Ved foden af en lang stejl sydvendt skråning på den venstre bred af floden Ruwer, omkring to kilometer før denne biflod Ruwer munder ud i Mosel, ligger vingården Maximin Grûnhaus … aka Schlosskellerei C. von Schubert, idet godset nemlig tilhører familien Von Schubert.
Det er i hvert fald herfra, at dagens vin kommer, nemlig denne Grünhäuser Riesling Trocken.
Vinhuset betegnes af mange som ét af de bedste i Mosel sammen med Karthäuserhofberg, Prüm, Fritz Haag og et par stykker mere. De har også nogle af de bedste marker i Mosel, nemlig markerne Abtsberg på 14 hektar, Herrenberg på 19 hektar og Bruderberg på knap 1 hektar.
Hver af disse vinmarker har sin egen særskilte mikroklima, hældning og sammensætning af jordbund og terroir, hvilket også forklarer forskelligheden i de mange unikke vine, som der laves på Grünhaus.
Selve godset har en lang historie, idet gården hviler på et gammelt romersk fundament. Der er fundet keramik rester, som viser tegn på, at der allerede i romertiden blev produceret vin på stedet, hvor den nuværende vingård ligger.
I de tidligste fortegnelser om vingården fra år 966, hvor gården hed Villa ad Valles, bekræftede Kaiser Otto I, søn af Karl den Store, at den frankiske konge Dagobert havde doneret gården, vinmarkerne og de omkringliggende arealer til Benediktinerklosteret Sankt Maximin i Trier. Og de forvaltede faktisk vingården indtil slutningen af 1700-tallet.
Herefter kommer vingården – efter Napolons sejre – under fransk administration indtil 1810, hvor godset bliver solgt til Friedrich Freiherr von Händel. Og fyrre år senere overtages det af hans barnebarn Friedrich Freiherr von Solemacher. Igen i 1882 skifter vingården ejer, idet det bliver købt af Carl Ferdinand Freiherr von Stumm-Halberg. Han investerer massivt i vingården, så den bliver én af de mest moderne på denne tid.
Da Von Stumm eneste søn dør tidligt, så er det hans datter Ida, som arver godset, og godset er dermed hendes medgift, da hun bliver gift med Conrad von Schubert. Og i dag er det 5. generation af von Schubert familien, nemlig Dr. Carl von Schubert som driver Grünhaus. Han har bl.a. lavet en ph.d.-afhandling om økonomien ved vinavl på stejle skråninger.
Siden 2004 har det imidlertid været vinmageren Stefan Kraml, som har stået for hele produktionen på Grünhaus.
Og det er en ganske klassisk vin, og en ganske klassisk etikette på vinen, helt Art Deco, Jugendstil eller Barok i udtrykket. Hvad ved jeg om det? Dermed én af de de smukkeste eller grimmeste etiketter … alt efter smag, men respekt for, at den næsten har været uændret i over 100 år. Den ka’ jeg sgu godt lide.
Motivet på etiketten omfatter bl.a. von Schuberts våbenskjold, en oval guldramme med flere motiver, bl.a. to englebørn, en arbejdshest med et sværd mellem dens forreste klove, en minearbejder lampe og et tandhjul. Hesten refererer til forfaderen Conrad von Schubert, som grundlagde det første jernbane ingeniør regiment, og blev adlet af den tyske kejser. Minearbejderlampen og tandhjulet refererer til Stumm familien, som ejede miner og stålværker i Saarland.
Her har vi ikke en enkeltmarksvin fra nogle af de store vinmarker, men derimod huset entry-level Riesling, selvfølgelig 100% Riesling. Faktisk, så er 94% af markerne tilplantet med Riesling. Derudover er det lidt Weißburgunder og Auxerrois på de sidste 6%. Kan ikke finde så meget info om fremstillingen af vinen, så vi springer fluks til smagsindtrykkene.
Duftmæssigt fanger jeg lidt fersken, muskat og citrus. Virker dejlig fugtig og en smule krydret i næsen. Smagen er sådan næsten klassisk Mosel, ikke så mineralsk, men let, omgængelig, svag sødme, æbler, let krydret og okay frisk. Igen til den lave siden med alkoholen, hvilket vist også er typisk Mosel.
Købt hos Gourmondo, pris 10,9€ … eller ca. 80 kr.
Lidt Mosel Riesling er altid godt, og her i en udgave fra Weingut Grans-Fassian, som ligger ved Mosel flodens bred mellem Leiwen og Trittenheim. En strækning, som måske er en af Tysklands smukkeste landskaber.
Med næste vin var jeg mere sikker i min sag … helt klart en Riesling, men landet fik jeg sgu ikke gættet, for vinen kommer nemlig fra Slovenien. Den var svær. Har tidligere smagt både slovensk og kroatisk vin … men det har alle gangene været ganske forfærdelig, men det er denne vin ingenlunde … tværtimod.
Onsdag … sol på terrassen og hvad er så bedre end et glad hvidvin på terrassen? Det blev denne Niederhäuser Riesling fra Gut Hermannsberg, som ejes og drives af Dr. Christine Dinse og Jens Riedel, hvilket sker i samarbejde med vinmageren og den daglige leder Karsten Peter, som tidligere har arbejdet hos sin svoger Tim Fröhlich fra Schäfer-Fröhlich.
Noch eine update … igen tysk Riesling, og denne gang fra vinhuset J. Bäumer fra byen Winkel i Rheingau … eller Oestrich-Winkel, som byen også kaldes. Og ret beset, så hed vingården oprindeligt J. Bäumer Kellerei Hasensprung, hvor den sidste del refererer til appellationen og den bedste mark i Winkel, nemlig Hasensprung, en GG mark … lokalt også kaldt “Winkeler Berg”.
Travl sidste uge … så “skylder” lige et par uploads, bl.a. med denne Organic Riesling fra vinhuset Carl Reh, som hører hjemme i den lille by Bingen ved Mosel.
Så er vi pludselig tilbage hos Bioweingut Peter Jakob Kühn, som jeg kun én gang tidligere har smagt vin fra … men dengang var det ganske fremragende. Det var sidste år i Berlin på vinbaren Rutz, hvor jeg smagte en 
Næste vin fra Peter Work var denne Rosé of Syrah, og med et tilnavn, upsilon: the charged. En lidt sjov vin og i denne årgang 2013 lavet på 75% Syrah druer, hovedparten fra egne marker, 19% Grenache, hvoraf lidt også er fra egne marker, og så 6% købte Riesling druer. Syrah druerne høstes lidt tidligere for at give mere syre, friskhed og anvendes således udelukkende til denne rosé.
På Neumann|s Bistro & Weinbar kom der rigtig Riesling i glasset, nemlig denne 100 Jahre Jubiläums-Riesling fra vinhuset Gut Hermannsberg. Det ejes og drives af Dr. Christine Dinse og Jens Riedel, hvilket sker i samarbejde med vinmageren og den daglige leder Karsten Peter, som tidligere har arbejdet hos sin svoger Tim Fröhlich fra Schäfer-Fröhlich.
På vinbaren CavaRo bestilte jeg fluks et glas Riesling, “by the glass” fra deres lille vinkort. I kortet stod, at det var en Riesling fra Weingut Neiss i Pfalz, men det var imidlertid denne Edenbusch Riesling Trocken fra Weingut Hauck, som holder til i den lille by Bermersheim vor der Höhe i Rheinhessen.