Tag-arkiv: 3

Middel. Det er dermed gennemsnitlige vine, som man ellers kan hægte ord som enkel, uskadelig og okay på. Det er drikbart og i Parkers verden vel et sted mellem 70-79 point.

2013 Weingut Hauth, Kueser Riesling Feinherb, Mosel, Tyskland

Den elskelige Frau Mniszak – vores værelsesudlejer i Bernkastel – er venner med Christoph Hauth, som driver vinhuset Weingut Hauth og står bag denne Kueser Riesling Feinherb. Han får engang imellem lov at lægge et par flasker i køleskabet i Frau Mniszaks lejligheder i håbet om, at de venlige lejere køber vinene.

Vi er venlige, og købte selvfølgelig alle tre flasker i kølekabet, hvoraf denne Kueser Riesling Feinherb altså er én af flaskerne.

Weingut Hauth … eller Weingut Peter-Jos Hauth – som vinhuset reelt rigtigt hedder – ligger i Bernkastel-Kurs, og mere præcis på Kues-siden, hvor der selvfølgelig også drives et lille gästehaus med udlejning af et par værelser med fuld morgenbuffet.

Vinhuset har rødder helt tilbage til 1465, men er reelt først grundlagt i 1799 af Johann Christopherus Hauth, som arvede sin faders marker og begyndte vinproduktion og -salg. Han var selv både bødker og havde lært om vinavl i Trier, og den viden brugte han ved starten af det lille vinhus.

Det var dog sønnen Peter-Josef Hauth, som lagde navnet til vinhuset efter hans overtagelse i 1820.

Og siden har den ældste søn i efterhånden sekns generationer heddet Peter-Josef og overtaget driften i det lille familieforetagende. Ja, i hvert fald indtil 7. generation overtog, for i dag er det netop Johannes Christopher Hauth – blot kaldet Christoph efter den gamle grundlægger –  som har overtaget driften.

Vinhuset har 3 hektar vinmarker omkring Bernkastel-Kues, nemlig parceller på markerne Bernkastel-Kueser Kardinalsberg, Bernkastel-Kueser Weisenstein, Bernkastel-Kueser Rosenberg, Bernkasteler Schloßberg, Bernkasteler Graben og endelig Bernkasteler Badstube.

Vinene laves i huset gamle hvælvede kælder, og selvom man på mange måder er meget traditionstro, fx med lagring af alle vinene i de store, gamle egetræsfade, så har produktionen og teknologien alligevel ændret sig gennem årene. Tidligere brugte Hauth gær i produktionen, men Christoph siger selv, at “less is more”, hvorfor han laver sine vine “on the fly” … altså alene fermenteringen via naturlig gær fra druerne og uden kunstige tilsætningsstoffer.

Produktionen bliver dermed langsommere, men Christoph mener også, at der giver mere stilfulde og karakterfulde Riesling vine. Lad os smage denne Kueser Riesling Feinherb, altså en vin med en smule sødme.

I glasset er vinen meget lys, nærmest hvid. Duftmæssigt grønt, jasmin-blomster, græs … virker umiddelbart ikke særlig intens, og der er ingen petroleum eller andre gode sager. Der fornemmes en smule sødme under alt det grønne. I munden mangler der også intensitet. Der er sødme, syre og let sødme … men det hele bliver lidt kantet og uden dybde … ingen stor Riesling.

Købt i Mosel, pris 6,20€ … hvilket svarer til 46 kr.

Rating 3/7  

2013 Weingut Rosenhof, Spätburgunder Halbtrocken, Mosel, Tyskland

Næste vin – auch Spätburgunder – og fra Weingut Rosenhof-Stefan Fritzen, som ligger i byen Maring-Noviand, faktisk på den anden side af Mosel floden en kilometers penge nord for Brauneberg, og vel alene 3-4 kilometer fra forrige vinhus.

Rosengården drives af Stefan Fritzen sammen med hustruen Christina, og de er 7. generation Fritzen i vingårdens over 200-årige historie. Den 8. generation er også allerede født, nemlig deres lille datter Franziska.

Jeg kan ikke se, hvor mange hektar vinmarker, som huset ejer, men de dyrker de hvide sorter Riesling, Bacchus, Weißer Burgunder, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Gewürztraminer, Müller-Thurgau og Ortega. Af røde sorter har Fritzen sorterne Cabernet Sauvignon, Merlot, Dornfelder, Blauer Portugieser og selvfølgelig Blauer Spätburgunder.

Og det er netop én Spätburgunder vi her har fat i … endda i en halvsød udgave. Det er jeg normalvis ikke så begejstret for, men det skal jo komme an på en prøve.

I glasset er vinen også en tak mørkere end forrige vin, og næsen byder også på mørkere noter. Det er hindbær, kirsebær, lakrids, fennikel og estragon. Duften er sådan lidt fin og rund, egentlig meget delikat. Men det er bestemt til den søde side. Det er søde kirsebær, blød, rund … men midt i al sødmen, så er der også et let bittert touch. Men en sød vin.

Købt på Restaurant Ratskeller til 16,20€ … eller 120 kr. Fundet den på internet-shop i Tyskland til 5,00€ … altså mere beskedne 37 kr.

Rating 3/7   

2014 Weingut Erben Karl Dillinger, Bernkastel-Kueser Rosenberg Riesling Kabinett Halbtrocken, Mosel, Tyskland

Udover de mere eller mindre kendte vinhuse i og omkring Moselflodens Bernkastel-Kues, så findes der en lang række mindre vinproducenter af svingende kvalitet. De lever af at sælge og skænke vin for de mange turister og måske leje et par værelser eller lejligheder ud.

Én af disse er Weingut Erben Karl Dillinger, et lille familieforetagende grundlagt for over 350 år siden og omfatter produktion fra 2 hektar vinmarker, driften af en lille Weinstube samt udlejning af 4 ferielejligheder lige nedenfor den berømte Bernkasteler Doctorberg.

I dag er det Karl-Friedrich Dillinger, som driver foretagendet inkl. serveringen i Weinstuben af tæt på 40 forskellige egne vine samt lidt godt til ganen i form af et lille Winzerküche med små retter som Wurstsalat, Winzervesper, Schinkenbrot og en omgang Riesling-Käsesuppe.

Under den overdækkede terrasse i forlængelse af en gammel garage kan de mange turister nyde et glas Riesling eller to. Det kan godt være, at der lugter lidt fugtigt og indelukket, men det er sgu meget hyggeligt, og man sidder placeret ved bordet udskåret af store gamle egetræsfade.

Weingut Erben Karl Dillinger har sine 2 hektar lidt spredt i området, bl.a. skulle han ha’ parceller på Alte Badstube am Doctorberg, Bernkasteler Lay, Bratenhöfchen, Badstube, Rosenberg, Kardinalsberg, Wehlener Sonnenuhr og Graacher Domprobst.

Nå, men i husets Weinstube bestilte vi denne Bernkastel-Kueser Rosenberg Riesling Kabinett Halbtrocken vin, som duftmæssigt har noget tør jord, Granny Smith æbler dvs. godt med syre. I munden virker vinen ikke specielt halvsød, den er nærmest sprød, frisk og næsten perlende med grønne og syrlige elementer. Virker lidt grov i syren, og sødmen kommer først i eftersmagen for sluttelig igen at slutte med en omgang ubalanceret syre.

Hvis du køber flasken med fra vinhuset, så koster den 5,50€ … hvilket svarer til 41 kr.

Rating 3/7  

Weingut Erben Karl Dillinger

Weingut Erben Karl Dillinger indenfor

2014 Guerrieri-Rizzardi, Bardolino Classico DOP, Veneto, Italien

Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardis nye, store produktionsanlæg og tilhørende smagelokale inkl. vinbutik er nærmest nabo til Zeni, så dér stoppede Houlberg også ganske kort.

Imødekommenheden var kølig, men da den var i skikkelse af en tiltrækkende ung, graciøs & feminin skikkelse bag disken, så var det helt fint. Kølighed på dét plan i varmen er altid godt.

Jeg var eneste besøgende og nøjedes med at smage og købe et par vine, bl.a. denne Bardolino Classico DOP. Beskedent … jeg ved det, men jeg har smagt flere at husets vine før, da de forhandles af H.J. Hansen kæden, dvs. i Vinspecialisten. Jeg har også tidligere skrevet om huset her på bloggen.

Vinhuset er i dag ejet af Rizzardi-familien, og holder reelt til i et gamle hus i Bardolino. Det har fungeret som vingård siden 1450, men i dag ligger al produktionen i et nyt og moderne vineri i bakkerne ved Bardolino. Det er bygget i 2011 og fremstår ganske imponerende, hvilket du måske også får fornemmelsen af på billederne nedenunder.

Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi sidder i dag på en stor del af de allerbedste og mest eftertragtede vinmarker i Soave, Valpolicella, Valdadige og Bardolino.

Huset fik sit navn Guerrieri-Rizzardi i 1913, da et ægteskab forenede to store vinfamilier; Guerrieri med deres 1450 gamle vinhus i Bardolino og marker rundt om Bardolino samt Rizzardi, som havde sine marker, vineri og vinkælder ved byen Negrar. Derudover ejede Rizzardi familien også ejendommen Dolcè i Valdadige og marker i Valpolicella.

Markerne i Soave købte af Guerrieri-Rizzardi først langt senere, nemlig i 1970. I dag ejer familien samlet 82 hektar vinmarker, hvilket er fordelt med 25 hektar i Valpolicella fordelt på 22 parceller med de tre topmarker Rovereti, Pojega og Calcarole, 40 hektar ved Bardolino og Cavaion fordelt på ikke mindre end 35 parceller, 15 hektar i Soave og endelig 2 hektar i Valdadige.

På markerne dyrker familien en lang række forskellige druer som fx Chardonnay, Garganega, Trebbiano, Corvina, Rondinella, Sangiovese, Merlot, Molinara, Marcobona, Cortese, Moscato Bianco og Barbera, blot for at tage dem i helt tilfældig rækkefølge.

Siden 1998 har det været Giuseppe og Agostino Rizzardi, som har stået for driften af vinhuset. Og lige siden har vinene i det 200 år gamle familiefirma gennemgået en nærmest revolutionerende kvalitetsfremgang.

Det støtter nemlig Giuseppe Rizzardis filosofi, som går på lave vine med en kombination af oprindelighed og moderne vinifikation. Vinene skal fortsat smage af de lokale druer, og karakteren vil ikke ændre sig til alkoholrige vine med fokus på frugt frem for karakter.

Rizzardi - det nye vineri
Her ser I indkørslen til Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi … når man først er forbi den store port.

Rizzardi - indgang
Og her indgangen til butikken og smagelokalerne.

Rozzardi vinmarker
Og vender du dig om, så er der udsigt til husets vinmarker.

Her har vi så en ægte Bardolino vin … en vin, som er meget udbredt netop i det område. Vinen er lavet på 65% Corvina, 15% Rondinella, 10% Merlot 10%, mens de sidste 10% består af henholdsvis Molinara, Ancellotta og Sangiovese. Druerne kommer fra 38 forskellige vinmarker omkring Bardolino og Cavaion. Lavet på store ståltanke og lagrer også i ståltanke i op til 12 måneder. Der laves årligt 12.600 flasker af denne vin.

Jeg har smagt Bardolino vine et par gange … meget speciel duft og tilsvarende smag. Denne her – synes jeg – hører til blandt de bedre. I næsen kommer den typiske Bardolino duft dog klart frem. Det er sådan lidt frisk frugt, nok mest lys frugt, blomster, sæbe, teblade og lidt syrlige elementer. Normalt kender vi mest Corvina druen, når den er tørret, men her får man mere druens friskhed … på godt og ondt.

Smagen er lidt i samme boldgade med en ren, frisk frugt, meget let vin og måske lidt flygtig. Det er hindbær, sure kirsebær samt en direkte druesødme, let peber og en smule tanniner, som dog er svage samt lidt krydderier. Eftersmagen er kort, og vinen bliver måske lidt simpel og unuanceret.

Købt på vingården, prisen mener jeg lå omkring 7 € … eller lidt over 50 kr. Hos vinspecialisten koster vinen 90 kr.

Rating 3/7  

2012 Weingut Dr. Heigel, Spätburgunder, Franken, Tyskland

Fredag, grundlovsdag, fridag, fars dag … og natürlich Spätburgunder dag. Dagens gøremål er ved at være overstået, 21K på løbeben, tur på lossepladsen med haveaffald og pap (jeg sagde ikke tomme vinkasser) – men et mega stenslag rigere, og det koster helt sikkert en ny forrude … ØV ØV – fået pudset vinduer og ellers været lidt i haven.

Så kan man vel allerede godt åbne fredagens vin? Som det vise ordsprog hedder; A Meal Without Wine Is Called Breakfirst, så på den led opfylder jeg allerede første væsentlige kriterie, for det er allerede eftermiddag.

Og vinen blev en Spätburgunder fra Weingut Dr. Heigel, som holder til mellem de to små landsbyer Zeil og Haßfurt, sådan omkring 25-30 kilometer nordvest for Würzburg i Franken.

Vingården ejes og drives af den gode Dr. Klaus-Peter Heigel, som etablerede vingården i 1994 sammen med hustruen Birgit. De har i alt 13,8 hektar vinmarker, men markerne ligger meget spredt … bl.a. har Dr. Heigel en parcel på Randersacker Pfülben syd for Würzburg.

Derfra har jeg faktisk tidligere smagt én af den gode doktors vine, en 2010 Randersacker Domina, altså på den drue som vel nærmest er en krydsning sorterne Blauer Portugieser og Spätburgunder. Nå, men det var et sidespring. Ein Seite Springen.

Ellers er hans bedste marker Zeiler Mönchshang, Würzburger Abtsleite og på markerne dyrker Dr. Heigel primært hvidvine. 25% af hans marker består dog af røde sorter som netop Domina, Spätburgunder, Fruhburgunder, Dornfelder samt lidt Merlot.

Klaus-Peter Heigel har dog en helt speciel kærlighed for den hvide drue Müller-Thurgau, som han kalder et uelsket barn, som kan blive en mønsterelev. Han er således medlem af foreningen Frank & Frei, som samlet omfatter 15 vinproducenter i Franken. Sammen forsøger de gode vinbønder at udbrede deres vine på Müller-Thurgau, udveksle erfaringer og de har endda i fællesskab lavet en Rotling med druer fra deres respektive marker.

Derudover har den gode Dr. Klaus-Peter Heigel et stort hjerte for at hjælpe børn. Han er nemlig formand for Lions Club Haßberge, hvor han flere gange har stået i spidsen for indsamling af tøj og medicinske hjælpemidler til et børnehjem i den rumænske by Craiova.

På Weingut Dr. Heigel laves der årligt omkring 100.000 flasker årligt, og én af disse vine er denne Spätburgunder. Vinen er lavet med 21 dages maceration og biologisk regulering af syreindholdet. Derefter har vinen lagret 12 måneder i små træfade.

I glasset er vinen en kende mørkere end dens tyske verwandten … slægtninge, næsten som i toscansk Sangiovese. Og det går faktisk igen i både duft og smag. I næsen er der krydrede bolsjer, mint, hindbær, tydelig mørk chokolade samt en lidt ældre, syrlig note og tørhed. I munden virker vinen grøn, jernholdig med jod, tranebær, let peber … lidt skæv og ikke særlig omgængelig.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 9,50€ … eller omkring 71 kr. Sammenlignet med Huffs Fruhburgunder – som koster det samme, men smager tifold bedre – er dette ikke årets køb.

Rating 3/7 

2012 Weingut Achim & Helmut Rieflin, Bischoffinger Enselberg Spätburgunder Trocken, Baden, Tyskland

Fredag er lig med Spätburgunder, og nu er selv konen begyndt at insistere på det. Så ingen vej udenom … der må åbnes en Spätburgunder, og det blev denne Bischoffinger Enselberg Spätburgunder Trocken fra Weingut Rieflin … eller helt præcis Weingut und Gutsschenke Achim & Helmut Rieflin.

Vinhuset med tilhørende Gutsschenke – som vel er et lille værtshus/restaurant, som de selv kalder et “Trotthisli” – er grundlagt af Rieflin familien helt tilbage i 1869 og har lige siden været i familiens eje. I dag er det far og søn, Helmut og Achim Rieflin, som driver det lille driftige foretagende og deres samlede 11,5 hektar vinmarker.

Vinhuset ligger i den lille by Vogtsburg i Bischoffingen. Det er i Kaiserstuhl området i Baden, ja faktisk ligger vinhuset på adressen Kaiserstuhlstraße 8. Og Rieflins vinmarker ligger lidt spredt i området omkring Vogtsburg , bl.a. i Bischoffingen, Bickensohl, Burkheim, Oberrotweil, Ihringen og Schelingen.

På markerne dyrker familien druerne Spätburgunder, Regent, Ruländer, Müller Thurgau, Solaris, Grauer Burgunder, Riesling, Weißer Burgunder, Rivaner og Muskat-Ottonell. Det giver basis for omkring 20-22 forskellige vine, som alle kan smages i værtshuset sammen med lidt tyske lækkerier som fx Flammkuchen, Küfersteak, Schnitzer, Elsässer Wurstsalat, Straußenpfännle mit weider.

Og alle vinene er til meget fornuftige priser … dyreste vin fra vinhuset koster 7,00€, og det er en Pinot Rosé Sekt. Husets Bischoffinger Enselberg Spätburgunder Spätlese Trocken im Barrique Gereift koster 6,50€, så denne Bischoffinger Enselberg Spätburgunder Trocken må vi så konkludere er lavet uden lagring på eg.

Jeg kan heller ikke finde mange informationer om vinen, så vi springer da bare fluks til at smage vinen. Duftmæssigt ikke den vilde, rustikke og animalske kostald, men derimod frugt … hindbær og et markant varmkrydret udtryk, suppleret med lidt hospital, plaster og en lidt skarp syre med peber.

I munden er der er også frugt, krydderier, men ellers lidt flad og ikke så sammenhængende. Der er let sødme i eftersmagen, og vinen vinder ved lidt tid i glasset og stigende temperatur. Bliver lidt mere rund og tilgængelig. Til prisen … sølle 37 kr., er det hele ganske fornuftigt. Nærmest vildt billigt.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 5,00€ … eller omkring 37 kr.

Rating 3/7 

2010 MGM Mondo del Vino, Soprasasso Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

Med næste vin røg vi i en helt anden boldgade … vi proppede nemlig en Amarone op, og det blev denne Soprasasso Amarone della Valpolicella fra et vinhus, som kalder sig MGM Mondo del Vino … MGM vinens verden.

Vinhuset MGM Mondo del Vino er oprindelig startet i 1991 … og MGM selvfølgelig fra efternavnet fra de tre grundlæggere Alfeo Martini, Roger M. Gabb og Christoph Mack. De var alle tre ønologer eller vineksperter og slog pjalterne sammen for at producere innovative italienske vine.

Der er ikke tale om et vinhus med egne marker, men et industrielt foretagende … et stort aktieselskab med en aktiekapital på 10 mio. euro. De opkøber druerne hos forskellige vinavlere, har ansat et stort team af vinmagere, producerer vinene og sælger dem under en række forskellige brands. Og det var været en stor succes.

Siden 1991 har MGM Mondo del Vino formået at investere i teknik og professionalisme med så stor succes, at kun få andre italienske vinproducenter har kunnet følge med – og vinfirmaet er i dag blandt de 15 største producenter i Italien med over 25 millioner flasker i produktion hvert år og små 4,5 millioner 3 liters Bag-in-Box.

MGM Mondo del Vinos har et ultramoderne vineri fyldt med “state-of-the-art” udstyr, placeret på en stejl bjergskråning midt i landsbyen Priocca, tæt på Asti i Piemonte. Tyngdekraften transporterer vinen, og de forskellige etaper af produktionen glider stille og roligt mod foden af bjerget, hvor lagerfaciliteterne er placeret – i øvrigt et topmoderne, fuldautomatisk lager.

Selve vineriet er delvist omlagt til “grønt”, og der arbejdes målrettet med miljøbeviste dyrknings- og produktionsmetoder.

MGM har nogle af Italiens bedste ønologer ansat, så som Gaetane Carron og Scipione Giuliani. Dog arbejder det faste team også sammen med et team af ”flying winemakers” til hver ny høst for at få inspiration og input.

MGM Mondo del Vino arbejder over hele Italien, men har som sit speciale Piemonte, Emilia Romagna og Veneto i nord og det meste af Syditalien.

Vinene markedsføringer under 22 forskellige mærker/brands. Herhjemme kendes måske mærker som Liva Leone fra Piemonte, Itynera som forhandles i Vinspecialist-butikkerne … ja og så denne Soprasasso, som nok mest er kendt fra supermarkederne.

I Soprasaaso serien laves der 6 forskellige vine, nemlig en Rosso Veneto, en Valpolicella Ripasso, en Bardolino, en Soave, en Rosso Veneto Appassimento og så denne Amarone, som der ikke findes mange informationer om … udover, at den er lavet på Corvina druer og kommer fra Veneto området.

I glasset selvfølgelig en mørk, tyktflydende vin, som i næsen byder på lidt modne blommer, godt med frugt, støvet jord og så ellers ikke så mange flere udtryk. I munden er der smag af lidt jod, mørk frugt, peber … men minder egentlig ikke ret meget om en Amarone … mere en lidt letbenet Ripasso.

Er er smule kedelig, og det tror jeg, var det samlede indtryk, for der blev ikke rigtigt taget ret meget af vinen bordet rundt.

Fået min flaske i gave. Den har tidligere kunnet købes i Bilka på bud til 99 kr., hvilket er efter rabat på 50 kr.

Rating 3/7 

2011 Weingut Joachim Heger, Vitus Spätburgunder Trocken Barrique, Baden, Tyskland

Lige update med fredagens Spätburgunder, som blev denne Vitus Spätburgunder Trocken Barrique fra Weingut Joachim Heger. Jeg har tidligere smagt en storesøster Mimus Spätburgunder fra Dr. Heger og den var jeg meget begejstret for … men denne når den desværre ikke til sokkeholderne.

Weingut Dr. Heger/Weingut Joachim Heger holder til i Kasiserstuhl … nemlig i byen Ihringen i Baden området. Hegers vingård er grundlagt i 1935 af landdistrikt lægen Dr. Max Heger.

Hans passion for vin kom egentlig fra hans patienter, hvor mange var vinavlere, og da han samtidig lå i et vinmæssigt smørhul i Kaiserstuhl, den sydvestlige spids af Tyskland, så opkøbte han nogle af de bedste marker som Ihringer Winklerberg og Achkarrer Schlossberg.

Fra 1949 til slutningen af firserne var det imidlertid Max’s søn Wolfgang Heger, også kaldt “mimus”, som drev vingården, men i 1981 overtog Wolfgangs søn Joachim Heger imidlertid driften. Sammen med sin kone Silvia fortsatte Joachim Heger den strenge kvalitetsfilosofi, som hans far og farfar havde startet, men kombinerede det med moderne teknologi, en god portion entusiasme og urokkelig vilje til at producere kun de allerbedste vine.

For at kunne tilfredsstille den enorme efterspørgsel efter hans vine, grundlagde Joachim Heger i 1986 også Weinhaus Joachim Heger, og han har løbende udviklet produktionen med tilkøb af nye marker, ligesom der købes druer fra andre højt kvalificerede, ambitiøse vinavlere i området.

Og vinene markedsføres altså enten fra Weingut Dr. Heger eller fra Weingut Joachim Heger, selvom de reelt kommer fra samme vinkælder.

I 1997 tilkøbte Heger også vingården Fischer i nabobyen Nimburg-Bottingen. Heger har i alt omkring 21 hektar vinmarker, som primært består af Riesling, Grauburgunder, Weissburgunder, Silvaner, Spätburgunder, men også andre sorter som fx Muscat, Scheurebe og Gewürztraminer trives fint her.

I 1998 blev Joachim Heger udråbt som “Shooting Star of the Year” på grund af hans højt beundrede hvidvine.

Seneste er Joachim Heger i 2013 af Gault Millau blevet tildelt titlen ” Winzer des Jahres 2013″, og chefredaktøren Joel Payne skriver om Joachim Heger; “Han har fra sin vingård i årtier produceret absolut top kvalitet inden for de hvide vin fra de fantastiske marker Ihringer Winklerberg og Achkarrer Schlossberg.

Nu er turen kommet til hans Pinot Noirs, som også har kvaliteterne til at nå op blandt eliten i Baden. Specielt er Hegers Pinot Noirs klassificeret som Grosses Gewächs særligt attraktive takket være deres enestående finesse og en perfekt afbalanceret struktur.

Her har vi en 2011’er Joachim Heger, Vitus Spätburgunder Trocken Barrique, som – ligesom alle husets rødvine – er lavet med en macerationstid på mellem 10 og 25 dage. Herefter lagrer vinen på 228 liters barriques imellem 12 og 18 måneder.

Vinen er i øvrigt opkaldt efter Joachim Hegers grandonkel, som hed Vitus Severin Heger. Han var efter sigende en ganske eventyrlysten fyr. Det er sikkert også ham, så vi finder et foto af på etiketten.

Lad os gå om bord i vinen, som i næsen virker lidt neutral med en smule mærkelig kompostagtig note kombineret med lidt flintesten og moreller. I munden er vinen meget grøn og skarp med syrlige kirsebær. Mildner dog lidt med lidt varme i glasset … men helt godt bliver det aldrig.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 13,40€ … eller omkring 100 kr.

Rating 3/7 

2012 Kim Crawford Wines, Pinot Noir, Marlborough, New Zealand

Lørdag bød faktisk også på Pinot Noir, nemlig denne flaske fra Kim Crawford Wines, som holder til i Marlborough i New Zealand. Vinhuset er dog ejet af det kæmpestore, internationale vinfirma Constellation Brands, som ejer mere end 100 forskellige brands indenfor vin, øl og spiritus.

Kim Crawford Wines er grundlagt tilbage i 1996 af Kim Crawford og hans hustru Erica, som havde en drøm om at starte en vingård. Kim Crawford havde inden starten i 1996 taget en uddannelse uddannelse (Bachelor of Science) i mikrobiologi og botanik på Massey University i New Zealand.

Og han havde nye idéer for, hvordan vinproduktionen i New Zealand skulle foregå, bl.a. ved at bruge nye sorter som Sauvignon Blanc, Riesling og Chardonnay.

Parret startede projektet fra deres hjem i Auckland uden at eje en eneste vinmark, men købte druer forskellige steder og fik første år lavet 4.000 kasser vin. Det skete ved, at de låne 70.000$ mod sikkerhed i deres hjem, og så lavede de kontrakter med lokale vinavlere om køb af deres druer … og så lejede de sig derudover ind hos forskellige vinerier, når vinene skulle fremstilles.

De efterfølgende år voksede foretagenet og parrets aromatiske vine begyndte også at vinde priser. Det åbnede både for eksportmarkederne, og allerede efter fire år kunne Kim og Erica flytte til Marlborough i en ny state-of-the-art vingård, hvorefter parret også begyndte at investere i egne vinmarker, hvor man bl.a. plantede nogle af de nye sorter. Markerne lå meget spredte, nogle i Marlborough, andre i Gisborne og Hawke’s Bay … eller hvor Kim mente det bedst for de valgte druer.

I 2003 producerede parret årligt 100.000 kasser vin og samme år fik de også deres Marlborough Sauvignon Blanc på Wine Spectator’s Top 100 liste. Imidlertid var det også samme år, at ægteparret måtte sælge vingården. Man stod overfor betydelige investeringer, men kunne ikke rejse finansieringen … og så endte det med, at Kim Crawford solgt sit livsværk til det canadiske vin- og spiritusfirma Vincor.

Vincor blev selv i 2006 solgt til verdens største vinfirma Constellation Brands, som fortsat den dag i dag fortsat ejer Kim Crawford Wines. Constellation Brands ejer over 100 forskellige brands indenfor vin, øl og spiritus. Blandt de mere kendte vinfirmaer er bl.a. Ravenswood, MoutonCadet, Robert Mondavi, Selaks, Paul Masson, Ruffino … blot for at nævne nogle få.

Nå, men tilbage til denne Kim Crawford Wines Pinot Noir, som er lavet med druerne, som kommer fra Sydøen på New Zealand … og dermed ikke blot Marlborough området. Der er således brugt en bred vifte af forskellige Pinot Noir kloner og forskellig terrior. En del af vinen er lagret på franske egetræsfade i 5 måneder, men en del er blot lagret i ståltanke. Fordeling af dette kan ikke ses.

I næsen er første indtryk en hel del sødme … way to much. Dernæst følger røg, eucalyptus og først derefter følger lidt frugt i form af kirsebær, stikkelsbær samt lidt hvid peber. Smagen er meget saftpræget, høj sødmeniveau, kandiserede kirsebær og virker en anelse vandet i smagen. Der er lidt syrlige og grønne toner nedenunder … men det er som om, at de to retninger stikker hver sin vej, og aldrig rigtig mødes.

Forhandles i Føtex, hvor 2 flasker kan købes for samlet 179 kr.

Rating 3/7   

2010 Stou Kir Yianni Wines, Argestis Red Gold, Cypern

Så blev det tredje Argestis vin i streg, og samtidig aftenens første cypriotiske rødvin, Argestis Red Gold, lavet på et blend af druerne Mataró samt Merlot. Samtidig var det også aftenens første vin med lidt alder, nemlig fra årgang 2010.

Mataró druen kender I … men blot under navnet Mourvèdre. I Spanien kalder de druen Monastrell. Kært barn har mange navne.

Mataró er den 6. mest plantede drue på Cypern, hvor førstepladsen indtages af den lokale rødvinsdrue Mavro, som dækker over halvdelen af de samlede vinmarker på Cypern.

Mavro betyder i øvrigt sort eller druens sorte farve, og bruges på Cypern bl.a. – sammen med druen Xinisteri – i produktionen af den kendte dessertvin Commandaria, som jeg omtalte tidligere.

Nå, men her et blend på Mourvèdre og Merlot, men derudover ingen oplysninger om, hvordan vinen er vinificeret. Den skulle efter sigende alene være produceret på ståltanke og slet ikke lagret på eg.

Vi springer derfor direkte til mine smagsnoter. Duftmæssigt lidt en sjov fætter, hvor der fornemmes godt med sol, godt med krydderier … meget rustik, næsten landlig kostald, gamle våde egefade og tjærede jernbanesveller. De sidstnævnte kan virke lidt underligt, da vinen – efter sigende – slet ikke har set egetræsfade. Herudover virker vinen også ganske indelukket … næsten propagtig, selvom jeg er ret sikker på, at vinen ikke har decideret prop.

I munden er vinen lidt skarp … noget skarp, og selvom frugten egentlig er meget frisk, og der er et bid af peber, så bliver jeg vist ikke umiddelbart venner med denne vin. Det er langtfra dårligt, men blot lidt kantet. Af en vin fra Cypern er det ganske hæderligt.

Forhandles herhjemme af Bjarne Ørsted, pris 145 kr.

Rating 3/7