Den elskelige Frau Mniszak – vores værelsesudlejer i Bernkastel – er venner med Christoph Hauth, som driver vinhuset Weingut Hauth og står bag denne Kueser Riesling Feinherb. Han får engang imellem lov at lægge et par flasker i køleskabet i Frau Mniszaks lejligheder i håbet om, at de venlige lejere køber vinene.
Vi er venlige, og købte selvfølgelig alle tre flasker i kølekabet, hvoraf denne Kueser Riesling Feinherb altså er én af flaskerne.
Weingut Hauth … eller Weingut Peter-Jos Hauth – som vinhuset reelt rigtigt hedder – ligger i Bernkastel-Kurs, og mere præcis på Kues-siden, hvor der selvfølgelig også drives et lille gästehaus med udlejning af et par værelser med fuld morgenbuffet.
Vinhuset har rødder helt tilbage til 1465, men er reelt først grundlagt i 1799 af Johann Christopherus Hauth, som arvede sin faders marker og begyndte vinproduktion og -salg. Han var selv både bødker og havde lært om vinavl i Trier, og den viden brugte han ved starten af det lille vinhus.
Det var dog sønnen Peter-Josef Hauth, som lagde navnet til vinhuset efter hans overtagelse i 1820.
Og siden har den ældste søn i efterhånden sekns generationer heddet Peter-Josef og overtaget driften i det lille familieforetagende. Ja, i hvert fald indtil 7. generation overtog, for i dag er det netop Johannes Christopher Hauth – blot kaldet Christoph efter den gamle grundlægger – som har overtaget driften.
Vinhuset har 3 hektar vinmarker omkring Bernkastel-Kues, nemlig parceller på markerne Bernkastel-Kueser Kardinalsberg, Bernkastel-Kueser Weisenstein, Bernkastel-Kueser Rosenberg, Bernkasteler Schloßberg, Bernkasteler Graben og endelig Bernkasteler Badstube.
Vinene laves i huset gamle hvælvede kælder, og selvom man på mange måder er meget traditionstro, fx med lagring af alle vinene i de store, gamle egetræsfade, så har produktionen og teknologien alligevel ændret sig gennem årene. Tidligere brugte Hauth gær i produktionen, men Christoph siger selv, at “less is more”, hvorfor han laver sine vine “on the fly” … altså alene fermenteringen via naturlig gær fra druerne og uden kunstige tilsætningsstoffer.
Produktionen bliver dermed langsommere, men Christoph mener også, at der giver mere stilfulde og karakterfulde Riesling vine. Lad os smage denne Kueser Riesling Feinherb, altså en vin med en smule sødme.
I glasset er vinen meget lys, nærmest hvid. Duftmæssigt grønt, jasmin-blomster, græs … virker umiddelbart ikke særlig intens, og der er ingen petroleum eller andre gode sager. Der fornemmes en smule sødme under alt det grønne. I munden mangler der også intensitet. Der er sødme, syre og let sødme … men det hele bliver lidt kantet og uden dybde … ingen stor Riesling.
Købt i Mosel, pris 6,20€ … hvilket svarer til 46 kr.
Rating 3/7 
Omkring 5-6 kilometer syd for Montalcino by … mellem Castelnuovo dell’Abate og Borgo Santa Rita ligger vinhuset Col d’Orcia Società Agricola, og de står bag denne lille bandit … Banditella Rosso di Montalcino, totalt charmerende italiensk baby Brunello.
I weekendens besøg hos Jan havde jeg taget denne Montonia Spätburgunder fra Weingut Am Stein med, også et minde fra sommerferien, hvor jeg besøgte huset sammen med Gert & Merte. Det er et kendt frankisk vinhus, som ligger i udkanten af byen Würzburg, ja faktisk på den mest berømte vinmark i hele Franken … Würzburger Stein, deraf også navnet på vinhuset.
I den sydlige del af Rheinhessen ved byen Gundheim – ikke langt fra Keller i nabobyen Flörsheim-Dalsheim – finder vi vinhuset Weingut Gutzler, som står bag én af weekendens vine, nemlig denne Westhofener Morstein Spätburgunder Großes Gewächs.
Gert nåede at besøge Markus Molitor i Mosel, da jeg for længst var hjemme, men han tog et lille minde med retur, nemlig denne Brauneberger Klostergarten Pinot Noir **, som vi smagte i går på terrassen efter arbejde som en elegant start på weekenden.
Inden den lidt ufremkommelige frankiske Frühburgunder havde jeg været et smut forbi Gert, som havde budt på en fyraftensøl aka. et glas vin, og minsandten om ikke det var Spätburgunder … ikke blot én, men to af slagsen, og dermed blev denne fredag sådan en slags Kinderæg-3-i-en-Spätburgunder dag.
Boom … så ramte hverdagen sgu én lige på fronthjelmen igen. Det er slæbesporshårdt at komme i gang igen, både at skulle hoppe i pæn skjorte, sorte sokker, lange bukser og blankpolerede sko igen, men også med en hel uge uden vino og endda med kalorietællende diætkur efter alt for megen god mad og modsat selvkontrol i den forgange ferie.
Aftenens Spätburgunder blev en Pinot Madeleine … hvilket er det franske ord for Frühburgunder. Ja, kært barn har mange navne og i Frankrig kaldes den faktisk også nogle gange for Pinot Precoce Noir. Denne Pinot Madeleine kommer fra Weingut Siegrist.
Blanc de Noirs betyder direkte oversat hvid vin fra sorte druer …dvs. en vin, hvor de røde druer presses og man har undladt at lade drueskallerne, hvori farven sidder, at trække sammen med druemosten. Den næste Spätburgunder er netop sådan én, en Spätburgunder Blanc de Noir fra Cisterzienser Weingut Michel.
Denne Pinot Noir Primus er på alle måder en sindssyg vin. Til at begynde med, så er det Spätburgunder fra Mosel med 15,5% alkoholprocent. Jeg gentager … 15,5%. Og så kommer den fra Weingut S. A. Prüm, som mange anmeldere regner blandt de 10 bedste vinproducenter i Tyskland. Og så er vinen atypisk ad Pommern til, men smager bare tæskegodt.