Hvad er mere naturligt med en Graceland vin, når nu man bor i en by, hvor der er opført en kopi af Elvis’ elskede Graceland. Etiketten signalerer nu langtfra, at vinen har nogen som helst forbindelse til den ikoniske sanger og hans hjem i Memphis. I stedet er der på etiketten et billede af den franske maler og baron Jean Baptiste Regnault´s berømte billede af De Tre Gratier, sådan lidt boudoir-agtigt. Det originale maleri hænger i øvrigt på Louvre i Paris. Det symboliserer skønhed, glæde og charme, elementer som McNaughton-familien mener også findes i deres vine.
Vinen kommer nemlig fra Paul og Susan McNaughton, som købte Graceland Vineyards i Stellenbosch i Syfdafrika i 1990. Det blev da vist til en masse i’er. Nå, men der er tale om en mindre familiedrevet ejendom på kun 18 hektar. I de første år havde de ekspertbistand udefra til at lave vinen, men siden 2002 har Susan haft det fulde ansvar for vinfremstillingen. Alle på stedet er involveret i den daglige drift, selvom det er Susan, der som vinmageren er den drivende kraft. Paul står for økonomi og administration, og alle andre inklusiv børnene, giver en hjælpende hånd i markerne og i kælderen.
Jordbunden på stedet er særdeles velegnet til røde druer, hvorfor man kun producerer røde vine. Man laver 4 vine på gården, denne Merlot, en Shiraz, en Cabernet Sauvignon og så “Three Graces”, som er et blend af de tre nævnte druer. Derudover laves en anden vin i navnet Strawberry Fields … en vistnok sødere vin, hvor det er Sue McNaughton, som er vinmager.
Nå, lad som smage på Graceland. Duftmæssigt masser af sol og varme, solbærmarmelade, blommer og lidt egetræ. Smagen er imidlertid slet ikke så stor som duften. Alkoholen er måske for dominerende, for i smagen bliver vinen en smule brutal. Vinen er fyldig, men bestemt også med tanniner til stede, og ellers lidt sol, blommer, eg .. men igen lidt brutalt.
Købt hos Jysk Vin, pris 142 kr.
Så blev det Pauls tur, og han havde valgt en vin fra … Sydafrika, nemlig vinen Kevin Arnold Shiraz fra Waterford Estate i Stellenbosch.
Videre til næste vin, en lille sag, som jeg har haft liggende i køleskabet i en del år. Vi er godt sydpå, nemlig i Sydafrika hos Radford Dale i Stellenbosch. Radford Dale er en del af The Winery of Good Hope, som udover Radford Dale brandet også laver vine under navnene Vinum Africa, Land of Hope og Winery of Good Hope.
Med næste vin kom vi til Sydafrika, nærmere bestemt Helderberg området i Stellenbosch, tæt på False Bay bugten. Vingården hedder AnWilka. Det er stjerneproducenterne Bruno Prats, som var den tidligere ejer af Cos d’Estournel, Hubert de Boüard de Laforest, som var den tidligere medejer af St. Emilions Château Angelus og Lowell Jooste, som var medejer af Klein Constantia, der gik sammen om at producere denne exceptionelle vin. Målet var at lave en vin, der kombinerede fyldigheden og rundheden af frugt fra den sydafrikanske jord med elegancen og balancen fra Bordeauxs vindyrknings filosofi.
Lørdagens vin er fra Sydafrika, et vinland som jeg normalt ikke dyrker ret meget. Vinen her har da også ligget i vinkøleskabet i mange år efterhånden, men med et årstal på 2005, så var det måske på høje tid at få smagt denne vin. Radford Dale er en del af vingården “Winery of Good Hope”, som også tæller Winery of Good Hope, Land of Hope og Vinum Afrika.
Næste vin blev en chardonnay fra Warwick Estate. Vi er i Stellenbosch i Sydafrika og vinmager er Norma Ratcliff, som sammen med hendes mand købte vingården i 1964.
Syrah er en sort dame, så ligger det fast. Her viser vi bagsiden af medaljen … øhh etiketten, da forsiden er ganske sort. Det skulle heller ikke undre os, om Paul havde købt vinen sort !!! Også med en smag af sorte bær, men med en vis blødhed, hvilket ledte mine tanker hen på noget amerikansk. Det var dette ikke, men i stedet Sydafrika, og en superdejlig vin.