Malware har ikke noget med malervarer at gøre, men er en forkortelse af de to engelske ord malicious software, hvilket på dansk betyder ondsindet programkode.
Og det er netop dét, som min vinblog har været ramt en del af på den seneste. Imidlertid er min vinbuddy Jan ekspert i IT-sikkerhed, så han var forleden forbi for at udrette mirakler med mit site. So far so good.
Udover sin søde frue havde han imidlertid også lidt vino med, som vi kunne nyde undervejs … og det var en flaske fra vores hofleverandør … eller vel rettere huffleverandør, nemlig Weingut Georg Gustav Huff, som jeg besøgte sidste sommer og som Jan også tidligere har besøgt.
Huset har jeg skrevet om en del gange, så det skal jeg ikke trætte jer med igen … søg blot på Huff i søgefeltet til højre, så dukker der en del blogindlæg op, bl.a. med billeder nede fra vingården i den lille by Schwabsburg tæt på Nierstein i Rheinhessen.
Det er et hus, som laver fremragende vin, men til virkelig overkommelig penge, så selvfølgelig er det blandt vore favoritter. Selv hustruen min er vild med vinene fra Huff. Og Jan havde taget en af husets absolutte topvine med, nemlig deres Spätburgunder Alte Reben. Alene lavet med druernes naturlige gør og lagret 18 måneder på franske egefade.
Den er ikke på nogen måder ramt af malicious software … selvom der dog er ganske meget soft i denne vin. Og ach du lieber august und mein got, hvor er det bare fantastisk Spätburgunder. Den ramte mig vist lige i hjertekulen den dag. Næsen er total sød stald, herlig animalsk med kohuder, dyb sødme, afbarket træstammer, kanel, vanilje og et skvat peber.
Smagen er blød, blid, rund, moden … WAUW. Det er moden frugt i total balance med syren, sødmen og pebrede noter. Har en sindssyg flot elegance. Det smager bare godt. Sådan smager god Spätburgunder … excellence med kryds og bolle. Far er meget glad.
Købt på vingården, hvor prisen er 15€ … eller omkring 112 kr., og det er altså afsindigt billigt for denne vin.
Rating 7/7 
Anders hos Bichel Vine havde anbefalet mig denne lille charmetrold. En buttet … ja nærmest fed lille flaske med navnet Unlitro præget i flasken og skrevet 4 gange på etiketten … så fat det dog! Indholdet selvfølgelig også 1 liter – helt forstået – og fra vinhuset Ampeleia Società Agricola, som ligger ved byen Roccatederighi i Maremma området ved kysten i det sydlige Toscana.
Inden Frau Mayer drog sit sidste suk i sit lille, sirligt rene køkken med blomstret tapet, så har hun måske kigget ud på vinmarkerne og følt, at livet havde været godt. Hårdt … men godt. Efter hendes farvel til livet, så blev marken udenfor det sirligt rene køkken imidlertid overtaget af Weingut Der Pollerhof.
Sidder og hører lidt John Scofield … det gamle seje Bump album. Fed og funky amerikansk jazz. Så kan vel samtidig skrive om lidt fed amerikansk Riesling, som kommer fra vinhuset Willamette Valley Vineyards, som – surprise – ligger i Willamette dalen nærmest mellem byerne Turner og Sunnyside.
Finalen på Gastronomé var også hvidvin … eller i hvert fald sød, hvid dessertvin, nemlig denne Passito Monastero Bianco fra Azienda Agricola Monte del Frà. Den var i hvert fald valgt til at følge Rabarber – skovmærke – brændt hvid chokolade til dørs … men det synes jeg nu ikke lykkedes.
Det var de hvide vine, som dominerede på Gastronomé … og der var alene 2 rødvine, hvoraf den ene var denne Côtes du Rhône Cuvee Romanaise fra vinhuset Domaine Fond Croze, som ligger ved byen Saint Roman de Malegarde vel omkring 25-30 kilometer nordøst for Châteuneuf-du-Pape.
Det hører sig til almindelig dannelse … at servere tør Muscat fra Alsace til hvide asparges. Og både dannelse og god smag har de på Gastronomé, så til de hvide asparges fik vi denne Muscat fra vinhuset Henry Fuchs et Fils, som holder til ved byen Ribeauville i Alsace. Match.
Med næste vin blev det langt mere interessant … en VVV Branco fra det portugisiske vinhus Quinta Vale D. Maria, som jeg stiftede bekendtskab med i marts måned, hvor jeg drak en af husets imponerende rødvine, som jeg også gav 6 fede tommelfingre … klasse.
Med næste vin er vi på verdens smukkeste beliggende vingård, nemlig Klein Constantia, som ligger få kilometer udenfor Cape Town i Sydafrika. Verdens smukkeste beliggende … det bliver den i hvert fald ofte kaldt. Her har vi en Sauvignon Blanc fra vingården.
Den smukke solslot har været i familien Chéneaus eje siden 1919, men familien har været vinbønder i langt længere tid, ja faktisk siden 1768. I dag drives vinhuset således da også af 9. generation i form af brødrene Christophe og Maxime Chéneau.