Så gik vi i gang med de amerikanske vine … og hvad er mere passende end at starte med et af de berømte vinhuse, nemlig Château Montelena, som jo stod bag den hvidvin, en Chardonnay anno 1973, som i 1976 slog nogle af de bedste franske vine, faktisk en stribe hvide bourgogner, til den såkaldte Pariser-smagning. På den røde side var det en vin fra Stag’s Leap, som slog fanskmændene i 1976 … men den vender vi selvfølgelig også tilbage til senere.

Château Montelenas berømmelse blev endda for nogle år siden yderligere udødeliggjort, da historien om Montelena og Pariser-smagningen blev filmatiseret i vinfilmen ”Bottle Shock”. I filmen er store skuespillere som bl.a. Alan Rickman og Bill Pullman med til at skildre, hvordan den britiske vinhandler Steven Spurrier, som elskede fransk vin, udfordrede amerikanerne til en blindtest, helt sikker i sin sag om, at vingårdene i Napa Valley ikke var nogen alvorlig konkurrence for de etablerede franske vinhuse.

Men da han opdagede en dal fuld af ambitiøse, dygtige og erfarne vinproducenter som Jim Barrett og hans søn Bo, frygtede han, at hans PR-stunt kunne ændre vinens historie for altid og ikke mindst chokere alverdens vinkendere. Og det er jo lige, hvad der skete. Filmen når ikke op på samme niveau som “Sideways”, men er bestemt værd at se.

Château Montelena er imidlertid grundlagt lang tid før 1976-smagningen, nemlig helt tilbage i 1880, da forretningsmanden Alfred Tubbs købte cirka 123 hektar jord ved byen Calistoga i den nordlige ende af Napa Valley og begyndte at plante vin og fik bygget en vingård, der var tegnet af en fransk arkitekt.

I 1920 ramte forbudstiden USA, hvor kommerciel fremstilling og salg af vin blev forbudt (med undtagelse af kirkevin). Det varede frem til 1933, og i den periode rev mange vindyrkere deres vinplanter op og erstattede dem med frugttræer. Det skete også på en del af Chateau Montelenas jord, men da forbudstiden ophørte, var vingården dog i stand til at producere vin igen. 13 års forbudstid havde imidlertid ændret amerikanernes forbrugsmønster, og salget kunne ikke matche udgifterne, så i 1934 gik Chateau Montelena konkurs.

Vingården forblev i familien Tubbs’ eje, og familien fortsatte med at dyrke druer, som blev solgt til andre vinproducenter. I midten af 1960’erne købte den lokale forretningsmand Lee Paschich Montelena, men i 1972 solgte han ejendommen og dens jord videre til advokaten Jim Barrett. Han havde opbygget et større firma som fast assistent for en stor byggeentreprenør i det sydlige Californien, Ernest Hahn, men var blevet træt af kontorarbejdet og ledte efter et sted, hvor han kunne ”se solen stå op om morgenen og gå ned om aftenen.

Montelena faldt i hans smag, og selvom Barrett stort set intet vidste om at producere vin, fik han overtalt Hahn til at finansiere halvdelen af købet og igangsættelsen af vinproduktionen. Jim Barretts intention var at lave Cabernet Sauvignon efter klassisk Bordeaux-stil som Lafite eller Margaux, men eftersom det var nødvendigt at hive de fleste vinplanter op for at erstatte dem med Cabernet Sauvignon, ville der gå minimum tre år, før han kunne høste druer, der kunne bruges til vin.

Penge skulle der imidlertid i kassen for at få driften til at løbe rundt, og løsningen kom Montelenas nyansatte vinmager, den senere legendariske Mike Grgich, med. Han foreslog at købe druer hos andre vinavlere og lave vin af dem, indtil det var muligt at fremstille vin af Montelenas Cabernet Sauvignon. Derfor blev Château Montelenas første årgang allerede 1972, hvor en Riesling kom på markedet. Også en Chardonnay blev det til, dog kun 800 flasker. De havde været en tur på helt nye egefade, og det kunne angiveligt både duftes og smages i den udpræget fadtunge og tanninrige vin.

Året efter blev de samme fade anvendt til vinen fra de cirka fyrre ton Chardonnay-druer, som Montelena købte fra fire avlere. De fleste af druerne kom fra marker i Alexander Valley og Russian River Valley, begge mindre områder i Sonoma Valley, men da vinen blev fremstillet og aftappet i Napa Valley, var det den appellation, der kom til at stå forrest på etiketten sammen med Alexander Valley, da vinen blev tappet i december 1974. Lidt uretfærdigt for Sonoma Valley, men også symptomatisk for Napa Valleys gennemslagskraft i forhold til nabodalen.

Og det var netop dén Chardonnay, som tog fusen på de franske dommere, der var sikre på, at de havde en ædel hvid bourgogne i glasset, da de med en pæn margen ned til nummer to, 1973 Meursault Charmes Roulot, kårede Montelena som bedste Chardonnay.

Her har vi imidlertid en Cabernet Sauvignon fra Montelena, lavet af druer … som med 1973 Chardonnay’en … fra andre avlere i området, men administreret af Montelena, altså en “Non Estate” vinn. Vinmageren er Cameron Parry, som også står bag de øvrige vine fra Montelena, herudover også Estate vinene, som laves med druer fra egne vinmarker. Vinen er ikke 100% Cabernet, idet der også er 7% Merlot og 2% Cabernet Franc i. Vinen har lagret 14 måneder på fransk og østeuropæisk eg, heraf 12% nye. Vinen har i denne årgang 2010 fået 92 Parker point.

Lad os endelig få kigget nærmere på vinen, som i glasset er klar, mellemrød i farven. Duftmæssigt er første indtryk lidt krydderi, en smule lakrids eller stjerneanis efterfuldt at umodne blommer, kirsebær, mens smagen er blød med grønne noter, kirsebær og lyse solbær, god tørhed, lidt stram syre holder vinen godt på sporet. Virker en anelse let i udtrykket, men det klæder vinen fint … tanninerne er okat bløde. God start på det amerikanske ræs. Thumbs Up.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men på Montelena koster vinen 50 USD.

Vinanmeldelse 5/7