Fredagens vin – ovenpå torsdagens australske raid – skulle selvfølgelig være en pinot. I køleskabet fandt jeg denne Irony fra Russian River i USA. Russian River er jo det område i Californien, som ligger ud til Stillehavet og hvor det køligere klima resulterer i nogle af Californiens bedste Pinot Noir og Chardonnay.
Denne vin kommer fra familien Indelicato, som i over 80 år har dyrket vin i Californien. Oprindeligt stammer familien fra Italien, og i 2007 blev DFV Wines kåret som ”American Winery of the Year” i Wine Enthusiast. Monterey er kendt for verdensklasse Pinot Noir. Klimaet her er let afkølet fra Stillehavet, jordbunden er særdeles god til druesorten. Denne kombination af betingelser forlænger vækstsæsonen og skaber Pinot Noir med dybde og kompleksitet.
Druerne til denne vin kommer fra Russian River området … men præcist hvor ved jeg ikke helt. Vinen lagrer 8 måneder på træfade før den endelige blanding.
I glasset pæn mørk i forhold til pinot noir, hvilket også vidner om en pæn del sol. Duften også en smule “tung” for en pinot noir, og ikke så meget animalsk i duften. Der er er måske lidt svedske-duft, nullermænd fra en tørretumbler og ellers lidt flad i duften generelt.
Smagen er til gengæld mere frisk med syre og noter af røde bær. Det smager godt, men er måske en smule brutal … måske spiller den kraftige alkohol på 14,5% ind her. Det er dog et fint glas vin, og glæder mig til i løbet af aftenen at smage, hvordan det udvikler sig, når den ryster lidt at vinkøleskabet kulde af sig.
Prisen ligger et sted mellem 100 og 150 kr., tror nok det er en gave … kan i hvert fald ikke huske, hvor jeg ellers skulle have købt den.
Vinen kan bestemt anbefales til prisen, selvom jeg … stillet overfor valget … nok havde valgt Franz Kellers spätburgunder.
En rigtig amerikansk charmetrold kan vel sige om denne vin fra Lyeth Estate. Lavet på pinot noir, men ikke en oversøisk bullerbasse, men en fornem elegant pinot noir.
Tredje vin på pinot noir, og hvilken en fra Flowers Vineyard & Winery. Klart mere sol end bourgognen, men fortsat meget elegant … smelter næsten på tungen. Fløjl og karamel. Flot syrebalance.
Aftenens sidste vin, og nu med for ikke mindre end tredje gang, så jeg vil egentlig bare gentage mig selv; Flot vin, der er hestekræfter i denne vin, men på en meget behagelig måde pga. zinfandel druen. Det er sgu god stil, og ikke noget af sige til, at vinene fra USA er populære. Tak for denne oplevelse Paul. Jeg må se at få bragt den komplette liste over smagte vine her på bloggen. Det bliver næste indlæg.
Så var det Jans tur, og igen en dejlig pinot noir, denne gang fra danskeren Peter Works på Ampelos Cellars og en super vin. Der er rød frugt, og vinen er mere rank end chileneren. Pokkers jeg ikke gættede den, havde ellers smagt den i sommerhuset et par uger før.
Jeg havde taget en af mine “gamle venner” med, altså et af mine favorithuse i USA, nemlig K. Vintners med den skørre og formidable Charles Smith. Vanvittige etiketter og super vine. Det var første gang jeg smagte denne Miltbrandt, og en fornem sag, power og flot balance. Yamm.
Også her en monstergod vin, fortsat på farmands ynglingsdrue. En vin, som udover duft og rankhed også besad en smule sødme og rundhed. Det er bare i orden det her, og den kan da vist nemt hældes indenbords.
Aftenens sidste vin, og igen “over there” fra USA. Flot vin, der er hestekræfter i denne vin, men på en meget behagelig måde pga. zinfandel druen. Det er sgu god stil, og ikke noget af sige til, at vinene fra USA er populære. Tak for denne oplevelse Steffen.