Tag-arkiv: Bordeaux

Vinanmeldelser

2006 Union de Producteurs de Saint-Émilion, Château Fleur Lartigue Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2006 Château Fleur Lartigue, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigJeg ville fredag forkæle mig selv en smule med lidt god vin og fandt denne 2006 Saint-Émilion Grand Cru fra Château Fleur Lartigue i vinkøleskabet. Mission failed … den skuffer sgu. Endda big time.

Château Fleur Lartigue er et ganske lille og undseelig vinslot, som ligger i Saint-Émilion. Det har gennem 40 år været ejet af samme familie og så vidt jeg kan se, så er det ejet af monsieur Farges og mademoiselle Chantureau. Sammen ejer de beskedne 2,9 hektar vinmarker, som er beliggende i den sydlige del af kommunen Saint-Emilion, i forlængelse af det berømte Château Monbousquet.

På marker dyrkes der 90% Merlot samt 10% Cabernet Franc fra vinstokke, som er mellem 35-40 år. Det giver basis for en produktion af 135 hektoliter vin hver år eller omkring 18.000 flasker vin.

Vinene fra Château Fleur Lartigue produceres hos Union de Producteurs de Saint Emilion. Det er er kæmpestort kooperativ, som holder til på adressen Lieu-dit Haut Gravet i den smukke UNESCO bevaringsværdige middelalderby Saint-Émilion og netop blandt mange rigtige vinslotte.

Men smuk og bevaringsværdig kan man just ikke sige om kooperativets ejendom, som er en lang, grå kontor- og fabriksbygning, hvor der laves masser af vin under en masse forskellige brands og fra nogle af de mange, små og mere ukendte vinslotte.

Selve kooperativet er grundlagt helt tilbage i 1931, hvor initiativtageren og agronomen Robert Villepigue kom med den dengang meget innovative idé, at man skulle slå pjalterne sammen i oprettelse af et kooperativ for at stå stærkere i den daværende økonomiske krise i 1930’erne.

I starten var det alene 6 vinavlere, som indgik i kooperativet i 1931, og de lavede i fællesskab deres første vin i 1932, og har nu i over 80 år produceret vin fra dets omkring 170 medlemmer.

Medlemmer kommer fra alle AOC Saint-Émilion områderne; Saint-Émilion, Saint-Christophe-des-Bardes, Saint-Etienne-de-Lisse, Saint-Hippolyte, Laurent-des-Combes, Saint-Pey-d’Armens, Vignonet og Saint-Sulpice-de-Faleyrens.

Union de Producteurs de Saint-Émilion producerer i dag vin fra mere end 800 hektar vinmarker i Saint-Émilion, hvilket er lidt mere end 12% af hele produktionen i AOC Saint-Émilion.

Vinene markedsføres under en lang række navne, både som slotsvine og vine, som blot sælges under et navn/brand. En af slotsvinene er denne Château Fleur Lartigue Saint-Émilion Grand Cru. Omkring 56% af produktionen betegnes som slotsvine.

Der laves omkring 5 millioner flasker vin på kooperativet … og ikke mindre end 8.000 flasker i timen. Bare i perioden 2000-2003 investerede kooperativet 15 millioner €, så der er tale om en virkelig stor forretning.

Denne Saint-Émilion Grand Cru fra Château Fleur Lartigue er lavet på 81% Merlot og 19% Cabernet Franc. Vinen er lavet med 20-30 timers maceration og efter fermenteringen lagret på barriques i 12-18 måneder med omkring 20-40% nye fade.

I næsen virker vinen faktisk lidt træt og lukket. Der er godt med blæk og blyanter, moden – men syrlig – frugt, som næsten bliver en smule balsamisk. Det er sure kirsebær, røg, tør jord og egetræ. Men mest af alt lukket og træt.

I munden er vinen dog fortsat i live … der er sgu både godt med syre og tanniner. Det er dog ikke helt lykkesagligt, for smagen er også lidt i ubalance, og det er ikke særligt indbydende. Frugten er lidt falmet og det er mest modne blommer. Sådan en Bordeaux burde uden problemer kunne klare en alder på 11 år, men denne halter sgu på den ene ben og det andet ben har også nogle snitsår.

Har ikke fundet en pris for vinen herhjemme.

Vinanmeldelse 2,5/7 
Vinanmeldelser

2012 Château Tour Prignac, Médoc Cru Bourgeois, Bordeaux, Frankrig

Det gamle slot Château Tour Prignac ser lidt bedaget ud, men er med 147 hektar vinmarker et af de større vinslotte på Médoc-halvøen og står bag næste vin her på bloggen … Château Tour Prignac Cru Bourgeois.

Château Tour Prignacs historie går helt tilbage til 1500-tallet, hvor det fungerede som hovedsæde for Lesparre familien. Det var også Seigneurie de Lesparre, der i 1856 udbyggede slottet og startede en større vinproduktion, bl.a. med de to vine – hvidvinen Tartuguière og rødvinen La Tour-Prignac.

I 1935 blev ejendommen solgt til den spanske hertug Duc Del Infantado og meget af vinavlen omlagt til almindelig landbrug, så vinproduktionen på slottet døde langsomt ud.

I 1973 blev slottet dog overtaget af Castel familien og de startede en omfattende renovering og modernisering og fik vinproduktionen tilbage på fode.

Den del er Castel familien imidlertid også specialister i. De er en af de helt store vinfamilier i Bordeaux på linje med Lurtons og Cazes. I deres forretning, som kaldes Châteaux & Domaines Castel ejer de ikke mindre end 18 vinslotte i Bordeaux.

Vi nævner i flæng; Château d’Arcins, Château Barreyres Château de La Botinière, Château du Bousquet, Château Campet, Château Cavalier, Domaine de la Clapière, Château Ferrande, Château de Goëlane, Château de Haut Coulon, Château Hourtou, Château de l’Hyvernière, Château Latour Camblanes, Château du Lort – ganske sjovt navn – Château Malbec, Château Mirefleurs, Château Montlabert og Château Tour Prignac.

Derudover er de medejere af slottene Château Beaumont, Château Beychevelle og Château Magnol. Og så laver firmaet også vine under en lang, lang, lang række brands, men dem gider jeg ærlig talt ikke nævne her.

Vi går derfor tilbage til Château Tour Prignac, der er opkaldt det lille tårn, som pryder slottet, der ligger i kommunen Prignac-en-Médoc. Reelt set har det gamle vinslot 300 hektar jord, men alene 147 hektar er altså vinmarker, mens resten er enge og skove.

Vinen her er lavet på 60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot, selvom forholdet svinger lidt fra år til år. Nogle år er det faktisk fifty-fifty. Det er vinmageren Yannick Gay, der laver vinen med rådgivning fra konsulenten Alain Raynaud.

Druerne kommer fra 10-15 gamle vinstokke, lavet med maceration i 25 dage, men Merlot druerne dog en anelse kortere tid. Lagret 12 måneder på barriques, heraf 30% nye. De senere årgange lagrer typisk også lidt længere tid, nemlig omkring 16 måneder.

Næsen er ikke klassisk Bordeaux … virker en kende lettere, selvom der er en smule muld. Det er dog meget de sødbrændte egefade, som fylder godt i næseborene sammen med syrlige kirsebær. Det er en tør og støvet næse, men den har også en animalsk sød kostald næse … nogle af de samme elementer, som man finder i god tysk Spätburgunder.

Smagen er blød, dog med nogle metalliske noter, lidt peber, kirsebær, sødme og syrlighed … men ikke helt i sync. Den hører til i den lettere afdeling på flere måder. Næsen er klart bedre end smagen.

Forhandles af Vinklubben, hvor en flaske koster 160 kr.

Rating 4/7    

Vinanmeldelser

1997 Château La Fleur-Pétrus, Pomerol, Bordeaux, Frankrig

Château La Fleur-Pétrus ligger lidt i skyggen af det berømte naboslot Château Pétrus, men Château La Fleur-Pétrus’ Pomerol fra 1997 blev én af byggemødets helt store oplevelser.

Slottet ligger faktisk lige imellem Pomerols to ypperste navne Château Pétrus og Château Lafleur. Trods den prominente placering opnår Château La Fleur-Pétrus ikke samme kultstatus som sine naboer. Vinene fra slottet er også anderledes … mere feminine og minder derfor ikke vinene fra de berømte naboer.

Château La Fleur-Pétrus stammer helt tilbage fra 1782, men blev i 1953 købt af den legendariske Jean Pierre Moueix. Familienavnet Moueix er umiskendelig ensbetydende med topvine fra Bordeaux’ højrebred, da familien ejer en lang række vinslotte.

Det hele startede i 1937, hvor Jean Pierre Moueix dannede vin- og negociantfirmaet Etablissements Jean-Pierre Moueix i Libourne og begyndte at sælge vine fra Bordeaux … specielt med fokus på vinene fra Libourne … især Saint-Emilion og Pomerol.

I løbet af 1950’erne begyndte han en række opkøb af vinslotte i Pomerol og Saint-Emilion, bl.a. ejendomme som Château Trotanoy, Château Lagrange, Château La Grave Trigant de Boisset, Château Magdelaine og så selvfølgelig La Fleur-Pétrus.

I 1970 blev sønnen Christian Moueix direktør, hvorefter han i samråd med firmaets ønolog fik ansvaret for 20 ejendomme, som virksomheden drev. Sideløbende hermed blev der opkøbt i Fronsac, hvor man erhvervede Château Canon, Canon de Brem og Canon-Moueix samt ejendommen La Dauphine.

Christians ambitioner viste sig hurtigt at række udover Bordeaux. I 1982 opstartede han således et joint venture i Yountville i Californien. Resultatet blev den i dag meget anerkendte rødvin Dominus, lavet efter Bordeaux-forskrifter. Siden 1996 har Dominus dog udelukkende været ejet af Moueix.

Udover drift en af egne ejendomme er Moueix i dag involveret i driften af en række andre ejendomme, bl.a. Château La Clotte i Saint Emilion, Lafleur i Pomerol, Lafleur-Gazin og Latour á Pomerol i Pomerol.

En milepæl i Moueix historikken er dog 1964, hvor négociantfirmaet erhvervede halvdelen af aktierne i Château Pétrus – kongen af Pomerol og altså nabo til Château La Fleur-Pétrus. Moueix havde siden 1945 haft eneretten til distributionen af Pétrus, og efter Loubats død i 1961 erhvervede Moueix således halvdelen af aktierne.

Jean-Pierre Moueix døde i 2003 og siden har Etablissements Jean-Pierre Moueix været drevet af Christian Moueix sammen med børnene Edouard og Charlotte.

Château La Fleur-Pétrus råder lidt over 14,5 hektar vinmarker, der er tilplantet med 80% Merlot og 20% Cabernet Franc. Jorden består udelukkende af grus, og ikke lerholdig tung jord som hos Pétrus og Lafleur. Det er også en af forklaringen på, at vinene fra Château La Fleur-Pétrus er mere feminine. Den årlige produktion ligger på 45.000 flasker og der laves ingen 2. vin.

Denne 1997 – som i øvrigt ikke er en af de store årgange – er lavet på 80% Merlot og 20% Cabernet Franc. Vinen har lagret 20 måneder på 40% nye franske barriques.

Men selvom 1997 ikke var det største år, så smager denne vin simpelthen bare himmelsk. I glasset overraskes du først af farven … virkelig lys, hvilket ikke forleder tanken hen på Bordeaux fra højrebred. Lidt orange kanter afslører dog, at der er lidt alder på drengen.

Hallo … virkelig aromatisk og delikat næse, hvor der er godt med roser og man fornemmer samtidig, at vinen næsten har pels … ru, blomsterrig og tør. Der er lidt svampe, mynte, delikat mødding, lethed, mejeri, lette kirsebær, en vis sødme, let mælkechokolade, kakaopulver og en snert af gazebind. Men fornemmer både stor, stor lethed, blødhed og elegance.

Smagsmæssigt virkelig en vin i balance … lethed, syre/sødme hånd i hånd, cremet med en fast hånd i en fløjlshandske, lette bær, kirsebær, meget let og en smule balsamisk i smagen. Der er også et let og syrlig eftersmag, som kilder og behager din mund. FÅK … så let og delikat Bordeaux har jeg aldrig fået før. Nærmest en ældre piemontisk Bordeaux.

Herhjemme forhandles vinen bl.a. af Løgismose Vin og Sigurd Müller Vinhandel, men en 1997’er kan ikke findes. En årgang 2007 koster 975 kr. hos Løgismose. I udlandet kan årgang 1997 købes til 161,80€ … hvilket svarer til omkring 1.200 kr.

Rating 7/7  

Vinanmeldelser

1988 Château Beychevelle, St Julien, Bordeaux, Frankrig

Byggemødets første rødvin, en ældre og lettere bedaget Saint-Julien fra 1988 – eller St Julien, som der står på etiketten – er lidt af et mysterium.

Den er – trods titlen i overskriften – ikke én af Château Beychevelles officielle vine, hverken Grand Cru 1. vinen og heller ikke 2. vinen Amiral de Beychevelle, men blot en St-Julien, som er produceret og flasket på Château Beychevelle. Det er heller ikke Château Beychevelles 3. vin Brulières de Beychevelle, som jo ikke er en Saint-Julien vin, men en mere almindelig Haut-Médoc vin, hvor druerne også kommer fra marker udenfor Saint-Julien.

De rigtige Saint-Julien vine fra Château Beychevelle har begge maritime temaer med skibe på etiketterne, mens denne blot kaldes St Julien og er lavet i et begrænset antal på 20.000 nummererede flasker. Og denne har nr. 15644. Og så er det stort set umuligt at finde oplysninger om vinen.

Det er ellers et imponerende og historisk slot, som vinen er lavet og flasket på. Château Beychevelle kaldes også Bordeaux’ Versailles og blev bygget tilbage i 1565 af biskoppen François de Foix Candale. Foix Candale var allerede en veletableret familie i Bordeaux og ejede i forvejen Château d’Issan i Margaux .

Slottet fungerede derefter i mange år som hovedsæde for hertuger i Epernon, og det er også i den periode, at slottet fik navnet Châtteau Beychevelle. Hertugernes magt var så stor, at når skibene sejlede forbi slottet på La Gironde, så skulle de – i respekt for den siddende hertug – sænke sejlene. På fransk hedder det Baisse Voile … hvilket blev til Beychevelle.

Etiketterne på slottets vine er inspireret af denne fortid og har derfor et skib med en Griffon som logo. En Griffon er et mytisk bæst, som trækker vognen for vinguden Dionysos. I slottets have findes der også en statue i bronze af skibet med den skrækindjagende Griffon.

Efter at ha’ skiftet ejere utallige gange, så blev slottet i 1825 købt af Pierre-François Guestier, som var en anerkendt vinhandler i Bordeaux og borgmester i St. Julien. Det er også Guestier familien, som sammen med Barton familien – ejerne af Château Leoville Barton – dannede det store negociantfirma Barton and Guestier, også kendt som B & G.

Det var Pierre-François Guestier, som fik sat slottet på det vinmæssige landkort og ved 1855-klassifikationen blev Château Beychevelle da også klassificeret som et 4. Cru Classé slot.

I 1970 blev Beychevelle købt af Aymar Achille-Fould, men allerede i 1984 gik han i partnerskab med den store franske forsikringskoncern GMF Group … Grands Millésimes de France. I 1988 blev Achill-Foulds andel overtaget af japanske Suntory, som også er beskæftiget indenfor bryggerier, juicer, energidrikke og levnedsmidler.

Siden 2011 har det dog været Suntory og Pierre Castel, som har delt ejerskabet. Pierre Castel står i spidsen for det internationale firma Castel Freres. Suntory og Castel ejer også i fællesskab negociantfirmaet Barriere Freres & Oenoalliance, Château Beamont i Haut Medoc samt en lang række vinbrands og investeringer i Bourgogne, Afrika og Kina.

Château Beychevelle har samlet imponerende 250 hektar, men det er dog alene 90,5 hektar af jorden, der er tilplantet med vinstokke og rent faktisk ligger 22 hektar af vinmarkerne udenfor Saint-Julien i Haut-Médoc, men da de allerede blev brugt i vinene fra slottet ved 1855-klassifikationen, så må de godt bruges i Saint-Julien vinene fra slottet.

Som nævnt indledningsvis, så laves der 3 vine på Beychevelle, selvfølgelig deres Grand Vin 1. vin og derefter 2. vinen Amiral de Beychevelle og slutte Haut-Médoc vinen Brulières de Beychevelle.

Château Beychevelle producerer derudover også negociantvine – altså vine med opkøbte druer – i samarbejde med deres negociantejere, bl.a. vinen Secret de Grand Bateaux, som følgelig også har en dragebåd på etiketten.

Der kan derimod ikke findes nogle oplysninger om denne St Julien vin, der ifølge etiketten er produceret og flasket på Château Beychevelle … men det er mest sandsynligt nok en negociantvin, som lige er lavet det pågældende år. Og da vi jo er på venstrebred, så må det også være en Cabernet Sauvignon baseret vin.

På grund af en porrøs prop, så havde Brix haft vinen gennem et kaffefilter og i glasset fremstod vinen også mærket af alderen med brune kanter. Mikkel udbrød fluks, at det lugtede af hans gamle mormor, men en anden nævnte en gammel, fugtig bil … en Datsun 120, der så ud af mere end den reelt kunne.

Der er dog jord, blomster, mørke bær, læder … men de gamle duftindtryk dominerer dog, for selvom der bestemt er frugt tilbage, så virker den let oxyderet sammen med en nærmest balsamisk syre.

Smagsmæssigt er vinen feset af, selvom det bestemt fortsat kan drikkes. Der kan smages en smule solbær og der er også stadigvæk en vis syre og bitterhed i smagen, som er blød med søde elementer. Sammenlagt må vinen betegnes som mere sjov end god.

Intet fundet til salg nogle steder.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

2012 Château Les Barraillots, Margaux Cru Artisan, Bordeaux, Frankrig

2012 Chateau Les Barraillots, Margaux Cru Artisan, Bordeaux, FrankrigSidste vin hos Jens blev lidt Bordeaux, serveret blindt men gættet af Houlberg trods andre meninger om, at det ikke var Bordeaux. Bingo. Det var denne Margaux Cru Artisan fra vinslottet Château Les Barraillots.

Arghhh slot og slot er måske at tage munden for fuld, men dog en præsentabel ejendom, grundlagt tilbage i 1925 af Ferdinand Brunet, som havde opdaget potentialet i området og havde opkøbt forskellige Grands Crus Margaux vinmarker. Han formede det, som i dag er Château Les Barraillots.

Sønnen Henri Brunet overtog driften i 1950 og han overdrog i 1963 til hans søn Michel Brunet, men siden 2002 har det været Michels søn Yannick Martin-Brunet, som har overtaget tøjlerne i familieforetagendet.

Château Les Barraillots har samlet 7 hektar vinmarker, som er tilplantet ned 40% Merlot, 55% Cabernet Sauvignon samt 5% Petit Verdot og Cabernet Francs. Gennemsnitsalderen på vinstokkene er omkring 40 år. Markerne giver et udbytte på 45 hektoliter pr. hektar og en årlig produktion på omkring 40.000 flasker.

Vinen er en Cru Artisan, og det er en klassifikation, som dækker over vine, der er produceret i en af de otte Médoc appellationer på små ejendomme, typisk familieejede slotte. Klassifikationen har været anvendt i mere end 150 år, men det var først i 1994, at klassifikationen blev officielt godkendt.

Hele ideen bag klassifikationen er, at det på en Cru Artisan-ejendom er den enkelte vinbonde, der selv skaber vinen. Han og familien er ansvarlige for hele produktionen, lige fra markerne til arbejdet i kældrene.

Det er ikke multinationale koncerner, forsikringsselskaber eller kapitalfonde, der afstikker linjen og sætter en stab af folk til at producere vinen. Som Cru Artisan ligger hele ansvaret og al know-how hos vinbonden selv.

Denne Margaux Cru Artisan er lavet på rustfrie ståltanke og cementtanke, maceration i 3 uger og derefter lagres vinen 12-14 måneder på barriques, heraf 20% nye fade. Fadene udskiftes løbende over en 5-årig periode. I denne årgang 2012 er der lavet 12.200 flasker af denne vin.

Etiketten er lidt speciel … en slags limited edition, som primært anvendes overfor familie og venner. Den er udarbejdet af Thierry Coulon fra Imprimerie Graphico og har bl.a. blindskift, således den også kan findes og identificeres af blinde.

Næsen er præget af dyb eg, virkelig tunge egefade, kraft, blæk, grafit, gazebind … virkelig en bondsk og rustik Bordeaux vine med let mentol, kaktuspiller og næsten biodynamisk i stilen med en let syrlig mødding. Herligt. Smagen er frisk med syrlige ribs, bitre kirsebær, levende syre … godt kantet, men smager fint.

Forhandles herhjemme bl.a. af Ludv. Bjørns Vinhandel, hvor en flasker koster 229 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2005 Château Mangot, Cuvée Quintessence Saint-Emilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2005 Château Mangot, Cuvée Quintessence Saint-Emilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigChâteau Mangot er et lille vinslot i Saint-Emilion … helt præcis i byen Saint-Etienne-de-Lisse. Det står bag denne vin, en Cuvée Quintessence Saint-Emilion Grand Cru.

Slottes ejes af firmaet SARL Vignobles Jean Petit og er grundlagt i starten af 1950’erne af Jean Petit samt hustruen Simone, men i dag er det svigersønnen Jean Guy Todeschini, som står i spidsen for vinhuset sammen med Jean og Simones datter Anne-Marie.

Jean Guy og Anne-Maries 2 sønner Yann og Karl Todeschini hjælper også med driften af vinslottet.

Château Mangot har samlet 60 hektar vinmarker, fordelt på over 20 parceller, som Anne-Marie har opkøbt gennem årene. På markerne dyrker familien primært Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Vinstokkene er gennemsnitlig omkring 50 år gamle.

Der laves 4 vine på slottet, Chateau la Brande en Castillon, vinen Chateau Mangot Grand Cru, denne Cuvée Quintessence og endelig vinen Gamme Todeschini.

Denne Cuvée Quintessence er lavet på 95% Merlot og 5% Cabernet Franc fra 65 år gamle vinstokke, vinifieret på rustfrie ståltanke og derefter lagret på nye barriques, men hvor lang tid fremgår ikke. Vinen er lavet første gang i 1996.

Næsen er lidt lakrids, kakaopulver, chokolade, babybræk, gummi, tobak, svag blomme, lidt bitre noter, lidt cigaræsker … virker moden og med lidt alder. Det var jo korrekt, da vinen har 11 år på bagen.

Smagen er blåbær, godt med tørhed, blæk … meget blød og blid. Tanninerne er modne og velpolerede, og vinen har fin balance. Det er sgu meget godt.

Ikke fundet en forhandler herhjemme … i udlandet står vinen til omkring 34€ … eller omkring 250 kr.

Rating 5/7   thumbthumbthumbthumbthumb

Vinanmeldelser

2012 Château Malartic Lagraviere, Pessac-Léognan, Bordeaux, Frankrig

2012 Château Malartic Lagraviere, Pessac-Léognan, Bordeaux, FrankrigI sidste uge tog Houlberg – jeres flittige vinblogger – sammen med vinbuddy Jan en forlænget weekend til Sydtyskland med et kort stop i Rheinhessen og ellers ophold og besøg hos masser af vinproducenter i Kaiserstuhl i Baden. Et vinøst roadtrip … og en herlig oplevelse. Jeg skal senere nok komme med beskrivelser fra vore besøg, præsentationer af flere vinproducenter og anmeldelser af enkelte vine.

Allerede på vej auf der autobahn A7 smagte vi første vin … nemlig på først stop på en rasteplads slash rastplätz slash autohof godt stykke efter Hamburg, idet Jan – totalt forudseende – havde medbragt en sød lille 37,5 cl. flaske af førstevinen fra Château Malartic Lagraviere i Pessac-Léognan i Bordeaux samt rigtige vinglas. Sådan.

Så mens de store bimmere, Mercedes, Audier og Porcher drønede skyndsomt forbi på der autobahn, så vi sad vi der med lidt milchkaffee, hjemmesmurte sandwicher og god Grand Cru Classé. Perfekt optakt til vort roadtrip i vinens navn.

Lad os inden smagsnoterne fra motorvejen kaste et blik på Château Malartic Lagraviere, som oprindelig er bygget i slutningen af 1600-tallet og købt i 1803 af af Maurès de Malartic familien med Pierre de Malartic i spidsen.

I 1850 blev slottet købt af Madame Arnaud Ricard, som gav det sit nuværende navn Malartic … efter sigende af respekt for den tidligere ejer greven Hippolyte Maurès de Malartic, en hæderkronet admiral i den franske hær samt Lagraviere efter terrioret med de løse sten, som kaldes “gravels”.

Derefter forblev slottet i familien Ricard eje indtil 1990, hvor det blev solgt til det store champagnefirma Laurent-Perrier champagne. I 1997 blev det imidlertid overtaget af Michele og Alfred-Alexandre Bonnie.

Alfred-Alexandre er en belgisk forretningsmand, som er fascineret af vin. Han har en fortid inden for økonomi samt reklame og har tidligere arbejdet forskellige steder i verden, bl.a. New York, Detroit, Atlanta og Argentina. Han startede en omfattende renovering af slottet og dets marker. Han udvidede bl.a. med yderligere 18 hektar fra en naboejendom og udstyrede vinkælderen med moderne udstyr, rustfrie ståltanke og endnu flere barriques.

I dag råder Château Malartic Lagraviere således over 53 hektar vinmarker, fordelt med 7 hektar med Sauvignon Blanc og Semillon og 46 hektar med Merlot, Cabernet og Petit Verdot. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 30 år. Vingården følger principperne for bæredygtigt landbrug, og er siden 2008 certificeret økologisk.

Alfred-Alexandres søn Jean-Jacques Bonnie har sammen med Véronique Bonnie-Laplane, Séverine Bonnie og Bruno Laplan efterhånden nu overtaget driften, hvilket sker i samarbejde med de rådgivende ønologer Michel Rolland og Athanase Fakorellis.

Udover Château Malartic Lagraviere har familien også investeret i et andet vinslot i Pessac-Léognan i Bordeaux, nemlig Château Gazin-Rocquencourt samt det argentinske vinhus DiamAndes, som jeg også tidligere har skrevet om her på bloggen. Det argentinske vinhus er købt i et partnerskab med Clos de los Siete Group.

Der laves flere vine på Château Malartic-Lagravière … selvfølgelig denne hovedvin, som laves både i en rød og hvid udgave. Derudover laver de 2. vinen Réserve de Malartic med tilnavnet Le Sillage samt vinen Le Comte de Malartic Pessac-Léognan, som  således være en supplerende vin eller 3. vin om man vil. Jeg har tidligere smagt på førstevinen og Le Comte de Malartic og skrevet om begge her på bloggen.

I denne årgang 2012 er vinen lavet på 50% Cabernet Sauvignon, 45% Merlot, 3% Cabernet Franc og 2% Petit Verdot. Druerne er høstet med udbytte på 38 hektoliter pr. hektar og vinificeret i temperatur-kontrollerede rustfrie ståltanke med gæring i 4 uger, hvorefter vinen lagrer 18 måneder på egefade, heraf 60% nye fade. Den legendariske vinmageren Michel Rolland har hjulpet med at lave vinen.

I næsen er der som sidst klassiske Bordeaux dyder med dyb og mørk muldjord, skovbund, virker herlig animalsk i udtrykket og har selvfølgelig mørk frugt, solbær, blåbær, lidt hospitalsgang og pilleglas, røg, let vanilje og en smule grønne urter. Smagsmæssigt voluminøs med stor fylde, solbær, engelsk lakrids, flot balance og smager bedre end jeg husker 2005’erne. Måske det skyldes omgivelserne på rastepladsen og forventningerne til de kommende dage … måske! Men godt smagte den.

Købt hos Jysk Vin, hvor 1 flaske 37,5 cl. kostede 219 kr, De har den fortsat i almindelig størrelse, hvor prisen er 429 kr.

Rating 5,5/7  half_thumb

Vinanmeldelser

2005 Bernard Magrez, Château Bois Pertuis, Bordeaux, Frankrig

2005 Bernard Magrez, Château Bois Pertuis, Bordeaux, FrankrigWeekenden bød på mere fransk … her nemlig en flaske 2005 Château Bois Pertuis, som er et af de mange vinslotte, som er ejet af den ældre rigmand Bernard Magrez, som jeg har skrevet om en del gange her på bloggen.

Château Bois Pertuis ligger i Saint-Christophe-de-Double nær den store skov i Double, kendt for Merrain eg, som anvendes til fremstilling af barriques. Det er omkring 20 kilometer nord for Saint-Emilion og således på den højre side af Garonne og La Dordogne … egentlig i udkanten af Bordeaux området.

Magrez købte ejendommen meget billigt, da den slet ikke var efterspurgt af andre vinproducenter, men Magrez så et potentiale og investerede i ejendommen. Der er nu imidlertid ikke meget château over ejendommen, som primært består af fabrikslignende lagerbygninger samt 125 hektar marker, hvoraf 68 hektar er vinmarker.

Bernard Magrez laver to vine på Bois Pertuis, nemlig denne Château Bois Pertuis, en prisbillig Bordeaux lavet på Cabernet Sauvignon and Merlot – maskinhøstet – og en storesøster Excellence de Bois Pertuis eller Cuvees d’Exception, som den også kaldes. Den laves på Merlot fra den bedste marker og får masser af ny eg og laves årligt kun i omkring 4.000-5.000 eksemplarer.

Denne almindelige Château Bois Pertuis produceres der dog mange flere af, nemlig omkring 320.000 flasker. Vinen er lavet på 75% Merlot og ellers de klassiske Bordeaux sorter Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Vinen er lagret 8 måneder på fransk eg.

Duftmæssigt er her lidt grafit, lidt alder, tørhed, blommer, solbær, råt kød, muldjord, mentol samt et snert af lidt vanilje. Alderen kan dog på ingen måde mærkes i smagen, som er præget af god syre, ren frugt, lidt blommer, stål, tørhed og en klat blæk. Ganske okay Bordeaux.

Købt i Vinspecialisten til 139,95 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2005 Château de Rayne Vigneau, Madame de Rayne Sauternes, Bordeaux, Frankrig

2005 Château de Rayne Vigneau, Madame de Rayne Sauternes, Bordeaux, FrankrigSidste Bordeaux i denne omgang … Sauternes fra Château de Rayne Vigneau … den søde dessertvin fra Graves lavet på Semillon, Sauvignon Blanc og ofte også lidt Muscadelle, hvor druerne er ramt af Botrytis Cinerea, den ædle råddenskab.

Château de Rayne Vigneau ligger ved byen Le Haut Bommes … under en kilometer fra det legendariske Château d’Yquem. Slottet er grundlagt tilbage i starten af 1600-tallet som Vigneau de Bommes af Gabriel de Vigneau. Hans søn Étienne blev gift med Jeanne Sauvage, som var datter af Lord Yquem fra naboejendommen.

I 1834 blev slottet købt af Madame de Rayne, som oprindelig hed Catherine de Pontac og det var også under hendes ejerskab, at slottet i 1855 klassikationen blev rangeret under Premiers Cru … eller 1er Grand Cru Classé de Sauternes, som slottet selv skriver.

I 1855 klassifikationen blev vinene fra Sauternes klassificeret separat, og opdelt i klasserne Premier Cru Supérieur, hvor der alene findes Château d’Yquem, samt Premiers Crus med 11 vinslotte og Deuxièmes Crus med 15 vinslotte.

Da Madame de Rayne ikke selv fik børn, som var det nevøen Albert de Pontac, som overtog slottet og ændrede navnet til Château de Rayne Vigneau i respekt for den gamle Madame de Rayne. Det var et succesrig hus, bl.a. pga. at slottet har nogle af de bedste beliggende marker i Sauternes … ganske tæt på Château d’Yquem. I det forrige århundrede blev slottet da betragtet som nr. 2 efter Château d’Yquem.

I 1971 blev slottet overtaget af det kendte négociant firma Cordier Mestrezat Grand Crus, der bl.a. også ejede Château Grand-Puy-Ducasse i Pauillac. En del af det firma – inkl. ejerskabet af både Château Grand-Puy-Ducasse og Château de Rayne Vigneau blev dog i 2004 overtaget af firmaet CA Grands Crus, som er et datterselskab af Groupe Crédit Agricole, den store finanskoncern.

Sidste år – i 2015 – blev Château de Rayne Vigneau dog købt af Group Trésor du Patrimoine, som har ansat Vincent Labergere som direktør og Henri Boyer som ansvarlig ønolog.

I dag har Château de Rayne Vigneau 84 hektar vinmarker. Vinstokkene er i gennemsnit omkring 30 år gamle og fordelt med 74% Sémillon, 24% Sauvignon Blanc og 2% Muscadelle. Høstudbytte ligger med den ædle råddenskab selvfølgelig forholdsvis lavt med 10-15 hektoliter pr. hektar. Og der giver basis for fremstilling af 3 forskellige vine, 1. vinen Château de Rayne Vigneau, denne 2. vin Madame de Rayne opkaldt efter den gamle ejer og endelig en almindelig hvidvin Le Sec de Rayne Vigneau lavet på en Sauvignon Blanc.

Denne Madame de Rayne er i årgang 2005 levet på et blend med 75% Semillon og 25% Sauvignon Blanc. Efter langsom presning af druerne, så hældes saften på tønder, hvor gæringen finder sted et sted mellem 2-4 uger. Derefter lagrer vinen mellem 12-18 måneder på barriques, heraf 10-15% nye fade.

I næsen ganske parfumeret med sæbe, blomster, abrikos og andre tropiske frugter. Virker også syrerig … sådan umiddelbart, selvom der selvfølgelig fornemmes den normale sødme, som Sauternes altid byder på. Duften er også sådan næsten lidt oxyderende uden det bliver alt for udtalt. Smagsmæssigt er vinen fed, olieret og sød med elementer af nødder, nogle bitre noter og appelsiner. Ganske okay.

Fundet flere steder herhjemme, bl.a. hos Erik Sørensen Vin, hvor en årgang 2006 koster 229,95 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2002 Château Cos d’Estournel, Les Pagodes de Cos Saint-Estèphe, Bordeaux, Frankrig

2002 Château Cos d'Estournel, Les Pagodes de Cos Saint-Estèphe, Bordeaux, FrankrigHold nu kæft, hvor er der mange Cru slotte i Bordeaux og de har alle en laaaaaang historie. Bare 2. Cru Classé slotte findes der 14 af, og Château Cos d’Estournel er ét af disse 14 slotte. Denne vin … Les Pagodes de Cos er 2. vinen fra slottet.

Château Cos d’Estournel er nok det mest bemærkelsesværdige vinslot i Saint-Éstèphe pga, de kinesisk inspirerede og i Bordeaux eksotiske pagodetårne. Slottet ligger i den sydligste del af Saint-Estèphe og er faktisk nabo til Château Mouton Rothschild på den anden side af åen Jalle du Breuil, som adskiller Saint-Estèphe og Pauillac.

Château Cos d’Estournel er grundlagt i 1811 af Louis-Gaspard Estournel, som var søn af en familie af bønder i Saint-Estèphe. Han havde arvet nogle vinstokke ved Cos … en gold, gruset jord og han elskede dette område. Derfor kom hans vinslot også til at hedde Château Cos d’Estournel, og det viede han hele sit liv til.

I løbet af sit liv købte hans store dele af dette område, og byggede slottet med store vinkældre. Slottet blev – inspireret af Louis-Gaspards mange rejser . opført med elementer fra Asien, bl.a. de pagodelignende tage og tårne, ligesom hoveddøren til slottet var fra Sultanen af Zanzibars harem.

På mange af Louis-Gaspards rejser bragte han ofte arabiske heste med retur. Hans vine var dyre, men efterspurgte. Han holdt store fester på slottet og blev kaldt Maharajahen af Saint-Estèphe, men de dyre vaner og en konstant ombygning af Château Cos d’Estournel medførte, at han til sidst blev så forgældet, at han måtte sælge slottet.

Slottet blev købt af familien Martyns, som var bankfolk fra London. De tillod dog, at Louis-Gaspard Estournel blev boende på slottet indtil han i en alder af 91 år døde i 1844. Han nåedes således ikke at opleve, at slottet ved den store 1855-klassifikationen blev klassificeres som 2. Cru Classé.

Martyns solgte i 1869 slottet til den aristokratiske familie Errazu, som 20 år siden igen solgte slottet til brødrene Hostein. I 1917 blev slottet igen solgt, denne gang af Fernand Ginestet, som var en de førende vinhandlere i Bordeaux vinhandlere. Og derefter er slottet i familien Ginestets eje igennem mange år og drives til sidst børnebørne Jean-Marie, Yves og Bruno Prats.

De sælger dog slottet til Group Taillan – som vi jo lige har stiftet bekendtskab med ved foregående, men familien Merlaut solgte slottet igen, så siden 2000 har Château Cos d’Estournel været ejet af rigmanden Michel Reybier, mens driften frem til 2013 faktisk blev forestået af Jean-Guillaume Prats, søn af den tidligere medejer Bruno Prats. I dag forestås driften i stedet af Aymeric de Gironde.

Michel Reybier har et helt imperium med forskellige aktiviteter, bl.a. hotel og spa kæder, et par champagnehuse, et Tokay vinhus, et par Bordeaux vinslotte, anti-age klinikker og meget mere. Ja, nogle samler på oplevelser og andre på vinslotte … sådan er vi jo

Château Cos d’Estournel har sammenlagt 91 hektar jord, som ligger lige ved grænsen mellem Pauillac og Saint-Éstèphe . Vinmarkerne udgør dog alene 85 hektar, som er tilplantet med 60% Cabernet Sauvignon, 38% Merlot, 1% Cabernet Franc og 1% Petit Verdot. Gennemsnitlig er vinstokkene 35 år gamle, men der findes også gamle Merlot vinstokke, som er over 100 år gamle. En del af markerne ligger på den gamle bakke Cos, den oprindelige første del af vinslottet.

Der laves i alt 6 forskellige vine på slottet, nemlig 1. vinen Cos d’Estournel samt en hvid Cos d’Estournel Blanc. Dernæst 2. vinen Les Pagodes de Cos, en Château Marbuzet samt vinen Goulée i en rød og hvid udgave.

Denne Les Pagodes de Cos er lavet første gang i 1994. Druerne er reelt samme druer som i 1. vinen, men slottet har besluttet, at vinstokke, der leverer druerne til 1. vinen skal være 20 år gamle, så de yngste stokke giver simpelthen druerne til 2. vinen. I denne årgang 2002 er vinen lavet på 68% Cabernet Sauvignon og 38% Merlot. Blendet varierer en del fra år til år. Lagrer 18 måneder på barriques, heraf 40% nye fade.

I næsen virkelig klassisk Bordeaux … vi snakker muldjord, jordbund, nedfaldne efterårsblade, solbær, vanilje, cigaræsker, røg, lakrids, kul og grøn peber. Smagen er virkelig præget af frugt … ren og direkte frugt, godt proppet med bær, solbær og virker også ganske dybere i smagen end foregående vin. Der er også lidt jern eller mineralitet, som giver vinen en vis maskulin side, som sammen med en gennemgående syrlighed klæder vinen.

Vinen hører til i den dyrere end, fx findes årgangene 2010 og 2011 hos Vinspecialisten til henholdsvis 650 og 550 kr.

Rating 5/7