Nogle af os kan måske huske det franske bilmærke Talbot, som senest var en del af PSA Peugeot Citroën koncernen, selvom flere forskellige producenter gennem tiden har ejet mærket. Men – udover navnet – har næste vin intet med det at gøre. Vinen er nemlig en ældre 4. Cru Classé fra Château Talbot fra Saint-Julien … næsten 20 år gammel.
Vi skal selvfølgelig smage, om vinen bærer alderen bedre end de franske Talbot biler, som i øvrigt var i familie med Simca. Man lavede bl.a. modellerne Talbot-Simca Horizon og Talbot-Simca 1510/Solara sammen.
På et tidspunkt lavede man også i samarbejde med Matra den – dengang – vildt spændende Talbot-Matra Murena … en supersmart sportsvogn med centermotor. Den var jeg sgu noget forelsket i som dreng. Det har nok været omkring 1980.
Nå, men her er det Château Talbot det drejer sig om. Slottet er opkaldt efter Sir John Talbot, guvernør af Aquitaine og jarl af Shrewsbury, som ejede slottet i 1400-tallet. Han var vistnok også general og hærleder for de britiske styrker i 1453, da de tabte slaget ved Castillon og dermed hele Bordeaux-området til franskmændene.
Senere i historien var slottet ejet af Marquis Aux og det var under hans ejerskab, at slottet ved den store 1855-klassifikation blev rangeret som 4. Cru Classé. I 1899 blev slottet solgt til monsieur A. Claverie, men blev i 1917 overtaget af Désiré Cordier og det har lige siden været i familien Cordiers eje.
Siden 1993 var det været 4. generation i form af søstrene Lorraine Cordier og Nancy Bignon Cordier , som har drevet det historiske vinslot. Imidlertid døde Lorraine pludseligt og uventet i 2011, så lige siden har det været Nancy Bignon Cordier og hendes mand Jean-Paul Bignon, som har forestået driften.
Og det er et af de største vinslotte i Saint-Julien. Château Talbot er med sine 103 hektar endda en af de største vingårde i hele Medoc, og den største med markerne placeret i et samlet areal.
Med så stort et markareal vil der altid være forskelle mellem parcellerne/arealet, men det har slottet vendt til sin fordel. Slottet udnytter en kombination af computerstyret overvågning og mange århundreders erfaringer, så man får det maksimale ud af hver eneste vinstok.
Derfor kan de – uanset om årgangen så skulle være århundredets værste – altid høste druer af tilfredsstillende kvalitet. Slottet lader ofte omkring 50% af høsten deklassificere til 2. vinen Connétable Talbot, for at sikre, at slottets førstevin ikke svinger i kvalitet. Udover 1. og 2. vinen laver slottet også en hvidvin Caillou Blanc.
Og her har vi netop 1. vinen i årgang 1997 … fremstillet af 66% Cabernet Sauvignon, 26% Merlot, 6% Petit Verdot og resten Cabernet Franc. Vinstokkenes gennemsnitsalder er 35 år, og vinen lagrer 14 måneder på barriques, hvor mellem 50-60% er nye fade.
I næsen er vinen overraskende let, blid … men samtidig herlig animalsk med gammel hestestald, en omgang mejeri, moden frugt … men mere lette bær som hindbær … eller i hvert fald en blanding af hindbær og solbær, skovbund, kaffegrums, gamle blyanter, en smule snustobak samt lidt mineraler og champignon. Hvor dufter den godt … langt bedre end hvad jeg normalt forbinder med Bordeaux.
I munden igen denne flotte lethed og samtidig fuldstændig fløjlsblød med hindbær/solbær, frugterne måske endda lidt søde. Det er top elegant og virkelig med friskhed, saftighed, mineraler … blødt og feminint. Bedste smagte Bordeaux vin i lang tid. Smager supergodt, og det var også klart den bedste ud af de 10 Bordeaux vine, som jeg smagte i streg.
Forhandles bl.a. af Theis Vine en primeur til 369 kr.
Rating 6/7 
I fransk for viderekomne er vi med næste vin igen tilbage ved Delon familien, som jo også – udover både Château Nénin i Pomerol samt Château Potensac – ejer Château Léoville Las Cases. Og ligesom med Nénin har vi også her fat i slottets 2. vin, nemlig vinen Le Petit Lion du Marquis de Las Cases fra Château Léoville Las Cases.
I det Bordeauxfile spor fortsætter vi med en vin fra AOC Pessac-Léognan appellationen, som ligger i den nordligste del af Graves, hvor der findes 16 Grand Cru Classé slotte. Vinen er nemlig fra Château Carbonnieux … et af disse Grand Cru Classé slotte.
For en måned siden drak jeg en 2008 Château Rauzan-Gassies 2. Cru Classé og fortalte historien om, at slottet udsprang fra det gamle Château Rauzan. Og det gør Château Desmirail såmænd også … og det er netop næste vin, en 2004 Château Desmirail fra Margaux … altså nu på venstrebreden, Medoc-halvøen.
For de Bordeauxfile er der en bølge på vej … i hvert fald her på bloggen. Nærmest en lille mørkerød bølge i form af 10 franske Bordeaux vine fra næsten lige så mange områder i Bordeaux. En rundfart. Og vi starter på højre bred med denne Fugue de Nénin, som er 2. vinen på Château Nénin i Pomerol.
Denne vin i en årgang 2007 smagte jeg tilbage i 2013, hvor jeg gav den 5 fede tommelfingre op … og nu har vi igen fat i vinen Do Ut Des … en IGT supertoscaner fra vinhuset Fattoria Carpineta Fontalpino. Og hvor ikke udfordre byggesjakket med en supertoscaner, som måske minder om noget andet?
Med de næste 2 vine røg vi tilbage i Bordeaux sporet, le sentier de Bordeaux … desværre havde den første, en 2005 Château Batailley 5. Cru Classé fra Pauillac prop, men det havde denne 2008 Château Rauzan-Gassies 2. Cru Classé fra Margaux heldigvis ikke. Pyha!
Fra Médoc halvøen på venstre bred til Pomerol på højre bred, fra Cabernet Sauvignon baserede vine til Merlot baserede vine og fra 1855 klassifikationen til ingen klassifikation. I den lille Pomerol appellation finder vi nemlig vinslottet Château Gombaude-Guillot, hvorfra vi smager førstevinen i en 12 år gammel udgave.
Vi kom tirsdag til at mærke, at vor vært – Max Gas – havde tilbragt sommeren i Bordeaux. Jeg er ikke selv bordeauxfil, og køber også selv sjældent vine fra Bordeaux. Derfor er det selvfølgelig altid spændende at smage god Bordeaux, og det er præcis hvad denne 2. vin fra Château Giscours er. Vinen hedder helt passende La Sirène de Giscours.
Sidste italienske B – efter jeg havde forstyrret den italienske B-trio med en ungarsk Syrah – blev denne Grattamacco Bolgheri Rosso Superiore fra vinhuset Podere Grattamacco … en supertoscaner fra Bolgheri eller helt præcis lige mellem byerne Bolgheri og Castagneto Carducci ikke mere end 4-5 kilometer fra den italienske vestkyst.