2018 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir, Baden, Tyskland

2018 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir, Baden, TysklandSå er vi igen hos Sven og Florian, de to vinøse vildmænd fra deres fælles vinhus Weingut Enderle & Moll og vi starter nu med at smage deres basisvin, som de blot kalder Pinot Noir.

Det er næsten ved at være to år siden, at jeg sidst smagte denne vin – fuck tiden går alt for hurtigt for mig – og dengang var det i en årgang 2016. Dengang skrev jeg også lidt om de to herrer, deres historie og lidt om vinhuset. Nu vil jeg blot læne mig tilbage og kigge nærmere på denne Pinot Noir basisvin fra Weingut Enderle & Moll … og jeg advarer med det samme, for det smager astronomisk godt.

Denne Pinot Noir er Enderle & Molls almindelige basisvin, deres entry level Pinot Noir, hvor druerne kommer fra forskellige marker, hvor vinstokkene er 20-30 år gamle. Vinen er lavet fuldstændigt traditionelt alene med druernes naturlige gærceller.

Vinen har lagret 17 måneder i brugte egetræsfade med bærmen og den er hverken klaret eller filtreret. Der laves årligt 7.000 flasker af denne vin.

I glasset er vinen utrolig transparent … et veritabel møde mellem rosé og teglfarver, men samtidig herlig grumset samt ufiltreret. Men stikker du næsen nærmere glasset, så er du slet ikke i tvivl, for det er klart animalsk, kølig Spätburgunder med lys, moden frugt, rabarber, hindbær, tranebærjuice og så nogle noter fra fadene, svag kanel, vanilje, lettere funky og bio bio samtidig med, at vinen er så svævende og utrolig let.

Smagsmæssigt er det 1-2-3 drik … virkelig let, indbydende og nærmest læskende på en lys og feminin facon. Det kan godt være, at både Enderle & Moll er et par store, stoiske vildmænd, men de har blide hjerter, når de laver deres vine. Det er silkeblidt, fint og sart med en klar, småsød og mineralsk syre. Det er vildt skræmmende højt niveau for en basisvin og smager igen rasende godt.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 180 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2017 Juan Gil, Blue Label, Jumilla, Spanien

2017 Juan Gil, Blue Label, Jumilla, SpanienJuan Gil Bodegas Familiares, altså den spanske Gil familie med de mange vinerier laver under deres eget navn denne blå Blue Label vin … en vinøs og stor Dodge RAM truck med V8 Hemi motor.

Vinen er lavet på 60% Monastrell aka Mourvedre, som er blendet med 30% Cabernet Sauvignon samt 10% Syrah. Druerne kommer fra gamle vinstokke på op til 70 år på marker i 700 meters højde. Druerne er høstet i hånden og med et særdeles lavt høstudbytte. Vinen er lavet med lang udblødning samt 18 måneders fadlagring på amerikanske og franske egetræsfade.

Slam … in your face. Der er skrald på aromaerne i denne Blue Label eller Etiqueta Azul, som den hedder på spansk. Og vi har dog virkelig også fået spanskrøret frem og får rap med tyk fed frugt, engelsk og finsk lakrids, lakridskonfekt, ristede kaffebønner, tobak, tørret kød, grafit, solbær, sorte kirsebær, balsamico, peber, kanel, vanilje … og som med 2016’eren også lidt elementer fra Nordrhône … blot på søde epo steroider.

I munden er det en fed og rund vin, eksplosiv på en tæt, sød og koncentreret facon, masser af mørk og sød frugt. Det hele leveres velourblødt, cremet og så alligevel med nogle tanniner, hvorved den hænger på fortænderne i lang tid. Det er som sidst en knytnæve lige i sylten, men man kan sige, at det er på en sød måde. Det er en intens mundfuld, voldsom, fortætter … men det smager jo godt. Dermed bliver det 5 store houlbergske fingre med stor pil op.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen er 199 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2010 La Guaite di Noemi, Valpolicella Superiore, Veneto, Italien

2010 La Guaite di Noemi, Valpolicella Superiore, Veneto, ItalienDen smukke Noemi Pizzighella fra vinhuset La Guaite di Noemi laver stærke, kraftige vine, der kan få selv den mest seje, stovte hardnitter til at græde. Denne gang smager jeg en Valpolicella Superiore med 10 år på bagen fra Noemi.

Jeg har tidligere smagt en række af Noemis vine, fx  hendes 2011 Solitario, hendes 17% Tisbe på ren Cabernet Sauvignon samt hendes 2009 Amarone della Valpolicella. I de blogindlæg kan du også læse mere om Noemi Pizzighella samt vinhuset La Guaite di Noemi på bjergsiden ved den lille by Mezzane di Sotto omkring 15 kilometer nordøst for Verono.

Denne Valpolicella Superiore er lavet på 35% Corvina, 35% Corvinone, 20%, Rondinella samt 10% Oseletta og Croatina. Alle druerne er høstet ved håndkraft midt i september, hvorefter de har tørret i en måned, afstilket og udblødt koldt med cryo-maceration inden fermentering i rustfrie ståltanke. Derefter presses tingene og en malolaktisk gæring sker inden lagringen 36 måneder på franske, brugte egefade og yderligere 24 måneder lagring efter flaskning.

Du bliver noget overrasket, når du skænker første glas af denne Valpolicella Superiore, for den er langt mere transparent end du lige forventer … og så lige med et svagt brunligt skær. I glasset skal vinen lige have tid til at åbne sig, for i starten er den lidt lukket. Så lukker den lige så stille op med nogle modne lyse bær, lyse blommer, lyse kirsebær, en lille æterisk syre, mentol, mynte, marcipan og lidt balsamisk i udtrykket. Det er sgu ret spændende.

Smagsmæssigt er dette meget anderledes end foregående Valpolicella Superiore, for denne er let som en balletdanser, rap på tæerne som en stepdanser og syrlig som en kun en hustru kan være. Læg dertil, at frugten er let, moden og virkelig elegant. Normalt er jeg ikke verdens største Valpolicella fan, men det smager sindssyg godt, syrlig, bitter og næsten som et møde mellem Valpolicella og Piemonte eller måske Bourgogne. Sådan burde enhver Valpolicella Superiore smage. Noemi kan altså bare mere end sit fadervor.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 229,95 kr., mens prisen er 199 kr. ved køb af 6 flasker. Et vildt godt køb for sådan et satans let og dragende Valpolicella.

Vinanmeldelse 6/7 

2016 Ferragù, Valpolicella Superiore, Veneto, Italien

2016 Ferragù, Valpolicella Superiore, Veneto, ItalienDenne Valpolicella Superiore fra Azienda Agricola Ferragù smagte jeg sidste år i en årgang 2014, men nu prøver jeg sgu igen, men denne gang med en nyere årgang 2016.

Ferragù ligger ved byen Sorcè di Sopra i det nordlige Cellore di Illasi omkring 7-8 kilometer nord for Soave i Valpolicella. Det er et familieforetagende, som drives af Carlo Ferragù og hans brødre Ornello og Angelo. Men derudover hjælper sønner og børnebørn Milena, Nicola og Alessia også til på vingården.

Oprindelig solgte familien deres druer til det lokale kooperativ Cantine Soave, men et væddemål satte Carlo Ferragù igang som selvstændig vinproducent. Han påstod, at han kunne fremstille en Amarone, der var lige så god som Dal Forno, så i 1997 begyndte Carlo og brødrene at eksperimentere med deres første Amarone.

Og indenfor en kort årrække var deres vine at finde i eksklusive restauranter og vinbutikker … herunder hos prestigefyldte steder som Harrods, det store britiske stormagasin, hvor Amarone vinene fra Ferragùs udgør en del af varehusets bedste vinsortiment.

Carlo Ferragu er også en mand, der ikke går på kompromisser. Han havde jo på forhånd  bestemt, at hans vine skal være det bedste af det bedste fra dag 1.

Familien har 8 hektar vinmarker og ligesom sin berømte nabo Dal Forno 2 kilometer længere mod nord, så fremstiller Carlo Ferragu 4 vine. Det er således en lille producent, der kun fremstiller 4.300 flasker Amarone og 20-25.000 flasker af denne Valpolicella Superiore … og selvfølgelig en Passito.

Denne Valpolicella Superiore er lavet på druesorterne Corvina, Corvinone, Croatina, Oseleta og Rondinella, som kommer fra 15 år gamle vinstokke. Druerne er tørret i 30 dage inden afstilkning og knusning, hvorefter gæring sker med udvalgte gærtyper.

Efter endt fermentering er vinen lagret 24 måneder i amerikanske barriques og efter aftapning på flaske lagret yderligere 6 måneder. Den trækker en højoktan alkoholprocent på 15,5%.

I næsen er det da også en mørk og kraftig vin, masser af power og mørk frugt, blommer, solbær, svesker, men det bliver dog ikke sådan overdone, da der også er nogle mere ranke noter som både engelsk lakrids, brændte fade, masser af træ, cedertræ, tobak, grønne urter, en smule blomster, sødme og samtidig kølig elegance.

Det smager sgu godt … der er både masser af power, fylde … måske endda også lidt peber og alkohol, men frugten er både mørk, intens og virkelig frisk, og det gør også, at denne Valpolicella Superiore er frisk, hvilket også forstærkes af, at vinen har nogle unge, tørre og markante tanniner, som virkelig tørrer munden ud.  Samlet er der masser af frugtsmag, blommer, kirsebær, solbær, en stor tørhed og kraft, Det er vildt tørt, men også noget bedre end 2014’eren i min småduggede optik. 5 store fingre med pil op.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 279,95 kr., mens prisen er 249 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2018 Pieropan, Soave Classico, Veneto, Italien

2018 Pieropan, Soave Classico, Veneto, ItalienHavde der være mer’ solskin i vejret, så kunne det ha’ været rart med kølig hvidvin. Og det kunne så ha’ været løst fx med et glas af denne Soave Classicio fra vinhuset Pieropan midt i Soave by.

Jeg har faktisk sidste år smagt vinen hos netop Pieropan under et besøg i Soave. Det kan du så meget passende læse om i mit blogindlæg Besøg hos Pieropan … med afkølet elegance. Der fortæller jeg også lidt om vinhuset og historien.

Denne Soave Classico er Pieropan husets basisvin, som er på 85% Garganega samt 15% Trebbiano di Soave. Alle druerne kommer fra husets egne marker i Classico zonen. Druerne høstes alle manuelt og afstilkes inden gæring. Efter endt fermentering lagrer vinen en periode sur lie i glasbeklædte cementtanke.

En indbydende og venlig næse … der er både hyld, melon, pærer, mango og fersken, blomster, masser af blomster, grillede citroner, marcipan, mandler og så en meget tydelig sødme.

I munden er det en let vin, men alligevel med en syre, som ikke er streng, men har tilstrækkelig bid og kant til at give vinen en rygrad, som giver et frisk udtryk sammen med lidt appelsinskal, grillet citron og sagte krydderier. Den virker samtidig blid, feminin, sart, en smule skrøbelig, men for pokker, hvor kan Soave altså virkelig noget specielt … også på sådan en basisvin. 4,5 med pil op.

Forhandles bl.a. af Vildmedvin, hvor en flaske koster 108 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2015 Weingut Meier, Hainfelder Letten Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

2015 Weingut Meier, Hainfelder Letten Spätburgunder, Pfalz, TysklandDet er vist alene lidt over en måned siden, at jeg drak et glas 2015 Hainfeld Spätburgunder fra Weingut Meier. Nu går jeg skridtet videre, tager et trin op og har skænket et glas af Meiers fine 2015 Hainfelder Letten Spätburgunder.

Det er en Lagenwein, hvilket man omgående kan spotte ved, at toppen på den lange flaske er guldfarvet. Druerne kommer da også fra en enkeltmark, nemlig  Große Lage marken Hainfelder Letten … en mark, som bl.a. også den gode vinproducent Bernhard Koch har parceller på.

Hainfelder Letten er dog – efter VDP klassifikation – ikke en af de 52 officielle Große Lage marker i Pfalz og  marken er faktisk heller ikke med blandt de 83 nævnte Erste Lage marker. Men nu er Weingut Meier jo heller ikke med i VDP, men derfor kan det bestemt godt være en fremragende mark.

Vinen er lavet helt traditionelt i egefade og er så efter endt fermentering lagret på franske barriques, men jeg kan ikke se, hvor lang tid, at vinen er lagret.

I glasset er vinen – som den Ortswein lillesøster – nogenlunde transparent i glasser med let brune kanter. Duften er egentlig meget fin og rund, sådan lidt med nogle modne bær, jordbær, hindbær, lyse kirsebær, en kende animalsk, sød kostald, kamfer, nelliker, kommen og så også noter fra egefadene med vanilje, ristede sesamfrø, tør jord, mælkechokolade, kommen og kakao. Minder i duften vildt meget om lillesøsteren.

Det er smagsmæssigt, at Hainfelder Letten Spätburgunder trækker fra søsteren, for vinen er virkelig blød, cremet og rund, en balanceret og fin frugtsyre, hvor der også kommer lidt peber, sort te, bitterhed, grapefrugt … silkefine tanniner, meget ren frugt, beskeden sødme, virkelig lang, let og syrlig eftersmag. Dejlig. Det bliver 5 store houlbergske fingre med pil op.

Vinen forhandles af Winefly, hvor en flaske koster 150 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2018 Weingut Bertram Baltes, Ahrweiler Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2018 Weingut Bertram Baltes, Ahrweiler Spätburgunder, Ahr, TysklandDen næste Ortswein jeg smagte fra det nye, samlede Weingut Bertram Baltes i 2018 årgangen, var deres flotte Ahrweiler Spätburgunder.

Den er lavet på fuldstændig samme måde som foregående Dernauer Spätburgunder, men her kommer druerne blot fra Forstberg og Rosenthal markerne i Ahrweiler.

Igen er alene 70% af alle drueklaserne afstilket. Vinen er så lavet med en kold udblødning, efterfølgende spontangæring og efter endt fermentering er vinen også lagret på både barriques og mellemstore egefade lavet af Büttnerei-Kellerei Aßmann i Eußenheim.

Igen er der samme animalske eller landlige vildskab i næsen … her måske endda for første gang med lidt bio bio krudt og samtidig også med et langt mere blomsterrigt udtryk, selvom vinen fortsat har den karakteristiske Ahr nerve, hvor de røgede noter blander sig med lidt blæk, grønne blade, grannåle, syrlige kirsebær, ribs og nelliker.

Her giver aftrykket fra egefadene faktisk lidt mer’ sødme end hos forrige Dernauer Spätburgunder, og det gør næsen en my mere sød, venlig og imødekommende med vanilje, kanel og mælkechokolade.

Smagen er også en kende blidere, langt mere sød og feminin … men bevares, det er fortsat en meget ung vin med masser af bid, så smid den – og søstervinen – endelig i kælderen nogle år. Tanninerne er der fortsat, men ikke helt så skarpe, men vinen er til gengæld proppet med frisk frugt … lidt til den syrlige, livlige side, men med smuk saftighed, peber, mineraler og elegant smidighed.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 245 kr., men i forsalg hele juli til 185 kr,

Vinanmeldelse 6/7

2018 Weingut Bertram Baltes, Dernauer Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2018 Weingut Bertram Baltes, Dernauer Spätburgunder, Ahr, TysklandPå næste vin … en 2018 Dernauer Spätburgunder er samarbejdet mellem Julia Bertram og Benedikt Baltes tydeligt, for nu fremgår det nye navn på vinhuset på etiketten, Weingut Bertram Baltes.

Det er en af husets Ortsweine, lavet med druer fra markerne omkring Dernau, hvor vinhuset også holder til. Der har Julia samlet set 4 marker, men denne vin er lavet med druer fra 3 af markerne, nemlig Burggarten, Hardtberg og Pfarrwingert, hvor vinstokkene er omkring 25 år gamle.

Druerne er selvfølgelig høstet med håndkraft, hvorefter 70% er afstilket, mens de sidste 30% vinificeret med hele klaser. Der sker først en kold maceration, så en spontangæring og derefter er vinen lagret på både barriques og mellemstore egefade lavet af Küferei Assmann aka Büttnerei-Kellerei Aßmann i Eußenheim.

Uha, hvor det dufter godt … langt finere, mere delikat og sart end Handwerk, men stadigvæk med samme animalske vildskab, nogle klare Ahr aftryk med kold røg, en gammel skorsten, gran, blæk, nelliker, grønne blade, kamfer, mint og så bare masser af frugt, syrlige kirsebær, hindbær og så lige nogle søde fadaftryk med nougat, kanel og svag mælkechokolade.

I munden er det fortsat en meget ung Spätburgunder … måske ikke helt så feminin, som i tidligere år, men med lidt mere grrrrr, grynt og så pænt med syrlig – omend let – frugt. Der er masser af tanniner, bid, peber, ung og stringent spændstighed, citronsyre, rank og samtidig med jord, sten og salte mineraler … fin dybde, fin vin og Houlberg er fortsat dedikeret fan.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 245 kr., men i forsalg hele juli til 185 kr,

Vinanmeldelse 5,5/7

2018 Weingut Julia Bertram, Handwerk Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2018 Weingut Julia Bertram, Handwerk Spätburgunder, Ahr, TysklandSidst jeg drak vin fra Julia Bertram, da var det hendes 2018 Handwerk Blanc de Noir, men nu smager jeg lidt flere vine fra 2018 årgangen og den første er denne 2018 Handwerk Spätburgunder.

Årgang 2018 er speciel hos Julia, for det er nemlig første år, at hendes mand Benedikt Baltes fremgår af etiketterne efter han solgte sit vinhus Weingut Stadt Klingenberg i Franken. Nu er han i stedet en del af Julias vinhus, som samtidig har fået det nye navn Weingut Bertram Baltes.

Undtagelsen er så lige Handwerk vinene, som er tappet før de øvrige vine, så der nåede Baltes altså ikke lige at komme med, men på de to kommende vin, som jeg tester, der står det nye navn på etiketterne.

Julia havde allerede tilbage i august sidste år, da jeg besøgte hende, fortalt at Benedikt havde indgået aftale om salg af Stadt Klingenberg i Churfranken og dermed skulle flytte tilbage til Ahr. De var derfor gået i gang med en plan om at bygge et nyt og moderne vineri lige udenfor Dernau tæt på Meyer-Näkels nye vineri.

Julia forventede, at vineriet vil stå færdigt i 2021. Du kan i øvrigt læse om mit besøg hos Julia i blogindlægget; Besøg hos Weingut Julia Bertram … den sødeste og dygtigste Ahr-winzerin.

Men 2018 årgangen er altså – som de foregående – lavet i det gamle vinhus midt i Dernau, og så lagret og flasket på Klingenberg. Hendes Handwerk. Vinen er lavet af druer fra mange af Julias marker, først med en kold maceration og så med spontangæring.

Efter endt fermentering har vinen lagret nogen tid på brugte tyske egefade fra Küferei Assmann, men hvor lang tid ved jeg ikke. Julia bruger altid fade med træ fra de lokale skove, da dette efter hendes mening passer bedst til vinene. Så er vinen flasket unden klaring eller filtrering og alene med tilsætning af en lille smule svovl.

I næsen er der vel noget, som jeg mest af alt vil kalde lidt animalsk vildskab kombineret med blomster, rabarber, tranebær, røg samt et koldt bålsted eller en skorsten, grønne grene, nogle solbærblade, håndsprit fra Netto, gran, nelliker samt en småsvulstig krydret sødme. Der er Ahr karakter og det dufter sgu vildt godt.

Smagsmæssigt er Handwerk meget frugtrig … noget mørkere i smagen end jeg egentlig husker vinen, men det skyldes måske den kraftige årgang 2018. Det er dog uden at miste det lette og feminine touch med en tør syre, men vinen bliver næsten en smule kødfuld og bondsk i udtrykket, surhed med granatæbler, friskhed og energi. Det slutter med en meget lang eftersmag og en kold mineralitet på tungen. Jeg bliver sgu bare i godt humør.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 175 kr., men i forsalg hele juli til 130 kr,

Vinanmeldelse 5/7   

2017 Domaine de la Mavette, Côtes du Rhône Villages Sablet, Rhône, Frankrig

2017 Domaine de la Mavette, Côtes du Rhône Villages Sablet, Rhône, FrankrigDen næste vin i vinmenuen var en 2017 Côtes du Rhône Villages Sablet fra vinhuset Domaine de la Mavette. Den skulle forsøge at følge vores hovedret med frilands kalv, selleri, brøndkarse og trøffel undervejs.

Domaine de la Mavette holder til iu byen Gigondas omkring 10 kilometer nordøst for Orange i Rhône og ejes af Jean-François Lambert, som startede med at lave vin på vingården i 1988. Han overtog gården efter hans far, som havde arvet vingården fra hans moster Emma Roux.

Hun havde mistet sin mand under første verdenskrig, og da sønnen blev dræbt af en nazi-patrulje i Sablet under anden verdenskrig, så var der ingen naturlige aftagere.

Jean-François’ far var nevø til Emma Roux … og ikke synderlig interesseret i vinproduktion, da han drev en bar Carpentras. Da han arvede vingården, så udlejede han den med de tilhørende 15 hektar vinmarker. Da lejen imidlertid ophørte i 1971, så måtte han dog i gang på vingården.

Han manglende dog både interessen og det nødvendige udstyr, så derfor blev det sønnen Jean-François, som fik ansvaret i 1986 efter endt uddannelse og i en alder af blot 20 år. Jean-François havde studeret vin, bl.a. i Bourgogne, og lavede sin første vin på Domaine de la Mavette i 1988.

I dag driver Jean-François Lambert fortsat vinhuset sammen med sin hustru Sandrine. Vingården har i dag omkring 30 hektar vinmarker, herunder 6 hektar Gigondas, et par hektar Côtes du Rhône Village i Sablet, 15 hektar Côtes du Rhône og 7 hektar Vin du Pays. Jean-François har omlagt hele produktionen til økologisk drift.

Selve vinkælderen ligger i et gammelt hus, som blev ombygget tilbage i starten af 1900-tallet, og så er vingården i øvrigt nabo til Notre Dame de Pallieres, som drives af Jean-Pierre og Claude Roux, som vel formentlig er i familie med den afdøde Emma Roux, Jean-François’ fars moster … men det er gætværk fra min side.

Jean-François Lambert laver en række vine, bl.a. en Vin du Pays, Côtes du Rhône, Gigondas Rosé, Grenache Prestige, Gigondas, en hvid Cuvée Prestige topvinen  Gigondas Cuvée Boisée og denne Côtes du Rhône Village Sablet.

Her ovenover hovedretten … frilands kalv med selleri, palmekål, brøndkarse og trøffel, men der var sparet pænt på den eksklusive trøffel, som man faktisk næsten ikke kunne smage. Lidt synd, men ellers dejlig ret.

Vinen er lavet på 80% Grenache og 20% Syrah, men der er ingen oplysninger om produktionen. Jeg ved dog, at mange af husets vine lavet på betontanke, så det kan også være tilfældet med denne Côtes du Rhône Village Sablet.

I næsen er det en gammel mølædt hingst, animalsk og mørk næse med dyb, fed frugt, blåbær, brombær, sorte oliven, yoghurt og godt med Rhône krydderier. I munden er vinen lidt skarp og mangler klart lidt dybde, selvom der er både mørk frugt, peber, jern og mineraler, så dermed godkendt, selvom det er noget rustik.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, så prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 3,5/7

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger