Den tredje og sidste Spätburgunder fra i tirsdags var denne Spätburgunder Rüdesheimer Drachenstein fra Weingut Dr. Nägler, eller som han blot selv kalder den “Rüdesheimer Rotwein”, for Dr. Nägler er egentligt primært en Riesling producent, og ud af hans samlede vinmarker på omkring 8 hektar er 90% da også tilplantet med Riesling, mens resten er Spätburgunder.

Vi er i byen Rüdesheim am Rhein, som ligger smukt ved Rhinen, ca. 15 km. sydvest for Wiesbaden. Vinhuset er grundlagt tilbage i 1826, hvor Friedrich Nägler allerede var registreret i “Rüdesheimer Stockbuch” som værende ejer af vinmarker omkring Rüdesheim. I dag i det 6. generation af Nägler familien, nemlig civilingeniøren Tilbert Nägler, som styrer vingården.

Tilbert Nägler har selv har studeret vinavl og ønologi i Geisenheim. Inden han overtog produktionen på familieejendommen arbejdede Tilbert også seks år på “Schloß Reinhartshausen” og fire år på “Schloß Westerhaus” i Ingelheim am Rhein.

Näglers bedste vinmarker er Rüdesheimer Berg Schloßberg, Rüdesheimer Berg Roseneck, Rüdesheimer Berg Rottland und Rüdesheimer Bischofsberg, alle rost i århundreder verden over for ideelle betingelser for Riesling druen. Stejle sydlige skråninger med skifer og kvarsit i jorden, perfekt varme og Rhinens lysreflekterende lys er medvirkende til, at Riesling druerne her modnes perfekt.

Udover disse marker ejes også marken Rüdesheimer Drachenstein, og der er herfra at druerne til denne Spätburgunder kommer fra. Den skulle efter – hvad jeg har fundet ud af – slet ikke været lagret på eg, så det skulle give en vin, som har meget klar frugtsmag, selvom jeg ofte har haft det lidt svært med Pinot Noir baserede vine, som ikke har fået eg.

Duftmæssigt en meget kraftig duft i forhold til, at der er tale om en Spätburgunder, og det er masser af urter og krydderier, stor fylde, solbær … meget “urtet” i duften og virker lidt “bulderbasse”. Smagsmæssigt er der peber, bitter ribs, sure kirsebær og igen masser af urter. Bitterhed i eftersmagen. Smagte vinen dagen efter, og her var den betydelig bedre i smagen, mere rund og mere afbalanceret end lige efter åbningen.

Jesper har købt den i Rheingau, men jeg kan ikke huske, hvad han sagde om pris. På nettet kan den i tyske vinforretninger findes til ca. 8€.

Vinanmeldelse 4/7 

Efter de hvide vine, så var tiden kommet til de røde … og vi tog 3 x Spätburgunder i streg … hvorfor? Fordi vi kan, som mine børn ville ha’ sagt. Vi startede fint med denne Spätburgunder Tradition fra producenten Weingut Künstler, endnu en vin, som Jesper havde medbragt retur fra hans ferie sydpå og igen spændende, da der ikke findes en dansk importør af denne vin.

Weingut Künstler holder til i den lille by Hochheim am Main, blot få kilometer fra det sted, hvor Mainfloden løber sammen med Rhinen, og omkring 4-5 km. sydøst for Wiesbaden i Rheingau vinområdet.

Künstler er én af Hochheims mest berømte producenter, og kommer fra en gammel vinfamilie, som siden 1648 har dyrket vinproduktion, først 80 km nord for den østrigske hovedstad Wien i Untertannowitz i Tjekkiet, og i dag i Hochheim am Main i Rheingau. Efter anden verdenskrig blev Franz Künstler nemlig eksproprieret, udvist og måtte således forlade det gamle fædreland, og først i 1965 – efter nogle år at have arbejdet for forskellige vinproducenter – fik Franz igen gang i vinproduktionen i sit nye hjemland.

Grundet hans filosofi om kompromisløs kvalitet blev hans vine straks meget roste ved vinsmagninger og de begyndte også at vinde en betydelig række priser.

Siden 1992 er ejendommen blevet drevet af hans søn Gunter Künstler, og han forfølger sin fars filosofi bistået af sin kone Monika. Og Gunter har også langsomt udvidet produktionen, bl.a. med tilkøb i 1996 af Weingut Geheimrat Aschrott´sche Weingutsverwaltung, hvor han fik 13 hektar med nogle af de allerbedste vinmarker i Hochheim. Samlet har Künstler i dag 37 hektar vinmarker.

Denne Spätburgunder Tradition er Künstlers basis Spätburgunder, som lagrer knapt et år på 1.200 liter store, gamle fade. Efter lagring på fade, så lagrer vinen derefter et år på flaske inden frigivelsen.

Farvemæssigt ganske lys transperant … teglfarvet … en anelse orangebrun kant, hvilket indikerer lidt alder … her 5 år. Duftmæssigt en svag sødme, ikke så animalsk som vi ofte finder i en Spätburgunder, men derimod lidt hindbær, ribs, grønne noter, gazebind og en lidt gammel duft … ikke sherry/portvin, men nærmest lidt kælderagtigt. Smagsmæssigt fremstår vinen nu ellers meget skarpt med hindbær, kirsebær, lidt peber, grønne blade … god frisk syre, god mineralitet … men også en smule vandet i udtrykket. Vinen vinder ved lidt luft, og jeg nåede at få et glas den efterfølgende dag, hvor smagen var en anelse mere varm og fyldig. Fint vin.

Jesper har købt den i Rheingau, men jeg kan ikke huske, hvad han sagde om pris. På nettet kan den i tyske vinforretninger findes til ca. 12€ for en årgang 2009.

Vinanmeldelse 4/7  

Aftenens sidste anmeldelse, og aftenens anden Spätburgunder. Vi er rykket til Rüdesheim am Rhein i Rheingau, hvor vinhuset Georg Breuer holder til. Vinhuset er grundlagt i 1880 af familierne Scholl og Hillebrand, men skiftede ejer i starten af 1900-tallet, hvor de nuværende ejeres bedstefar købte vingården. Bernhard & Heinrich Breuer, som er de nuværende ejere, overtog vinhuset fra deres far omkring 1980, og siden er det gået hurtigt frem.

Vinmarkernes areal er blevet udvidet med køb af enkelte topmarker, blandt andet 5 hektar i Rauenthaler Nonnenberg, som man er eneejer af. Hertil kommer 2,6 hektar på Berg Schlossberg og 0,5 hektar på Berg Rottland, alle lige udenfor hjembyen Rüdesheim.

Weingut Georg Breuer er et af Tysklands bedre vinhuse. Tydeligst afspejler det sig i husets gennemsnitlige høstudbytter pr. hektar, hvor man modsat langt hovedparten af Rheingau andre vingårde arbejder med meget lave druemængder. Høstudbyttet på Georg Breuers mest ”ydmyge” vin ligger på 45 hl/hektar, hvilket er mindre en det lovmæssige krav til topvinene, der må smykke sig med titlen ”Erstes Gewächs”. Breuers topmarker giver blot 25-28 hl/hektar. Samlet har vingården 33 hektar vinmarker, og 80% er tilplantet med Riesling.

Bernhard Breuer, som er gårdens vinmager og medejer, har gennem de seneste 20 år nok været den person, som har gjort mest for at højne kvaliteten og fokus på Rheingau vine overhovedet. Dette er sket ved et utrætteligt arbejde i vinmarkerne, hvor man næsten er hysterisk selektive i forbindelse med den manuelle høstning, samt ved et kolossalt marketingsarbejde. Der er næsten ikke en flække på jorden, som han ikke har besøgt med tasken fuld af vine!

I dag er Bernhards datter Theresa Breuer ved at følge i faderens fodspor og er begyndt at overtage en del af driften på gården. Og der er nok at se til, for udover vinproduktionen driver Weingut Breuer også et lille vinhotel samt en restaurant på stedet.

Lad os imidlertid gå til vinen. Vinen har lagret på store 1.200 og 2.400 liter træfade i 6-8 måneder. Duftmæssigt lidt mejeri, kærnemælk, Pinot sødmen bestemt fortsat til stede, og derudover også lidt chokolade samt den klassiske stald … meget animalsk, og mere dyb i udtrykket end den forrige Spätburgunder. Smagen også en anelse mere krydret med et touch af kirsebær, hindbær, modne ribs … men også lidt grønne noter og modne tanniner. Også en dejlig vin, selvom jeg har svært ved at se, at den kvalitetsmæssigt adskiller sig ret meget fra den forrige vin, og jeg havner – ret kedeligt – på samme rating.

Købt hos Belvini i Tyskland, pris 12,50€.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Med næste vin rykkede vi til Tyskland … en flaske, som jeg har haft liggende i 2-3 år og alene smagt én gang tidligere, nemlig i vores lille vinklub. Vi er hos Weingut Chat Sauvage i Rheingau, som ejes af Günter Schulz, en rigmand fra Hamburg med en stor forkærlighed for Bourgogne. Under et besøg i Rheingau i 1992 fik han ideen til at lave en vin, der var lige så god som det bedste fra Bourgogne.

For at et sådant vovestykke skulle kunne lykkedes, var Günter Schulz helt bevidst om, at intet kunne spares, og at det derfor kun var de bedste vinmarker, som var interessante til et sådant prestigeprojekt. Det er dog sjældent, at den type mark kommer til salg, og det var derfor først i år 2000, at han købte sin først parcel på vinmarken Johannisberger Hölle.

Siden er det blevet til 7,5 hektar fordelt over seks vinmarker, hvoraf der på 60% dyrkes Pinot Noir, på 35% Chardonnay og på 5% Riesling.

På Chat Sauvages vinmarker holdes udbyttet nede på ca. 1 kg druer pr. vinstok. Man er yderst selektiv med, hvilke druer der går i mosten, så der håndsorteres både ved selve plukningen og ved ankomsten til vineriet, dvs. store ambitioner og små mængder.

Efter presningen foretages førstegæringen på ståltanke, hvorefter vinen – såvel de grønne som de blå druer – lægges på franske egetræsfade i 18 måneder, mens den malolaktiske gæring finder sted. Chat Sauvages samlede årsproduktion ligger på ca. 28.000 flasker, fordelt på seks forskellige rødvine, én hvid, én rose og én sekt.

Og det er sgu en vin, som får tårene frem i min øjne. For det første elsker jeg Spätburgunder/Pinot Noir fra Tyskland, og for det andet, så er det sgu da en fabelagtig vin til fornuftige penge. Selvfølgelig er 235 kr. mange penge, men du får altså god vin for pengene. Nå, men det var indtrykket vi kom fra. Duftmæssigt masser af sommerfrugt med hindbær, stald, sten, kælderlokale, viskelæder, stearin, søde lakridser, brændt egetræ … yammy det dufter bare helt rigtigt. Smagsmæssigt silke, sødme, kirsebær, blødhed og alderen kan man også begynde at mærke … og tilfører vinen en yderligere dimension.

Hvis vin skulle sammenlignes med kvinder, så er vi på højde med lidt Scarlett Johansson … fandme en lækker vin. Køb nogle stykker … og lad dem ligge 2-3 år … jeg skal ha’ flere!

Købt i Vinspecialisten i Randers, pris 235 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

Skulle jeg sammenligne aftenvinen fredag med en person, så må det være en landlig, tysk skolelærerinde iført stram spadserdragt, frodige kurver, et skarpt bid og en mindre pisk i højre hånd.

Det med tysk er i hvert fald rigtigt, for aftenens vin er fra en lille tysk by, Lorch am Rhein i Rheingau, lidt vest for Wiesbaden, nemlig fra vinhuset Weingut Ottes, en tysk vinfamilie, som har produceret vin siden 1841.

Den nuværende vingård blev grundlagt i 1959 af bødkeren Charles Otte og hans søn Helmut Ottes. Gennem årene har Ottes familien købt nogle af de bedste vinmarker i Lorch.

I dag er det Gerald Ottes, søn af Helmut og konen Annelore, som driver vingården videre. Gerald har studeret de nyeste metoder til vindyrkning på universitetet i Geisenheim og har doktorgrad i vindyrkning/ønologi.

Lorch am Rhein er beliggende i en smuk del af Tyskland i UNESCO’s verdenskulturarv “Oberes Mittelrheintal” langs den romantiske Rhinedal, hvor de solbeskinnede skråninger giver vinstokkene optimale betingelser.

23% af Ottes marker er beplantet med Spätburgunder, som udelukkende dyrkes på de stejle skråninger på grund af den mørke skifer, som indsamler varmen fra solen, giver god mineralitet og er derfor er perfekt til dyrkning af Spätburgunder.

Nå, men lad os se nærmere på denne tyske skolelærerinde. I glasset let, lattermild og transparent. Duftmæssigt den søde kostald, som tit går igen i de tyske Spätburgundere. Der er hindbærgrød, lidt røgede egetoner, toast, gult græs og lidt rosenblade. Smagen er fint cremet, lidt grov, men syren holder dig på sporet. Meget tør. Derudover de lyserøde bær. Smager fint, og kan bestemt anbefales.

Købt hos Lorentsens Vin Forretning i Ebeltoft for 115 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Søndag igen vin … nu er vindepotet vist også ved at være fyldt godt op, men det er jo ferie og fridag i morgen igen, inden det igen er arbejdsdag. Igen et smut til Tyskland, nærmere bestemt til Rheingau til Weingut Trenz.

Weingut Trenz er beliggende i Johannisberg, som er en del af Rheingau, og vingården har eksisteret siden 1670. De klimatiske og geologiske forhold i Rheingau er ideelle til vindyrkning, og de giver vinstokkene fremragende vækst. I stor højde domineres jordbundsforholdene af kvartsit, grus og sandsten som giver usammenlignelige mineralske vine med livlig syreindhold og en buket af fine frugt varianter. De lavtliggende vinmarker har dybde og lerede forhold, som giver rige og rørige vine med en lang afslutning.

Den unge Michael Trenz er vinmager og leder af huset, og endnu mere end sine forgængere, forøger han på sin egnen måde at få kvaliteten frem i sine vine. “Så lidt som muligt, så meget som nødvendigt”, er hans motto, som er en opfordring til tilbageholdenhed fra alle kunstige indgreb.

Hos Trenz arbejder man med omhyggelig beskæring af vinstokkene, så saften og kvaliteten af druerne optimeres. Druerne udvælges selektivt og høstes pr. håndkraft.

Derudover har de investeret i nyt moderne udstyr i kældrene. Deres søgen efter nye metoder har ført Trenz til Stellenbosch i Sydafrika, hvor han har indledt et samarbejde med en winemaker for at opnå maksimal inspiration.

På Trenz vingården er de også opbygget en restaurant/vinbar, hvor 90 mennesker i middelhavsatmosfære kan nyde gårdens vine … og den lokale specialitet … struds! Trenz er blevet præmieret med “2 druer” som ”opdagelsen i år 2008” af vinguiden Gault Millau.

Her har vi Trenz almindelige “trocken” spätburgunder, dog i den version, som ikke har været på barrique. I glasset er vinen meget lys, næsten transparent. I duften er der alene en anelse pinot noir … men ingen stor kostald. Virker i duften lidt anonym, og med lidt duft af candyfloss eller noget i den retning samt måske lidt mørke bær.

Smagen er lidt tyggegummi blandet med grønne toner, og masser af syre. Eftersmag af bacon? Den bider lidt, og får munden til at snerpe sig lidt sammen, ellers smag af sorte kirsebær og fylde, men ikke så elegant som mange af dens øvrige tyske konkurrenter. Dog meget frugtrig i smagen.

Det skal også med i billedet, at vinen faktisk vinder lidt ved at blive godt luftet i glasset, måske stå lidt inden vinen smages. Jeg kunne forestille mig, at udgaven på barrique er markant bedre, idet faglagring oftest klær’ spätburgunder. Smagte hos den gode Vicent Sipp sidste sommer hans pinot noir både uden og med barrique, og sikke en forskel. Udgaven, som havde lagret på barrique, var bare mange klasser over den almindelige uden faglagringen. Måske det også bare er sådan hos Trenz?

Prisen er på 149 kr. hos Vin & Vin, og en spændende oplevelse … længere kan jeg vist ikke strække mig, men vil næste gang prøve den udgave, som har fået barrique.

Vinanmeldelse 3/7