Vinanmeldelser

2010 Pio Cesare, Barolo, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

2010 Pio Cesare, Barolo, Piemonte, ItalienSå kom der ellers rigtig vin i glasset, nemlig fra en af mine favorit vingårde i Piemonte … vinhuset Pio Cesare og her har vi deres almindelige Barolo, som jeg tidligere har smagt i bl.a. årgang 2009. Dette er årgangen et år yngre.

Vingården Pio Cesare blev grundlagt helt tilbage i 1881 af Cesare Pio. Han var en af de allerførste vinproducenter til at tro på det store potentiale og kvaliteten af Barolo, Barbaresco, Barbera og de andre store vine fra Piemonte.

I fem generationer har Pio Cesare familien produceret traditionelle Piemonte vine i de gamle kældre, der ligger i centrum af byen Alba, så der er tale om et klassisk gammelt vinhus. Faktisk kan væggene i kældrene endda dateres tilbage til Romerriget, omkring 50 f.Kr.

Pio Cesare ejer mere end 50 hektar vinmarker, der ligger i de bedste områder indenfor regionen. Udover at anvende druer fra egne marker, så har Pio Cesare gennem generationer også købt druer fra andre vinbønder i området.

Nogle af bønderne har man købt fra i flere generationer og Pio Cesare styrer alle aspekter af vinavlen hos disse vinbønder, således druerne lever op til kravene hos Pio Cesare. I markerne er produktionen med vilje begrænset for at sikre høj kvalitet.

I dag drives domainet af Pio Boffa, oldebarn til Pio Cesare. Under hans kyndige hånd er Pio Cesares vine blevet kendt verden over og nyder stor anerkendelse i den internationale vinpresse. Selvom Pio Cesare kun producerer i beskeden antal, så høster de altid de fineste anderkendelser og topscores rundt om i verden.

Druerne til vinen kommer dels fra husets egne marker, bl.a. fra marker i Serralunga d’Alba (Ornato), Grinzane Cavour (Gustava), La Morra (Roncaglie) og Barolo -Novello (Ravera), men også fra nogle af de vinbønder, som Pio Cesare har leveringsaftaler med.

Vinifikationen sker i ståltanke med skinkontakt i omkring 20 dage, hvorefter vinen lagrer i medium ristede franske fade i 3 år, 70% af vinen i 20 til 50 hektoliter fade og 30% i barriques.

Og hvilken herlig næse med rå champignon, tør jord, lyserøde bær, ribs, tranebær, hindbærbolsjer … måske lidt Kongen af Danmark, røget kød, pibetobak, roser, tjære, cigaræsker og lette krydderier. Virker imødekommende let og elegant. I smagen går de lyse bær igen med ribs, syrlig lethed … meget præcis syre samt modne, faste tanniner, røg, toast, champignon samt et smule let bitterhed i eftersmagen. Kongevin, men fortsat i dens spæde ungdom.

Forhandles flere steder, bl.a. Laudrup Vin, hvor prisen er 600 kr. ved køb af 1 stk. og 450 kr. ved køb af 12 stk.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

1995 Château Cantemerle, Haut-Médoc, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

1995 Château Cantemerle, Haut-Médoc, Bordeaux, FrankrigMed næste vin holdt vi ploven i samme fuge, pickup’en i samme rille … nemlig med en ældre Bordeaux i form af hovedvinen fra 5. Cru slottet Château Cantemerle, som ligger ved byen Macau i den sydlige del af Haut-Médoc på grænsen til kommunen Margaux.

Vinslottets historie kan dateres helt tilbage til 1147, hvor det første gang blev omtalt som Pons de Cantemerle, og var i middelalderen ejet af familien Cantemerle, som bl.a. omfattende lord Cantemerle, som i 1241 kæmpede sammen med den engelske konge mod kongen af Frankrig og tabte slaget i Taillebourg. Slottet forblev dog i familiens eje gennem flere hundrede år.

I det 15. århundrede blev slottet overtaget af Caupène familien, som kom fra området ved Landes. Jean de Caupène var oprindelig væbner, men sønnen Médard de Caupène blev lord og ejede slottet frem til 1579. Der blev slottet overtaget af Jean de Villeneuve, som sad i parlamentet i Bordeaux.

Han blev gift ind i Durfort familien, som i forvejen ejede en del vinslotte i Bordeaux. De overtog kontrollen med slottet og koncentrerede sig mere og mere om vinproduktionen frem for det almindelige landbrug.

Det var også under Villeneuve-Durfort familiens ejerskab, at slottet den 19. september 1855 blev klassificeret som et 5. Cru slot, men i 1892 skiftede slottet igen ejer, da den sidste efterkommer i familien baronessen Jeanne Armande d’Abbadie solgte slottet til Théophile-Jean Dubos.

Han drev slottet sammen med hustruen Charlotte Delbos samt sine to sønner Pierre og og Bernard Dubos. Da Théophile døde i 1905 fortsatte sønnerne driften indtil 1923, hvor Pierre blev eneejer. Men mangel på midler efterfulgt af anden verdenskrig medførte, at slottet i årene fra 1930 og frem klarede sig rigtigt skidt. Mange af vinstokkene blev rykket op og vinproduktionen reduceret til 25 hektar.

Pierre døde i 1967, hvorefter slottet i en periode blev passet af nevøen Bertrand Clauzel og svigersønnen Henri Binaud. I 1981 – hvor slottet var tæt på at blive en ruin og vinmarkerne kun dækkede 20 hektar af dets i alt 70 hektar jord – blev slottet imidlertid solgt til forsikringskoncernen Groupe SMABTP, som de efterfølgende år foretog omfattende investeringer i slottet, startede en stor renovering, genplantede slottets marker og investerede i moderne udstyr til vinfremstilling samt masser af nye egetræsfade.

SMABTP tilkøbte også i 1999 yderligere 20 hektar vinmarker i kommunen Ludon, og disse marker ligger lige mellem de primære marker tilhørende Château Cantemerle og Château La Lagune. Dermed kom Cantemerle op på samlet 90 hektar, netop som det havde været tilfældet for 144 år siden.

I dag er slottet fortsat ejet af det store forsikringsselskab og er blevet et af de højt respekterede vinslotte. Slottet er igen kendt for sin høje kvalitet opnået gennem et nådesløst arbejde i såvel kælderen som i marken og burde ifølge internationale vinskribenter høre hjemme i 3. Cru.

I dag har slottet samlet 190 hektar jord, hvoraf dog alene 94,9 hektar er vinmarker, hvor der dyrkes druesorterne 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 6% Cabernet Franc og 4 % Petit Verdot. Der laves selvfølgelig denne hovedvin og siden 1995 også 2. vinen Les Allées de Cantemerle.

Denne årgang 1995 er lavet med 40% Cabernet Sauvignon, 50% Merlot og 10% Petit Verdot. Maceration er sket over 28-30 dage og vinen har lagret på mediumbrændte, franske egetræsfade i 12 måneder, heraf 50% nye fade. I årgang 1995 er der lavet 300.000 flasker af vinen.

Og i næsen er der de helt klassiske Bordeaux dyder med mørk og fugtig muldjord, lidt animalsk, våde fade, mørke bær, solbær, cigaræsker, eg, blyanter, tobak og lidt vanilje. I munden ren og stram frugt, godt med unge tanniner … flot efter 20 år, men virker ikke så elegant og kompleks, som den forrige vin. Dog en fin Bordeaux.

Forhandles hos Philipson Wine, hvor en flaske i seneste årgang 2014 koster 244,95 kr. ved køb af 1 flaske og 199,95 kr. ved køb af 12 flasker. Ja … og så skal du såmænd bare vente 20 år inden du drikker den.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

1997 Château Latour, Pauillac de Latour, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

1997 Château Latour, Pauillac de Latour, Bordeaux, FrankrigMed aftenens første røde startede vi med et brag … nemlig med en vin fra 1. Cru slottet Latour i Bordeaux og endda samtidig en vin med 18 år på bagen. Vinen er Latours 3. vin, som de kalder Pauillac de Latour.

1. Cru slottet Château Latour ligger i byen Pauillac i Bordeaux og fremstiller en af Bordeauxs bedste vine og dermed en af verdens bedste. Det er dog ikke den nemmest tilgængelige af de fem 1. Cru’er, da den som regel er hård, stringent og kræver mange års lagring.

Château Latour er opkaldt efter et gammelt tårn Tor à Saint-Lambert, som blev opført i 1331 af Gaucelme de Castillon. Det er imidlertid ikke det tårn, som fremgår på vinen etiketter og er husets varetegn.

Det nuværende cirkelformede tårn er nemlig først bygget i 1620 med rester fra det gamle tårn og udformet med inspiration fra et dueslag.

Slottets vinhistorie starter dog først rigtigt i det 17. århundrede, hvor slottet kom i familien Ségurs ejerskab. Ségur familien var meget velhavende og ejede ligeledes slottene Lafite, Mouton og Calon.

I starten af det 18. århundrede voksede kvaliteten og respekten omkring Château Latour, da den europæiske adel efterspurgte nogle få slottes vine. Og i 1787 opdagede den amerikanske ambassadør (og senere præsident) Thomas Jefferson også de dyrbare dråber. Det kulminerede i 1855, hvor Chateau Latour blev klassificeret som 1. Cru i den officielle Medoc klassifikation og det sammen med kun 3 andre slotte.

I 1963 solgte arvingerne efter Ségur familien 75% af slottet til to engelske virksomheder. Og der skulle gå 30 år før slottet igen kom på franske hænder. Det skete i 1993, hvor den franske forretningsmand François-Henri Pinault overtog slottet. Og den gode François-Henri Pinault er værd at kigge lidt nærmere på.

Han er lidt en sværvægter i fransk industri og er bl.a. administrerende direktør for Group Kering, bestyrelsesformand for Financière Pinault Manager og ejer sammen med faderen selskabet Artemis, som ejer en række virksomheder i Frankrig og England, bl.a. auktionshuset Christie’s, Théâtre Marigny samt store aktieposter i børsnoterede virksomheder. Og der er en helt perlerække af virksomheder, som jeg ikke skal trætte jer med.

Og så ejer han altså 94,2% af Château Latour, mens den resterende aktiepost ejes af nogle efterkommende af Ségur familien.

Privat er den gode François-Henri Pinault gift med skuespillerinden Salma Hayek … heldige asen. Så har han i øvrigt også et barn med den canadiske model Linda Evangelista, ejer en fransk fodboldklub i 1. division og blev i 2006 selvfølgelig også slået til ridder National de la Légion d’Honneur.

Nå, men tilbage til Château Latour, som samlet har 90 hektar vinmarker beliggende i Haut-Médoc kommunen Pauillac. De 47 hektar af markerne ligger omkring slottet, og omtales som l’Enclos, hvor nogle af vinstokkene er over hundrede år. Druerne derfra er forbeholdt produktionen af husets Grand Vin, den store Latour vin. Det er i øvrigt en vin, som Parker har givet 100 point i årgangene 1961, 1982, 2003, 2009 og 2010.

Udover førstevinen Château Latour Grand Vin laver slottet også to andre vine, 2. vinen Les Forts de Latour og 3. vinen Pauillac de Latour. Denne Pauillac de Latour er lavet første gang i 1973 og siden 1990 hvert år, Den fremstilles typisk fra de unge vinstokke uden for l’Enclos, og de druer som deklassificeres til Les Forts de Latour.

Efter sigende skulle denne årgang 1997 være 86% Cabernet Sauvignon og resten er primært Merlot samt en meget lille andel Cabernet Franc. Fadlagringen varer omkring 18 måneder. Årgang 1997 er imidlertid en af de dårligste årgange med en Universal Wine Score på 83 … men det skal I imidlertid ikke lade jer snyde af.

Da Brix åbnede flasken, så smuldrede proppen, så vinen måtte sies gennem et kaffefilter. I glasset kunne alderen også aflæses via lidt let brune kanter. I næsen fornemmes alderen også med champignon, støvet jord, cigaræsker, blyant, tobak, læder og lækker syrlighed, en smule sødme samt noget udefinerbart, som pirrer i næsen.

Smagen er blid, blød og fortsat spillevende med en markant syrlighed og stramme tanniner. Virker let, frugten måske en anelse svag, men ellers ganske cremet, blid og forførende. Der er lidt oliven og kanel i smagen, og hvor er det godt … bedste Bordeaux for mig i lang tid. Jeg er ellers ikke den store Bordeaux fanatiker.

Brix havde købt den via en ven … og prisen langt over 1.000 kr. Har ikke fundet vinen til salg nogle steder i denne årgang, mens et nyere eksemplar i årgang 2011 koster 849,95 kr. hos Theis Vine.

Rating 6,5/7 

Vinanmeldelser

2007 Kuentz-Bas, Pinot Gris Grand Cru Eichberg Trois Chateaux, Alsace, Frankrig

Skriv en kommentar

2007 Kuentz-Bas, Pinot Gris Grand Cru Eichberg Trois Chateaux, Alsace, FrankrigDen højeste beliggende Village des Vignerons på vinruten i Alsace hedder Husseren-les-Châteaux. I denne lille bjergby i 425 meters højde mellem de 3 slotte … Trois Châteaux … tæt på Eguisheim finder vi vinhuset Kuentz-Bas, som står bag denne Pinot Gris Grand Cru Eichberg Trois Chateaux.

I denne lille by har Kuentz familien lavet vin siden 1795, og det nuværende vinhus er bygget i 1894, da et bryllup mellem Kuentz og Bas familierne forenede disse, hvilket således blev til vinhuset Kuentz-Bas.

I over 200 år drev familien vingården med stolte traditioner, bl.a. har vinhuset gennem de mange år været specielt kendt for deres fremragende vine på druen Tokay og besiddelserne af Grand Cru markerne Eichberg og Pfersigberg.

I 2004 solgte familien imidlertid vinhuset til Jean-Baptiste Adam, som driver domaine Jean-Baptiste Adam i Ammerschwihr en smule længere mod nord. Hans familie er også stolte Alsace vinbønder og har fremstillet vine siden 1614.

Og Jean-Baptiste Adam har betydet fornyet liv hos Kuentz-Bas. Adam startede med at ansætte Samuel Tottoli som ansvarlig vinmager på ejendommen. Samuel er uddannet sommelier og havde forinden også arbejdet på andre vingårde i Alsace. De gik derefter i gang med at ændre produktionen, bl.a. blev udbyttet fra markerne sænket og man gik samtidig i 2007 over til økologisk og siden i 2008 også biodynamisk produktion … alt sammen for at genskabe Kuentz-Bas til dets tidligere storhed.

Vinhuset har samlet 10 hektar, heraf parceller som nævnt på de to Grand Cru marker Eichberg og Pfersigberg. De øvrige marker ligger faktisk lige ved siden af Grand Cru markerne. Derudover køber man i dag også lidt druer fra andre producenter i området, ja faktisk fra ikke mindre end 25 hektar yderligere marker,

Vinene er opdelt i serierne Collection og Tradition, som er de vine, der er lavet delvist på druer fra egne marker samt druer fra faste drueleverandører i området. Derudover findes der serien Trois Châteaux Organic Range, som er vine med druer fra egne marker, herunder også vine fra to Grand Cru marker Pfersigberg og Eichberg.

Så laves der selvfølgelig også lidt Vendanges Tardives and Sélection de Grains Nobles … altså søde vine.

Denne Pinot Gris Trois Châteaux Grand Cru Eichberg kommer selvfølgelig fra Grand Cru marken Eichberg på grænsen mellem Husseren-les-Châteaux og Eguisheim. Den meget kalkholdige jordbund sikrer en god dræning af vandet i dybden, og den privilegerede beliggenhed – godt beskyttet mod vestenvinden af bjerget – sikrer en tidlig modning af druerne.

Eichberg, som kan oversættes til “bjerget med egetræer” har i flere århundreder været kendt for sine fremragende Gewürztraminer, Pinot Gris og Riesling vine.

I næsen er vinen dog ganske oxyderet … alderen er virkelig begyndt at trykke, presse og mase. Der er den gamle, oxyderede næse sammen med ananas, abrikos, mango, nødder, muskat, overmodne pærer, kvæde, honning og smør. Den skal man vist lige tænke over. I munden er vinen meget sød … nærmest som mango med nødder, honning … smager lidt, som plastik muslingeskallerne fra 1980’erne … I ved, dem med bolsje i midten, som man kunne slikke på.

På bagetiketten står vinen til at være en sted mellem tør og sød, men det smager ærlig talt som en dessertvin. Men med 14% i alkohol er det ikke alkoholen, som er brugt til at give sødmen. Jeg tænker, om det kunne være en Vendanges Tardives, som har fået en forkert etikette på? Den smager ikke dårligt … men er noget anderledes.

Vinen forhandles af Nybom Vine, hvor prisen er 305 kr.

Rating 3,5/7  

Vinanmeldelser

2008 Domaines Schlumberger, Riesling Grand Cru Saering, Alsace, Frankrig

Skriv en kommentar

2008 Domaines Schlumberger, Riesling Grand Cru Saering, Alsace, FrankrigBlindsmagningen startede med denne Riesling fra Grand Cru marken Saering. Vi er hos vinhuset Domaines Schlumberger, som holder til midt i den lille by Guebwiller i den sydlige del af Alsace omkring 25 kilometer syd for Colmar.

Vinhuset ejer og drives af familien Schlumberger, som flyttede til Guebwiller i det 16. århundrede. Det var Claus Schlumberger, som oprindelig kom fra byen Souabe i det tyske Baden-Wurtemberg område.

På det tidspunkt herskede munkene fra benediktinerklosteret i Murbach i området omkring Guebwiller, og det fik Claus til at flytte familien til Mulhouse, som var en mere fri og fredelig by.

I Mulhouse blev familien Schlumberger én af de største familier, og Peter Schlumberger startede også tekstilfabrikken Jean–Henri Dollfus i byen. Det blev én af byens vigtigste arbejdspladser. Peters søn Nicolas Schlumberger overtog fabrikken efter faderen og flyttede den i 1810 til Guebwiller.

Nicolas var også interesseret i vin … og ville gerne satse på to forskellige heste, så han købte 20 hektar vinmarker. Og det var netop marker, som benediktinermunkene havde passet igennem tusinde år. Men efter den franske revolution i 1789, hvor klostrene blev frataget alle deres ejendomme, var vinmarkerne blevet opdelt i mindre enheder og efterfølgende solgt. Det blev således starten på Domaines Schlumberger.

Derefter gik vingården i arv fra søn til søn … og med mere eller mindre held. I begyndelse af det 20. århundrede var det imidlertid Ernest Schlumberger, som overtog driften af vingården. På det tidspunkt havde mange vinbønder havde opgivet vindyrkningen efter phylloxera-angreb, men Ernest opkøbte i stedet yderligere parceller og udvidede vingården fra 40 hektar til 110 hektar. Han indrettede også alle vinmarkerne med terrasser, så man kunne lave en vandret dyrkning af markerne.

Da Ernest døde blev gården i 1971 overtaget af barnebarnet Eric Beydon-Schlumberger. Han gik i gang med en total renovering af Domaines Schlumberger, herunder en omplantning af flere parceller. Eric gik på pension i 2001, så i dag er det Erics broder Alain Beydon-Schlumberger som sammen med 7. generation i form af Erics datter Séverine Schlumberger driver det over 200 år gamle vinhus.

Domaines Schlumberger ejer i dag 140 hektar vinmarker, hvor størstedelen ligger lige ovenfor Guebwiller på en skråning, som visse steder hælder 60 grader. Ikke mindre end 70 hektar af vinmarkerne er Granc Cru marker, bl.a. markerne Kitterlé, Kessler, Spiegel og Saering. Dermed er vinhuset den største ejer af Grand Cru marker i hele Alsace.

De andre vinmarker ligger i Guebwiller-kommunen og få kilometer mod nord, bl.a. ved skråningerne Bollenberg og Bux.

Men her har vi en Riesling fra Saering marken, en 27 hektar stor Grand Cru mark, som Domaines Schlumberger ejer ikke mindre end 20 hektar af. Den ligger i en højde på 260 til 300 meter og navnet betyder “sø-ring” eller “hav-ring”, da toppen har form som en ring, og da havet tidligere har dækket området for millioner år siden.

Druerne er håndplukkede og derefter presses de hele klaser. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med temperaturstyring, og lagrer i tankene omkring 8 måneder inden vinen kommes i flasker.

Næsen afslører hurtigt, at der er tale om Riesling – 1 point. Der lidt petroleum, let fedme, alder fornemmes også, lidt kælder, honning, let citrus, smør, blomster og en sjat mineralitet. Fornemmes der en svag … meget svag oxydering på vej? I munden er der frisk syrlighed, godt med syre … her mærkes alderen ingenlunde. Der er godt med citrus, lemon samt nogle grønne noter.

Forhandles af VildMedVin, hvor en årgang 2011 koster 259 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2005 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, Frankrig

Skriv en kommentar

2005 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, FrankrigSå mødte jeg sgu munken igen … og vistnok mit 4. møde med den gamle dreng. Ja, helt gammel er han selvfølgelig ikke her, da det nemlig er en af de nyeste årgange af den nærmest mytiske champagne Dom Pérignon fra Champagnehuset Moët & Chandon.

De andre årgange jeg har smagt af den ældre herre er 1993, 2002 og 2004. Jeg skal denne gang skåne jer for hele historien om ikoniske champagne og i stedet henvise til tidligere blogindlæg. Det er dog en ganske lang og spændende historie.

Dom Pérignon er jo en årgangschampagne … og en sådan én skal lagre tre år på flaske, for at den må kaldes sådan, men Dom Pérignon lagrer meget længere, typisk 9 eller 10 år. Det er årsagen til, at denne 2005 er en af de nyeste frigivne årgange. Den lange lagring er med til at udvikle smagen og gøre den mere kompleks.

Den længere lagring af champagnen er naturligvis også noget af det, man betaler for og samtidig får man en flaske med stort lagringspotentiale. Og det er en dyr flaske … og den appellerer da også til kunder, som gerne vil vise, hvor mange penge og hvor godt et liv de har.

Og det gør den godt med sin mørkegrønne ikoniske flaske og den kongekroneformede etiket. Meget genkendelig og dermed let at spotte, så folk ved, at man er i stand til at bløde nogle penge for vinen.

Men får man også value for money? Af de få flasker, som jeg har smagt var jeg specielt begejstret for årgang 2002, som jeg synes var et mule hår foran årgang 1993 og 2004. Om den er alle pengene værd? Tja, det er selvfølgelig et godt spørgsmål, men da jeg ikke har den store erfaring indenfor champagne, så skal du nok spørge en anden.

En Dom Pérignon får sin stil fra stort set lige dele Pinot Noir og Chardonnay, idet Richard Geoffroy er nået frem til, at denne ligelige fordeling skaber den bedste balance mellem på den ene siden fylden og saftigheden fra de blå druer og på den anden side friskheden og letheden fra de grønne druer.

I næsen har denne årgang 2005 lidt pærer, fersken, kvæde … meget delikat og sarte frugtnoter sammen med honning, champignon, toastbrød med smeltet ost og et strejf af lidt citrus. I munden er boblerne usædvanlige blide … næsten ikke eksisterende, og det overrasker mig lidt. Synes godt, at de kunne pirre lidt mere til smagsoplevelsen, som dermed bliver meget blid, blød og næsten en smule vandet … mangler en smule dybde, selvom der bestemt også er friske elementer.

Den er selvfølgelig fortsat i sine unge år … og jeg vil gætte, at den vil få mere krop og kompleksitet ved at ligge nogle år.

Forhandles mange steder og vejledende pris er 1.249 kroner. Den kan dog findes til lige under 1.000 kr. hos fx dkWineImport eller SuperVin.

Rating 5,5/7 

Byggesjakket

Byggemøde 21. november 2015

Skriv en kommentar

Det seneste byggemøde blev et veritabelt – og langt fra vegitabilsk – showdown og showoff i nærmest para-olympisk blindsmagning med et felt af imponatorer, mytologiske giganter, udbrydere, funklende og falmede stjerner samt affældige has-been dirigeret af aftenens vært den altid storsnakkende, wanna-bee Lyngvild og Tånums svar på Otto Leisner aka Brix … og som urpremiere denne gang orkestreret med musik i finalen. Så fik vi også set den kattekilling med.

Med andre ord … så tog vi igen hul på endnu et byggemøde … en aften med testosteron, pral, grin, koncentreret mobning, lækker mad og masser af vin. Det sidste havde vores verbalskrydende vært taget ganske bogstaveligt. Han havde indkøbt et felt af ikke mindre end 14 vine i vanlig supermarkedsniveau … men mere om dette senere.

Byggemøde 21. november 2015

Vort vært – som i øvrigt internt i den landlige luksusvilla – går under navnet “nullermanden”, bød os velkommen og så gik der ellers ikke lang tid inden første glas var stukket i vore kolde og klamme hænder. Med Deja-vu fra sidst selvfølgelig et glas Dom Pérignon og her i seneste 2005 udgave af den mytologiske væske … og så blev vi ellers jaget ud i havestuen … starten var dermed gået. Sæt i gang.

Dom og snacks
Champagnen skulle vi ikke gætte, men herfra skulle alle vinene smages blindt. Og vi skulle så bare gætte land samt den primære drue i hver af vinene. Easy … bring them on. Klogelig havde Lyngvild-attrappen hældt champagnen op i et hvidvinsglas, hvilket frigiver langt flere aromaer end i helt tynde champagneglas. På det punkt kunne alle blive enige … så vi nikkede indforstået. Vi er jo mænd.

Vi havde en lille present med til værten … som altid gode flasker vin, bl.a. lidt Arzuaga Navarro og en Flor de Pingus. Jeg havde også taget en speciel værtindegave med … et sødt lille forklæde, grønt med nuttede jordbær-lommer. Brix sprang selvfølgelig fluks i og snak om et match made in heaven. Men som Coco havde sagt i bilen på vej til byggemødet; “Man kan sige meget om Brix … men det er normalt ikke nok”.

Efter lidt snack var det tid til at gå til bords. Menuen var denne aften:

  • Forret: Røget laks, rejer, fennikel m/creme
  • Hovedret: Tapasbord
  • Dessert: Créme brülée samt Bailey-is

Vi bringer da også fluks et par billeder fra bordet:

Røget laks, rejer, fennikel m/creme

Laks og rejer
Brix havde fået lidt laks røget .. ganske fint. Det er jo altid godt. Og fisk giver jo også en god undskyldning for at drikke lidt godt hvidvin.

Tapasbord

Tapas 1
Godt med mad til 5 personer … og tapas er altid hyggelig spise. Her var der mad i overflod, og selv da vi var stopmætte, så kunne man næsten ikke se, at vi havde taget af fadene.

Tapas 2
Ja, det ser sgu godt ud.

Tapas 3
Her disikerer Jesper en stor og meget lækker lufttørret, italiensk parmaskinke. Den var i topklasse, selvom Mikkel på et tidspunkt sagde, at hvis det var hestekød, så havde han fået sadlen. Den var nu på ingen måder sej … men smagte bare godt. Respekt for svinet. Også for skinken.

Ja, desserten fik jeg ikke taget billeder af … så den må I tænke jer til. Sådan går det nogle gange.

Lad os i stedet springe til det imponerende felt af vine, som forstadsfruen havde indkøbt til aftenen. Han havde fundet de gamle, mølædte spendérbukser frem fra det gamle skab med hans normale udklædningskostumer, oppustelige dyr, sexlegetøj og arbejdskitler og købt ganske dyre vine … også en kende over det normale. Men det kunne vi så bare nyde.

Line-up af aftenens vine
Her får I den lange, flotte, imponerende række af vine, som Lyngvild havde valgt til os

Som vanlig har jeg linket til mine beskrivelserne af vinene. Højdepunkterne var klart den lidt ældre Pauillac de Latour, 3. vinen fra 1. Cru slottet Latour, Pio Cesare (selvfølgelig), Guigal samt Bertani. Men det kan de læse mere end i det enkelte blogindlæg for hver af vinene.

Vort byggesjak var denne gang ikke komplet … vi manglede arbejdsformand Keeper. Det betød selvfølgelig omvendt, at de lange og inspirerende pauser mellem vinene – hvor vores arbejdsformand normalt grubler, slumrer, beder og mediterer – var decimeret. Dermed kom vi igennem feltet på nogenlunde anstændig tid.

Ja, det er måske en sandhed med modifikationer, idet Coco aka Mikkel … aka DK’s grimmeste sygeplejerske bed smagningen over i etaper … so to speak. Første break havde han efter 8. vin … hvor hans smagsnoter ramte banan, bambus og en smule bræk. Men ellers var han i hopla resten af aftenen. Vi forstod dog efterfølgende intet af, hvad han sagde, men vininfluenza på stemmebåndet kan jo ramme alle. Snort snik.

Konkurrencen endte vel nærmest også som den plejer, for som de siger i filmen Highlander; “There can be only one”. Og her er Connor MacLeod = Houlberg. Mesteren aka Danmarks flittigste vinblogger løb med sejren. Pointhøsten blev 11 point, efterfulgt af Jesper og Flemming med hver 6 point og Coco i slæbesporet med 5 point. Keeper fik 0 point og gik glip af gode vine samt eminent selskab … so ist der Leben.

Vi sluttede overraskende med en musisk triumf … livekoncert og sing-along. Klasse. Tak til værten for en sjov, hyggelig og vinøs aften med flotte vine, god mad og masser af historier, sang, sjov, drillerier og gas.

Vi bringer selvfølgelig til sidst endnu et par stemningsbilleder fra aftenen:

Hygge i havestuen
Hygge i havestuen … Dom & snacks

Der forklares
Mikkel forklarer, mens Flemming lytter

Mikkel headbanger
Mikkel i hopla … headbanger til toner fra den danske sangskat

Vinanmeldelser

2014 Bodegas Palacios Remondo, La Vendimia, Rioja, Spanien

Skriv en kommentar

2014 Bodegas Palacios Remondo, La Vendimia, Rioja, SpanienDen store Alvaro Palacios smagning sluttede med vinen La Vendimia fra Alvaros Rioja vinhus Bodegas Palacios Remondo. La Vendimia betyder årgang … og denne er en helt ung årgang 2014, frisk fra fad og lavet på halv Grenache og halv Tempranillo.

Det er en vin, som jeg også – mærkeligt nok – også har smagt før, nemlig i årgang 2009.

La Vendimia kommer fra Alvaro Palacios Herencia Remondo marker … en lang mark på skråningerne af Monte Yerga. Markerne ligger i en højde på omkrig 550 meter og jorden i området er meget kalkrig.

Det er en mørk og tæt vin, som er lavet i rustfrie ståltanke med maceration på 20 dage, og derefter lagret 5 måneder på franske egetræsfade, inden vinen flaskes ufiltreret. Det en entry-level vinen hos Bodegas Palacios Remondo.

Duftmæssigt er det mørke bær, kirsebær, brombær og blommer med lidt krydderier og urter, sådan nærmest spidskommen, lavendel og salvie. Ovenpå de store vine fra Palacios virker vinen en smule kantet med syrlig frugt, lethed og frisk. Trods den unge alder virker tanninerne modne og eftersmagen slutter med spansk varme. Hola.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 110 kr.

Rating 3,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Alvaro Palacios, Finca Dofi, Priorat, Spanien

Skriv en kommentar

2012 Alvaro Palacios, Finca Dofi, Priorat, SpanienInden maden og madvinen skulle vi smage én af de mest historiske vine fra Alvaro Palacios, nemlig vinen fra den mark, som Alvaro startede med at købe i 1990, da han slog sig ned i landsbyen Gratallops i Priorat.

Det var selvfølgelig vinmarken Finca Dofi, som Alvaro tilplantede med det mål at fremstille en krydsning mellem Pétrus og La Grange. Og det blev altså til enkeltmarksvinen Finca Dofi eller Priorat Clos Dofi, som den også kaldes.

Vi smagte den her i en årgang 2012, som har en Universal Wine Score på 94 point. Alvaro har lavet vinen siden opkøbet i 1990 … dvs. fra årgang 1989 og frem. 2011’eren regnes som én af de bedste Finca Dofi nogensinde, mens denne endnu ikke har fået så mange bedømmelser.

Finca Dofi er – specielt i forhold til Alvaros marker i Bierzo – en relativt ung vinmark på 9 hektar, fordelt over flere mindre terrasser. Kombinationen af forholdsvis unge vinstokke og fattig jordbund, som hovedsagligt består af småsten, bringer udbyttet helt ned på 20 hektoliter pr. hektar.

Finca Dofi er lavet på 80% Grenache og 20% Cabernet Sauvignon. I markerne håndplukkes druerne, og når de ankommer til vineriet, sorteres de før afstilkningen. Herefter bliver de nænsomt presset, hvorefter mosten lægges på egetræsfade.

Gæringen finder sted som en spontangæring, mens der dagligt foretages pigeage. Når gæringen er tilendebragt, så lægges vinen på nye franske egetræsfade i 16 måneder. Vinen tappes på flaske uden nogen former for filtrering.

Og det er såmænd også en ganske kompleks vin, som dog fortsat – i min mening – er alt for ung. I næsen er den støvet, tør med jord, krydderier, blæk, mørkerøde bær, papkasser, lakrids, eg, tørrede blomster samt en smule mint eller eucalyptus. Smagen er syrlig, frisk med læder, rød frugt, tanninerne sammenpressede og stringente, mens eftersmagen er meget lang med en pebernote. Den mangler fortsat at åbne sig noget.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen i dag er 595 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2012 Alvaro Palacios, Moncerbal, Bierzo, Spanien

Skriv en kommentar

2012 Alvaro Palacios, Moncerbal, Bierzo, SpanienUdover Alvaro Palacios’ egen vingård i Gratallops, Tarragona samt den fædrene vingård Bodegas Palacios Remondo i Rioja, så driver Alvaro også en 3. vingård … nemlig Descendientes de J. Palacios i Bierzo. Derfra smagte vi denne Moncerbal, der ligesom den charmerende lillesøster Pétalos del Bierzo er lavet på ren Mencía.

Descendientes de J. Palacios er grundlagt i 1998 af Alvaro sammen med hans nevø Ricardo Perez, da han var færdig som ønolog. Richard havde som Alvaro også studeret vinproduktion i Frankrig, bl.a. på Château Margaux, Pétrus og Trotanoy.

De havde begge en stærk tro på, at der kunne laves god vin i Bierzo, så med det mål startede de med at købe et par hektar marker og lejede et lille kælderrum i Villafranca del Bierzo, hvor vinene kunne produceres.

Bierzo er et lidet prangende vindistrikt, som er omgivet af bjerge og befolkningstætheden er meget lav. Vinmarkerne ligger langs floden Sil i omkring 500-600 meter højde. Vinene er normalt kraftige og rustikke, men gennemsnittet er stadig et godt stykke fra at være virkelig interessante.

Og for at gøre det sjovere, så har Alvaro og Ricardo kastet sig over den lokale drue Mencía, som er en traditionel rødvinsdrue i Bierzo, som først for nylig er blevet anerkendt som en rødvinsdrue med potentiale til at lave verdensklassevine.

Mencía druens oprindelse ligger ikke helt klart, nogle mener den er blevet bragt ind i området af Romerne, i hvert fald omtales vin fra Bierzo allerede for 2000 år siden, mens nyere forskning tyder på at druen er i familie med Cabernet Franc.

Før i tiden var vin lavet på Mencía lette vine med en forholdsvis lys farve og de skulle drikkes unge, mens nutidens Mencía tværtimod giver kraftige vine, med masser af mineralitet og kraft, hvilket gør dem i stand til at lagre længe. Mencía er så at sige blevet genfødt i Bierzo.

Siden startet er Descendientes de J. Palacios udvidet med en egentlig vingård i Villafranca del Bierzo og tilkøb af yderligere marker. I dag har man samlet 27 hektar vinmarker fordelt på næsten 200 stejle parceller med gamle vinstokke af høj kvalitet. Og det hele drives fuldstændig biodynamisk.

Og så laver makkerparret en række helt vildt spændende vine, nemlig Pétalos del Bierzo, Villa de Corullón samt de 4 ekstraordinære topvine, enkeltmarksvinene San Martin, Moncerbal, Las Lamas og La Faraona. Men også ganske dyre vine … specielt La Faraona, som næsten ligger i samme niveau som Alvaros egen L’Ermita.

Druerne til Moncerbal kommer fra fem små parceller på i alt 0,8 hektar på marken af Moncerbal. Vinstokkene er alle omkring 100 år gamle, hvilket – kombineret med det strenge og tørre klima – giver et naturligt lavt udbytte på beskedne 12,5 hektoliter pr. hektar. Hele fremstillingsprocessen – fra den daglige pleje af vinstokkene til den endelige flaskning – er som nævnt biodynamisk.

Mosten gæres ud på åbne nye franske egetræsfade, hvorefter vinen lægges på 100% nye franske egetræsfade i 14 måneder. Vinen tappes efterfølgende på flaske uden nogen form for filtrering.

I næsen en herlig landlig duft  … mejeri, animalsk fedt, bacon, kål eller surkål i kombination med våde fade, blæk, lakrids, mørke bær og en række syrlige noter samt en let parfumeret note med blomster. Det biodynamiske fornægter sig ikke … dufter vildt godt.

Smagen er præget af de mørke bær, umodne blommer … en god ren frugt, meget direkte. Der er fin tørhed, elegance, kølighed, peber samt lette krydderier. Tanninerne er vildt stramme, men de bliver ikke ubehagelige. Der er også en let syrlig undertone i vinen, som giver lidt finesse og elegance.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 1.395 kr. for en 1½ liter flaske.

Rating 6/7    

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger