Hold nu kæft, hvor er denne Spätburgunder lækker og sexet, lidt ligesom Ditte Ylva Olsens stemme. Man bliver totalt forført. Fredagens obligatoriske Spätburgunder – som åbenlys er SÅ sexet – er denne Sasbacher Limburg Spätburgunder fra Weingut Bercher og altså en souvenir fra sensommerens roadtrip til Kaiserstuhl.

Men egentlig er fredag også en oversættelse fra det latinske udtryk Veneris dies … som betyder Venus’ dag, og det giver jo totalt mening, når vi snakker om Ditte Ylva Olsen. Venus er jo kærlighedens gudinde i den romerske mytologi. Selv etiketten er lidt ru og sexet at røre ved.

Jeg har tidligere skrevet om fantastiske Weingut Bercher, bl.a. det længere blogindlæg Besøg hos Weingut Bercher i Burkheim … et i øvrigt helt fantastisk besøg. Denne Sasbacher Limburg Spätburgunder var en af de vine, som vi faldt pladask på under vort besøg … i hvert fald, hvis vi – danske fattigrøve – også skulle tage priserne med i betragtningen.

Og det er såmænd endda en enkeltmarksvin … fra Erste Lage marken Sasbacher Limburg, en mark primært Bercher ejer parceller på … dog sammen med kooperativet Winzergenossenschaft Sasbach am Kaiserstuhl. Det er en mark med dyb og mørk, vulkansk undergrund og rødbrune sten, helt perfekt grobund for Spätburgunder.

Vinen er lavet helt traditionelt og har lagret på barriques i 18 måneder. Er helt igennem tør og har alene 1,5 gram restsukker pr. liter, så ikke megen sødme i den retning.

Men hold nu kæft for en næse … virkelig intens og dufter sindssygt godt. Det er animalsk hestestald, så slip for fanden bare hestene løs på en mark med køer, lamaer og et gedekid. Derudover er der hindbær og kirsebær i skøn forening, svag vanilje, svedsker, syrlig mineralitet, svag lakrids og lidt florale elementer … ja, det betyder blomster.

Smagen er let, stringent og syrlig … som et Brio tog på skinner, hvor egen smitter en smule af. Herlig, legesyg, dyb og med tonsvis af frugt, kirsebær, svag hindbær, men også nogle mørkere bær, svag og søde krydderier samt en herlig intensitet. Fuck, det smager sgu da bare for godt og bekræfter bare, at Weingut Bercher er et af de bedste huse i Kaiserstuhl.

Købt på vingården til 22,00€ … eller omkring 164 kr.

Rating 6/7   

Videre med tysk Spätburgunder i form af vinen Pinot Noir Liaison fra de to vildmænd Sven Enderle og Florian Moll samt deres 2,1 hektar vinmarker ved byen Münchweier i Badens Ortenau region omkring 30 kilometer nord for Freiburg.

Weingut Enderle & Moll er et fabelagtig hus, som jeg begejstret har skrevet om tidligere. De laver sindssygt spændende vine og går i det hele taget deres egne veje end de andre vinbønder, bl.a. ved at lave alle deres vine udenfor de gængse normer, og således blot klassificere vinene som Tafelwein.

Og i markerne er tilgangen til produktionen også en tak anderledes. På alle markerne lader de græsset gro vildt mellem alle vinstokkene. De forsøger at efterleve økologiske og biodynamiske dyrkning, men sprøjter dog med fosforsyre to gange årligt på grund af de vanskelige forhold i vinmarkerne. Det sker med en helt almindelig sprøjte, som de tager på ryggen og så begiver de sig ellers ud i markerne.

I det hele taget sker hele produktionen for små midler, da Enderle & Moll ikke har råd til de store investeringer. Det står selvfølgelig i skærende kontrast til nogle af de store og anerkendte producenter, hvor der er sket massive investeringer.

Hos Enderle & Moll bruger de en gammel manuel vinpresse, hvor druerne presses ved at skrue på et håndtag, således druesaften løber ud mellem gennem åbningerne i kurven. Sven synes, at det fungerer helt optimalt, mens de fleste vingårde ellers har droppet de gamle vinpresser og i dag anvender dem som en slags blomsterkrukker foran vingårdene.

Men trods det beskedne budget, så kom alle de bedste Michelin stjernekokke under en stor, tysk Pinot Noir smagning – Big Bottle Party 2013 – på Hotel Plaza i Berlin hen til Sven og Florian og fortalte dem, at deres vine virkelig var langt over de andres. Og der var ellers huse som Weingut Friedrich Becker, Weingut Bernard Huber samt Paul Fürst fra Franken til stede. Det gav blot ekstra opmuntring til de to aparte vinproducenter.

Og lidt aparte er de. Sven er vildmanden, stor, stovt og med et vildt skæg. Han står primært for produktionen, mens Florian er den mere stille, som hjælper og ellers står for den administrative del og render rundt med hans store hund, som er lidt sin egen og ikke lader sig kommandere rundt.

Udover de nuværende 2,1 hektar, så er Sven og Florian ved at indgå en aftale om levering af druer fra én af deres venner, som ejer 7 hektar vinmarker og i dag leverer alle druerne til det lokale kooperativ.

Vennen hedder Manfred Enderle, men er trods navnet ikke i familie med Sven. Hans 7 hektar hører imidlertid med deres 50-60 år gamle Spätburgunder stokke til nogle af de bedste marker i området, og Sven er sikker på, at havde Manfred selv lavet vin derfra, så havde han været iblandt de 3 bedste producenter i området.

Manfred skal fortsat passe markerne, og så skal Enderle & Moll aftage druerne. Det kræver dog lige en mindre udvidelse af produktionsfaciliteter, hvilket er bekostelig, så måske skal produktionen øges i etaper, eller også skal de tage imod hjælp fra nogle af de investorer, som står klar til at hjælpe den lille garageproducent.

Under alle omstændigheder, så tegner det godt for fremtiden hos Weingut Enderle & Moll. De har allerede forsøgt sig med lidt druer fra Manfreds mark … og det tegner særdeles godt.

Denne Pinot Noir Liaison er vinen mellem husets entry-level Pinot Noir og topvinene Muschelkalk og Buntsandstein, som i øvrigt begge fået i en svovlet og usvovlet udgave. Liaison er en blanding fra husets forskellige lokaliteter og jordtyper, og har selvfølgelig lagret 12-15 måneder i de brugte barriques, som Enderle & Moll får fra Domaine Dujac i Morey-Saint-Denis i Bourgogne.

Og FÅÅÅÅKKKK en herlig grumset saft med biodynamisk – nærmest naturewine – animalsk næse i kombination med læsket bolsjefrugt. Frugt er let, smuk og dansende med hindbær, jordbær, lidt lakrids, enebær og sarte krydderier.

Og hold nu op, hvor smager den også godt og hvor er det frugtrigt, smukt og balanceret. Der er lidt rosmarin, frugtsyren er meget frisk, hindbær, jordbær med en lidt funky, moderne og syrlig kant, som gør vinen meget speciel og lidt sig selv … men på den fedeste måde. Herlig, herlig eliksir.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 155 kr.

Rating 6/7 

Denne vin købte jeg på vingården hos Weingut Dr. Heger på vores roadtrip til Kaiserstuhl specielt til min smagning i fredags.

Jeg skal selvfølgelig ikke trætte jer med yderligere info om vinhuset, for det kan læses i mit stadigt varme blogindlæg om besøget hos Weingut Dr. Heger.

Lad os i stedet kigge nærmere på denne Spätburgunder Winklerberg Grosses Gewächs, hvor druerne kommer fra den fantastiske mark Ihringer Winklerberg, som regnes som én af de varmeste marker i Tyskland.

Ihringer Winklerberg marken er opdelt i 4 stykker, nemlig Vorderer Winklerberg, Winklerberg Wanne Häusleboden, Winklerberg Winklen Rappenecker samt Winklerberg Hinter Winklen Gras im Ofen.

Det er primært på marken Winklerberg Wanne Häusleboden, at Dr. Heger har hans vinstokke med Spätburgunder … og en smule på Vorderer Winklerberg og druerne til denne Spätburgunder Winklerberg GG kommer netop fra Vorderer Winklerberg.

Vinen er lavet med en maceration på mellem 18 og 25 dage, hvorefter vinen er lagret 18 måneder på barriques, heraf 70% nye fade. Birgit Schillinger fra vinhuset fortalte, at det var husets bedste og mest drikkemodne vin i øjeblikket.

Og som da jeg smagte vinen i årgang 2004 er det herlige sager … næse med animalsk mødding, klassisk sød hestestald, lidt mejeri og egentligt også lidt fersk kød, granatæbler, hindbær, boysenbær, babybræk, eg, kanel … uhmmmmmm.

Det smager sgu da helt fantastisk … blødt, cremet, let, men fortsat med god syre, ribs, let peber, hindbær og har samtidig lidt tyngde og fylde. Der er også mineralske elementer, bitterhed og den polerede syre sikrer god længde på eftersmagen.

Købt på vingården til 50€ … svarende til omkring 372 kr.

Rating 6/7 

Hos den rare Philipp Hettich hos Weingut Salwey fik vi – som et speciel treat – lov at smage en ældre vin, nemlig denne 1999 Oberrotweiler Spätburgunder, som vel i dag svarer til vinen Oberrotweiler Spätburgunder RS … altså en Ortswein.

Philipp havde en speciel gasprop på flasken, således man over en længere periode kan skænke et glas uden iltning af vinen i flasken.

Rent teknisk sker det ved, at en tynd nål belagt med teflon stikkes gennem både plastic og korkproppen, således man kan suge den mængde vin op, som man ønsker fra en uåbnet flaske vin. Samtidig bliver der tilført komprimeret argongas i flasken, således vinen ikke ilter i flasken.

Det skaber et pres i flasken, hvorefter man hælder vin ud i en tynd stråle gennem nålen. Nålen er så tynd, at der ingen luft kan komme ind og gassen gør, at iltning af vinen i flasken ikke sker. Meget smart … og et must for alle vinnørder. Desværre er sådan en sag forholdsvis dyr … mener de koster omkring 1.800 kr.

Jeg har ikke nogle produktionsdato på denne 1999’er, men hvis den er lavet på samme måde som den nuværende Oberrotweiler Spätburgunder RS, så er den lavet med druer, som lige høstes en postgang senere end de øvrige vine hos Salwey … måske det også var derfor, at vi fandt RS’eren mest charmerende?

Det betyder, at vinen er lavet med en macerationsperiode på 21 dage og efter vinificering er lagret på barriques i 12 måneder i både nye og brugte fade. Vinen er derefter flasket uden filtrering.

Lad os smage denne ældre sag, som i glasset er ganske fin transparent … slet ikke brun og ikke de store tegn på, at alderen trykker. Måske en svag orange note i kanten, men så heller ikke mer’.

Næsen er dog moden, men fortsat med masser af frugt, hindbær og nærmest grønne og umodne bær i kombination med grønne noter, urter og lidt gazebind. Dufter da for godt.

Smagen er rund … og den smager lige så godt, som den dufter. Det er blød elegance og totalt i balance. Der er fortsat syre, men årene har tøjlet de mest syrlige kanter og nu smager det bare lækkert. Far er bestemt meget glad. Fint punktum for smagningen hos Salwey.

Hvor er det egentligt sjovt, når vin får lidt alder … ja forudsat det selvfølgelig er en vin, som kan tåle lagring. Det kunne denne bestemt og jeg tænker, at Salweys vine lige præcis er meget velegnede at gemme mange år grundet den tidligere høst og dermed store syreindhold.

Smagt på vingården, hvor en 1999’er ikke kan købes. En 2014 Oberrotweiler Spätburgunder RS koster 17,50€ … eller omkring 130 kr. og det er jo ganske billigt.

Rating 6/7