2012 Castello Banfi, San Angelo Pinot Grigio IGT, Toscana, Italien

Ugen bød også på et restaurantbesøg, nemlig på Stephansen Hotel & Restaurant .. et lille og hyggeligt familieejet hotel, som jeg imidlertid har lidt blandede oplevelser med. Denne aften var alt dog helt i top, og vinen var valgt for at please konen, da hun havde fødselsdag og elsker hvidvin. Det var en San Angelo Pinot Grigio IGT fra det store vinhus Castello Banfi.

Castello Banfi ejes af de to amerikanske brødre, John og Harry Mariani. De to har gjort det til deres livs opgave at lære folk over hele verden at værdsætte kvalitetsvine.

I 1972 besluttede de, at de selv ville starte en vingård i Toscana, som skulle producere de fineste italienske vine, og i 1978 blev Castello Banfi grundlagt. Sammen med den berømte oenolog, Ezio Rivella, har de opnået en enorm succes i både Italien og resten af verden. De tre tilsammen udgør drivkraften bag vingårdens udvikling.

Castello Banfi har vingårde 4 forskellige steder, nemlig i Montalcino, Bolgheri og Chianti i Toscana samt Piemonte. Castello Banfi råder i alt over ikke mindre end 3.000 hektar jord, hvoraf omkring 1.000 hektar er vinmarker.

Selve hovedsædet … vingården ved Montalcino i Toscana er nærmest en fæstning fra det 11. århundrede, som er indrettet som luksusrestaurant, men er herudover indrettet med et af Europas mest avancerede vinerier.

Vingården er i dag særdeles velkendt for at producere gode vine af meget høj kvalitet. Dette har Castello Banfi tydeligt bevist, idet man 3 år i træk har vundet den fornemme top-præmie på Vinitaly, som i dag er en af verdens mest anerkendte vinsmagningskonkurrencer.

Hele vinsmagningen foregår som blindsmagning, og stemmerne er hemmelige under hele afstemningen. I 1996 vandt Castello Banfi på Vinitaly 2 sølvmedaljer, 1 bronzemedalje samt top-præmien Premio Gran Vinitaly for at have opnået den højeste sammenlagte score.

Castello Banfi blev ved Vinitaly 2004 kåret som “Bedste italienske vineri” – det var ellevte år i træk, at Castello Banfi løb med denne titel.

Denne San Angelo Pinot Grigio IGT er produceret af 100% Pinot Grigio druer, der er dyrket i Montalcino, og vinen har udelukkende været lagret på ståltanke for at bibeholde sin friske og frugtige karakter.

Duftmæssigt lidt modne æbler, abrikos, papkasser, citrus, hvide blomster og smagsmæssigt er vinen let krydret, har stor tørhed, fedme … men har også en god syre, som holder giver vinen en smule friskhed … uden den på nogen måder bliver specielt sprød, krisp eller helt knivskarp.

Dansk importør er AMKA, og vinen forhandles bl.a. Nybom Vine, hvor prisen er 134 kr.

Rating 3,5/7  

I skal dog ikke snydes for et par fotos af menuen på Stephansen Hotel & Restaurant denne aften. Den kan bestemt anbefales … specielt forret og dessert.

Ærtesuppe – ising – jomfru hummer – citron – rogn

Ærtesuppe - ising - jomfru hummer - citron - rogn

Oksemørbrad – nye løg – gulerod – hvidløg – sauce

Oksemørbrad - nye løg - gulerod - hvidløg - sauce

Kirsebær – mousse – karamel – suppe – iscreme

Kirsebær - mousse - karamel - suppe - iscreme

Byggemøde 16. august 2014

2 måneder og 2 dage siden sidste byggemøde. Men alligevel tilstrækkelig tid til at man havde nået at glæde sig til et nyt af slagsen, og sensommerens udgave var vanen tro lagt i de landlige omgivelser hos Brix a.k.a. Monsieur Lyngvild.

For dog ikke at klæbe til dette image, så havde Brix i dagens anledning fået uldtotten opmagasineret andetsteds, og i stedet havde han forberedt en kanon aften med fantastisk mad og et imponerende felt af vine.

Med på alkoholdet var denne gang den charmerende sygeplejerske Mikkel iført orange uniform samt den kokkekyndige nabo Kenneth, så det samlede hold var denne gang 7 mand høj … ikke fordi den gode Brix jo ellers har meget at prale af med sine knap 150 cm i højden.

Men allerede fra første fløjt var der godt humør, og vel ankommet røg aftenens første vin da også i glasset … eller rettere en champagne, nemlig den ikoniske Dom Perignon, og endda i en ældre udgave anno 1993. Fornem start.

Vi placerede os fluks i havemøblerne og nød dette glas syndigt eksklusive druesaft, lavet på Pinot Noir og Chardonnay, men det er nu ingenlunde til at smage. I stedet får man en oplevelse, som er helt anderledes end andre champagner, og hurra for det. Tak for den oplevelse … kanon. Og generelt havde Brix forberedt aftenen godt, og kunne så forkæle sine gæster med en menu, som bestod af:

  • Appetizers; Bruschetta med pølse, tomat, gedeost m.m.
  • Forret; Bagt laks med ostecreme
  • Hovedret; Sukkermarineret oksemørbrad med kartoffelrösti, caprese salat og en asparges/bønnesalat?
  • Dessert; Hjemmelavet is og brombærtærte

Bruschetta

Bruschetta 1

Bruschetta 2

Bruschetta 3

Bruschetta 4
Dejlig måde at starte aftenen på. Fantastisk velsmagende bruschettaer, nogle med chorizo, nogle med tomat & basilikum, nogle med seranoskinke & artiskok … klasse.

Bagt laks med ostecreme

Bagt laks med ostecreme
Forretten var bagt laks med lidt smøreost, som vistnok var blandet med lidt løg, purløg og andet godt. Vinen hertil var en amerikansk Chardonnay, men den del vender jeg fluks tilbage til.

Sukkermarineret oksemørbrad med kartoffelrösti, caprese salat og en asparges/bønnesalat?

Sukkermarineret oksemørbrad med kartoffelrösti, caprese salat og en asparges/bønnesalat?
Veltilberedt oksekød … så er der næsten intet bedre, og dette var helt perfekt. Havde fået en slags sukkermarinering, og ellers tilberedt ganske let. Fantastisk mørt, og hertil en slags hjemmelavet kartoffel-rösti eller noget i den retning, en tomat caprese, en salat med asparges og andet godt samt en indkogt sovs … øhhh ´sauce, som havde en fantastisk intensitet … havde garanteret stået og indkogt hele dagen. Smagte fantastisk.

Hjemmelavet is og brombærtærte

Hjemmelavet is og brombærtærte
Og desserten var også top-dollars. To slags hjemmelavet is, den ene med lakridssmag og hertil en hjemmelavet brombær/rabarbertærte … mener jeg det var.

På den vinøse side havde Brix også gået all-in, og vinene denne aften var:

Et flot felt … og de sidste 12 selvfølgelig alle serveret blindt, hvor vi – as usual – skal dække drue … eller hovedrue samt land. Keeper og jeg måtte dele førstepladsen med 12 point hver … eller halvdelen rigtigt, hvilket vel egentligt ikke er så ringe endda. Vores sygeplejerske endte vistnok sjok, men det er også kun anden eller tredje gang, at han har været med, så det må bestemt være en gyldig undskyldning.

Ellers – som vanligt – en sjov og hyggelig aften med god musik, masser af sjove indslag og historier … og ikke mindst gode vine. Et stort tak til Brix for en flot aften, som selvfølgelig efterfølgende endte i en bytur med oktobertelt, grosse beer og masser af klog snak.

2009 Gianfranco Fino, Es Primitivo di Manduria, Puglia, Italien

Og der blev sgu også sluttet af med manér … og en vin, som vist overraskede alle … inklusiv værten, som egentlig troede, at den var spansk. Det var den ingenlunde, men derimod en 16,5% højoktan fætter, en Primitivo di Manduria med navnet “Es” fra vinhuset Viticoltore Gianfranco Fino, som ligger udenfor byen Sava … små 5 kilometer vest for Manduria.

Ja, og vi er selvfølgelig i Italiens hæl Puglia. Og det er her, at Viticoltore Gianfranco Fino er grundlagt i 2004 af Gianfranco Fino. Han købte den lille vingård på 1,3 hektar i Manduria området, men har siden købte flere marker til, således han i dag råder over 14,5 hektar vinmarker, som alle har vinstokke, som er mellem 50 til 90 år gamle.

Gianfranco Fino laver ekstreme vine af meget høj kvalitet, ingen andre end ham selv plejer vinstokkene, bl.a. med en meget streng og radikal grøn høst, således der kun fremavles de allerbedste druer.

Han laver i alt 4 forskellige vine, nemlig vinene Simona Natale Rosé, Es più Sole, Jo samt topvinen Es, som er lavet på ren Tempranillo. Navnet Es kommer fra Freud, som beskriver Es som instinkt, den vilde og ustyrlige. Es er produceret uden for tid og rum, ingen regler, logik eller klassisk moral. Es kender ikke godt fra dårligt. Es efterlever ingen principper ud over stræben efter nydelse.

Og siden første årgang har vinen også begejstret vinkendere rundt om i verden. Fra 2004 og frem har vinen nemlig fået en række priser i Italien, hvilket også medførte, at Gianfranco Fino i 2010 blev kåret som årets vinmager af Gambero Rosso, ligesom vinen Es også fik de 3 Glas i Gambero Rosso 2009.

Og vinen har også været i fint selskab, bl.a. blev vinen serveret for verdens ledere til det 35. G8 Topmøde i L’Aquila i Italien, og er således nydt af Obama, Løkke, Ban Ki Moon, Barroso og flere andre høje herrer. Arghhh Løkke er vel ikke høj? Nå, men vinen blev også valgt af vores egen Dronning Margrethe II af Danmark til banketten ved hendes 70. år fødselsdag … eller måske var det reelt Henrik, som valgte den? Måske havde de tjekket, at vinen trækker hele 16,5% alkohol?

Vinen lagres i en 2000 år gammel hule udhugget i tuf med pigøkser. Først 12 måneder på franske egetræsfade, 50% nye og 50% fra året før … og derefter 6 måneder på flasker inden frigivelse. Der laves årligt omkring 15.000 flasker af denne vin … som vel godt kan kaldes en italiensk kultvin. Og det er sgu bare klassevin.

I næsen et sandt overflødighedshorn med blommer, sorte kirsebær, tørret kød, bacon, kul, briketter, lakrids, kakao, kaffe, hasselnødder, vanilje, søde krydderier … alt sammen ganske animalsk, som om vinen lige er hentet i hestestalden. Fantastisk næse … no less.

Smagen er cremet, silkeblød … og du overraskes af, at de 16,5% alkohol fuldstændig er integreret i vinen og på ingen måder stikker ud. Der er blommer og mørke bær … og det er blødt og lækkert. Smagen kommer sådan langsomt snigende og er i skøn balance. Fuck, det er sgu godt.

Forhandles af SuperVin, pris 599,95 kr., men alene 499 kr., hvis du køber 6 stk.

Rating 6/7  

2003 Gerardo Cesari, Il Bosco Amarone Classico, Veneto, Italien

Byggemødets næstsidste vin blev sgu en Amarone … det gættede de fleste vist … undtagen sygeplejersken. Og en ganske skøn en af slagsen, nemlig denne Il Bosco Amarone Classico fra vinhuset Azienda Gerardo Cesari, som er et stolt familieforetagende, som er beliggende i to store domiciler, hvoraf det gamle ligger i S. Pietro, mens det nye ligger i Cavaion Veronese i Veneto.

På sidste byggemøde hos Brix – ja vel næsten nøjagtigt for ét år siden – smagte vi faktisk også en vin fra Gerardo Cesari, nemlig hvidvinen Fiorile Pinot Grigio delle Venezie IGT, som jeg selvfølgelig også skrev lidt om her på bloggen. Den var jeg nu ikke synderlig begejstret for, men det er jeg bestemt for denne Amarone.

Azienda Gerardo Cesari er grundlagt i 1936 af Gerardo Cesari, men det var nu sønnen Franco Cesari, som gjorde vinhuset internationalt kendt, bl.a. ved at være et af de første huse i Veneto, som i 1970’erne erobrede eksportmarkederne, og blev ét af de første italienske huse, som eksporterede deres vine til alle fem kontinenter … og derfor hurtigt gjorde Cesari navnet synonym med Amarone verden rundt.

I dag hjælper Francos børn Gerardo og Deborah faderen med driften af gården, og de har bl.a. været med til at indføre nyskabende teknologi i deres to state-of-the-art kældre i ejendommene i S. Pietro og Cavaion Veronese.

I dag ejer de selv 100 hektar vinmarker og der bruges både druer fra egne marker samt druer fra andre lokale vinbønder, som udelukkende har solgt til Cesari siden 1960′erne, og herudover har de også en langvarig leje af yderligere 10 hektar vinmarker rundt om i Veneto.

Huset laver klassiske Veneto vine som fx Amarone, Valpolicella, Bardolino og Soave, men der laves i dag også vine på eksempelvis Pinot Grigio, Chardonnay, Merlot og Cabernet Sauvignon.

Her har vi husets Il Bosco Amarone della Valpolicella Classico DOC, lavet på 80% Corvina og 20% Rondinella. Druerne kommer fra “Il Bosco” vinmarken, som ligger sydøst for Castelrotto i Valpolicella. Vinmarken er samlet på 5 hektar, har en eksponering med syd-øst og vinstokke med en gennemsnitsalder på omkring 20 år. Jorden er kalkholdig med røde kalksten og ler.

Vinen laves på ejendommen i Cavaion og lagrer i franske barriques og store egetønder af slovensk eg, hvilket efterfølges af 8 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt omkring Slavonian eg), finde sted. Før udgivelsen af produktet, er vinen overladt til at modne for en anden 8 måneder i flaskerne. Der laves årligt omkring 27.000-33.000 flasker af vinen, som i øvrigt alle nummereres. Denne har nummer 30.580. Ikke at det betyder det store.

2003-årgangen er i øvrigt en af de svageste i flere år fra Cesari, i hvert fald ifølge anmelderne, og således har Wine Spectator giver den 85 point. Seneste årgang 2007 har Parker derimod giver 95 point.

Duftmæssigt godt med solbær, blommer, tobak, lakrids, tjære, mørk kælder, kakao og rosin, mens smagen er sødme, blommer, søde våde krydderier og flot, flot intensitet. Godt frugt … og selv ikke normal Amarone-rosin-vammel, men har faktisk en tydelig syre og godt med tanniner, om end i en sød, blid udgave. Skøn vin.

Forhandles af Salling, hvor prisen for årgang 2006 ligger på 369,95 kr.

Rating 5,5/7  

2004 Bodegas Muga, Selección Especial, Rioja, Spanien

Med næste vin er vi tilbage hos vinhuset Bodegas Muga, som holder til i et smukt gammelt hus i den historiske by Barrio de La Estación i hjertet af vinområdet Haro i Rioja. Tidligere på aftenen var det husets rosévin, som vi nød … her en rød Selección Especial, en rigtig spansk Rioja med saft og kraft.

Det er primært brødrene Isaac og Manu Muga, som står i spidsen for det gamle familieforetagende. Manu er vinmager og vicedirektør, og inden han i 1994 overtog ledelsen, så havde han haft en karriere i erhvervslivet, bl.a. med en BA Honours Degree uddannelse indenfor for administration, hvorefter han arbejdede i Frankrig for det multinationale forsikringsselskab “La Mondiale”, og senere det spanske Mapfre.

Isaac Muga er også vinmager hos Bodegas Muga, og laver mange af vinene sammen med Manu.

Denne Selección Especial er ikke huset topvin, for der findes to vine over …. nemlig deres Prado Enea, som er opkaldt efter husets vingård, og så den nye topvin Torre Muga.

Selección Especial er lavet på 70% Tempranillo, 20% Garnacha, 7% Mazuelo and 3% Graciano. Lagret 6 måneder i træbeholdere, 30 måneder i egetræstønder og minimum 12 måneder på flaske inden frigivelse. Mazuelo og Graciano druerne er nok ikke så kendte, men Mazuelo er såmænd blot det navn, som bruges i specielt Rioja om Carignan druen.

Graciano druen er derimod én af Spaniens store druer, der har fået en lille rennæisance efter Rioja fik DOC status. Druen benyttes næsten kun i Rioja og Navarra, hvor den bidrager med finesse og tanniner, der er uundværlig i de store Reserva og Gran Reserva vine, som skal kunne gemmes i mange år. Og ganske passende har denne Selección Especial så lige fået 3% Graciano blandet i.

I næsen er der peber, krydderier, nelliker, alkohol, mørke bær, lakrids, tobak, vanilje og egefad. Smagen giver også lidt peber, ganske stærk … alkohol, tanniner og jeg synes måske, at der er lidt ubalance. Nu kom vinen også lidt efter en fornem 2004 Bodegas y Viñedos Pintia, Pintia, og det gjorde selvfølgelig heller ikke opgaven nemmere.

Forhandles bl.a. af SuperVin, hvor prisen for en årgang 2009 er 299 kr., og 230 kr. ved køb af 6 stk.

Rating 4,5/7  

2008 Viña Echeverría, Cabernet Sauvignon Limited Edition, Maipo Valley, Chile

Næste vin … en Cabernet Sauvignon Limited Edition fra det familieejede vinhus Viña Echeverría, som holder til et par hundrede kilometer syd for hovedstaden Santiago i Chile, nær den lille by Molino i Curicó Valley.

Familien Echeverría stammer oprindeligt fra Baskerlandet i Spanien, helt præcis den lille by Amezqueta nær San Sebastián i Guipúzcoa provinsen. De flyttede i 1740 til Chile, hvor de i flere generationer ernærede sig med landbrug.

I begyndelse af 1900-tallet begyndte familien også at producere vine … og det har de gjort lige siden.

Deres 80 hektar vinmarker er beplantet med kloner af franske pre-phylloxera vinstokke, og hos Echeverria praktiserer man en såkaldt præcisionsdyrkning, hvilket betyder at man analyserer hver parcels jordbundsforhold, micro-klima, tilpasser druesorter og dyrkning efter hver parcels potentiale.

Udover vinmarkerne i Curicó råder Echeverria også over et par vinmarker i Maipo Valley og Colchagua Valley.

Vinhuset har en kælder, som er udstyret med det mest moderne udstyr, herunder tanke i mange forskellige størrelser som tillader separat vinificering af druerne fra hver enkelt parcel.

Det er ægteparret Roberto og Gloria Echeverria, som i dag står ved roret, men det er nu sønnen og ønologen Roberto … ja, det hedder junior også … som står for både marker og vinificeringen. Døtrene Paulina og Viviana Echeverría står for henholdsvis økonomi og for salg.

Denne Cabernet Sauvignon Limited Edition er lavet på 85% Cabernet Sauvignon, 10% Syrah og 5% Carménère, fermenteret i store 12.000 liter rustfri ståltanke. Macerationstiden er på mellem 10-15 dage, og derefter lagrer vinen på franske egefade i 18 måneder, hvorefter vinen blandes og lagrer endnu 6 måneder på egefadene.

Duftmæssig godt med solbær, blommer, blæk, grafit, vanilje, mentol, mørk chokolade, sol og fylde.  Lidt peber måske? Smagen er meget ren frugtsmag, solbær, sødme, varme og letsøde krydderier. God balance, saftig og lækker. Dejlig vin, klassisk oversøisk Cabernet Sauvignon.

Forhandles af VildMedVin.dk, pris 199 kr.

Rating 5/7 

2011 The Other Guys, Pennywise Pinot Noir, Californien, USA

Med næste vin røg vin igen tilbage til TOG-Wines … eller The Other Guys, nemlig med denne Pennywise Pinot Noir. Tidligere på aftenen var det deres Chardonnay, som vi smagte … men her en dejlig lille rødvin på den ædle drue Pinot Noir.

Ja 100% ædel er den nu imidlertid ikke, for der er kun 90% Pinot Noir i vinen og herudover er faktisk tilført både 6% Barbera og 4% Sangiovese.

Druerne til vinen kommer fra flere steder i Californien, bl.a. kommer nogle af Pinot Noir druerne fra Merwin vinmarken i Clarksburg og andre fra vinmarker i Monterey, Santa Barbara og Solano, mens Barbera’en og Sangiovesen kommer fra henholdsvis Lodi og Sierra Foothills.

Og blandingen af druer skifter hvert år … således er der fx 78% Pinot Noir, 11% Grenache, 6% Barbera, 3% Petite Sirah samt 2% Merlot i samme vin fra årgang 2012. Og igen med druer fra rundt om i Californien.

Der er i 2011 lavet 27.000 kasser af vinen … lidt mindre i 2012, nemlig 17.000 kasser. Årgang 2011 har fået 86 point på både California State Fair og på Ultimate Wine Challenge.

Lad os hoppe om bord i vinen, som duftmæssigt byder på sød kostald … sød animalsk, søde kirsebær, vanilje, candyfloss, kanel, våde krydderier og en smule yoghurt. Smagen er fyldig, varme og sød med kraft, sol … smuk og dejlig, men også en postgang for sød. Til prisen dog en ganske fantastisk vin.

Forhandles af Smalle Vine, pris 99 kr.

Rating 5/7  

2006 Ca’ Viola, Barolo Sottocastello, Piemonte, Italien

En kilometers penge nord for byen Dogliani i Piemonte … og ca. 4 kilometer syd for Monforte d’Alba finder vi vinhuset Azienda Agricola Ca’ Viola & C. S.S. … eller blot kaldet Ca’ Viola, og det står bag byggemødet næste vin i rækken, nemlig denne 2006 Barolo Sottocastello di Novello.

Ca’ Viola blev grundlagt i 1991 af Giuseppe ”Beppe” Caviola. Han var oprindelig uddannet ønolog fra Alba, og kom fra anden lille landsby Montelupo omkring 6 kilometer nordøst for Montforte d’Alba, hvor hans far drev en “Alimentari”, altså en lille kombineret købmand, slagterforretning og tobakshandel.

Butikken var i særdeleshed berømt for sin charcuterivarer og piemontesiske Fassone oksekød og kalvekød, alt lavet af Beppes far selv. Beppe er derfor også opvokset med god mad og vin, og derfor var valget om uddannelse til ønolog heller ikke svær. Og skolen i Alba havde gennem generationer været kendt for uddannelse af nogle af de bedste vinavlere.

Efter endt uddannelse startede Beppe på l’Enologia al Gallo, hvor han mødte Maurizio Anselmo, som han udviklede et dyb venskab med. Maurizio kom fra Rodello og ejede en traktor. Da Beppe drømte om at lave egne vin, så han fik lov af låne Maurizios traktor og så lejede han ellers en vinmark … marken Barturot på 2,15 hektar i Montelupo Albese nær sin hjemby. Og i forældrenes garage begyndte Giuseppe Caviola så at lave vine med hjælp fra vennen.

En dag kom den etablerede vinproducent Elio Altare forbi og smagte Beppes vin. Han opmuntrede Beppe til at få flasket vinene og sendt på markedet, så i 1991 kom de første flasker …. helt præcist 860 flasker Dolcetto d’Alba Barturot på markedet med navnet Ca’ Viola. På etiketterne kan man se en ulv, og det motiv er inspireret af hjembyen Montelupo, som betyder “ulvebjerget”.

I 1996 blev produktionen flyttet fra forældrenes garage til en lånt kælder hos vennen Piero Cane, men i dag er hele produktionen flyttet til Villa Bracco, en stor, gammel villa fra 1800-tallet, som Giuseppe og hustruen Simonetta købte i 2002. Villaen ligger som nævnt en kilometers penge nord for byen Dogliani og er blevet moderniseret og indeholder produktionslokaler, kældre og hotel … foruden privatboligen.

Guiseppe ejer i dag også selv Barturot marken, ja faktisk ejer han samlet lidt over 13 hektar vinmarker, hvorfra han producerer Dolcetto d’Alba, Barbera d’Alba, Langhe Nebbiolo og Barolo. Vinene kommer fra kommunerne Montelupo ved Serralunga, hvor han har markerne Barturot, Vilot, Bric du Luv og Brichet på samlet 11,5 hektar samt i Novello, hvor han har Barolo marken Sottocastello på 1,89 hektar. De kalkholdige vinmarker ligger i ca. 450 meters højde og er syd til syd-øst vendte.

Vinene fra Ca’ Viola har på få år manifesteret sig som tilhørende den kvalitetsmæssige top i Piemonte med bl.a. 3 glas i Gambero Rosso samt flotte scores hos både James Suckling, Wine Spectator og Robert Parker’s Wine Advocate.

Siden 1996 har Beppe også arbejdet som konsulent for en række andre vinproducenter i Piemonte, bl.a. Marziano Abbona, Damilano, Luigi Einaudi … som jo heller ikke ligger ret langt fra Dogliani … Fontanabianca, Fiorenzo Nada, Pecchenino, Albino Rocca, Vietti og Villa Sparina.

Denne Barolo Sottocastello er selvfølgelig ren Nebbiolo fra marken Sottocastello, og denne 2006 er faktisk første årgang af vinen. Vinstokkene er forholdsvis nye, alene en alder på 10 år i dag, og er lavet med en macerationstid på 10-15 dage, hvorefter vinen har lagret 36 måneder på store gamle botti på 50 hl. og franske Tonneau egefad på 900 liter, efterfulgt af 12 måneder på flaske inden frigivelse. Der produceres årligt 8.000 – 9.500 flasker af denne Barolo.

I glasset er vinen en anelse brun/orange i kanten, hvilket indikerer lidt alder. Synes nu ellers ikke, at Baroloer fra 2006 burde viser alderstegn, rykker eller andre skavanker allerede nu. I næsen har vin dog fortsat lidt kant med grønne blade, kirsebær … men igen lidt alder, lette oxyderede toner … hvilket egentlig ikke spiller helt fantastisk sammen med de grønne og syrlige noter.

Smagsmæssigt mærkes alderen dog ikke, for der er kant, syrlige kirsebær, stikkelsbær, stramhed og godt med tanniner. Der er en ganske lille sødme, men jeg synes ikke, at vinen er helt i balance. Måske er den vækket af Tornerose-søvnen for tidligt … eller for sent … eller også er det bare mig denne lørdag. Er ellers stor fan af Barolo … men har lidt svært ved at finde denne vin. Ærgrer mig sgu lidt … måske rækkefølgen efter den kraftige Bordeaux heller ikke hjalp Beppe.

Forhandles hos The Wine Company, hvor prisen er 349 kr. eller 299 kr., hvis du køber 3 stk.

Vinanmeldelse 4/7  

2009 Château Saint Hubert, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

Sjovt sammentræf … ved sidste byggemøde i juni fik vi en Bordeaux vin fra Aubert familien, og den gættede jeg spot on … både druer og land … og det var igen tilfældet med denne Château Saint Hubert, Saint-Émilion Grand Cru, som nemlig også kommer kommer fra Aubert familien … nemlig Vignobles Aubert.

Vignobles Aubert ejer ikke mindre end 8 Bordeaux slotte, nemlig Château Saint Antoine, Fleur Saint Antoine, Château Labesse, Château Lagrave-Aubert, Château Messile-Aubert, Château Jean de Gué, Château La Couspaude og så dette Château Saint Hubert.

Herudover ejer Alain Aubert … også selv 4 vinslotte, nemlig Château de Macard, Château Hyot, Château Haut-Gravet og Château de Ribebon.

Sammenlagt er der tale om en stor vinfamilie … og et stort foretagende. Og familien har da også lavet vin i Bordeaux i over 250 år, og det startede oprindeligt med Château Labesse, som er det historiske hjemsted for familien. Det blev sammen med Château Lagrave-Aubert opkøbt af oldefaderen Joseph Aubert før den franske revolution.

I dag er det brødrene Alain, Daniel og Jean-Claude Aubert, som står for foretagenet, bl.a. sammen med børnene Héloïse, Vanessa og Yohan Aubert.

Familien har løbende opkøbt vinslotte i Bordeaux, primært på den højre bred, herunder også dette Château Saint Hubert, som imidlertid ikke er voldsomt stort, alene 3 hektar vinmarker med 35 år gamle vinstokke med henholdsvis Merlot, Cabernet Sauvignon samt Cabernet Franc. Så vidt jeg kan se, så er slottet tilkøbt omkring 2004.

Det er Vanessa Aubert, som står for slottet og er vinmageren bag denne vin, som er lavet på 60% Merlot, 20% Cabernet Franc og 20% Cabernet Sauvignon. Lagret på fransk eg i 18-20 måneder. Her har vi vinen i den fremragende årgang 2009, som da også har fået 89+ point af Robert Parker. Der laves 12.000 flasker af denne vin årligt.

Duftmæssigt er næsen meget klassisk Bordeaux med solbær, jord, muld, mulle og fugtig kælder, grønne blade og der fornemmes også lidt lakrids og alder. Smagen er også solbær med stor tørhed, lidt syrlige kirsebær, godt med tanniner, men ikke så stramme … er en smule bløde, men holder bestemt vinen godt nede i plovfugerne. Måske lidt kraftigere end Bordeaux generelt, men smager ganske fremragende.

Forhandles hos Glud Vin, pris 349 kr. Lidt til den dyre side … i udlandet ligger prisen omkring 22€.

Rating 5/7  

2011 The Other Guys, Pennywise Chardonnay, Californien, USA

Forretten skulle selvfølgelig suppleres med en hvidvin … og det blev denne Pennywise Chardonnay, som kommer fra vinhuset The Other Guys … eller også kaldt Laid-Back Guys eller Stand-Out Wines.

Bag vinhuset står imidlertid søskendeparret Mia & August Sebastiani fra den store, traditionsrige amerikanske vinfamilie Sebastiani … og under navne Hey Mambo, Leese-Fitch, Moobuzz, Plungerhead, The White Knight og Pennywise laver de en en række spændende vine, som adskiller sig en smule i mængden.

Jeg har tidligere smagt vinen Moobuzz Pinot Noir fra huset, og dér skrev jeg også lidt om huset, vinene og vinfamilien Sebastiani, hvis historie rækker helt tilbage i 1895, hvor Samuele Sebastiani, italiensk indvandrer, flyttede til USA og startede med at arbejde i et stenbrud nord for Sonoma. Med sine hårdt optjente penge købte han en lille vingård, hvor han opstartede en mindre vinproduktion.

I 1944 blev driften af vingården overtaget af sønnen August Sebastiani, som solgte vinene over det meste af USA, men det var først i 70′erne og 80′erne, hvor 3. generation i form af Augusts to sønner Sam og Don tog over, at vinhuset fik sit store gennembrud og voksede eksplosivt.

I dag er den oprindelige Sebastiani Vineyards and Winery solgt, og ejes af Foley Family Wines, som ejer en helt række af store vinhuse i USA. Jeg har skrevet lidt om Foley Family Wines og ejeren Bill Foley, da jeg smagte en 2010 Eos Estate Winery, Lost Angel California Cabernet.

Imidlertid er Sebastiani familien fortsat med at lave vine, nu via 4. generation i form af Mia & August Sebastiani og Tog Wines – som The Other Guys kaldes i daglig tale.

I Pennywise serien laves der 6 forskellige vine, nemlig enkeltdrue vine på Petite Sirah, Merlot, Pinot Noir, Cabernet Sauvignon, Sauvignon Blanc og så denne Chardonnay. Ja, helt enkeltedrue er den nu ikke, for der er også 4% Viognier i vinen. 70% af druerne kommer fra Clarksburg, 29% fra Paso Robles og 1% fra Californien. Der laves årligt 2.600 kasser af denne vin og navnet er inspireret af de historiske mønter fra San Francisco … hvorfor ved jeg dog ikke.

Duftmæssigt er vi ovre i lidt ananas, hyld, hø og vanilje, mens smagen er lidt abrikos, pærer, egefad, vanilje med et varmt krydret strejf. Er egentligt ganske blød og venlig, men også lidt flad i udtrykket.

Forhandles – som jeg husker det – hos Smalle Vine, pris 99 kr.

Rating 3,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger