Vinanmeldelser

2020 Weingut Emil Bauer & Söhne, Asshole Sauvignon Blanc, Pfalz, Tyskland

2020 Weingut Emil Bauer & Söhne, Asshole Sauvignon Blanc, Pfalz, TysklandPyha jeg tror, at jeg går fri, for jeg er hverken racist, terrorist eller asshole og så må jeg godt drikke denne Sauvignon Blanc 2020 fra Weingut Emil Bauer & Söhne. Jeg tror nu heller ikke, at titlen på vinen vil forhindre nogle i at drikke den.

Men vi nupper netop en vin mere fra de kreative brødre Alexander samt Martin Bauer og den har de netop givet den lange titel; If you are a racist, a terrorist or just an asshole – don`t drink my Sauvignon Blanc! Men bevares … jeg har allerede hældt et glas op med god samvittighed.

Som med forrige No sex, no drugs, no Rock’n Roll, just Riesling for me Thanks er der begrænsede oplysninger om produktionen, men mon ikke, at den også er lavet på ståltanke og kort lagring i samme tanke? Den har i hvert fald 5,1 gram restsukker pr. liter.

Næsen er ikke sådan Sauvignon Blanc ultra-grøn-græs-agtig, men har kiwi, stikkelsbær, melon og samtidig virker aromaerne fyldige, småfede, sødmefulde og runde. Der er måske lidt græs, men det er forlængst tørret og afgiver kun svage aftryk.

I munden er vinen fyldig med en sødmefuld side, men der er – heldigvis – også både lemon og grape, som giver en fin bitterhed, mens syren er forholdsvis blød, men også skubber på i den rigtige retning og dermed bliver det en vidunderlig frisk og ukompliceret Sauvignon Blanc, der har den karakteristiske kant, men her blot soft’net lidt med et venligt håndtryk.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 139 kr., mens prisen er 99 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7   
Vinanmeldelser

2020 Weingut Emil Bauer & Söhne, Just Riesling for me thanks, Pfalz, Tyskland

2020 Weingut Emil Bauer & Söhne, Just Riesling for me thanks, Pfalz, TysklandNo sex, no drugs, no Rock’n Roll, just Riesling for me Thanks står der på etiketten af næste vin fra brødrene Alexander og Martin Bauer på Weingut Emil Bauer & Söhne. Måske har de også fået corona-kuller? De fortsætter i hvert fald at lave vine med de sjove etiketter i deres serie af Labelweine … og denne kalder de selv Riesling No Sex.

Alexander og Martin Bauer laver i Labelweine serien vildt mange spændende vine og altid med de mest sindssyge navne som My Merlot is not the Answer. It Just Makes You Forget the Question og My Head Says Gym. But My Heart Says Sauvignon Blanc! eller hvidvinen Scheu… Aber Geil! … bare for at nævne nogle.

No Sex Rieslingen er selvfølgelig 100% Riesling, som efter en kølig gæring i rustfrie ståltanke har tilbragt et par måneder sammen med gærresterne, inden den er tappet på flaske. Den har 6,5 gram restsukker pr. liter.

Masser af æbler, modne, næsten gærede æbler, melon, mango og slet ikke arketypisk Riesling, men en lille sprængfyldt frugtbombe med en fyldig, sødmefuld, smøret og rund side. Der er nærmest lidt vanilje, blomsterpollen og trutti-futti vingummi fyldighed i duften.

Smagen er let perlende og igen er æblerne bogstaveligt talt presset godt ned i flasken sammen med lidt tropisk stemning, hyld, citron og en lidt olieret samt fyldig fornemmelse. Men syren er heldigvis dejlig sprælsk, hvilket sammen med bitter lemon giver vinen åndedræt og får den til at virke mere strunk og karakterfast.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 139 kr., mens prisen er 99 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7   
Vinanmeldelser

2001 Stéphane Brocard, Gevrey-Chambertin, Bourgogne, Frankrig

2001 Stéphane Brocard, Gevrey-Chambertin, Bourgogne, FrankrigFor lidt over en måned siden stødte jeg for første gang ind i en vin fra Stéphane Brocard, der driver Closerie des Alisiers. Det er et negociantfirma beliggende i Marsannay, hvor han laver hvid Chablis, men også lidt røde fra den sydlige del af Bourgogne.

Nu har han fået fingrene i et parti 2001 Gevrey-Chambertin fra et hemmeligt bourgognehus i netop Gevrey-Chambertin. På grund af Covid-19 har de ikke kunnet levere deres vine til michelin-restauranterne og derfor har Stéphane Brocard købt et læs af flaskerne og nu frigiver vinen på markedet under sit eget navn.

Vinen kommer fra et vinhus, hvor vinmageren er berømt for at lave Pinot Noir med monsterlang kældermodning og denne har da også ligger på 100% nye burgundiske egetræsfade og flaske i hele 19 år, hvorfor den også normalt sælges meget dyrere.

Gevrey-Chambertin er jo den største appellation i Côte de Nuits med dens samlede 400 hektar og dens hele 28 forskellige 1er Cru marker. Men derudover laves der også fremragende Villages vine, som nu fx denne 2001 Gevrey-Chambertin fra Brocard.

Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir fra samlet  7 hektar vinmarker under Villages appellationen. Vinen er lavet med gæring i temperaturstyrede ståltanke med 12.17 dages skindkontakt, daglig pigeage, som sikrer et seriøst udtræk af farve, smag og tannin fra drueskindet. Vinen modner herefter 18 måneder på helt nye 228 liters burgundiske egetræsfade.

Duftmæssig føler man sig lidt som TV-2, når de synger Nærmest Lykkelig. Musikken svæver lidt henover en moden, lys frugt, der er indpakket i føjelige gamle egefade, lidt gæret i det endda … ribs, tranebær, brombær med moden ynde, lidt skov, læder, timian og salvie. Selvom vinen nu er godt 20 år, så virker den i næsen spillevende og elegant.

Det gælder også smagsmæssigt, hvor vinen står ren, hård, rank og nærmest mineralsk med jern og knuste sten, en tør og vild syre, ribs, ribs og ribs tilsat lidt hindbær og masser af tanniner. Denne vin har masser af liv, glæde og fornøjelse.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 399,95 kr., mens prisen er 349,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2019 Domaine Preignes Le Vieux, Limoux Le Long Chemin Aurélie Vic, Languedoc, Frankrig

2019 Domaine Preignes Le Vieux, Limoux Le Long Chemin Aurélie Vic, Languedoc, FrankrigLimoux kan altså noget særligt, når det kommer til hvidvine. Et  køligere klima end normalt i det sydlige Frankrig, traditioner og stenede marker med kalksten, ler og sandsten gør modningen af druerne langsom. Vi smager her en Limoux Le Long Chemin Aurélie Vic fra Domaine Preignes Le Vieux.

Vinhuset ligger mellem Béziers og Agde i et gammelt slot fra det 13. århundrede og endda bygget fra resterne af en romerske ejendom Villa Preixnum, der kan dateres tilbage til år 804. Man har endda fundet rester af amphora krukker, der dokumenterer, at man her har lavet vin i tusinder af år.

Domaine Preignes Le Vieux slot er det ældste slot i Bitterois området og nærmest bygget som en fæstning tilbage i 1202 og har overlevet mange krige og været beboet af prominente personer som fx Amaury de Montfort, søn af Simon de Montfort, den 5. jarl af Leicester, og marsk af Frankrig.

Slottet drives i dag af vinmageren Jérôme Vic sammen med sin hustru – og vinekspert – Aurélie. De har også så små børn Grégoire og Juliette. Familien har ejet slottet siden 1905, hvor det blev købt af Jérômes bedstefar Francois Bergon, som allerede efter købet investerede i en stor vinkælder og startede med at lave vin.

Domaine Preignes Le Vieux har samlet 270 hektar vinmarker, hvor de dyrkerne de røde sorter Grenache, Syrah, Mourvèdre, Cinsault, Alicante, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Petit Verdot, Pinot Noir og Marselan.

Derudover dyrker de også de hvide sorter Chardonnay, Viognier, Vermentino, Muscat, Sauvignon Blanc, Colombard og Soreli, som er en ny resistent druetype, som de venter sig meget af.

Her smager vi én af husets mange vine … fra en serie af vine opkaldt efter Aurélie Vic, nemlig deres Limoux Le Long Chemin Aurélie Vic, lavet på 100% Chardonnay fra vinmarker sydvest for Carcassonne i Aude-højlandet ikke langt fra landsbyen Saint Hilaire. Markerne ligger i 100-200 meters højde på en skråning tæt ved en skov.

Druerne er høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar, som efter høst sorteres manuelt. Så er vinen gæret i store gæringstanke og efter endt fermentering er vinen lagret 8 måneder sur lie på både store og små nye egetræsfade.

Sikke en besnærende, cremet og lidt kalket aroma. Det er smeltet smør, butterdej, abrikos, modne æbler og sådan nærmest lidt varm i frugten, har lidt ristede mandler og hasselnødder, søde og pirrende krydderier, vanilje, egetræ og selvom det reelt alle er sådan lidt tykke, fede dufte, så er der noget elegant over duften.

I munden er vinen også blød og cremet, næsten ved første sip helt uden syre eller kant, men alligevel elegant med en burgundisk nerve, fersken, ananas og lemon. Og så er det som om, at syren arbejder lidt nedenunder helt ubemærket i motorrummet og giver vinen en vis rygrad og karakter. Det løfter lige tingene … multo eleganto.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen er 175 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2017 Quinta Sardonia, QS, Castilla y León, Spanien

2017 Quinta Sardonia, QS, Castilla y León, SpanienJamen for pokker … når den flittige vinblogger nu er i gang med at smage vin fra Quinta Sardonia, hvorfor smager jeg egentlig ikke også den ikoniske QS kultvin? Jamen, det er jeg skam selvfølgelig frisk på.

QS er den første vin, som Quinta Sardonia producerede og det var i en årgang 2002, som de lavede 6.000 flasker af på 2 år gamle vinstokke. Men det var 2004 årgangen, som skrev sig ind i historien som den første vin opnåede en rating på 96 Parker point fra kun 4 år gamle vinstokke og blev en øjeblikkelig succes.

Siden har Parkers stjernedrys ganske vist været mere beskeden, men QS er fortsat topvinen hos Quinta Sardonia og nu blot lavet af vinmageren Christan Rey under vingårdens nye ejerskab af José María Fonsecas Grupo Terras Gauda.

Den sidste årgang, som Peter Sisseck var med til at lave, var årgangen 2011, så sidenhen har det været henholdsvis Jerome Bougnaud og nu altså Christan Rey.

QS 2017 er netop frigivet, så jeg kan ikke se det nøjagtige blend, men i 2016 var QS vinen lavet på 71% Tempranillo, 25% Cabernet Sauvignon, 2% Merlot mens den sidste 1% var Malbec og Syrah.

I 2017 har man valgt at høste lidt tidligere i jagten på elegance, da sommeren var så varm og ualmindelig tør. Druerne fra de forskellige parceller er høstet i den sidste del af september og derefter sorteret inden gæring i rustfrie ståltanke. Inden var nogle af druerne afstilket og for nogle parceller gærede man med op til 25% hele drueklaser afhængig af stilkenes modenhed og sundhed.

Gæringen er sket spontant alene med druernes naturlige gærceller og nøje temperaturregulering. Efter endt fermentering er vinen så lagret 20 måneder på franske barriques, heraf typisk 20% nye fade, men i tidligere årgange anvendte man helt op til 70% nye fade. Efter endt lagring er der sket klaring med friske æggehvider, let filtrering og aftapningen på flaske.

WAUW … sikke afgrundsdyb, mørk, intens aroma, et clash mellem mørk, frisk frugt og lakrids i alle afskygninger, både finsk, engelsk og lakridspiber, drilsk vanilje, tobak, røg og sødme fra fadlagringen. Der er våd skovbund, kakao, kaffe og chokolade, Frugten er brombær og jordbær, næsten lidt yoghurt creaminess, salvie, en balsamiske note og våde egeplanker. Det er virkelig en komplet og flot kontrolleret aroma, der virkelig er vildt indbydende og tæt på fuldkommen.

Smagen er blød, cremet, rig, fyldig og maskulin, hvor den tørre engelske lakrids rammer først efterfulgt af rå kraft, mørk frugt med blåbær, brombær, sorte kirsebær samt en venlighed, rundhed samt kompleks elegance. Tanniner er tydelig og småbitre, men egentlig godt integreret i vinen. Der er også en høflig, men bestemt syre til stede og den river lidt i det alt for pæne, således vinen fremstår karakterfuld, flot og majestætisk.

Forhandles flere steder og en flaske koster mellem 269 til 395 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2017 Quinta Sardonia, Sardón, Castilla y León, Spanien

2017 Quinta Sardonia, Sardón, Castilla y León, Spanien José María Fonsecas Grupo Terras Gauda ejer i dag vinhuset Quinta Sardonia, der oprindeligt blev grundlagt af danske Peter Sisseck og en flok vinentusiaster i Sardón de Duero. Her er det en ny Quinta Sardonias vin, nemlig vinen Sardón i årgang 2017.

Quinta Sardónia blev reelt grundlagt i 1998 af en gruppe vinentusiaster i et lille overset område i Sardón de Duero og Villabáñe udenfor Ribera del Duero. Peter Sisseck havde set, at området vinmæssigt er en lille perle og gemte store muligheder for at lave gode vine, hvorfor Sisseck også var med helt fra starten.

Peter fik ved etableringen – sammen med Jerome Bougnaud, som sidenhen i perioden 2001 til 2019 var ansvarlig for vinmarkerne på Dominio de Pingus – ved etableringen stor indflydelse på en række af de helt grundlæggende beslutninger omkring udvælgelse af marker, druetyper samt valget af biodynamisk dyrkning.

Der blev samlet investeret i 22 hektar vinmarker, hvor der blev plantet Tempranillo sammen med Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot og Syrah … efter en let skelen til Vega Sicilia, som med samme druesammensætning i vinen Unico havde rystet verdenen.

Ikke overraskende kom Quinta Sardonias vin – kaldet QS -vine stormende ind på den internationale vinscene allerede fra første årgang, hvor stokkene tilmed kun var et par år gamle. Siden har en række gode anmeldelser placeret QS som en spansk rødvin i kult klassen … og derfor lavede man også senere en andenvin med opkøbte druer, nemlig QS2.

Det blev også Jérôme Bougnaud, som kom til at stå for driften af Quinta Sardonia sammen med en af de andre grundlæggeren, nemlig Daniel Garcia Pita. De to indgik i øvrigt sideløbende i et yderligere samarbejde, der fra 2009 førte til skabelsen af vinhuset Galia.

I 2010 blev Quinta Sardonia imidlertid købt af den ambitiøse Terras Gauda-gruppe fra Galicien. Jerome Bougnaud blev der i en kortere periode og oplærte den nuværende vinmager Christan Rey, således vinene fortsat laves i Peter Sissecks ånd.

Selvom man hos Quinta Sardonia med Grupo Terras Gauda som  kontrollerende ejer er fortsat med at lave QS og QS2 på samme vis som tidligere, så har de også udviklet en ny vin i sortimentet, nemlig denne Sardón, der som QS2 er lavet med opkøbte druer fra en række udvalgte vinavlere.

Sardón er lavet på 95% Tempranillo, 2% Grenache og de resterende 3% består af Albillo, Syrah, Malbec og Cabernet Sauvignon.  Druerne er høstet manuelt og har ligget i koldmaceration uden afstilkning inden gæringen er sket i ståltanke i forholdsvis kort tid.

Efter endt fermentering er vinen lagret af 2 omgange … først 6 måneder i 3 år gamle franske barriques og siden 8 måneder i store 1.200 liters egetræsfade og amfora krukker af beton inden aftapning på flaske.

Duftmæssigt har vinen en flæsket, mørk og dyb frugt, solbær, brombær, enebær, syltetøj, overmodne blommer, grillet og tørret kød, engelsk og finsk lakrids, meget intens aroma supplere med lidt kanel, jern, svag toast og nogle brændte noter. Det er ikke sådan blødt eller omfavnende i duftene, men har råkraft og kant.

I munden er vinen heller ikke så rund, men har en stringent, småbitter og mørk frugt, blåbær, peber samt en syre, der er mere markant end forventet, kantede tanniner, masser af krop, syre og skarphed, men med mere luft i glasset bliver tingene meget mere rundt, så dekanter endelig vinen og giv den lidt tid. Blot et lille, fremragende råd 🙂

Forhandles flere steder og en flaske koster mellem 110 til 155 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7   
Vinanmeldelser

2018 Nativ, Segreti Irpinia Rosso, Campanien, Italien

2018 Nativ, Segreti Irpinia Rosso, Campanien, ItalienJeg læste et sted, at halvdelen af alle danskerne indrømmer, at de gemmer på noget, som de aldrig har fortalt nogen. Hos vinhuset Nativ, der ligger i det frugtbare Irpinia i provinsen Avellino i den sydlige del af Campanien, kan de slet ikke holde på deres største hemmelighed … nemlig vinen Segreti.

Vini Nativ er et nyere vinhus grundlagt i 2008 af ønologen Dr. Mario Ercolino. Han havde vin i blodet, da hans forældre Enzo Ercolino og Mirella Capaldo i midten af 1980’erne havde grundlagt vinhuset Feudi di San Gregorio, som også ligger i Campanien. Feudi di San Gregorio er i dag et af de største og mest berømte vinhuse i Campanien.

Mario havde arbejdet på Feudi di San Gregorio og var således i forvejen en anerkendt international vinmager, da han sammen med hustruen Roberta Pirone købte sin egen vingård i Irpinia, nær Paternopoli og Taurasi i Campanien.

Det blev til vingården Nativ med 12 hektar vinmarker med tussegamle vinstokke. Og målet var klart. Han ville lave de bedste, de mest autentiske vine fra dette område, vine med karakter og udelukkende på de lokale druesorter.

Det er i et område, hvor jorden er rig på mineraler og aske efter vulkanske udbrud fra Vesuv i Pompeji. Der vokser gamle vinstokke med druesorter som Aglianico, Falanghina, Fiano og Greco … nogle af stokkene har endda overlevet phylloxera epidemien i Europa i slutningen af 1800-tallet.

Udover Nativ er Mario også medejer af en række andre vingårde, bl.a. vinhuset Vinosia, som han ejer sammen med Luciano Ercolino. Herudover laver Mario også vine på Sicilien, bl.a. den anerkendte vin Saserello. Måske er det også årsagen til, at Maria har fået øgenavnet Super Mario.

På Azienda Agricola Nativ laver Mario en række spændende vine, bl.a. en Falanghina Beneventano, Greco di Tufo, Taurasi, Falanghina Irpinia, 25 Rare Campania Bianco, den hypede Eremo San Quirico og Bicento Irpinia Campi Taurasini. En del af disse vine har jeg tidligere smagt … men så laver de altså også denne lille hemmelighed, som selvfølgelig hedder Segreti.

Det er husets topvin … deres eksklusive vin, der er lavet på ren Aglianico Nero fra de vulkanske marker på bakkerne mellem Valle del Ceraso og Fontana Marena i Paternopoli, Druerne blev høstet i november, hvor de gode druer fik lov til at hænge længe og tørre lidt ind på vinstokkene. Det sikre en høj koncentration, men et meget mindre udbytte.

Alle druerne er høstet i hånden og vinen er lavet … først med blød presning, kold maceration samt spontangæring over 10 dage alene med druernes egne gærceller sammen med kvaset for at udtrække mest mulig farve og smag. Vinen har lagret 18 måneder i små franske egetræsfade og herefter 5 måneder i flasken inden frigivelse. Der er kun lavet en begrænset mængde,

Hold da kæft … sikke afgrundsdyb og bundløs aroma, der smider et atomar bombardement af brunstige handyrdufte op af glasset med maskulin, fed, fyldig og tygge tyk svulstig frugt med solbær, blåbær, brombær og nogle lysere, friske mellemrøde frugter med masser af lakrids … og lad os bare tage finsk, engelsk og saltlakrids med i den ligning. Der er solbærpastiller, kaktuspiller, mentol, lidt eukalyptus og en plade mørk chokolade, vanilje, kanel, egetræ og et læderbælte.

I munden er det på alle måder også en vild vin … og det første, som rammer min tunge er finsk lakrids overtrukket med lys chokolade og så ellers kaskader af mørkesort frugt. Selvom det nærmest er Dame Edna på epo, så bliver det kun en lille bitte smule vulgært, for vinen har absolut også balance, idet der er syre – om end også til den gode og fyldige side – sødme og bitterhed, hvilket også betyder, at man faktisk ikke bliver mæt af ét glas.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 599,95 kr., mens prisen er 499 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2016 Tenuta di Aglaea, Etna Rosso Contrada Santo Spirito, Sicilien, Italien

2016 Tenuta di Aglaea, Etna Rosso Contrada Santo Spirito, Sicilien, ItalienFra Distintos Meet the winemaker box smagte jeg under webinaret med Anne-Louise Mikkelsen på Tenuta di Aglaea denne topvin, en 2016 Etna Rosso Contrada Santo Spirito.

Det er Anne-Louises første officielle enkeltmarksvin, der er lavet på ren Nerello Mascalese fra Santo Spirito marken i 750 meters højde. Marken ligger på gamle terrasser holdt oppe af håndbyggede  stenmure og har sort jord, en nærmest dyb porøs vulkansk askejord med spor af sand og meget rig på mineraler.

Anne-Louise har lavet vinen på rustfrie ståltanke, både den alkoholske gæring samt den efterfølgende malolaktiske gæring, men derefter er vinen så lagret 13 måneder på 300 liter franske egefade.

Under webinaret kom Anne-Louise lidt ind på fadlagring, hvor hun mener at ha’ fundet det rigtige forhold med de 300 liter store fade og hun foretrækker de franske fade, som giver vinen er lidt rundere udtryk. Hun havde forsøgt med fade fra andre lande, men de gav vinene et mere koldt og upersonligt udtryk.

I glasset er vinen smuk transparent med lidt teglfarve samt lyse småbrunlige kanter. Duftmæssigt er vinen let, lys med rød frugt, hindbær, jordbær, lidt moden i frugten, pænt  blomsterrig, frisk og småparfumeret med en æterisk luftighed, lyse urter, lidt balsamiske noter, bolsjer, læderfedt, små lakridsale elementer, meget kompleks, stringent og har en mineralsk, småsaltet og elegance. Det er så fint, sart og næsten feminint i udtrykket.

I munden har Santo Spirito en meget ren, meget lækker syre, let, præcis og stringent med lys frugt … fuck det smager godt, stramt og elegant. virkelig mineralsk, stenet og bare lige i sylten. Der er nogle lyse og pivskarpe tanniner, der som en højesteretsdommer straffer, masserer og stoisk gnubber dine gummer. Samtidig har vinen denne friske, meget frugtrige og bitterranke side. Nam. 6 kæmpestore houlbergske fingre med pil op.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 349 kr.

Vinanmeldelse 6/7
Andre smagninger

Distintos Meet the winemaker part 2 – Anne-Louise Mikkelsen på Tenuta di Aglaea

For anden torsdag i streg havde jeg i torsdags sat mig hen foran PC’en til endnu et online webinar arrangeret af Distinto under den gode overskrift Meet the winemaker. Dette var 2. gang ud af samlet 6 online webinarer med forskellige italienske producenter i lige så mange områder.

Denne gang var det vor egen danske Anne-Louise Mikkelsen, der jo laver fremragende  vine på hendes vingård Tenuta di Aglaea på den iltre Etnas sorte og vulkanske skråninger. Og jeg havde selvfølgelig også forsynet mig med den anbefalede vin fra Meet the winemaker boxen fra Distinto og det var intet mindre end Anne-Louises topvin Etna Rosso Contrada Santo Spirito i årgang 2016.

Dermed var jeg bevæbnet, ready to go … og havde selvfølgelig allerede knappet vinen og taget første tår. Det øgede da kun mine allerede store forventninger, men det kom ikke som en overraskelse, for jeg har tidligere smagt vin fra Anne-Louise og skrevet om dem her på Houlbergs Vinblog,

Jeg har endda ved mine min første anmeldelse af én af hendes tidligere vine haft en mailkorrespondance med Anne-Louise for at  kunne fortælle historien om hende og hendes vinhus så korrekt som muligt og har fået rigtig søde og tålmodige svar med masser af bonusinfo samt billederne i dette indlæg.

Og måske er det – inden referatet fra webinaret – et godt sted at starte … altså fortælle lidt om Anne-Louise Mikkelsen, historien om starten samt vingården på Sicilien.

Anne-Louise Mikkelsen

Anne-Louise Mikkelsen er vaskeægte københavner, født på Østerbro, flyttede dog til Charlottenlund, gik i skole på Østerbro og endte siden på Nørrebro. Hun har tidligere været elite kick bokser, men allerede i hendes unge dage fik hun en stor interesse for vin.

Under hendes uddannelse på CBS aka Copenhagen Business School, hvor hun læste international handel, fik hun derfor et studenterjob hos KB Vin ved Kim Bülow … det første step i den branche, som senere skulle blive skelsættende for den unge kvinde.

Jobbet medførte bl.a. flere besøg i Bourgogne, hvor hun også besøgte mange forskellige producenter og smagte vin … og blev totalt fascineret af vin.

Det betød også, at hun simpelthen blev i Frankrig, hvor hun så færdiggjorde sin uddannelsen på Grenoble Ecole de Management med et speciale indenfor Master of Science i International Business, altså om handel med vin … og lavede en afhandling om den nye vinverden contra den gamle.

Det førte senere til et konsulentjob i Connecticut i USA, hvor hun for et svensk vinfirma skulle afdække mulige nye salgskanaler … et job hvor hun fik kontakt til vinfirmaer i bl.a. Italien.

Den italienske forbindelse

Hun tog bl.a. kontakt til Gelasio Gaetani d’Aragona Lovatelli – en kendt italiensk greve og vinkonsulent – for at høre om et eventuelt samarbejde på det amerikanske marked. Det blev ikke til noget, men derimod til starten på et venskab.

Gelasio læste Anne-Louises afhandling, var totalt enig i hendes konklusioner og endte med at overtale Anne-Louise til at komme til Italien for at arbejde.

I januar 2007 flyttede Anne-Louise så til Toscana, og skulle ha’ arbejdet på Tenuta di Trinori, som hun under et pre-besøg i Italien havde besøgt. Tenuta di Trinori ejes og drives af den karismatiske og anerkendte Andrea Franchetti, som vi jo tidligere er stødt på her på vinbloggen, da han jo bl.a. også driver vingården Passopisciaro ved Etna på Sicilien og i øvrigt er fætter til Gelasio Gaetani.

Den sicilianske forbindelse & Paolo

Gelasio sendte Anne-Louise – kort tid efter hun kom til Italien – til en større vinsmagning på Sicilien og hun blev omgående totalt forelsket i området. Under opholdet mødte hun Paolo Caciorgna.

Han var ønolog og havde gennem årene lavet vine for bl.a. Altesino og La Serena samt musikstjernerne Sting og Andrea Bocelli. Han var også allerede i 2002 startet med selv at lave vin fra sine forældres vingård Azienda Agricola Pietro Caciorgna i Toscana og havde så derudover i 2006 startet et lille projekt på Sicilien.

Projektet på Sicilien startede efter et besøg hos hans gamle ven Marco de Grazia på Tenute delle Terre Nere, som vi jo rigtig godt kender – og elsker – her på vinbloggen. Under opholdet besøgte de to venner mange vinmarker til salg i forskellige områder, herunder Passopisciaro og Randazzo.

Marco havde købt nogle druer fra en ganske lille juvel … en mark som var til salg i Contrada Marchesa nær Passopisciaro med nogle knap 100 år gamle prephylloxera Nerello Mascalese vinstokke.

Marco havde allerede 3 tønder med vin fra denne mark i sin kælder og tilbød kækt Paolo tønderne til en god pris … Paolo slog naturligvis til, færdiggjorde vinen i Marcos kælder, gav den navnet N*Anticchia og solgte den – 66 kasser af årgang 2005 – under navnet på sine  forældres landejendom Azienda Agricola Pietro Caciorgna på etiketterne.

Marken kunne dog først købes fra 2007, så i 2006 måtte Paolo igen købe druerne, men det gav samtidig god mulighed for at vurdere og forstå potentialet … og det var således første skridt i grundlaget for etableringen af vinhuset.

Så da Anne-Louise Mikkelsen i 2008 mødte Paolo Caciorgna, så var han allerede godt i gang med at lave vin. Deres mødte endte med, at Anne-Louise på konsulentbasis skulle samarbejde med Paolo om den lille vinproduktion og stå for udvikling af vinene, brand, navn og hjemmeside.

Anne-Louise fik også – ved siden af jobbet for Paolo – job som kommerciel leder hos Gelasios ekskone, grevinde Noemi Marone Cinzano på den velkendte Argiano i Brunello … også en vingård, som vi jo er stødt på her på vinbloggen.

Noemi har jo også tidligere dannet par med vor danske Hans Vinding-Diers, som også har været vinmager på netop Argiano … og hvis far Peter Vinding-Diers også laver vin på Sicilien.

Gelasio havde nævnt Anne-Louises navn for Argiano, så hun endte med at komme til interview med den administrerende direktør og senere også mødte grevinden, som hun arbejdede for i omkring 3-4 år, inden Anne-Louise i 2012 fuldtid gik all in i projektet på Sicilien.

Anne-Louise går all-in på Sicilien

Projektet på Sicilien var begyndt at fylde mere og mere … med masser af potentiale og et medejerskab. Så i 2012 tog Anne-Louise skridtet, stoppede hos Argiano og startede fuldtid på Sicilien hos den gode Paolo Caciorgna … nu skulle tingene løftes til et højere niveau og gøres mere professionelt.

Allerede fra starten af projektet på Sicilien i 2008 havde Anne-Louise været med ind over produktionen. Det år blev vinene – både vinene fra Etna og nogle fra Paolos fars marker i Toscana –  aftappet under Azienda Agricola Pietro Caciorgna navnet.

Det blev ændret da Anne-Louise tiltrådte fulltime i projektet. I det nye setup skabte Anne-Louise nemlig to brands – Tenuta di Aglaea og Tenuta delle Macchie – for simpelthen at separere produktionen på Etna med Paolos vine fra Toscana.

Hun købte sig også ind i det sicilianske projekt for senere faktisk at overtage det helt. Dermed er Tenuta di Aglaea i dag totalt danskejet af Anne-Louise Mikkelsen. Sådan! Way to go.

Tenuta di Aglaea

Tenuta di Aglaea har i dag omkring 4 hektar fordelt på 6 forskellige vinmarker, hvoraf 5 er indenfor DOC zonen. Det er markerne Chiusa Politi, Bocca d´Orzo, Passo Cannone, Schiara Nuova samt Santo Spirito og udenfor DOC zonen er det den lille parcel på marken Nave.

Vinstokkene hos Tenuta di Aglaea er mellem 40-100 år gamle – et par af Anne-Louises parceller daterer endda helt tilbage til 1920 og 1940´erne og ligger på nordsiden af vulkanen Etna i omkring 750-1.050 meters højde.

Produktionen er naturlig og med den største respekt for miljøet. Der vil være opnået fuld økologisk certificering i 2020.

Anne-Louise laver i dag 6 forskellige vin på Tenuta di Aglaea, nemlig hvidvinen Bianco Sicilia, en rosévin Rosato Etna og så 4 rødvine, som er Aglaea, Thalia, Annacare og topvinen Santo Spirito. Den samlede produktion ligger på omkring 20.000 flasker årligt.

I dag har Anne-Louise Mikkelsen også fået lejet en cantina på Sicilien, så der er mere hands-on omkring produktionen. Da hun fortsat er bosiddende i Toscana, så pendler Anne-Louise den lange vej og kender efterhånden lufthavnene, selvom hun også enkelte gange er kørt den lange vej i bil.

Anne-Louise Mikkelsen er gennem tiden er kommet i mange vinerier, været inde over produktionen af alle vinene fra Tenuta di Aglaea siden 2008 og forestået samtlige høste siden 2012, men er er ikke selv uddannet ønolog … nærmere autodidakt.

Hun fik derfor i starten hjælp til produktionen af hendes gode ven, den dygtige ønolog Nicola Centonze. Han assisterede Anne-Louise efter behov for det, men om han fortsat er tilknyttet Tenuta di Aglaea ved jeg faktisk ikke.

Det er selvfølgelig Nerello Mascalese, som er hoveddruen hos Tenuta di Aglaea … et drue med lethed og masser af elegance …en ægte fortolker af det unikke terrior omkring Etna.

Vinene fra Etna kan på ingen måder sammenlignes med de mere solrige og varme vine på typisk Nero d’Avola fra resten af Sicilien. På Etnas stejle skråninger høster man da også næsten 2 måneder senere end på resten af øen.

Anne-Louise dyrker sine marker fuldstændig økologisk, men det er der sådan set ikke noget nyt i, for det har man altid gjort, men i dag er det hele certificeret … hvilket selvfølgelig har kostet noget, men slet ikke kan hentes hjem på stigende priser på vinene.

Webinaret den 11. februar

Som sidst var dirigentstokken til webinaret overladt til Phillip Nordstrand fra Distinto og han måtte i starten træde lidt vande pga. lidt bøvl med teknikken, men intet hastværk fra alle deltagerne online, da de fleste lød til at have vin i glasset.

Med et akademisk kvarters forsinkelse faldt teknikken i hak og vi kom vi dog i gang med Philip i rollen som interviewer. Der kom ikke så megen info om historien om vinhuset, men den del har jeg jo også afdækket i dette indlæg.

I stedet fortalte Anne-Louise lidt om vingården og beliggenheden på nordsiden af vulkanen Etna, hvor hendes marker ligger i 750-1.050 meters højde. Men omkring højdemeter, så er de højest beliggende marker ikke de bedste, da de får relativt få lystimer, hvilket giver problemer i det sene efterår, hvor druerne er udsat for dug og dermed også nemmere får råd eller sygdomme.

Der løbende mange spørgsmål om mangt og meget … både fra Philip og chatten i Zoom i én pærevælling. Der var spørgsmål om dyrkning på nordsiden i forhold til sydsiden af Etna, hvorfor vinene fra Etna er blevet så populære, lidt om hendes inspirationskilder, om årgangene og selvfølgelig aftenens vin 2016 Santo Spirito.

Anne-Louise fortalte, at man i mange generationer har lavet vin på nordsiden af Etna, selvom det langtfra er et nemt område. Men folk har altid lavet egne vine fra deres ganske små marker og det er nok også den afsides beliggenhed, som medførte at området ikke blev hærdet af phylloxeras hærgen i Sydeuropa af flere omgange.

Generelt er vinene på nordsiden langt mere elegante, men man høster fx også langt senere end på sydsiden. Generelt er man færdig med høsten på sydsiden, når man starter på den nordlige side.

Af nogle af mest interessante ting, som jeg selv fik noteret, så snakkede Anne-Louise også lidt om contradaerne … et begreb, som jeg slet er særlig fortrolig med. Men en contrada er vel nærmest en underafdeling eller en zone til fx en kommune. Og vinmæssigt er der på Sicilien – som jeg forstod på Anne-Louise – regler for, hvor meget udbytte en vinmark må give indenfor en given contrada.

Anne-Louise fortalte, at det slet ikke er et problem for hende, da hendes høstudbytte i forvejen ligge langt under disse grænser. Nu er det imidlertid også Nerello Mascalese, som hun dyrker, som hun også betegner som den mest komplekse og sværeste at dyrke.

Hun snakkede lidt om søsterdruen Nerello Cappuccio, som jeg selv egentlig ville ha’ spurgt hende om. Jeg har nogle få gange smagt vine på druen og været begejstret over letheden … men har også helt ærligt meget lidt kendskab til forskellene.

Anne-Louise sagde, at Nerello Cappuccio er langt lettere at dyrke, men at den slet ikke giver samme finesse og struktur som Nerello Mascalese. Med Nerello Mascalese får man også langt flere tanniner og en langt bedre syre. Hun sammenligner selv Nerello Mascalese som lidt en mellemting mellem Borgogne og Barolo … to områder, som Anne-Louise også selv elsker.

Anne-Louise fortalte også om, at lave vin i skyggen af Etna, som jo fortsat er en aktiv vulkan. Anne-Louise viste et kort, hvor man kan se hendes marker, der er markeret med grønne firkanter. De lange gule områder i både venstre og højde side af kortet er lavastrømme … og du kan se foto af sådan en fætter på det midterste foto ude til venstre på billedet ovenover.

Måske kan I bedre se Tenuta di Aglaeas marker her nedenunder.

Tenuta di Aglaea er også medlem af de lokale konsortium, der hedder Consorzia Tutela Vini Etna DOC, men det dækker jo ikke kun den nordlige del af Etna, men hele vejen ned langs østsiden til hele sydsiden af vulkanen.

Anne-Louise snakkede lidt om konsortiet, men da området er stort og forholdene meget forskellige fra den sydlige del til den nordlige del, så er der ingen indsats på en fælles linje. Derudover mangler der en ordentlig kortlægning af alle markerne i området og den eneste, der har skrevet om området og producenter er Xiaowen Huang i bogen Etna Wine Library.

Aftenens vin

Fra Distintos Meet the winemaker box skulle vi smage Anne-Louises topvin Etna Rosso Contrada Santo Spirito i årgang 2016. Vinen kan I også lige skimte i magnum bag Anne-Louise på webcam’et.

Jeg har selvfølgelig anmeldt vinen i et særskilt indlæg og linket til anmeldelsen ovenover. Det er vin, som Anne-Louise ikke laver hvert år og således ikke har lavet i hverken årgang 2017 eller 2018.

Der er i denne årgang 2016 alene lavet beskedne 2.600 flasker af vinen og så vistnok – som jeg lige husker det 200 magnum. Årgang 2016 var et godt år, mens druerne til gengæld i 2017 og 2018 blev deklassificeret og anvendt til vinen Thalia.

Anne-Louise fortalte, at seneste årgang 2020 var et fantastisk år, hvor alt bare flaskede sig med helt perfekte druer. Men 2016 smager altså bare freaking f….. godt, men denne torsdag drak jeg slet ikke hele flasken, men kun omkring 1/3-del, så dermed har jeg lidt at glæde mig til de kommende dage.

Tak til Distinto og Anne-Louise for en hyggelig time i torsdags.

Vinanmeldelser

2019 Weingut Markowitsch, Pinot Noir, Carnuntum, Østrig

2019 Weingut Markowitsch, Pinot Noir, Carnuntum, ØstrigMer’ Pinot Noir i glasset og endda et gensyn med Gerhard Markowitsch fra hans vinhus Weingut Markowitsch i den lille by Göttlesbrunn i appellationen Carnuntum i Niederösterreich. Her er det hans entry-level Pinot Noir i årgang 2019.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1750, men drives i dag af den seneste generation i form af Gerhard Markowitsch … samt selvfølgelig hans hustru, som hedder Christine. Parret har i alt 35 hektar vinmarker, hvoraf 75% af tilplantet med røde druesorter, hovedsageligt Zweigelt, Cabernet Sauvignon, Blaufränkisch, Merlot og selvfølgelig Pinot Noir. De restende hvide sorter er primært Riesling, Sauvignon Blanc, Chardonnay og selvfølgelig en smule Grüner Veltliner.

Udover druerne fra egne marker, så køber Gerhard Markowitsch også druer på kontrakt fra andre vinavlere. Her indkøbes fra et areal på omkring 40 hektar, og sammen med de egne druer, så betyder det en samlet produktion på omkring 400.000 flasker vin hvert år.

Siden starten har Gerhard været meget målrettet. Den kompromisløse stræben efter kvalitet har medført, at han på kort tid er sprunget ind i den østrigske vinelite. Han blev bl.a. i 1999 kåret som bedste vinmager i Østrig af det velrenommerede vinblad Falstaff og har siden vundet en lang række priser.

Det har dog ikke fået den gode Weingut Markowitsch til at hvile på laurbærrene, bl.a. investerede han i 2001 i helt nyt vineri … en 2.500 kvadrater state-of-the-art bygning med det mest moderne udstyr, kældre til lagring, store tønder osv.

Dette er som sagt Markowitschs entry-level Pinot Noir og som vanligt, så har etiketten på flasken også navnet med blindeskrift og det er faktisk tilfældet med alle vinene fra Markowitsch.

Vinen er lavet med druer fra de yngste vinstokke på de to kølige og kalkholdige marker Ried Kirchtal og Ried Scheibner. Druerne høstes manuelt og derefter vinificeres vinen i rustfrie ståltanke. Efter endt fermentering er vinen lagret 15 måneder på brugte burgundiske 228 liters egetræsfade.

Duftmæssigt er det en lidt mørkere og mere maskulin Pinot Noir end forventet. Den har en aroma, som er landlig, smårustik, frugten kirsebær, brombær suppleret med blomster, knuste sten, nelliker, nogle let mælkede noter og læder.

I munden er det også en Pinot Noir med en vis pondus, tørre urter, en frugt, der minder om duften med mørke kirsebær, brombær samt en robust syre, god og frisk saftighed og en svag bitterhed. Jeg har smagt Markowitsch mange gange og altid været glad … det er jeg fortsat, for denne basis Pinot Noir holder et fornuftigt niveau og dermed 4,5 fedtede fingre med pil op.

Forhandles Supervin, hvor en flaske koster 219,95 kr., mens prisen er 149,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7   

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger