2005 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, Frankrig

2005 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, FrankrigSå mødte jeg sgu munken igen … og vistnok mit 4. møde med den gamle dreng. Ja, helt gammel er han selvfølgelig ikke her, da det nemlig er en af de nyeste årgange af den nærmest mytiske champagne Dom Pérignon fra Champagnehuset Moët & Chandon.

De andre årgange jeg har smagt af den ældre herre er 1993, 2002 og 2004. Jeg skal denne gang skåne jer for hele historien om ikoniske champagne og i stedet henvise til tidligere blogindlæg. Det er dog en ganske lang og spændende historie.

Dom Pérignon er jo en årgangschampagne … og en sådan én skal lagre tre år på flaske, for at den må kaldes sådan, men Dom Pérignon lagrer meget længere, typisk 9 eller 10 år. Det er årsagen til, at denne 2005 er en af de nyeste frigivne årgange. Den lange lagring er med til at udvikle smagen og gøre den mere kompleks.

Den længere lagring af champagnen er naturligvis også noget af det, man betaler for og samtidig får man en flaske med stort lagringspotentiale. Og det er en dyr flaske … og den appellerer da også til kunder, som gerne vil vise, hvor mange penge og hvor godt et liv de har.

Og det gør den godt med sin mørkegrønne ikoniske flaske og den kongekroneformede etiket. Meget genkendelig og dermed let at spotte, så folk ved, at man er i stand til at bløde nogle penge for vinen.

Men får man også value for money? Af de få flasker, som jeg har smagt var jeg specielt begejstret for årgang 2002, som jeg synes var et mule hår foran årgang 1993 og 2004. Om den er alle pengene værd? Tja, det er selvfølgelig et godt spørgsmål, men da jeg ikke har den store erfaring indenfor champagne, så skal du nok spørge en anden.

En Dom Pérignon får sin stil fra stort set lige dele Pinot Noir og Chardonnay, idet Richard Geoffroy er nået frem til, at denne ligelige fordeling skaber den bedste balance mellem på den ene siden fylden og saftigheden fra de blå druer og på den anden side friskheden og letheden fra de grønne druer.

I næsen har denne årgang 2005 lidt pærer, fersken, kvæde … meget delikat og sarte frugtnoter sammen med honning, champignon, toastbrød med smeltet ost og et strejf af lidt citrus. I munden er boblerne usædvanlige blide … næsten ikke eksisterende, og det overrasker mig lidt. Synes godt, at de kunne pirre lidt mere til smagsoplevelsen, som dermed bliver meget blid, blød og næsten en smule vandet … mangler en smule dybde, selvom der bestemt også er friske elementer.

Den er selvfølgelig fortsat i sine unge år … og jeg vil gætte, at den vil få mere krop og kompleksitet ved at ligge nogle år.

Forhandles mange steder og vejledende pris er 1.249 kroner. Den kan dog findes til lige under 1.000 kr. hos fx dkWineImport eller SuperVin.

Rating 5,5/7 

Byggemøde 21. november 2015

Det seneste byggemøde blev et veritabelt – og langt fra vegitabilsk – showdown og showoff i nærmest para-olympisk blindsmagning med et felt af imponatorer, mytologiske giganter, udbrydere, funklende og falmede stjerner samt affældige has-been dirigeret af aftenens vært den altid storsnakkende, wanna-bee Lyngvild og Tånums svar på Otto Leisner aka Brix … og som urpremiere denne gang orkestreret med musik i finalen. Så fik vi også set den kattekilling med.

Med andre ord … så tog vi igen hul på endnu et byggemøde … en aften med testosteron, pral, grin, koncentreret mobning, lækker mad og masser af vin. Det sidste havde vores verbalskrydende vært taget ganske bogstaveligt. Han havde indkøbt et felt af ikke mindre end 14 vine i vanlig supermarkedsniveau … men mere om dette senere.

Byggemøde 21. november 2015

Vort vært – som i øvrigt internt i den landlige luksusvilla – går under navnet “nullermanden”, bød os velkommen og så gik der ellers ikke lang tid inden første glas var stukket i vore kolde og klamme hænder. Med Deja-vu fra sidst selvfølgelig et glas Dom Pérignon og her i seneste 2005 udgave af den mytologiske væske … og så blev vi ellers jaget ud i havestuen … starten var dermed gået. Sæt i gang.

Dom og snacks
Champagnen skulle vi ikke gætte, men herfra skulle alle vinene smages blindt. Og vi skulle så bare gætte land samt den primære drue i hver af vinene. Easy … bring them on. Klogelig havde Lyngvild-attrappen hældt champagnen op i et hvidvinsglas, hvilket frigiver langt flere aromaer end i helt tynde champagneglas. På det punkt kunne alle blive enige … så vi nikkede indforstået. Vi er jo mænd.

Vi havde en lille present med til værten … som altid gode flasker vin, bl.a. lidt Arzuaga Navarro og en Flor de Pingus. Jeg havde også taget en speciel værtindegave med … et sødt lille forklæde, grønt med nuttede jordbær-lommer. Brix sprang selvfølgelig fluks i og snak om et match made in heaven. Men som Coco havde sagt i bilen på vej til byggemødet; “Man kan sige meget om Brix … men det er normalt ikke nok”.

Efter lidt snack var det tid til at gå til bords. Menuen var denne aften:

  • Forret: Røget laks, rejer, fennikel m/creme
  • Hovedret: Tapasbord
  • Dessert: Créme brülée samt Bailey-is

Vi bringer da også fluks et par billeder fra bordet:

Røget laks, rejer, fennikel m/creme

Laks og rejer
Brix havde fået lidt laks røget .. ganske fint. Det er jo altid godt. Og fisk giver jo også en god undskyldning for at drikke lidt godt hvidvin.

Tapasbord

Tapas 1
Godt med mad til 5 personer … og tapas er altid hyggelig spise. Her var der mad i overflod, og selv da vi var stopmætte, så kunne man næsten ikke se, at vi havde taget af fadene.

Tapas 2
Ja, det ser sgu godt ud.

Tapas 3
Her disikerer Jesper en stor og meget lækker lufttørret, italiensk parmaskinke. Den var i topklasse, selvom Mikkel på et tidspunkt sagde, at hvis det var hestekød, så havde han fået sadlen. Den var nu på ingen måder sej … men smagte bare godt. Respekt for svinet. Også for skinken.

Ja, desserten fik jeg ikke taget billeder af … så den må I tænke jer til. Sådan går det nogle gange.

Lad os i stedet springe til det imponerende felt af vine, som forstadsfruen havde indkøbt til aftenen. Han havde fundet de gamle, mølædte spendérbukser frem fra det gamle skab med hans normale udklædningskostumer, oppustelige dyr, sexlegetøj og arbejdskitler og købt ganske dyre vine … også en kende over det normale. Men det kunne vi så bare nyde.

Line-up af aftenens vine
Her får I den lange, flotte, imponerende række af vine, som Lyngvild havde valgt til os

Som vanlig har jeg linket til mine beskrivelserne af vinene. Højdepunkterne var klart den lidt ældre Pauillac de Latour, 3. vinen fra 1. Cru slottet Latour, Pio Cesare (selvfølgelig), Guigal samt Bertani. Men det kan de læse mere end i det enkelte blogindlæg for hver af vinene.

Vort byggesjak var denne gang ikke komplet … vi manglede arbejdsformand Keeper. Det betød selvfølgelig omvendt, at de lange og inspirerende pauser mellem vinene – hvor vores arbejdsformand normalt grubler, slumrer, beder og mediterer – var decimeret. Dermed kom vi igennem feltet på nogenlunde anstændig tid.

Ja, det er måske en sandhed med modifikationer, idet Coco aka Mikkel … aka DK’s grimmeste sygeplejerske bed smagningen over i etaper … so to speak. Første break havde han efter 8. vin … hvor hans smagsnoter ramte banan, bambus og en smule bræk. Men ellers var han i hopla resten af aftenen. Vi forstod dog efterfølgende intet af, hvad han sagde, men vininfluenza på stemmebåndet kan jo ramme alle. Snort snik.

Konkurrencen endte vel nærmest også som den plejer, for som de siger i filmen Highlander; “There can be only one”. Og her er Connor MacLeod = Houlberg. Mesteren aka Danmarks flittigste vinblogger løb med sejren. Pointhøsten blev 11 point, efterfulgt af Jesper og Flemming med hver 6 point og Coco i slæbesporet med 5 point. Keeper fik 0 point og gik glip af gode vine samt eminent selskab … so ist der Leben.

Vi sluttede overraskende med en musisk triumf … livekoncert og sing-along. Klasse. Tak til værten for en sjov, hyggelig og vinøs aften med flotte vine, god mad og masser af historier, sang, sjov, drillerier og gas.

Vi bringer selvfølgelig til sidst endnu et par stemningsbilleder fra aftenen:

Hygge i havestuen
Hygge i havestuen … Dom & snacks

Der forklares
Mikkel forklarer, mens Flemming lytter

Mikkel headbanger
Mikkel i hopla … headbanger til toner fra den danske sangskat

2014 Bodegas Palacios Remondo, La Vendimia, Rioja, Spanien

2014 Bodegas Palacios Remondo, La Vendimia, Rioja, SpanienDen store Alvaro Palacios smagning sluttede med vinen La Vendimia fra Alvaros Rioja vinhus Bodegas Palacios Remondo. La Vendimia betyder årgang … og denne er en helt ung årgang 2014, frisk fra fad og lavet på halv Grenache og halv Tempranillo.

Det er en vin, som jeg også – mærkeligt nok – også har smagt før, nemlig i årgang 2009.

La Vendimia kommer fra Alvaro Palacios Herencia Remondo marker … en lang mark på skråningerne af Monte Yerga. Markerne ligger i en højde på omkrig 550 meter og jorden i området er meget kalkrig.

Det er en mørk og tæt vin, som er lavet i rustfrie ståltanke med maceration på 20 dage, og derefter lagret 5 måneder på franske egetræsfade, inden vinen flaskes ufiltreret. Det en entry-level vinen hos Bodegas Palacios Remondo.

Duftmæssigt er det mørke bær, kirsebær, brombær og blommer med lidt krydderier og urter, sådan nærmest spidskommen, lavendel og salvie. Ovenpå de store vine fra Palacios virker vinen en smule kantet med syrlig frugt, lethed og frisk. Trods den unge alder virker tanninerne modne og eftersmagen slutter med spansk varme. Hola.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 110 kr.

Rating 3,5/7  

2012 Alvaro Palacios, Finca Dofi, Priorat, Spanien

2012 Alvaro Palacios, Finca Dofi, Priorat, SpanienInden maden og madvinen skulle vi smage én af de mest historiske vine fra Alvaro Palacios, nemlig vinen fra den mark, som Alvaro startede med at købe i 1990, da han slog sig ned i landsbyen Gratallops i Priorat.

Det var selvfølgelig vinmarken Finca Dofi, som Alvaro tilplantede med det mål at fremstille en krydsning mellem Pétrus og La Grange. Og det blev altså til enkeltmarksvinen Finca Dofi eller Priorat Clos Dofi, som den også kaldes.

Vi smagte den her i en årgang 2012, som har en Universal Wine Score på 94 point. Alvaro har lavet vinen siden opkøbet i 1990 … dvs. fra årgang 1989 og frem. 2011’eren regnes som én af de bedste Finca Dofi nogensinde, mens denne endnu ikke har fået så mange bedømmelser.

Finca Dofi er – specielt i forhold til Alvaros marker i Bierzo – en relativt ung vinmark på 9 hektar, fordelt over flere mindre terrasser. Kombinationen af forholdsvis unge vinstokke og fattig jordbund, som hovedsagligt består af småsten, bringer udbyttet helt ned på 20 hektoliter pr. hektar.

Finca Dofi er lavet på 80% Grenache og 20% Cabernet Sauvignon. I markerne håndplukkes druerne, og når de ankommer til vineriet, sorteres de før afstilkningen. Herefter bliver de nænsomt presset, hvorefter mosten lægges på egetræsfade.

Gæringen finder sted som en spontangæring, mens der dagligt foretages pigeage. Når gæringen er tilendebragt, så lægges vinen på nye franske egetræsfade i 16 måneder. Vinen tappes på flaske uden nogen former for filtrering.

Og det er såmænd også en ganske kompleks vin, som dog fortsat – i min mening – er alt for ung. I næsen er den støvet, tør med jord, krydderier, blæk, mørkerøde bær, papkasser, lakrids, eg, tørrede blomster samt en smule mint eller eucalyptus. Smagen er syrlig, frisk med læder, rød frugt, tanninerne sammenpressede og stringente, mens eftersmagen er meget lang med en pebernote. Den mangler fortsat at åbne sig noget.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen i dag er 595 kr.

Rating 5,5/7 

2012 Alvaro Palacios, Moncerbal, Bierzo, Spanien

2012 Alvaro Palacios, Moncerbal, Bierzo, SpanienUdover Alvaro Palacios’ egen vingård i Gratallops, Tarragona samt den fædrene vingård Bodegas Palacios Remondo i Rioja, så driver Alvaro også en 3. vingård … nemlig Descendientes de J. Palacios i Bierzo. Derfra smagte vi denne Moncerbal, der ligesom den charmerende lillesøster Pétalos del Bierzo er lavet på ren Mencía.

Descendientes de J. Palacios er grundlagt i 1998 af Alvaro sammen med hans nevø Ricardo Perez, da han var færdig som ønolog. Richard havde som Alvaro også studeret vinproduktion i Frankrig, bl.a. på Château Margaux, Pétrus og Trotanoy.

De havde begge en stærk tro på, at der kunne laves god vin i Bierzo, så med det mål startede de med at købe et par hektar marker og lejede et lille kælderrum i Villafranca del Bierzo, hvor vinene kunne produceres.

Bierzo er et lidet prangende vindistrikt, som er omgivet af bjerge og befolkningstætheden er meget lav. Vinmarkerne ligger langs floden Sil i omkring 500-600 meter højde. Vinene er normalt kraftige og rustikke, men gennemsnittet er stadig et godt stykke fra at være virkelig interessante.

Og for at gøre det sjovere, så har Alvaro og Ricardo kastet sig over den lokale drue Mencía, som er en traditionel rødvinsdrue i Bierzo, som først for nylig er blevet anerkendt som en rødvinsdrue med potentiale til at lave verdensklassevine.

Mencía druens oprindelse ligger ikke helt klart, nogle mener den er blevet bragt ind i området af Romerne, i hvert fald omtales vin fra Bierzo allerede for 2000 år siden, mens nyere forskning tyder på at druen er i familie med Cabernet Franc.

Før i tiden var vin lavet på Mencía lette vine med en forholdsvis lys farve og de skulle drikkes unge, mens nutidens Mencía tværtimod giver kraftige vine, med masser af mineralitet og kraft, hvilket gør dem i stand til at lagre længe. Mencía er så at sige blevet genfødt i Bierzo.

Siden startet er Descendientes de J. Palacios udvidet med en egentlig vingård i Villafranca del Bierzo og tilkøb af yderligere marker. I dag har man samlet 27 hektar vinmarker fordelt på næsten 200 stejle parceller med gamle vinstokke af høj kvalitet. Og det hele drives fuldstændig biodynamisk.

Og så laver makkerparret en række helt vildt spændende vine, nemlig Pétalos del Bierzo, Villa de Corullón samt de 4 ekstraordinære topvine, enkeltmarksvinene San Martin, Moncerbal, Las Lamas og La Faraona. Men også ganske dyre vine … specielt La Faraona, som næsten ligger i samme niveau som Alvaros egen L’Ermita.

Druerne til Moncerbal kommer fra fem små parceller på i alt 0,8 hektar på marken af Moncerbal. Vinstokkene er alle omkring 100 år gamle, hvilket – kombineret med det strenge og tørre klima – giver et naturligt lavt udbytte på beskedne 12,5 hektoliter pr. hektar. Hele fremstillingsprocessen – fra den daglige pleje af vinstokkene til den endelige flaskning – er som nævnt biodynamisk.

Mosten gæres ud på åbne nye franske egetræsfade, hvorefter vinen lægges på 100% nye franske egetræsfade i 14 måneder. Vinen tappes efterfølgende på flaske uden nogen form for filtrering.

I næsen en herlig landlig duft  … mejeri, animalsk fedt, bacon, kål eller surkål i kombination med våde fade, blæk, lakrids, mørke bær og en række syrlige noter samt en let parfumeret note med blomster. Det biodynamiske fornægter sig ikke … dufter vildt godt.

Smagen er præget af de mørke bær, umodne blommer … en god ren frugt, meget direkte. Der er fin tørhed, elegance, kølighed, peber samt lette krydderier. Tanninerne er vildt stramme, men de bliver ikke ubehagelige. Der er også en let syrlig undertone i vinen, som giver lidt finesse og elegance.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 1.395 kr. for en 1½ liter flaske.

Rating 6/7    

2011 Alvaro Palacios, Vi de Vila Gratallops, Priorat, Spanien

2011 Alvaro Palacios, Vi de Vila Gratallops, Priorat, SpanienMed næste vin – Vi de Vila Gratallops – fortsatte vi opad stigen med Alvaro Palacios’ Priorat vine, og denne vin kommer netop fra området omkring landsbyen Gratallops, hvor Alvaro har hans vingård i Priorat og hvor hele eventyret begyndte.

Da Alvaro Palacios købte de første vinmarker i 1990 og startede som selvstændig vinbonde, så skete det samtidig med, at vinmageren René Barbier samt et par andre af Alvaros venner også slog sig ned som vinbønder.

De kaldte deres projekt med vinproduktion i det dengang mere ukendte Priorat for Gratallops Projektet, netop opkaldt efter den lille landsby Gratallops.

Samlet har Alvaro opkøbt 7,2 hektar jord omkring byen, nemlig i form af vinmarkerne La Baixada, Coll del Corral, Obagues, La Capella, Manyetes, Mas d’en Pallares, Coll de Falset, Cinta, Socarrats og Ermites.

Vinmarkerne er fordelt over en række stejle terrasser, som har en nord/østlig eksponering. Denne eksponering nedsætter mængden af sollys samtidig med, at vinmarkerne udsættes for en kølig brise ind fra havet. Dette nedsætter såvel den phenoliske modning som sukkermodningen.

Dette ville være et kæmpe problem i et nordligt beliggende vindistrikt, men er en stor fordel, da det giver druerne mulighed for at udvikle mere komplekse phenoler samtidig med, sukkermodningen holdes tilbage. Det betyder vin med højere syre og lavere alkohol og dermed også en bedre balance.

Vinen er lavet på 65% Grenache og 35% Carignan … eller Samsó, som de lokalt kalder Carignan druen. Alle druer håndplukkes selvfølgelig.

Når druerne ankommer til vineriet, så sorteres de inden de afstilklingen. Herefter presses de nænsomt, og mosten lægges på egefade, hvor gæringen finder sted som en spontangæring, mens der dagligt foretages pigeage. Efter gæringen lægges vinen på nye franske egefade i 16 måneder, inden den tappes på flaske uden nogen former for filtrering.

Og dette er en fantastisk kompleks vin, som i næsen byder på utrolig intensitet, mørke bær, næsten marmelade … kirsebær, brombær, nærmest an blanding af røde og mørke bær. Der er lidt mulle kælder, sødbrændte fade, søde og mørke krydderier, lakrids, farvekridt og sluttelig også nogle florale noter … blomster. Hmmmmm.

I munden er det mørk frugt, god dybde og tydelige tanniner. Sikke en balance og elegance. Balance mellem syre, frugt og tørhed … meget frugtrig, mens tanninerne sætter sig på fortænderne. Der er også en smule sødme med i smagsbilledet og det hele slutter i en voldsom lang eftersmag. Dette er sgu ret godt.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 350 kr.

Rating 6/7 

2013 Alvaro Palacios, Les Terrasses, Priorat, Spanien

2013 Alvaro Palacios, Les Terrasses, Priorat, SpanienI Alvaro Palacios kavalkaden røg vi med næste vin Les Terrasses til Priorat i Catalonien … det område, som Alvaro slog sig ned i, da han i 1990 stoppede som ønolog for Moueix-familien på Château Petrus, og startede med at producere egne vine.

På det tidspunkt var Priorat hovedsagligt kendt for produktion af bulk vin. Da vinmarkerne kun gav et lille udbytte, var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker.

Men da Alvaro købte sin første vinmark Finca Dofi havde han et mål om at fremstille en stor vin … en blanding mellem kraft og elegance … en krydsning mellem Pétrus og La Grange.

I 1993 købte han efterfølgende prestigemarken L’Ermita, som var beplantet med mellem 60 og 100 år gamle vinstokke, der ikke var podet på amerikanske rødder. Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvaro Palacio med deres roser.

Vinen L’Ermita fra denne mark er også i dag én af Spaniens dyreste vine. Hos Vinspecialisten koster vinen også imponerende 7.500 kr. i årgang 2011. Det er en vin, som Parker giver flotte point, men sjovt nok aldrig har opnået de magiske 100 point. Mener, at højeste rating var 99 point for årgang 2010.

Denne Les Terrasses er er noget billigere, men også en helt fantastisk vin. Det er en vin, som jeg har smagt en del gange tidligere, bl.a. årgangene 2005 og 2007, men her har vi altså vinen i nyeste årgang 2013.

I denne årgang er det et blend af 60% Carignan, 30% Grenache samt 10% Cabernet Sauvignon og Syrah. Les Terrasses kommer fra forskellige parceller omkring de seks landsbyer Gratallops, Poboleda, Porrera, Les Vilelles, Torroja og Bellmunt el Molar. Fælles for vinmarkerne er, at de ligger på meget stejle skrænter, som alle har en helt perfekt eksponering i forhold til solen.

Udbyttet er lavt, ofte helt nede på 20-26 hektoliter pr. hektar og det er sgu ret lavt. Til sammenligning høster de fleste slotte i f.eks. Bordeaux gerne omkring 45 hektoliter pr. hektar og de bedste Chateauneuf du Pape producenter ligger omkring 30 hektoliter pr. hektar.

Alt håndplukkes naturligvis. Når druerne ankommer til vineriet, sorteres de, før de afstilkes. Efterfølgende presses de nænsomt, og vinen lægges på cementtanke. Førstegæringen finder sted, mens der dagligt foretages remontage. Når gæringen er tilendebragt efter 18-20 dage, så lægges vinen på franske egetræsfade i 12 måneder, både nye fade samt fade, som er anvendt en eller to gange før. Vinen tappes på flaske uden nogen former for filtrering og klaring.

Thomas fra Vinspecialisten fortalte, at vinen er lavet for sidste gang i årgang 2014 og herefter udgår af sortimentet fra Palacios. I stedet kommer der selvfølgelig en anden vin fra de druer, som ellers er anvendt til denne vin. Det må vi lige holde øje med i de kommende år,  selvom det er svært at forestille sig, at der skulle komme bedre vin af det.

I næsen er der kirsebær samt lidt mørkere bær, mørk kælder, lidt jord, mineralitet, kridt samt en smule blæk. I munden er vinen langt mere kompleks end de forrige, mere blød og rund med bløde tanniner, tørhed, syre og balance. Smagen er fin, elegant, frugtrig og særdeles blød. Lidt varme i eftersmagen og meget letdrikkelig.

Forhandles hos Vinspecialisten, hvor prisen er 250 kr., hvis ikke vinen allerede er udsolgt.

Rating 5,5/7  

2005 Bodegas Palacios Remondo, La Montesa Reserva Selección Especial, Rioja, Spanien

2005 Bodegas Palacios Remondo, La Montesa Reserva Selección Especial, Rioja, SpanienOg hvorfor ikke fortsætte med storesøsteren … endda en væsentligt ældre storesøster, La Montesa Reserva Selección Especial i årgang 2005? Selvfølgelig stadigvæk et blend på Grenache, Tempranillo og Mazuelo fra vinmarken La Montesa del Monte Yerga i Rioja.

I denne skulle fordelingen være 40% Grenache, 45% Tempranillo og 15% Mazuelo … dvs. væsentligt mere Tempranillo end hos lillesøsteren. Men det er nu ikke så langt fra den almindelige La Montesa fra 2005, hvor fordelingen er 55% Garnacha, 40% Tempranillo og 5% Mazuelo.

Da det er en Reserva, så har vinen også lagret længere, minimum 3 år og ikke under 6 måneder på egetræsfade. Denne her har ifølge Vinspecialisten lagret på nye fade i 12 måneder, men der andre steder på nettet står, at den har lagret 16 måneder på eg, 80% franske fade og 20% amerikanske fade og alle næsten nye fade.

I næsen er bærerne mere mørke med elementer af blommer, vanilje, kaffe, muskatnød, cola, jord, kaffe, våde fade, cigaræsker, eg, jord og lidt brændte og mørke krydderier.

Og i munden er vinen også langt mere fyldig, fed, rund og mørk. Det er let peber, engelsk lakrids, brombær, eg, bitter chokolade … og selvom vinen har 10 år på bagen, så er der stadig frisk frugt og tanninerne markerer sig også sammen med fin tørhed og en smule bitterhed i eftersmagen.

Forhandles i Vinspecialisten, hvor prisen er 230 kr.

Rating 5/7 

2012 Bodegas Palacios Remondo, La Montesa, Rioja, Spanien

2012 Bodegas Palacios Remondo, La Montesa, Rioja, SpanienLa semana pasada … sidste uge … bød også på en spansk smagning, og helt præcis vine fra den spanske superstjerne, vinmageren Alvaro Palacios. Én af vinene var denne La Montesa fra Palacios’ vingård i Rioja … Bodegas Palacios Remondo.

Jeg har smagt en del af Alvaro Palacios’ vine og altid været begejstret. Derfor var det selvfølgelig også en sand fornøjelse at komme til en ren Palacios smagning. Denne La Montesa har jeg også smagt tidligere, blot i en årgang 2009.

Vinen kommer fra den gård, som oprindeligt var ejet af Palacios’ far, men som Palacois overtog i år 2000. Den ligger midt i den lille by Alfaro i Rioja Baja … omkring 60 kilometer syd for Pamplona og lige opad floden Rio Ebro.

Indtil Alvaro overtog driften på Bodegas Palacios Remondo havde man også opkøbt druer fra andre producenter. Det opgav Alvaro med det samme. Han mente ikke, at man havde brug for andres druer, når man selv havde over 100 hektar vinmarker.

Han implementerede også økologi i vinmarkerne, og udbyttet blev sænket betydeligt. Sammen med opgivelsen af negociantforretningen betød det en nedgang i produktionen på hele 60%. Alvaro begyndte også at arbejde med vinmarkernes terroir og opdelte derfor vinproduktionen i flere forskellige cuvéer.

Denne La Montesa Rioja kommer fra marken La Montesa del Monte Yerga, som også er vingården største mark. Den er på 90 hektar og ligger i højde på omkring 550 meter. Det er også den mark, som Alvaros fader oprindeligt startede med.

I denne årgang 2012 er vinen lavet på 75% Grenache, 20% Tempranillo og 5% Mazuelo … blendet varierer en smule fra år til år, og flere vinsider er endda uenige om, hvordan blendet er i 2012’eren. Så det er omkring 70-80€ Grenache, 15-25% Tempranillo og 5% Mazuelo. Vinen lagrer på delvise nye franske fade et sted mellem 10-15 måneder … også afhængig af årgang, og på vingården betegner de selv vinen som en Crianza.

Duftmæssigt mørke kirsebær, røde kirsebær, brombær, læder, vanilje, grønne grene, jord og smule brændte og mørke krydderier … meget i tråd med 2009’eren. I munden er der stram intensitet, stor tørhed, syrlighed med blæk, krydderier og en vis lethed. Det er ganske elegant.

Forhandles i Vinspecialisten, pris 140 kr.

Rating 4,5/7 

2013 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Il Piccolo, Sicilien, Italien

2013 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Il Piccolo, Sicilien, ItalienGensyn med vinen Il Piccolo – italiensk for “den lille” – som her hos danskeren Peter Vinding-Diers på vingården Montecarrubo i Sicilien henviser til, at dette er 2. vinen på stedet. Sidst jeg smagte Il Piccolo, da var det i årgang 2011, men her har vi altså vinen et par år yngre.

Peter Vinding-Diers har jeg skrevet om et par gange, både ved smagningen af Il Piccolo 2011 samt smagning af topvinen Rosso di Sicilia IGT i en årgang 2008. Det er den vin, som i dag hedder Il Carrubo. Faktisk laver Peter også en endnu dyrere vin, som han kalder Vigna Grande, men den laves kun i helt specielt gode år.

Jeg skal ikke trætte jer med en gentagelse af hele historien om Peter Vinding-Diers, men blot henvise til de tidligere blogindlæg, hvor jeg har skrevet om den store dansker og hele historien om Montecarrubo på Sicilien.

Il Piccolo er som de øvrige vine fra Montecarrubo lavet på Syrah. Peter siger dog selv, at der ikke er tale om en 2. vin, men om en vin lavet fra en bestemt vinmark nær Ispica på den sydlige spids af øen. Her har Peter Vinding-Diers forpagtet et par hektar hos en god ven, som får en skare folk fra Pachino til at komme og håndplukke druerne specielt til ham.

Il Piccolo gærer i store cementkar … både med druernes naturlige gær og via saccharomyces. Efterfølgende lægges vinen på franske Troncais egetræsfade, hvor den gennemfører den malolaktiske gæring og lagrer i 9 måneder, inden den tappes på flaske.

Duftmæssigt herlig animalsk, en gammel hest, mødding, gammel kælder, godt med mørk frugt, brombær, lidt hindbær, grønne blade og vanilje. I munden intens, tør og med fin syre, godt med frugt … frisk frugt, et godt greb … føj, den er sgu lækker og endda endnu bedre end sidst jeg smagte vinen i årgang 2011. Dejlig vin.

Købt hos Vinspecialisten, hvor prisen i dag er 180 kr.

Rating 5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger