Supervin smagningen af eksklusive Bordeaux vine sluttede for mig hos endnu et Margaux 2. Grand Cru Classé slot og det var såmænd Château Cantenac Brown … her smagte jeg først vinen i årgang 2004.

Château Cantenac Brown ligger i Cantenac i Magaux og er anlagt i begyndelsen af det 1900 århundrede af den skotske maler John Lewis Brown, som byggede slottet i den – især for det traditionsrige Bordeaux – anderledes og lidt bizarre tudorstil med respekt af familiens skotske arv efter Clan Brown, der så var John Lewis Browns familieklan i Skotland.

John Lewis Brown var en visionær mand, som udvalgte de bedste jordstykker i området. Hans hårde arbejde og høje standarder blev belønnet i 1855, da Bordeaux-klassifikationen rangerede Cantenac Brown blandt de mest værdsatte vingårde som et 3. Grand Cru Classé slot.

Det var dog under bankmanden Gromards ejerskab, at slottet blev rangeret som 3. Grand Cru Classé slot, for han havde købt det i 1843, men solgte det igen i 1860 til Armand LaLande, der bl.a. også ejede Château Leoville Poyferre.

Siden dengang har slottet skiftet ejere adskillige gange, men det betød et fald i kvaliteten og frem til 1989 var vinene fra Château Cantenac Brown ikke Grand Cru Classé værd.

Men det ændrede sig i 1989, hvor slottet blev over af AXA koncernen … det verdensomspændende forsikringsselskab med hovedsæde i Paris. De har siden overtagelsen investeret massivt i slottet og øget kvaliteten betydeligt, hvilket fik et yderligere skub i 2006, hvor familien Halabi overtog ejerskabet.

De har givet slottet en gevaldig økonomisk saltvandsindsprøjtning og samtidig ansat vinmageren Jose Sanfins, under hvis ledelse kvaliteten er steget markant.

I 2019 skiftede ejerskabet igen, idet slottet blev købt af Tristan Le Lous for anslået 150 millioner euro. Med Le Lous familien er er sket en yderligere saltvandsindsprøjtning.

José Sanfins er fortsat vinmager og sammen med Le Lous familien, så har han vovet sig ud i modernisering af slottet, som vil løfte deres produktion til helt nye højder.

Ejendommen består af en spektakulær park anlagt efter britisk forbillede og har 48 hektar vinmarker beplantet med vinstokke, hvoraf nogle er tæt på 60 år gamle.

Markerne dyrkes efter bæredygtige principper. Druerne plukkes og vinificeres parcel for parcel. Cabernet Sauvignon dominerer med 65% og Merlot tegner sig for 30% af vinstokkene. De sidste 5% er forbeholdt Cabernet Franc.

Udover førstevinen Château Cantenac Brown producerer slottet andenvinen Brio de Cantenac Brown og den hvide Alto de Cantenac Brown.

I denne årgang 2004 skulle vinen – som vidt jeg kan se – lavet på 65% Cabernet Sauvignon. 25% Merlot og 10% Cabernet Franc. Den er lavet helt klassisk og er efter endt gæring lagret 15 måneder på barriques, heraf 60% nye fade og resten er kun brugt én gang tidligere.

Uha, hvor er duften meget moden … det er gammelt drivtømmer, mahogni, palisandermøbler og teaktræ og så ellers pænt med fad i form af vaniljecreme, kanelsnegle, chokolade, kaffe og sød tobak. Den modne frugt er solbær og modne kirsebær … og meget tæt i strukturen.

Frugten er smagsmæssigt meget blød … lidt marmeladefølelse, men det opvejes dog af, at vinen er utrolig blød og bare smager godt. Den har modne tanniner, der ikke bider meget, hvilket også bidrager til en feel good fornemmelse i vinen. 94 point.

Forhandles af Supervin, hvor en  flaske koster 1.095 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 795 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

Jeg smagte også den fine Saint-Émilion Premier Grand Cru Classé fra Château Canon la Gaffelière i årgang 2018 … der var næsten lige så imponerende som 2016’eren.

I årgang 2018 er vinen så lavet på 50% Merlot, 35% Cabernet Franc og endelig 15% Cabernet Sauvignon, der er høstet med et udbytte på 35 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet i egekar med gæring og maceration over 35 dage med en pneumatisk pigeage. Efter endt fermentering er vinen så lagret i 16 måneder på barriques, hvoraf 50% er nye fade. Derefter er vinen flasket uden filtrering.

Igen er det en let og luftig vin … er i forhold til 2016’eren mere langlig, virker yngre og mere stram i frugten og samlet dermed også en tand mere kantet. Men … vi er fortsat i det øvre luftlag, for vinen har samme friske og lyse side, hvor frugten mest er friske kirsebær, hindbær og brombær. Derudover er der de fine, dekadente noter af gammelt ædeltræ, teak, mahogni og atter fadpræg med lakrids, en smule vanilje og karamel samt en stringent mineralitet.

Igen smager det bare elegant … smager måske en smule mere parfumeret end 2016’eren, men igen har vinen dette lette tråd, der er så fint, lyst, let og silkeagtigt. Selv tanninerne er fine og elegante, så alt spiller i denne vin med feminin overbevisning. 96 point.

Forhandles af Supervin, hvor en  flaske koster 1.195 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 790 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

Ved bord nr. 11 mødte jeg venlige Magali Malet-Serres fra Château Canon la Graffelière, hvorfra jeg smagte deres Saint-Émilion Premier Grand Cru Classé i to årgange og den første var 2016’eren.

Château Canon la Gaffelière producerer nogle af ​​de mest berømte og beundrede Saint-Emilion-vine. Det blev i 1971 erhvervet af jarlen Joseph-Hubert von Neipperg, hvis familie har været forbundet med vinavl i over 800 år. På vinens etiket står der da også Comtes von Neipperg.

Neipperg er en gammel adelsfamilie i det nordlige Schwaben, som det kaldes. Den frankisk/schwabiske familie har sit navn efter det gamle slot Burg Neipperg, som stammer tilbage fra 1120. Familien var i tidernes morgen et stort og magtfuld familie, som ejede flere store slotte som bl.a. Massenbachhausen, Adelshofen og Gemmingen.

Det er en familie, som har sat sit aftryk på historien … både indenfor kultur, politik, religion, hæren, forretningslivet og vin. Nogle af de mange familiemedlemmer i Neipperg familien har således bestredet poster som abbed for munkeklosteret Neuburg nær Heidelberg, medlem af parlamentet, ridemester og officer i den preussiske hær, bestyrelsesmedlem i Südwestbank og så videre.

På den vinmæssigt front solgte familien også deres vine til bl.a. Wien i det 18. århundrede og tilskrives æren for at ha’ bragt Lemberger aka Blaufränkisch druen til Württemberg.

Derudover har familien i dag et stort vinimperium, som udover deres 30 hektar vinmarker til Weingut Graf Neipperg, også tæller ejerskab af store Bordeaux slotte som både Château Peyreau, La Mondotte, Château d’Aiguilhe, Clos de l’Oratoire, Clos Marsalette, Château Guiraud og så Château Canon La Gaffelière,

Derudover ejer Neipperg også Capaia i Sydafrika samt Bessa Valleyvingården i Bulgarien.

Det er i dag Stephan Graf von Neipperg, som driver tingene. Han overtog ledelse fra sin far tilbage i starten af 1970’erne, men næste generation er også på vej ind i vinimperiet. Siden 1983 har Stephan  og hustruen Sigweis selv boet i Saint-Émilion, men det store, gamle slot i Württemberg er fortsat centrum i vinproduktionen for Weingut Graf Neipperg.

Château Canon la Gaffelière ligger på på pied de côte – foden af ​​skråningen – syd for middelalderlandsbyen Saint-Émilion på højre side af Gironde floden. Det har samlet 19,5 hektar vinmarker, som drives økologisk … men der eksperimenteres og med biodynamisk drift.

Vinene laver Stephan Graf von Neipperg sammen med ønologen Stephane Derenoncourt. Siden 1985 – hvor Stephan Graf von Neipperg overtog driften fra sin fader – er der investeret massivt i forbedringer af både beplantning og produktionsfaciliteter.

Den ultimative præmiering for arbejdet kom i 2012, da husets vin blev forfremmet til Premier Grand Cru Classé B. Siden fulgte også en 7. plads på Wine Spectators Top 100 liste.

Her smager jeg først vinen i årgang 2016 og den er lavet på 55% Merlot, 35% Cabernet Franc og 10% Cabernet Sauvignon høstet med et udbytte på 42 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet i egekar med gæring og maceration over 32 dage med en pneumatisk pigeage. Efter endt fermentering er vinen så lagret i 17 måneder på barriques, hvoraf 60% er nye fade. Derefter er vinen flasket uden filtrering.

Fra første snif slår det dig, hvor er vinen dog let og luftig … virkelig adræt og let til bens. Det er virkelig den lette side af Bordeaux med lysere bær … friske kirsebær, hindbær, brombær samt granatæbler, blomster i rige mængder, lidt ristede noter, grafit, et meget klart fadpræg med vanilje, karamel, kaffe, tobak, let mentol og en mineralsk note med svag salt.

Hold nu op, hvor smager den godt. Vinen er så elegant, fin, lys, let med denne nærmest silkeagtig tekstur. Det er feminin Bordeaux, livlig, smuk og forførende som en smuk kvinde. Igen lidt lysere frugt samt nogle ristede noter, frisk og alligevel så delikat balanceret, så Houlberg bliver i godt humør. 97 point.

Forhandles af Supervin, hvor en  flaske koster 1.295 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 1.050 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

Ved bord 7 fandt jeg Mr. Jean-Christophe Crouzet fra Chateau Pape Clement, der jo er et af i alt 42 vinslotte, som er ejet af den stenrige vinkøbmand Bernard Magrez.

Château Pape Clément er et af de ældste vinslotte i Bordeaux, og den første vinhøst kan spores helt tilbage i 1252.

En af de første ejere var Bertrand de Goth, en yngre præst fra en af de noble familier i Bordeaux området. Han blev ærkebiskop af Bordeaux i 1299 og fik ved den lejlighed overrakt ejendommen La Mothe med tilhørende vinmarker.

Det vinslot passede han så sideløbende med den præstelige gerning og fik også udvidet slottet med yderligere marker. Men i 1305 blev han pave, og det betød flytning til paveslottet i Avignon, så Bertrand de Goth måtte aflevere Bordeaux slottet videre til den næste ærkebiskop af Bordeaux.

Men da havde slottet allerede taget navn efter hans pavetitel Pape Clément … og det har således været navnet på vinslottet lige siden.

I mange år blev slottet således under ærkebiskopperne eje … omhyggeligt plejet og passet, mens vinene primært blev drukket af de gejstlige herrer, som sikkert har haft det ret muntert.

Efter den franske revolution overgik ejerskabet af slottet til staten, men derefter oplevede vinslottet nogle omtumlede år, men i 1858 blev slottet overtaget af Jean-Baptiste Clerc, som var en lokal erhvervsdrivende fra Bordeaux.

Han forvandlerede slottet til et moderne vinhus og fik bl.a. også guldmedaljer for slottets vine på verdensudstillingen i 1878. Det var også Jean-Baptiste Clerc, som byggede det nuværende slot, som dog blev re-designet og ombygget af den efterfølgende ejer familien Cinto, som overtog slottet i 1880 efter Jean-Baptistes død.

Derefter skiftede slottet ejere nogle gange, og var bl.a. også ejet af englænderen Maxwell, som imidlertid forsømte ejendommen … og det blev ikke bedre, da et uvejr med blæst og hagl i 1937 ødelagde høsten. Og med udsigt til krig, så så udsigterne for slottet slet ikke gode ud.

Således skulle Château Pape Clément have været jævnet med jorden og vinmarkerne erstattet med veje og boligblokke. Sådan blev det heldigvis ikke takket være digteren Paul Montagne, der købte ejendommen i 1939. Han satte både vinkældrene og det dengang meget forfaldne slot i stand og begyndte samtidig et genplantningsprogram i vinmarkerne.

Det blev selvfølgelig forsinket af 2. Verdenskrig, men med 1953-årgangen var den fremtidige standard sat. I dag er Château Pape Clément ejet af milliardæren Bernard Magrez. Under hans ejerskab er der selvfølgelig investeret yderligere i slottet, som i dag har 32,5 hektar vinmarker, hvor de 30 hektar er tilplantet med 60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot. De resterende hektar består af de hvide sorter 45% Sauvignon Blanc, 45% Sémillon og 10% Muscadelle.

Hovedvinen er selvfølgelig denne Château Pape Clément, som også laves i en hvid udgave. Derudover laves derudover 2 andre vine på slottet, også i røde og hvide udgave, nemlig vinene Le Clémentin du Pape Clément samt L’Ame de Pape Clément.

Denne Château Pape Clément 2016 er lavet på 56% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot og 4% Cabernet Franc. Vinen er lavet i store egekar på 30-70 hektoliter, hvorefter der er sket malolaktisk gæring og så lagring 18 måneder på nye franske barriques.

Sidst jeg smagte Château Pape Clément var det i en årgang 2011 fandt jeg vinen en anelse opulent. Det er fortsat en kraftig og stærk Bordeaux vin, der er kuldsort som tjære og samtidig en smule vild med intens finsk og tør engelsk lakrids. Læg dertil lidt mejeri, kaffe, røget kød, mørke bær, solbær, tobak og tæt i strukturen. Derudover har den et sødligt fadpræg, som bidrager med muldjord, vanilje og sødlig venlighed. Mums.

Smagen følger faktisk duften godt undervejs … sexet, intens, æterisk og pragende. Den er tæt, kompakt og struktureret, men det er på en tør, frisk og stram facon, selvom det egentlig leveres så blødt, cremet og lækkert. Der er sorte kirsebær, blommer, røg, silkefine og tykke tanniner … alt er godt og smager himmelråbende godt. 98 point.

Forhandles af Supervin, hvor en  flaske koster 895 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 874 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7