Finn Hansen købte i 1983 sammen med sin hustru Tina den ældre landbrugsejendom Stenbakkegård ved Hyllested nær Ebeltoft. Og derfra havde Steffen taget en vin med … ren Rondo med en uhørt fed kraft fra en dansk vin.
Det var først i 2007, at Finn egentlig grundlagde sin vingård ved tilplantning af vinstokke på både Rondo, Reberger samt Pinot Noir. Det var nærmest som et supplement til den fåreavl, som Finn havde startet i 1991, men ud fra en stor passion for vin.
De første år lå produktionen på beskedne 250 flasker, men i dag er der tilplantet flere stokke, således Finn samlet har 1.200 vinstokke fordelt på 9 forskellige sorter … både tyske, franske og italienske.
Vinmarker ligger i Hyllested Bjerge, der er et randmorænelandskab med mange sten i jorden, hvilket er en udfordring at arbejde i. Der arbejdes derfor med høje opbindingsrækker, så druerne får masser af sol, og der er stor afstand mellem rækkerne, så Finn kan pløje jorden ned og dyrke økologisk.
Finn laver vinene med et nyt vineri bygget i 2016 med inspiration fra Bourgogne bl.a. med lang maceration, som Finn mener passer godt til klimaet på vores breddegrader.
Her er det så Finns Rondo vin … hvor inspirationen fra Bourgogne måske virker en smule fjern, for det er vist den mest kraftige danske vin, som jeg nogensinde har smagt. Druerne er høstet i oktober 2016 og derefter er gæring sket med lang maceration og efter fermentering lagret 18 måneder med egechips.
Og sikke da en SÅRT vin i glasset med en virkelig fed, mælket, flæsket aroma med dyb mørk frugt, solbær, blåbær, svesker, tør bark, rosiner, engelsk lakrids, lakridskonfekt samt lidt sten og mineraler.
Smagen er sådan lidt sjovt aromatisk parfumeret … fed, tyk tjære med solbær, voldsom tung og sur/sød hestestald, klare ege noter, tør og smager lidt sjov. Vi smagte den blindt og jeg gættede, at det nok kunne være lidt syditaliensk Nero d’Avola … men så var det dansk … det havde jeg sgu aldrig gættet.
Vinen er købt på vingården, men prisen kender jeg ikke.
Familien Sebastiani har vist efterhånden vi stødt på her på Houlbergs Vinblog en del gange. De driver i dag vinhuset Don Sebastiani & Sons og det er så derfra, at vi smager denne 2018 Smoking Loon Chardonnay.
Denne fine blå, småfede La Orphica Monastrell Iluminada er lavet af de to danske brødre David og Jonas Tofterup på Bodega Trenza.
Here’s looking at you, kid … sagde Rick Blaine – spillet af Humphrey Bogart – i den fine, gamle klassiske Casablanca film fra 1942. Og nu kigger en flaske næsten anklagende på mig med sit stirrende øje. Det er Vision Grüner Veltliner Organic fra Weingut Huber.
Denne 2018 Cyster Garnacha fra vinhuset Tierra Calma blev serveret blindt for os efter de mange Pinot Noir vine. Hvad er det? Den måtte vi give op på, men det er en let, lys samt frugtrig Grenache.
Vi skulle smage mer’ Pinot Noir fra det store vinimperium Les Grands Chais de France, for næste vin var nemlig en 2015 Pinot Noir lieu-dit Rosenbourg fra Domaine du Moulin de Dusenbach, som Le Groupe GCF via datterselskabet Arthur Metz driver fælles med Domaine Viticole de la Ville de Colmar.
Næste vin i Pinot Noir smagningen var en 2015 Spätburgunder Holzfass fra Weingut Schloss Westerhaus, der vel nærmest ligger på en gammel vandresti Hiwweltour Westerberg syd for Ingelheim i Rheinhessen.
Vi skulle smage endnu en vin fra Domaine Viticole de la Ville de Colmar og det blev denne Pinot Noir Vielli en Fûts de Chêne som aftenens anden rødvin baseret på Pinot Noir.
Fra klassisk, sublim tysk Spätburgunder til en hel anden boldgade, for næste vin i glasset var vinen Couvent de M fra Les Vignes du Marje … et vinhus, der ligger i Libanon og dermed er det vist første gang, at jeg smager libanesisk vin.
Lombardiet smagningen sluttede med denne 2018 Barbera Grignolona fra det lille vinhus Ca’ del Gè, der ligger lidt sydøst for Montalto Pavese en del længere sydpå end de to foregående vinhuse.