Med næste vin røg vi igen tilbage til firmaet Spier Wines i Sydafrika og her endda med en vin opkaldt efter vinmageren selv, Frans K Smit. Nu har jeg jo lige skrevet en del om vinhuset, så jeg vil ikke tilføje en helt masse. I forhold til tidligere kan jeg dog tilføje, at Spier ligger i det område man kender som Western Cape, i nærheden af Stellenbosch, ved bredden af Eerste floden.
Hele Spiers ejendom er meget mere end vin. Her tilbydes for det første fantastiske omgivelser og natur, men der er ligeledes masser af hollandsk arkitektur, udsøgte restauranter, lækre hotel forhold, samt masser af kunst og kultur. Men man kan dog ikke komme udenom, at det Spier er verdensberømte for, er deres vine.
Hos Spier er bæredygtighed i højsædet, og virksomheden fik i 2004, som den første virksomhed i Sydafrika overhovedet, en pris for bæredygtighed fra WIETA (Vinindustriens Etiske Handelsforening) for at give sine ansatte i hotel- og forlystelseskomplekset gode, etiske arbejdsvilkår og lønningsforhold. Man gør en stor indsats hos Spier for, at de i alt 400 ansatte trives og har mulighed for at videreuddanne sig via en vifte af kurser, som virksomheden tilbyder dem.
Derudover har Spier i forbindelse med sine mange genbrugsprojekter oprettet små bæredygtige firmaer i tilknytning til hoteldriften – firmaer, som udliciteres til de ansatte, og som beskæftiger et større antal fattige sorte fra lokalområdet. Et eksempel er et lille firma, der ud af genbrugspapir fra Spier laver forskellige papirprodukter, som firmaet så sælger tilbage til hotellet.
Nå, ikke mere snak, tilbage til vinen, som er husets topvin, og vinen koster da heller ikke mindre end 695 ZAR hos Spier, og det er ikke mindre end 444 kr. i danske dollars. Brugsen, som forhandler vinen i Danmark, har selv beskrevet vinen som deres super-premium-vin, og den vin man skal vælge når “supervine ikke er gode nok”.
Vinen har lagret på små egetræsfade i sammenlagt 27 måneder. Her i årgang 2006 består vinen af 29% Cabernet Sauvignon, hvoraf 60% er fra Stellenbosch og 40% fra Darling, 21% Shiraz fra henholdsvis Darling og Paarl, 12,5% Merlot fra Stellenbosch, 12,5% Cabernet Franc fra Helderberg, 12,5% Malbec fra Paarl og 12,5% Pinotage fra Helderberg, så det er en skøn blanding fra forskellige områder.
Duftmæssigt en varm og fyldig vin med noter af marmelade, solbær, blåbær, brugte karklude, blommer, yoghurt samt lidt ristet toast. Dufter ret godt. Smagsmæssigt masser af sol, og selvom det er et slags Bordeaux blend, så smager vinen helt klart langt mere oversøisk med solbær, blommer og en god balance mellem sødme og syre. Eftersmagen også fin lang og klart den bedste af aftenens røde so far. En af de bedste Sydafrikanske vine jeg har smagt sammen med Anwilka, Radford Dale, Simonsig og De Toren.
Købt i SuperBrugsen for en pris omkring 300 kr. mener jeg, at Jesper fortalte.
Endnu en af de mange vine fra det store byggemøde i lørdag. Vi er hos negociantfirmaet Louis Bernard, som ligger i Caumont sur Durance, ca. 15 km sydøst for Avignon. Herfra smagte vi en Châteauneuf-du-Pape.
Torsdagens rødvin var denne Cercius Côtes du Rhône Vieilles Vignes fra Michel Gassier.
Med næste toscanske vin rykker vi lidt længere ind i landet til byen Cortona, omkring 20 km. syd for Arezzo. Her finder vi nemlig Azienda Agricola Baracchi, som ligger på en smuk skråning lige øst for Cortona med en vidunderlig udsigt over Valdichiana dalen.
Videre til næste vin, en Pietricci IGT fra vinhuset Pianese. I den lille by Capalbio, kun et par kilometer fra kysten finder vi Azienda Agricola Pianese eller Azienda Agricola Vinicola di Giancarlo Di Fonzo, som det også hedder.
Som aftenens første rødvin havde Toscavini indehaveren Bill Kyhl valgt denne Morellino di Scansano fra vingården Valdifalco, som ligger i hjertet af det gamle Etrurien i provinsen Grosseto mellem Alberese og Collecchio i kommunen Magliano i Toscana. Vingården ejes af vinfirmaet Tenute Loacker, som også ejer to andre vingårde i Italien, nemlig Schwarhof i Sydtyrol samt Corte Pavone i Toscana.
Næste vin fra vinbaren var denne Côtes du Rhône fra Domaine Saint Gayan. Vi er i et område, hvor der har været dyrket vin siden Cæsars legioner døbte stedet “Jocunditas” og byggede den ejendom, hvorfra Domaine Saint Gayan i dag drives. I dag kaldes området og nærliggende by bare Gigondas, og så er de fleste vininteresserede helt med.
Så kom turen til aftenens kultvin. Vi startede for et par gange siden at medtage en kultvin … dvs. en lidt dyrere vin, som man normalt ikke selv ville købe, og Jan havde valgt en rigtig spændende vin, nemlig denne Clos Erasmus fra Priotat i Spanien, og endda i en ældre årgang 1997, så forventninger var absolut høje.
Med næste vin foretog vi et stilskifte … vi er nemlig hos vinhuset Marques de Griñon, og vinen Paul havde valgt herfra var intet mindre end deres topvin Emeritus.
Næste vin til bestyrelsesmødet i torsdag var denne 20 Barrels Syrah fra Cono Sur Vineyards & Winery i Chile.