrøde frugter, lettere i udtrykket end duften, men det hele bliver også en smule neutralt og kedeligt.

Forhandles bl.a. af Brugsen, hvor 3 flasker på tilbud kan fås til 249 kr., eller omkring 83 kr.

Rating 3,5/7 

2009 Borgo Scopeto, Borgonero IGT, Toscana, Italien

2009 Borgo Scopeto, Borgonero IGT, Toscana, ItalienStarten på vinbattlen startede med denne italienske supertoscaner Borgonero IGT fra vinhuset Azienda Agricola Borgo Scopeto, som ligger lige ved Castelnuovo Berardenga omkring 15 kilometer nordøst for Sienna.

Borgo Scopeto har sine rødder helt tilbage fra 1079, hvor det ifølge gamle dokumenter var en befæstet bebyggelse tilhørende katedralen og bispen i Siena. Det flotte tårn på ejendommen er bygget i 13. århundrede og var en del at et større forsvarsværk.

I begyndelsen af det 14. århundrede forærede kirken ejendommen til en af de mest betydningsfulde familier i Sienna, nemlig familien Sozzini, som ejede slottet i flere hundrede år. De gjorde Borgo Scopeto til et mødested for humanister, kunstnere og digtere – ofte anklaget for kætteri og på flugt fra kirken.

Og selvom der er produceret vine på stedet i flere hundrede år, så var det først i 1990 at vinene blev lavet og solgt under slottets eget navn. Siden 1998 har Borgo Scopeto været ejet af Elisabetta Gnudi som også ejer andre vingårde i Toscana, bl.a. Altesino, Caparzo og la Doga. Det er også Elisabetta som sammen med vinmageren Simone Giunti står bag produktionen af alle vinene fra Borgo Scopeto.

Borgo Scopeto har samlet 503 hektar jord, men heraf er 70 hektar alene vinmarker, hvor der dyrkes sorterne Sangiovese, Cabernet Sauvignon, Syrah, Merlot, Trebbiano og Malvasia. Derudover har slottet også over 5.000 oliventræer og så omfatter driften også et lille hotel … Relais Borgo Scopeto.

Denne Borgonero IGT er lavet på 40% Sangiovese, 20% Syrah, 20% Cabernet Sauvignon og 20% Merlot. Alle druer kommer fra slottets egne vinmarker i Vagliagli og Castelnuovo Berardenga. Produceret med macerationsrtid på 16 dage, hvorefter vinen er modnet 16 måneder på franske 500 liters egetræsfade. Efterfølgende er vinen lagret i yderligere 4 måneder på flaske inden frigivelse.

I næsen fornemmes en mørkere vin, lidt muldjord, rå champignon, blommer, kirsebær, let tobak, en smule alder, tørrede urter og lidt læder. I munden er vinen dejlig blød med solbær, lakrids, blæk, chokolade og beskedne tanniner. Der er ikke megen syre eller tanniner, og har dermed ikke de helt klassiske italienske gener.

Forhandles af Vildmedvin, hvor prisen er 169 kr.

Rating 5/7 

2012 Clos des Fous, Cauquenina, Maule Valley, Chile

2012 Clos des Fous, Cauquenina, Maule Valley, ChileMed denne vin tog Steffen sgu røven på os … vi gættede, at det var klart europæisk. Det var den ikke, for vinen Cauquenina fra vinhuset med det flotte franske navn Clos de Fous er nemlig oversøiske og fra Chile.

Clos des Fous opstod oprindelig som en skør idé blandt 4 venner, som var trætte af at høre på, at der ikke kunne laves god vin i Chile. De var selv alle født i Chile og troede meget på mere ukendte områder som Bio Bio, Itata og Cauquenes, så i 2008 startede de projektet Clos des Fous.

De 4 venner er Pedro Parra, Paco Leyton, Francois Massoc og Albert Cussen. Pedro kaldes ofte Dr. Terroir … et navn, han dog selv frabeder sig. Med en universitetsudannelse i terroir fra Institute Agronomique Nationale i Paris er han den eneste terroir-specialist, der arbejder uden for Frankrig, og han har haft en enorm indflydelse på kvalitetsudviklingen i Chilensk vin.

Han har konsulteret for Montes, De Martino, Concha y Toro, Matetic, Errazuriz, Koyle og Mont Gras samt en række fremtrædende Argentinske producenter. Han siger, at terroir handler mere om fornemmelse end om videnskab, men at det har taget ham en universitetsudannelse at finde ud af det.

Pedro har også tidligere arbejdet som terroir-konsulent Pierre Becheler i Bordeaux og har også arbejdet sammen med Louis-Michel Liger-Belair i Vosne-Romanée i Bourgogne … Pedros absolutte reference i dag. Han var nu egentlig oprindelig jazzsaxofonist inden han startede sin vinøse levevej, som han i dag deler mellem arbejdet hos Clos des Fous samt arbejdet som terroir-specialist for vinmagere i Chile, Argentina, USA, Italien, Canada, Frankrig og Armenien.

Det er således også Pedro, som står bag Clos des Fous valg af marker, som netop ligger i nogle mere ukendte områder. Det er exceptionelle terroirs, hvor jordbund, topografi og klima spiller optimalt sammen med udvalgte druesorter, hvor der kan skabes vine, der opnår personlighed og naturlig balance med mindst mulig indgriben.

Udover Clos des Fous projektet deltager Pedro også i andre projekter, bl.a. Altos las Hormigas og Aristos i Chile, sidstnævnte sammen med Louis-Michel Liger-Belair fra Château de Vosne-Romanée.

Så er der Francois Massoc, som er uddannet ønolog i Beaune i Bourgogne, hvor han også – som Pedro – har arbejdet sammen med bl.a. Louis Michel Liger-Belair og Munir Saouma. Han regnes i dag for en af Chiles bedste ønologer, og har udover uddannelsen som vinmager også en kandidatgrad indenfor økonomi og vin. Ved siden af Clos des Fous projektet arbejder han i dag som konsulterende ønolog, primært i Chile.

Paco Leyton er også ønolog og vinavler. Han tog hans ønologiske uddannelse på Pontificia Universidad Católica i Chile og har siden arbejdet som vinavler og konsulent i Chiles sydligste vinregion Malleco, hvor han har lavet banebrydende arbejde med Pinot Noir.

Sluttelig er der Albert Cussen, som vel kan kaldes projektets administrator. Albert har involveret sig i Clos des Fous med sit hjerteblod efter en strålende karriere i den chilenske forretningsverden, hvor han var administrerende direktør for mange chilenske virksomheder og direktør i mere end 7 år i for vinimperiet Concha y Toro. Derudover ejer Albert den større vinmark Pucalán Vineyard i Aconcagua, hvor han har plantet Pinot Noir.

Og netop Pucalán Vineyard indgår i de marker, som de fire venner anvender til Clos des Fous vinene. De har samlet fundet 41,5 hektar vinmarker spredt udover områderne Aconcagua, Cachapoal, Bio Bio, Itata og Malleco, nemlig markerne Pucalán Vineyard, Grillos Cantores Vineyard, Bio Bio Coast Vineyard, Tato Vineyard, 1914 Vineyard og Traiguen Vineyard.

Clos des Fous lavede deres første vine i 2010 og vinene laver og flasker de hos MDA Wines, som ligger i Santiago. Det er et firma, som har specialiseret sig i at producere og sælge vin for andre vinbønder, men ellers findes der ikke de store oplysninger om dette selskab.

Denne Cauquenina er et blend, lavet på et sjovt mix af druerne Malbec, som udgør næsten halvdelen, Carignan, Paìs, Carmenère og Syrah, Cinsault samt en ganske lille del Touriga Nacional, alle fra gamle upodede vinstokke … omkring 80-100 år gamle og plantet uden opbinding, som en slags vilde buske. Vinstokkene har aldrig været kunstvandet. Druerne er høstet i hånden og gæret i cementtank uden tilsætning af gær, hvorefter en smule af vinen – formentlig kun omkring 7% – er lagret et år på hovedsageligt brugte fade af fransk eg.

Og det er bestemt en charmerende vin, som i næsen byder på frugtsødme, nærmest lidt saftevand, kirsebær, lakrids, mint, mynte, egefade, urter, blomster og noget hyld eller kamillete eller noget i den retning. I munden er det også kirsebær, frugtsaft … let med sødme, godt med urter, mineraler … og iltet godt med syre, som sender tankerne imod det europæiske fastland. Spændende og overraskende vin. Thumbs Up.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles af Bichel Vine, hvor prisen er 658,50 kr. for 6 flasker, dvs. 109,75 kr. pr. flaske … og det er billigt.

Rating 5,5/7   

2011 Bernard Faurie, Hermitage Le Bessards/Le Meal, Rhône, Frankrig

2011 Bernard Faurie, Hermitage Le Bessards/Le Meal, Rhône, FrankrigBernard Faurie bliver kaldt den kloge, gamle mand på bakken … og bakken er selvfølgelig Hermitage. Med andre ord har vi hevet et ordentligt krydsermissil frem til sidste omgang i slagudvekslingen fra de gnavne, gamle mænd.

Nu ser hverken Diego Molinari eller Bernard Faurie specielt gnavne eller sure ud … nærmeste ganske rare og omgængelige, men selvfølgelig oppe i årene med de erfaringer, rynker og andre attraktioner, som et langt liv unægtelig giver.

Krydsermissilet er denne Hermitage Le Bessards/Le Meal, et slagkraftigt højre uppercut, men den del vender jeg selvfølgelig tilbage til senere. Lad os først kigge lidt nærmere på den gode Bernard Faurie og hans vinhus i Nordrhône.

Bernard holder til i midt i Hermitage appellationen, nemlig i den lille by Tournon-sur-Rhône med byen Tain-l’Hermitage lige på den anden, østlige side af Rhône floden. Han er 5. generation af Faurie familien og laver sine vine fra 3 parceller på samlet 1,7 hektar på Hermitage, nøjagtig som familien har gjort i over 100 år.

Derudover opkøbte han 1,7 hektar i Saint-Joseph og ejer derudover også et par lunde med abrikos-træer. Imidlertid er det meste af jorden i Saint-Joseph i dag solgt til hans svigersøn Emmanuel Darnaud, som også er en kendt vinproducent i Nordrhône.

På Hermitage bakken består Fauries marker af de 3 parceller Bessards, Méal og Gréffieux, hvor jorden nærmest er granit og vinstokkene over 100 år gamle. Og alt foregår på gammeldags manér … total old school, fodtrampet … som skruede vi tiden mange år tilbage og i marken arbejder Bernard også med hest og plov.

Ved produktionen sker der ingen afstilkning og så anvendes der alene druernes naturlige gær og vinene lagres i op til 24 måneder overvejende i store 600 liters demi-muids. Produktionen er meget begrænset, alene omkring 600-700 kasser vin årligt, fordelt på en ganske lille smule Hermitage Blanc, som kommer fra de nedre skråninger af Bessards og så hans imponerende røde Hermitage vine … hvor de to vigtigste cuvéer er blandingerne Gréffieux/Bessards og denne Bessards/Méal.

Bernard Faurie mener selv at det ikke er en rigtig Hermitage, hvis den ikke indeholder en mængde Bessards, så derfor er der altid en smule druer fra Bessards marken i topvinene. Imidlertid er det svært at se på etiketterne, hvilken vin man har fat i, da etiketterne ligner hinanden. Man skal derfor vide, at vinen Greffieux/Bessards er med hvid/cremefarvet kapsul og koden 15160 på siden, mens Bessards/Meal er med gylden kapsul og koden 15190.

Lad os smage denne Hermitage Le Bessards/Le Meal … et decideret monster af en intens vin, som i næsen har en dyb, dyb aroma af mejeri, kød, velhængt blodpølse, medicin, urter, enebær, vilde bær, modne kirsebær, violer, blomster, moskusokser, svedsker, peber samt lidt krydrede noter. Hvor passer overskriften om stald, læder og hængt kød dog perfekt på denne vin.

I munden er der mørk, kødfuld kraft … smæk på bærene, knuste sten, kridt, kul, granit og en intens peber. Tanninerne er sindssygt stramme og munden er under massiv angreb. Vinen er frugtdrevet som bare pokker, mørke og intens bær, enebær og lang, lang eftersmag med peberbid. Er fortsat helt ung … men for pokker den smager godt.

Og dommen i konkurrencen med de gnavne, gamle mænd = uafgjort, pointlighed, dødt løb og remis … det er sgu ikke muligt at udpege en vinder. Jeg napper gerne begge. Klasse fornægter sig ikke.

Købt hos Vinpusheren, hvor normalprisen er 749 kr., men på tilbud denne aften til 599 kr.

Rating 6,5/7