Serpico er – udover den berømte film fra 1973 om den bundærlige politibetjent Frank Serpico, mesterligt spillet af Al Pacino – også topvinen hos Feudi di San Gregorio, et af de førende og mest berømte vinhuse i Campanien.

Den havde Jan sammen med naturvinen Micke Pinot Noir taget med til en lille sommeraften på terrassen, hvor jeg havde fortryllet lidt lidt charcutteri, en pizza bianco med kartofler og ansjoser samt lidt rørt tatar med rodfrugtchips og fundet lidt hvidvin og foregående Barolo fra Altare, Det er da opskrift på en god aften.

Feudi di San Gregorio blev grundlagt i 1986 i efterveerne fra et af de værste jordskælv, som har ramt Italien i nyere tid. I november 1980 ramte jordskælvet Campanien og dræbte knap 3.000 mennesker og gjorde 300.000 hjemløse.

Villaer og gårde blev ødelagt omkring jordskælvets epicenter, hvilket var ved provinsen Avellino, som også kendes om Irpinia. Det fik mange lokale til at forlade området og bosætte sig andre steder, mens andre holdt stand og genopbyggede.

For Enzo Ercolino – som kom fra Avellino, men tidligere havde bosat sig i Rom, blev det også den begivenhed, som ændrede hans kurs. I 1986 flyttede han tilbage til området sammen med hans to brødre Mario og Luciano, hans hustru Mirella Capaldo samt hendes broder Pellegrino og grundlagde Feudi di San Gregorio.

På grund af det ødelæggende jordskælv, så var der godt med muligheder for økonomisk støtte og gode finansieringsmuligheder for at igangsætte ny virksomheder i området.

Det lykkedes Enzo og Mirella at rejse 4 millioner euro på en stærk forretningsplan og så blev der investeret i en topmoderne vingård – som I også kan se på billedet ovenfor – ved Sorbo Serpico i Avellino provinsen samt tilhørende 30 hektar vinmarker. Og så var de pludselig i gang.

Vingården kaldte de Feudi di San Gregorio efter Pave Gregorius den første, da vinene fra Campania nød stor anseelse under hans pavedømme for over 1.000 år siden. Og deres første slogan var også Spirituale Vinum.

I dag har vinhuset omkring 300 hektar vinmarker og laver årligt 3 millioner flasker vin. Deres bedste marker er Vigneto dal Re, Piano di Montevergine, Cutizzi, Pietracalda og Serrocielo. Husets marker ligger alle i Irpinia området, som i dag regnes for den bedste del af Campania.

Feudi di San Gregorios marker er overvejende beplantet med de lokale druer såsom de blå Aglianico, Piedirosso og Sirica samt de grønne Greco, Fiano, Falanghina og Coda di Volpe.

De er druesorter, som besidder et kolossalt kvalitetspotentiale – et potentiale, som Feudi di San Gregorio mere end nogen andre har forstået at forløse. Og det har flere vinkritikere også fået øjnene op for.

Luca Maroni regner huset for at være Italiens allerbedste, og har ved flere lejligheder tildelt Feudi di San Gregorios vine 99 point – den højest mulige rating.

Vingården har også fået de eftertragtede og svært opnåelige 3 glas i Gambero Rosso ikke færre end 22 gange, hvilket gør Feudi til en 2-stjernet Gambero Rosso producent.

I dag er det Pellegrinos søn Antonio Capaldo, som driver vinhuset og fortsætter det arbejde som hans onkel og tante startede i 1986.  Det er i dag et stort foretagende, som udover produktionen af de omkring 3 millioner flasker vin årligt, også omfatter driften af restauranten Marennà samt ikonbutikker i flere italienske lufthavne.

Denne Serpico et en af husets absolutte topvine, og den er lavet på 100% Aglianico. Vinstokkene er præphylloxera, dvs. plantet før vinlusens hærgen i Italien for mere end et århundrede siden. Den ekstremt høje alder betyder, at høstudbyttet bliver helt mikroskopisk.

Kan ikke se noget om produktion, fx maceration eller andet, men vinen er lagret 18 måneder på franske egefade samt 8 måneder på flaske inden frigivelse.

I glasset er kanten svag orange … men vinen har jo også 17 år på bagen. Næsen byder på godt med frugt, brombær, modne blommer, herlig animalsk landlighed, svag og sød krudt, tjære, lakrids, chokolade, godt med kraft og power. Ingen tegn på alder her.

I munden er vinen ligeledes ganske levende og alderen trykker på ingen måde. Vinen er kraftig, fyldig med krydret tørhed, peber og masser af tanniner. De er virkelig tørre og sætter sig på tænderne og gummerne, hvor de udtørrer alt. Det er ikke et tannin monster, men har virkelig godt med tannin og levende syre.

Købt hos Philipson Wine, hvor en flaske (nyere årgange) koster 444,95 kr., mens prisen er 369,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5,5/7

Monstervin … kraftige sager, ultra koncentreret saft … lavet på 200-250 år gamle Aglianico vinstokke og 99 point fra den verdensberømte stjerneanmelder Luca Maroni og titlen som Italiens bedste vin i vinguiden 2014. Vinen er denne Eremo San Quirico fra vinhuset Azienda Agricola Nativ i Campanien. Men smager skidtet godt?

Vinhuset Nativ ligger i frugtbare bakker i Irpinia, den sydlige del af Campanien i provinsen Avellino. Det er et område, hvor jorden er rig på mineraler og aske efter vulkanske udbrud fra Vesuv i Pompeji. Her vokser meget gamle vinstokke med druesorter som Aglianico, Falanghina, Fiano og Greco … stokke som har overlevet phylloxera epidemien i Europa i slutningen af 1800-tallet.

Vinhuset er grundlagt i 2008 af Mario Ercolino og hans hustru. Mario havde vin i blodet, da hans forældre Enzo Ercolino og Mirella Capaldo i midten af 1980’erne grundlagde vinhuset Feudi di San Gregorio, som også ligger i Campanien. Feudi di San Gregorio er i dag et af de største og mest berømte vinhuse i Campanien.

Mario havde således arbejdet hos Feudi di San Gregorio og var således i forvejen en anerkendt international vinmager, og han sammen med hustruen Roberta Pirone købte sin egen vingård i Irpinia, nær Paternopoli og Taurasi i Campanien. Det blev til vingården Nativ med 12 hektar vinmarker med tussegamle vinstokke. Og målet var klart. Han ville lave de bedste, de mest autentiske vine fra dette område, vine med karakter og udelukkende på de lokale druesorter.

Udover Nativ er Mario også medejer af en række andre vingårde, bl.a. vinhuset Vinosia, som han ejer sammen med Luciano Ercolino. Herudover laver Mario også vine på Sicilien, bl.a. den anerkendte vin Saserello. Måske er det også årsagen til, at Maria har fået øgenavnet Super Mario.

På Azienda Agricola Nativ laver Mario en række spændende vine, bl.a. vinene Falanghina Beneventano, Greco di Tufo, Taurasi, Falanghina Irpinia, 25 Rare Campania Bianco og så denne Eremo San Quirico, som er husets topvin.

Vinen er – som nævnt indledningsvis – lavet fra 200-250 år gamle Aglianico vinstokke på markerne omkring Taurasi i en højde på 500 meter. Druerne høstes sent, typisk først i november, og efter presning gærer vinen på rustfrie tanke i 20 dage. Herefter lager vinen 20 måneder på nye franske Barriques.

Og så tilbage til spørgsmålet … smager skidtet godt. Ja, det må man sige … og smagt blindt vil ingen lige gætte på, at det er en italiensk vin. I glasset mørk som natten, og i næsen er der udover mørke også blommer, sorte modne bær, solbær, vanilje, sødme … og det hele meget intens. I smagen er der eksplosiv frugt, søde blommer, intens koncentreret saft, fyldig, blød, cremet med mokka, kakao, chokolade og tobak … hold da op.

Købt hos Supervin, pris 175 kr. ved køb af 6 flasker, ellers er prisen 299,95 kr.

Rating 5,5/7 

Halv pris !!! Fredagens vin var denne “månedens vin” hos Skjold-Burne, et tilbud til 59,75  kr. og halv pris … se det er jo noget, som vi danskere kan li’. Men, men … får vi så vin til 120 kr. eller vin til 60 kr.?  Nå men, det satte jeg mig så for at undersøge.

Vinen er fra et vinhus, som hedder Milianti, og vi er i Campanien i den sydlige del af Italien. Campaniens vine er ikke blandt de mest kendte i Danmark, men området laver glimrende vine, som i fremtiden spås større synlighed.

Ud over de vine som allerede laves, så er der potentiale til at lave mange flere gode vine. Det skyldes ikke mindst det generelle høje niveau, som druesorterne har. Specielt for regionen er den blå Aglianico drue, som denne vin da også er lavet på.

Aglianico er en drue, som trives godt i det varme klima i det sydlige Italien. Druen stammer oprindeligt fra Grækenland, hvor den stadig findes. I Syditalien findes Aglianico druen primært i Basilicata, som er den vinregion, som ligger lige op til Campanien mod sydøst, men druen findes altså også her i Campanien. Vinene på Aglianico er koncentrerede og bevarer stadig en del af syren. Ofte har de et strejf af røg.

Nå, lad os se nærmere på dette vinhus Milianti, som skulle ligge i byen Beneventano, lige omkring 50 km. nordøst for Napoli. Imidlertid kan jeg intet finde på dette vinhus, hvilket egentlig er underligt. Cellartracker, som egentlig ellers finder alle vin, har heller intet på Milianti, så enten er der tale om en meget lille producent, som er aldeles ukendt, et lille kooperativ eller også er den en vin fra én af de store vinproducenter og fx specialproduceret for Taster Wine til det danske marked.

Jeg vil nok umiddelbart gætte på det sidste, for normalt kan man altid finde noget på vinhuset, om ikk’ andet … så en adresse. Taster Wine arbejder bl.a. sammen med Istituto Enologico Italiano, som har vingårde over hele Italien … måske er vinen derfra. Om ikke andet, så gør det opgaven med at finde en pris på vinen i udlandet ganske umuligt.

Denne kraftfulde rødvin fremstilles på druer, der er høstet optimalt modne. Efter en lang udblødning af mosten, for at øge farve og smagskompleksitet, gæres vinen. Gæringen foregår ved kontrolleret temperatur, for at bevare frugt og druetypicitet i den endelige vin. Vinen lagres traditionelt i store træfade, for at samle sig og få øget tætheden i smagen.

Nå, men lad os se nærmere på vinen i glasset. Vinen er mørk, og bestemt til den kraftige side. Alkoholen er da også 15% ifølge etiketten. Duftmæssigt er vi ovre i lidt rosin, svedsker, toast og røget egefad.

Smagsmæssigt er der en lidt “amarone-fylde” … en lidt rosinagtig sødme, der er syre … omend måske ikke så elegant og en smule brutal, der er mørke bær. En kraftig vin, som mange danskere vil kunne li’, men som – ifølge mine ydmyge smagsløg – mangler en smule af den italienske elegance. Eftersmagen er let bitter.

Prisen er som sagt 59,75 kr. hos Skjold-Burne (officielt ved køb af 6 flasker), og prisen er okay i forhold til vinen … det skal den ha’.

Vinanmeldelse 3,5/7