Tag-arkiv: Italien

Andre smagninger

Houlberg møder Barologirl Giulia Negri … i virtuel onlinesmagning

Cammino per la mia città, ed il vento soffia forte, mi son lasciato tutto indietro e il sole all’orizzonte … åhhh jeg elsker det italienske sprog, både i sange eller når nogle snakker det hurtigt. Når det så også er en smuk kvinde og hun samtidig er vinmager, så kan man godt blive lidt blød i knæene.

Når hun som Giulia Negri samtidig laver fabelagtige vine, så smelter mit følsomme hjerte øjeblikkeligt. Og det var nærmest tilfældet, da jeg forleden aften i knap 2 timer deltog i Distintos online smagning med Barolo producenten Giulia Negri.

Heldigvis var det ikke på italiensk, for så havde jeg ikke fattet en bjælde, men på engelsk med dejlig italiensk accept, men det er skam også gelé-i-knæene-forførende. Men mest af alt, var det absolut drønspændende at høre om vinhuset og Giulias tilgang til vinproduktionen.

Jeg havde fået en venlig invitation til smagningen fra Philip fra Distinto, og det havde jeg omgående takket pænt ja tak til for jeg havde stødt på Giulias vine et par gange før … først til netop en lille branchesmagning, som Distinto afholdte i marts – hvor jeg smagte hendes 2013 Serradenari – og siden via et par ældre flasker, som vinbloggeren faldt over lidt tilfældigt.

Allerede fra første fløjt var jeg duperet af Giulias vine, som har en særlig lethed. Mads fra Højbjerg Vine – som i øvrigt også var med i den virtuelle smagning – havde ved branchesmagningen anbefalet mig at smage hendes Pinot Nero. Da jeg smagte den, slog den helt benene væk under mig … nærmest som en gensplejsning eller et vellykket gadekryds mellem Bourgogne og Barolo.

Og den tråd går faktisk igennem alle Giulias vine fra entry til top, hvilket Distinto gerne ville vise ved denne smagning. Så jeg var fyr og flamme, da jeg blev inviteret til at kigge med … og endda modtog en kasse med de 6 vine, som Giulia ville præsentere denne aften.

Lidt om Giulia Negri & historien

Giulia Negri er en ung, køn og fremadstormende kvinde og vinmager, der driver vingården Serradenari Società Agricola en en kilometers penge sydvest for La Morra by.

Hun kommer fra en initiativrig familie, der i over 150 år har drevet vingården i La Morra, men ellers har sat sit fodaftryk i den italienske historie. Således har nogle af Giulias forfædre været indblandet i produktionen af Diatto bilen … den første bil i Turin.

En af hendes forældre opfandt Bodoni skrifttypen og så har flere endda også været indblandet i politik, bl.a. hendes egne far Giovanni Negri, der startede som ung dynamisk aktivist og senere hen blev medlem af Europa-Parlamentet, hvor han var fortaler for miljøet, folkesundhed og forbrugerbeskyttelse.

Senere forlod han dog politik for at hellige sig vinproduktionen på Serradenari Società Agricola, men har også løbende skrevet mange bøger, bl.a. en detektivromaner og bøger om vin med titler som Il Sangue di Montalcino, Il Mistero del Barolo, Il Gioco delle Castle, Roma Caput Vini og mange mere. Samlet er det vist blevet 12 bogudgivelser indtil videre.

Giulia er selv uddannet i både ledelse og biologi og hun tilbragte en del af hendes læretid i Bourgogne … og det har haft en indflydelse på hendes smag og tilgang til vinproduktionen. Hun havde i Bourgogne stiftet bekendskab med nogle af verdens fornemmeste vine, og mødt producenterne, så nu ville hun fremstille absolutte topvine på faderens gård i La Morra.

Så da hun returnerede til La Morra, så var hun motiveret og hun begyndte at forme sin egen stil med en produktion med små mikro-batches under hendes eget navn … en lille garageproducent, hvor vinene dog blev lavet i vineriet på Serradenari og med druer fra faderens mange tilhørende marker.

Hendes første vin i eget navn var Barolo La Tartufaia i årgang 2007 og den røg direkte ind på Wine Enthusiasts Top 100 liste og fik også fremragende anmeldelser. Meget godt gået af en garageproducent under 20 år … og lige siden er det kun gået frem.

Giulia overtog som 24-årig i 2014 driften af Serradenari Società Agricola og har siden overtagelsen ændret en del, for den beskedne kælder var fyldt med små barriques fra Bourgogne, men hun havde efter flere studier fundet ud af, at hun skulle anvende store fade for at bevare Nebbiolo druens reneste udtryk, nerve og energi.

Hun begyndte derfor straks en gradvis udskiftning fra barriques til botti grandi  aka store fade med det mål for øje at maksimere et ærligt udtryk og en mere terroir-drevet stil.

Hendes håndværksmæssige tilgang og anvendelse af traditionelle produktionsmetoder strækker sig desuden til bæredygtig dyrkning og Giulia har også været økologisk certificeret siden årgang 2016 og derudover anvender hun ingen brug af gær og tilsætningsstoffer, men alene manuel høst, spontangæring, ingen filtrering og lang, skånsom maceration i kælderen.

Man kan sige, at Giulia Negri vender tingene på hovedet. Hun går sine helt egne veje. Hun er ikke en modernist, fordi hun masererer i lang tid, omkring halvanden måned i store 60 hektoliter store fade og lagrer sine vine i lang tid. Hendes 3 forskellige Barolo vine modnes op til 30 måneder i 2.500 liter egefade.

Men hun er heller ikke traditionalist, da Giulia til Pinot Nero og hendes Chardonnay anvender franske barriques, men dog ikke de normale typiske barriques, men 350 liters fade og 500 liters tonneaux … endda med meget lille procentandel nye fade.

Måske er det også derfor, at Giulia har fået tilnavnet Barologirl … et navn hun netop fik, fordi hun går sine egne veje. Det har selvfølgelig en reference til Baroloboys … betegnelsen for de modernister, der opstod i 1980’erne og 1990’erne anført af producenter som bl.a. Voerzio, Boschis, Altare og Manzone. Men Giulia er dog nok mest traditionalist … men kaldes altså Barologirl.

Og barolopigen har samlet 6,5 hektar vinmarker omgivet af 12 hektar skov, hvilket Guilia fortæller er vigtigt, for det er med til at skabe et særligt terrior for hendes vine. Og i dag laver Giulia 7 forskellige vine, heraf alene en enkelt hvidvin, og samlet er produktionen omkring 50.000 flasker årligt.

Distintio forhandler alle vinene … dog lige undtagen Giulias Chardonnay, som de dog regner med at ha’ i sortimentet i den kommende sæson.

Serradenari

Serradenari Società Agricola er opkaldt efter marken Serradenari, der ligger lige syd for La Morra by. Den er den højeste beliggende cru i hele Barolo, hvor parcellen Marassio ligger allerøverst i 536 meters højde og falder ned til Pian delle Mole neden ved skoven, hvor man en gammel gristmølle … mola på italiensk. Nogle mener faktisk, at navnet på La Morra stammer fra den gamle mølle.

På Serradenari har Giulia flere parceller, både selve Serradenari, som ligger i 520 meters højde kun overgået af Marassio lidt længere oppe, mens parcellen La Tartufaia ligger mellem Serradenari og Pian delle Mole længst nede. La Vetta … en af de Barolo’er, som tidligere er lavet på vingården er en lille del af La Tartufaia.

Den øverst del af markerne er kølige og mere vindblæste med en jord, der er rig på kalksten, silt, ler og loam, mens den laveste del er klart varmere med en mere sandrig jord rig på fossiler.

Det er samtidig et område, som er rig på … trøfler, og Giulias bedstefar Franco Negri var en særdeles dygtig Trifolao aka trøffel jæger sammen med sin hund. Derfor fylder trøfler også fortsat en del på Serradenari Società Agricola, hvor der arrangeres ture efter trøfler og to af Giulia vine kommer også fra den del af Serradenari, som kaldes La Tartufaia efter netop de hvide Alba trøfler … og den lille trøffelhund var samtidig også logo på de første Giulia vine.

Hmmmmm … forstil dig en smagning i kælderen på Serradenari Società Agricola med lidt gode italienske retter, trøfler og de lækre vine fra Giulia Negri. Det lyder som et sted, der burde komme på ens buketlist over steder, som bør besøges.

Serradenari betyder noget i retning af “spar pengene” eller Sara D’né på italiensk. Navnet går mange hundrede år tilbage, hvor den sorte pest fik vinavlerne i La Morra til at søge langt op i bjergene til det højeste punkt. Og siden 1450 har bjerget således haft navnet Serradenari og er nu en af de mange subzoner/marker i Barolo DOCG appellationen.

Vinene i den virtuelle online-smagning

Jeg havde op til smagningen allieret mig med sønnike, således teknikken med brug af Zoom virkede. Han havde et webcam, som kunne plug’es ind i min computer, således jeg ikke skulle bruge den bærbare eller min iPhone, og dermed kunne jeg gøre mig klar.

Distinto og Guilia havde planlagt, at vi skulle igennem alle Giulias vine, dog undtagen den hvide Chardonnay, som endnu ikke er med i sortimentet hos Distinto. Dermed kom smageprogrammet til at se således ud:

Op til smagningen havde jeg forventningsfuld og spændt med Coravin skænket vinene i 6 glas. En enkelt af vinene havde jeg smagt tidligere, nemlig den 2013 Barolo Serradenari, som jo kick-startede min fascination af Guilia Negris vine. Derfor har jeg på den vin blot linket til min tidligere anmeldelse, mens de andre er til mine noter fra aftenen og fra nogle endda også et par dage efter, bl.a. specielt topvinen Barolo Marassio, som lige skuffende på aftenen, men virkelig åbnede sig et par dage efter.

Vi startede præcis klokken 18.30, hvor Philip fra Distinto indledte med en kort præsentation og så derefter overlod dirigentstokken til Giulia fra hendes vineri i La Morra. Deltagerkredsen bestod af flere kendte navne … Mads fra Højbjerg Vine og René Langdahl Jørgensen fra bl.a. Gastro og selvfølgelig både Philip og Jonas fra Distinto.

Indtrykket

Og hvor gjorde Giulia det godt … meget faglig og velforberedt med et powerpoint-show med info om både Barolo, Serradenari Società Agricola og vinene … og vi kunne afbryde og spørge undervejs.

Vi kom ind på mange områder. Giulia fortalte bl.a. at hun afstilker druerne på alle hendes vine, da hun ikke føler, at man med stilkene i gæringen får det lokale terrior rigtigt frem. Hun fortalte, at de fleste af hendes Nebbiolo druer er Nebbiolo  Lampia, at hun forsøger at begrænset den løbende punch-down, da det altid sætter turbo i gæringen, mens hun ønsker en meget langsom og reduktiv fermentering.

Og så fik vi ikke mindst smagt alle vinene med Giulias kommentarer til produktionen undervejs. Jeg blev igen totalt begejstret for Pinot Nero’en, selvom den endnu i denne årgang 2017 er alt for ung og vil kunne udvikle sig med flere år i kælderen. Derudover blev jeg totalt blæst helt væk af hendes Langhe Nebbiolo Pian delle Mole, der har samme burgundiske lethed, som hendes Pinot Nero. WAUW.

Jeg fornemmede en smule prop i hendes Barbera d’Alba, men da jeg åbnede flasken helt næste dag, var der ingen tegn herpå og fremstod i stedet frisk, syrlig og streng … den skulle måske bare ha’ tid at åbne sig noget mere.

De 3 Barolo’er er alle syet med samme lette tråd, friske, ren og meget frugtrige med lys frugt og raffinerede tanniner. Topvinen Marassio skildte sig ud ved at være markant anderledes … mere neutral og tilbageholdende i sine aromaer, mere salt, stenet og mineralsk, mens tanninerne også var langt blidere.

Giulia fortalte også selv, at Marassio er anderledes og måske ikke arketypisk Barolo, mere kalket og mere stenet.

Jeg snakkede efterfølgende med Mads fra Højbjerg Vine og han havde samme oplevelse og i smagningen stod som den svageste af Barolo’erne. Heldigvis har jeg efterfølgende smagt Marassio igen … og er totalt vendt rundt på en tallerken. Den er klart mere afdæmpet end Giulias øvrige Barolo’er … men så sart og så elegant, men det er også – indrømmet – en vin, som kræver fordybelse, god tid og samtidig stiller krav til den, som drikker den.

Og så skal den også lige ha’  tid til at åbne sig. Sådan er det jo nogle gange med de bedste vine.

Giulia laver ikke hverken Dolcetto vine eller Arneis … faktisk er hun slet ikke vild med Arneis. Der var en fin spørgelyst og jeg havde også et par afklarende spørgsmål, bl.a. omkring nogle af de vine, som er lavet førend Giulia overtog produktionen.

Konklusion

Fuck en lækker smagning, så først en stor tak til Distinto … og selvfølgelig til aftenens forførerinde Giulia, som på smuk gebrokken italiensk-engelsk bevidste, at hendes vine har en særlig x-faktor med lys, burgundisk virus. Og selv hendes Langhe Nebbiolo og Pinot Nero er intet mindre end out-standing.

Jeg skrev efter til Giulia, om hun måske havde lidt fotos fra hendes vingård og fik en sød mail retur med masser af fotos, så I kan få nogle indtryk fra vingården i Piemonte. En del af disse har jeg spredt i dette indlæg … både af søde Giulia, området og vinkælderen.

Houlberg blev denne aften yderligere Giulia Negri fan … hva’ fan’ sku’ man ellers være?

Vinanmeldelser

2016 Giovanni Rosso, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

2016 Giovanni Rosso, Langhe Nebbiolo, Piemonte, ItalienDet festlige og italienske vinøse byggemøde sluttede og lukkede med denne 2016 Langhe Nebbiolo fra Azienda Agricola Giovanni Rosso … en lille familieejet vingård beliggende ved Serralunga d’Alba blot en kilometer syd for forrige vinhus Luigi Pira.

Familien Rosso har ejet vinmarker og været vinavlere siden 1890’erne, men begyndte først at producere, aftappe og sælge vin i eget navn Giovanni Rosso i 1995.

I begyndelsen af ​​1980’erne genplantede Giovanni Rosso alle vinstokkene på familiens vinmarker i Cerretta, La Serra, Broglio, Meriame, Sorano, Costa Bella, Lirano og Damiano. De har for nylig også købt to hektar medd 60 år gamle vinstokke i hjertet af den legendariske Vigna Rionda, hvilket bringer det samlede areal vinmarker op på 17 hektar.

Alle vinmarker – dog undtaget en ny tilplantet vinmark Valle del Mondo – ligger i Serralunga d’Alba kommunen. Dyrkningen sker organisk uden brug af kunstige gødningsstoffer, insekt- eller andre ukrudtsmidler. Høsten er 100% manual, og der udføres alene grøn høst hvis nødvendigt. Der tillades også plantevækst mellem rækkerne af vinstokkene for at fremme jordens sundhed.

I 2001 vendte Giovanis søn Davide hjem fra et uddannelses forløb i Bourgogne og nu er det ham, der står i spidsen. Han har Bourgogne som forbillede og er traditionelt indstillet. Han går efter den rene frugt og siger samtidigt: Vin bør være en perfekt kopi af sit terroir. Efter faderen Giovannis død i 2009 har Davide fortsat arbejdet med at forbedre vinene fra gården efter de klassiske opskrifter.

Og meget sker efter de klassiske metoder, bl.a. med gæring i små cement kar i 25-28 dage uden temperaturkontrol, daglig remontage og delestage samt 36 måneder lagring i 25 hektoliter store franske Fontainebleau egetræsfade.

Denne Langhe Nebbiolo er lavet med druer fra vinstokke, der er plantet i perioden fra 1984 til 2008. Vinen er lavet med gæring over 10-15 dage i store cementtanke med en daglig overpumpning. Efter endt fermentering er vinen lagret i store 50 hektoliter egefade i nogle måneder og så flasket umiddelbart efter.

Næsen byder på en frisk, herlig, syrlig og lidt grøn vin … violer, rosenblade, mens frugten er hindbær og kirsebær. Det er en meget frisk næse, virkelig grøn med hækplanter og nogle blæk- samt tjæreagtige elementer.

I munden virker vinen en smule til den søde side … og et stykke fra, hvad duften egentlig gav af forventninger. Det er glat, let med meget runde tanniner, let krydret og egentlig sådan ligetil. Det smager godt, giver frisk og et rundt bid.

Vinene fra Giovanni Rosso har tidligere været forhandlet af Supervin, men i dag ser det ud til, at Gobi Vin er importør, så derfor kan vinen nok findes i Meny supermarkederne, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4/7 
Vinanmeldelser

2017 Luigi Pira, Barbera d’Alba Superiore, Piemonte, Italien

2017 Luigi Pira, Barbera d’Alba Superiore, Piemonte, ItalienByggemødet trak ud med flere flasker italiensk vino … og næste vin var en 2017 Barbera d’Alba Superiore fra Azienda Agricola Pira Luigi i Serralunga d’Alba.

Vinhuset er grundlagt i 1950 af Luigi Pira, men i starten var det blot som vinavlere, som solgte druerne til de største vinhus i hele Alba området. Det var først i 1990’erne, at Luigi Piras ene søn Gianpaolo Pira kom med i driften, at de startede med at lave egne vine inspireret af modernister som bl.a. Elio Altare.

I dag er Gianpaolos to brødre Romolo og Claudio også med i driften af deres sammenlagt 12 hektar vinmarker, der ligger ved Serralunga d’Alba. Omkring 6 hektar af markerne anvendes til Barolo, men har også 2 hektar, som udelukkende er med Barbera, som anvendes til denne Barbera d’Alba Superiore.

Der produceres sammenlagt omkring 60.000 flasker årligt. Hos Pira arbejdes der kompromisløst i marken og i kælderen. Siden 1996 er stilen blevet justeret og med årene er macerationstiden for deres Barolo vine øget betydeligt og andelen af nyt træ er sat ned, så der nu anvendes kombinationer af franske barriques, tonneaux samt store botti.

Piras Barbera marker ligger i 420 meters højde i kommunen Roddino, der grænser op til Serralunga d’Alba. De 2 ha blev købt i 1999 og vinstokkene plantet i 2000. Den første årgang fra marken var en 2003, men siden har Pira lavet vinen hvert år. Gæring sker i temperaturkontrollerede ståltanke med 12-14 dages maceration. Efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder på dels nogle barriques, tonneaux og store botti.

Duftmæssigt er denne Barbera meget ren med blækagtige noter, blyanter, meget rund og blød frugt, solbær, enebær, lakridskonfekt, kanel, eg og lidt søde krydderier. Smagen er rund og frugtrig, meget saftig med let peber, pæn tørhed og nærmest ingen tanniner, men en fyldig, rund og behagelig syre. Det er god Barbera uden så mange svinkeærinder med god velsmag.

Vinene fra Pira importeret af Adriat Vinimport og en flaske koster i butikkerne 159 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2017 Gaja, Idda Etna Rosso, Sicilien, Italien

2017 Gaja, Idda Etna Rosso, Sicilien, ItalienAngelo Gaja – som vel kan kaldes kongen af Barbaresco – købte i maj 2017 sammen med Etna producenten Alberto Graci 20 hektar vinmarker på en lille sydvestvendte skråning af den iltre vulkan Etna på Sicilien.

Nu har jeg en slat af deres første vulkanvin i glasset … vinen Idda Etna Rosso, som er lavet på den lokale Nerello Mascalese tilsat lidt Nerello Cappuccio.

Angelo Gaja har fået sin legendariske berømmelse for sine Barbaresco vine. Jeg har skrevet om vinhuset, dog primært ved smagning af nogle af de vine, som han laver i Toscana, hvor Gaja tidligere har foretaget en række opkøb.

Overvejelserne om at købe jord på Etna har stået på længe og Gaja har ofte været på vulkanen på øen, hvor han i 2015 mødte Alberto Aiello  Graci, som er en anerkendt producent i området.

De besluttede at lave et lille joint-venture, som de har kaldet Idda, hvor de indtil nu producerer 2 vine … en hvid Idda Sicilia Bianco og så denne Idda Etna Rosso og 2017 er første årgang af vinen.

Alberto Aiello Graci har selv lavet vin ved Etna på Sicilien siden 2004, hvor han sammen med sin søster overtog familien lille vingård med 5 hektar jord, hvoraf aleen 2 hektar var vinmarker. Alberto var egentlig uddannet bankmand i Milan, men forlod den finansielle verden for at lave vin på sin hjemegn.

I dag driver Alberto og søsteren Azienda Agricola Graci, som nu har 18 hektar vinmarker og er blevet et markant og renomeret hus på Sicilien. Derudover arbejder Alberto i dag også vicepræsident for det lokale vinkonsortium Consorzio di Tutela dei Vini Dell`Etna Catania, som dækker producenter med samlet 300 hektar.

Billedet ovenfor er fra nogle af Gracis egne vinmarker.

Nå, men denne 2017 Idda Etna Rosso er altså første vin fra det lille joint-venture med Gaja. Vinen er lavet på Nerello Mascalese druer med en lille del af Nerello Cappuccio. Gæringen sker i både store 50 hektoliter egefade og cementtanke med lang maceration. Efter endt fermentering presses vinen blidt og så har vinen lagret i 24 måneder på både egefadene og cementtankene.

Næsen afslører en let og meget blomsterrig vin, masser af lyse bær, ribs, mirabeller og modne kirsebær, lidt blyanter, tjære, brunkul, jern og malm, blæk, krydderier samt nogle brændte noter. Det er en vin med en robust landlighed og så samtidig en fin, sart og næsten burgundisk nerve.

Det passer også spot-on på smagen, som er meget let og uden de jern- og kulagtige elementer, som udfoldede sig i næsen. I stedet er der friske kirsebær, saftighed, stor harmonisk balance og med en smuk, sart og fin nerve. Duft og smag fletter sig fantastisk flot sammen i luftig velsmag.

Forhandles herhjemme af Vildmedvin, hvor en flaske koster 359 kr., men pt. er på tilbud til 291,10 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2013 Nepos Villae, Campo di Villa Amarone of Valpolicella Classico, Veneto, Italien

2013 Nepos Villae, Campo di Villa Amarone of Valpolicella Classic, Veneto, ItalienNepos Villae er et lille ungt vinhus som ligger i Negrar og drives af Francesco Ruffo samt hans onkel Gianfranco Ruffo. Og derfra smager vi nu deres 2013 Campo di Villa Amarone of Valpolicella Classico.

Nepos Villae er et meget lille hus, men jeg kan ikke se, hvor mange hektar, som den lille familie jer, men produktionen er meget begrænset … alene små 10.000 flasker årligt fordelt på 3 forskellige vine, selvom de egentlig har en kapacitet på op til det dobbelte.

De 3 vine er selvfølgelig en Valpolicella Classico Superior Contrà del Tono, en Valpolicella Classic Superior Ripasso Strada Campiona og så denne Campo di Villa Amarone of Valpolicella Classico.

Amaronen er lavet på druerne Corvina Gentile, Corvina Grosso og Rondinella, alle høstet med håndkraft og tørret 4 måneder, inden de presses blidt og så gærer i rustfrie ståltanke med skindet i 40 dage. Efter fermentering er vinen lagret i store franske egefade i 24 måneder inden flaskning og yderligere 8 måneder lagring.

Hvis man frygter overfed rosinagtig Amarone, så er det heldigvis ikke tilfældet her … langtfra. Næsen byder dog på en fed, syrlig og gæret frugt, men den er meget, meget grøn med hyldeblomst, lidt mynte, kamfer, modellervoks, spidskommen, sorte kirsebær, men også stærk alkohol … virker duftmæssigt meget stærk i det hele taget.

Det samme gælder faktisk også smagsmæssigt, hvor der sådan set er fin blødhed, når du får vinen i munden, god fylde … men det er meget tørt, mangler lidt dybde og så sparker alkoholen altså oss’ ret meget, hvorved vinen bliver stærk og uforsonlig. Den har selvfølgelig også højoktan alkoholprocent på 15,5%. Jeg forstår måske godt, at man ønsker en mere stringent og let Amarone, hvilket jeg fuldstændig støtter, men her mangler der balance … eller måske vil det klæde Amaronen med flere år i kælderen, så syre og alkohol mildnes.

Vinene fra Nepos Villae sælges herhjemme af KappelWines, men denne er ikke fundet på deres hjemmeside. På vingården koster vinen 40€ … svarende til 298 kr.

Vinanmeldelse 4/7  
Vinanmeldelser

2015 Marchesi Antinori, Tignanello IGT, Toscana, Italien

2015 Marchesi Antinori, Tignanello IGT, Toscana, ItalienDet er omkring et halvt år siden, at jeg sidst drak Tignanello … og da var det i årgangen 2014, men nu smager Houlberg atter den store supertoscaner, blot i den nyere årgang 2015.

Derfor skriver jeg heller ikke noget om vinhuset … det kan du læse om i de tidligere indlæg, men kigger blot på Tignanello, der som i forrige årgang er lavet på et blend af 80% Sangiovese, 15% Cabernet Sauvignon og 5% Cabernet Franc. Der anvendes alene de bedste druer til vinen, som gærer i store koniske rustfrie ståltanke … hver sort selvfølgelig vinificeret separat.

Efter endt fermentering, så sker den malolaktiske gæring i egetræsfade, hvorefter vinen lagrer på franske og ungarske barriques i 12-14 måneder … både nye og brugte fade. Først derefter sker det endelige blend og aftapning på flaske.

Duftmæssigt er det – som forrige vin – en mørk fætter med en sortmørk, dyb intensitet, flæsk, tonsvis lakrids, blåbær, brombær, kirsebær, blommer … egentlig meget frisk i frugten, en fin stringent frugtsyre og samtidig også lidt noter fra fadene som vanilje, kanel og mælkechokolade samt lidt salte mineraler. Dufter virkelig godt.

I munden er Tignanello bare fløjsblød, vedkommende og utrolig elegant. Den virker mere rund og knap så syrerig som 2014’eren, for der er både blæk, grafit, solbær, fylde, tobak, kaffe … men så dukker der alligevel også en meget elegant syre frem, direkte, frisk og så måske endda spændstig. Dermed bliver det igen en meget smuk, elegant mundfuld vin, som bare er superbalanceret, så atter 6 houlbergske fingre med pil op.

Forhandles flere steder herhjemme og prisen ligger på 845 kr. hos Løgismose.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2004 Barone Ricasoli, Castello di Brolio Chianti Classico Gran Selezione, Toscana, Italien

2004 Barone Ricasoli, Castello di Brolio Chianti Classico Gran Selezione, Toscana, ItalienDenne 2004 Castello di Brolio Chianti Classico Gran Selezione fra Barone Ricasoli blev denne aftens oldtimer. Det er samtidig en af vinhusets topvine og en Chianti med skrald på.

Barone Ricasoli er samtidig et vinhus, som har en histotie, der særlig er en del af Chianti og er samtidig et af verdens ældste privatejede vinhuse, grundlagt tilbage i 1141. Barone Roicasoli er nærmest grundlægger af Chianti vine og drives i dag af Baron Francesco Ricasoli, som er ikke mindre end 32. generation af familien på vingården. Det må siges at være imponerende.

Og Francesco Ricasoli har over 1.000 hektar jord til den gamle borg aka slotbygning, men heraf er 200 hektar dog vinmarker og de ligger faktisk rundt om slottet Castello di Brolio på Madonna a Brolio i Gaiole in Chianti.

Udover i dag at være vineri, så er slottet Castello di Brolio også en turistattraktion, som hvert år besøges af turister fra både fra Italien og resten af verden. Med sine gamle rustninger, våben fra de gamle slag og endda skudhuller i murene, så har stedet en spændende historie.

Castello di Brolio var indblandet i de mange krige, der var mellem provinserne Firenze og Siena. Den adelige Ricasoli familie støttede Firenze. Faktisk ligger Castello di Brolio på grænsen mellem de to provinser, og da det største slag fandt sted i 1348, så blev slottet delvist ødelagt af soldaterne fra Siena. Slottet klarede dog de voldsomme angreb, og Firenze vandt slaget.

Men igennem århundreder har navnet Brolio og Barone Ricasoli været indbegrebet med vinfremstilling og har altid stået bag nogle af Toscanas mest eftertragtede vine.

I 1800-tallet iværksatte den farverige forfader, storhertugen Barone Bettino Ricasoli – også kaldet jernbaronen – de første regler for at producere Chianti. Han var egentlig ikke en særlig god til at drive vingården, var en dårlig forretningsmand, men til gengæld meget involveret i politik.

Han havde en fremtrædende rolle som indenrigsminister i den toscanske regering. Han blev kaldt jernbaronen på grund af sin ufravigelige sparsommelighed … men uden hans iver for at skabe regler for en moderne Chianti, som var baseret på Sangiovese, så havde der måske slet ikke været noget, som hed Chianti i dag.

I dag er der over 1.000 hektar jord til den gamle borg Castello di Brolio, men heraf er 200 hektar dog vinmarker og de ligger faktisk rundt om slottet på adressen Madonna a Brolio i Gaiole in Chianti.

Barone Ricasoli Spa Società Agricola driver også en lille restaurant i den gamle borg, hvor man helt sikkert kan smage nogle af de 15 forskellige vin, som der laves på vingården … altså foruden lidt grappa og olivenolie.

Barone Ricasoli blev i 2001 kåret som årets vingård i Italien af Gambero Rosso og i 2002 blev vingårdens ansvarlige vinmager Carlo Ferrini også valgt som årets ønolog af Gambero Rosso.

Han er den konsulent i Italien, som står bag flest 3 røde glas vine i hele Italien, idet han har ansvaret for produktionen af nogle af de fineste vine i Toscana. Carlo Ferrini blev ansat på Barone Ricasoli i 1991 for at forbedre kvaliteten af vinene. Han foretog en del ændringer i marker og kælder.

Castello di Brolio Chianti Classico Gran Selezione er en af husets bedste vine … en ikonvin, som kun laves i de bedste år og alene med druer fra husets bedste marker. Den laves i dag på Sangiovese og en lille andel Abrusco, men i denne årgang 2004 er den lavet på Sangiovese tilsat en lille smule Cabernet Sauvignon.

Vinen har gæret ved 28-31 grader efterfulgt af en postmaceration over 19 dage. Efterfølgende er vinen lagret 18 måneder på franske tonneaux fade, heraf 2/3-dele nye fade. Vinen er så flasket i juli måned 2006.

Og det er – som nævnt indledningsvis – en Chianti med skrald på og allerede i næsen byder vinen på fed, mørk og moden frugt, engelsk samt finsk blød lakrids, vild dybde, blæk, chokolade, solbær, sorte kirsebær, blommer, brun farin, sød tobak og nogen sødme.

Der er også skrald på smagen … mørk frugt, stærk engelsk lakrids, mens alderen på ingen måder synes at trykke. Vinen er således fin og levende, god balance, sød og syrlig kirsebærfrugt, tanninerne bløde, fyldig og moden, lidt nødder, harmonisk og fortsat fuld af energi, så samlet set en meget imponerende vin.

Vinanmeldelse 6/7
Vinanmeldelser

2013 Badia a Coltibuono, Chianti Classico Riserva, Toscana, Italien

2013 Badia a Coltibuono, Chianti Classico Riserva, Toscana, ItalienDet kan være en utaknemmelig opgave, at komme efter 3 store Nebbiolo vine, så derfor havde denne 2013 Chianti Classico Riserva fra Badia a Coltibuono det heller ikke nemt.

Badia a Coltibuono er ellers et vinhus med et et godt renomme og vinnørder fra hele verden er vilde med vinene, som siges at have en fantastisk potentiale for lagring. Stucchi Prinetti familien har en kælder med endog meget ganske vine og åbner jævnligt meget gamle flasker til smagninger rundt omkring i verden. På billedet ovenfor, kan I se nogle af de tussegamle vine i vinhusets kælder.

Badia a Coltibuono og familien Stucchi Prinetti er en af pionererne i Chianti. Vinhuset blev grundlagt allerede tilbage i 1846 af Michele Giuntini … stamfar til de nuværende ejere. Han var bankmand fra Firenze og købte det gamle kloster Badia a Coltibuono, som stammer fra 1051 og nogle omkringliggende vingårde.

Det er i dag fortsat efterkommere af Michele Giuntini, som driver vingården, nemlig Emanuela, Paolo og Roberto Stucchi Prinetti, der er 6. generation af familien på Badia a Coltibuono. Og undervejs har familien gjort sit bemærket, bl.a. har de 3 søskendes moder Lorenza dé Medici di Ottajano skrevet mange kogebøger og holder fortsat en række kokkeskoler i det gamle kloster, mens deres far Piero har startet en større produktion af olivenolie.

De 3 søskendes forfædre har også været gode til at gemme en del af produktionen i kælderen hvert år, så i dag er kælderen en guldgrube af vine med virkelig meget alder.

Samlet har Badia a Coltibuono 63 hektar vinmarker, men driften omfatter altså også produktion af olivenolie, en lille hotel samt en restaurant, så familien Stucchi Prinetti  har nok at se til.

Her smager vi deres 2013 Chianti Classico Riserva, der er lavet på 90% Sangiovese, 5% Canaiolo, 3% Ciliegiolo og 2% Colorino, som er håndplukkede og kommer fra Poggino, Vignone, Montebello og Argenina.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller. Macerationen har varet mindst 3 uger med daglig punch down. Efter endt fermentering er vinen lagret 24 måneder på franske og østrigske egefade og efter flaskning yderligere 4 måneder inden frigivelse.

Dermed opfylder den også DOCG kravet på mindst 27 måneders lagring for en Chianti Classico Riserva.

Næsen har klart nogle klassiske Chianti dyder … røg, balsamisk syre, nogle mynte- og mentolagtige noter, klart til den ranke og lyse side i frugten, sådan lidt jordbær, hindbær og ribs, grannåle samt et aftryk fra egefadene med vanilje samt kanel.

Smagen er stram, ren … lidt flad måske og så drukner den lidt med meget stor rundhed og venlighed. Det er meget let og en kende til den neutrale side, men er omvendt ikke sur som nogle Chianti kan være, men derimod letdrikkelig og måske endda lidt sart.

Jesper havde købt vinen på vingården, hvor han også tog de viste billeder. Herhjemme kan vinen købes hos Løgismose, hvor en flaske i årgang 2015 koster 295 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7
Vinanmeldelser

2015 Nervi, Gattinara, Piemonte, Italien

2015 Nervi, Gattinara, Piemonte, ItalienVi skulle ha’ mere vino fra Conterno, nemlig fra Nervi vinhuset, som Roberto købte 90% af i april 2018. Nu sælges de nye Nervi vine også med et etiket, hvor det tydeligt fremgår, at det er Conterno, der står bag vinene, hvilket også har betydet en pæn stigning i priserne på 30-40%.

Men det er også megalækker vin, men det vender jeg tilbage til om lidt. Lad os først lige kigge lidt nærmere på Azienda Vitivinicola Nervi, der ligger midt i byen Gattinara lige overfor Ufficio Postale Poste Italiane … det lokale postkontor.

Nervo er oprindelig grundlagt af Nervi familien i 1906 og de ejede det i 85 år indtil 1991, hvor det blev solgt til familien Bocciolone, som havde tjent deres penge på stålhandel.

Men dårlig ledelse og administration gjorde, at vingården i 2011 gik konkurs, selvom kælderen egentlig bugnede af masser usolgte vine … både i tønder og på flaske. I stedet blev Nervi så købte af norske bank- og investeringsmand Erling Astrup sammen med en flok investorer.

Han genansatte samtidig Enrico Fileppo, der siden 1982 havde fungeret som vinmager på Nervi og stået bag alle vinene. Og dermed holdte Nervi – også efter overtagelsen – fast i de gamle, traditionelle produktionsmetoder, som man havde fulgt på gården i over 100 år.

Efter overtagelsen af Nervi blev Erling Astrup og Roberto Conterno gode venner. Hvordan det skete ved jeg ikke, men det tætte venskab gjorde, at Roberto blev rådgivende konsulent for Nervi og dermed ofte havde sin gang på gården og blev fascineret af den helt specielle vulkanske og lerholdige jord omkring Gattinara og den smukke beliggenhed af gården ved foden af Monte Rosa.

Roberto kunne se, at jorden og den nordligere placering var perfekt og kunne bidrage til at lave ranke og elegante vine, med et flot lagringspotentiale. Mod nord beskytter Monte Rosa mod de kolde vinde, og garanterer passende nedbør og en konstant brise.

Kvaliteten af leret i jorden er meget høj og kun sammenlignelig med jorden i Serralunga d’Alba … et af de bedste steder for Barolo. Den vulkanske klippejord og fraværet af kalk bidrager til områets karakteristiske og vigtige syre.

Hele appelationen for Gattinara er blot på 120 hektar. Den altovervejende del er beplantet med Nebbiolo, som lokalt kaldes Spanna, samt en lille smule Vespolina og Uva Rara.

Nervi ejer 27 hektar vinmaker, bl.a. markerne Casacce, Caravoglie, Valferana og Molsino. Vinstokkene er mellem 10–40 år gamle og beliggende i 290-420 meters højde. Nervi producerer i dag godt 120.000 flasker årligt.

Vinkældrene er fra det det 19. århundrede og har en konstant og naturlig temperatur. Nervi bruger kun store fade med en størrelse mellem 750 liter og 7600 liter.

Til stabilisering af vinen benyttes store cementfade, og til gæringen benyttes en naturlig gær udvalgt fra egne marker. Den malolaktiske gæring sker spontant i løbet af foråret.

Til gæringen af  de fleste af vinene på Nervi benyttes gæringsfade af træ. Den officielle minimumslagring fra konsortiets side angiver en obligatorisk lagring på tre år, heraf to på fad.

I erkendelse af deres vines ranke struktur, vælger Nervi at lagre deres Gattinara minimum tre år på fade, mens vinene Valferanas og Molsino lagrer hele 4 år.

Årgang 2014 – som jeg tidligere har skrevet om – blev frigivet i 2017, altså lige året før Roberto Conterno købte sig ind i foretagendet, så denne 2015 er første frigivelse under Conterno og med den nye udformning af etiketten på vinen.

Duftmæssigt byder vinen på en buket af nuancer … og specielt de blomsterrige fylder i buketten … en smuk bouquet. Det dufter vildt godt med ribs, hyben, tranebær og nærmest som en lys frugtbombe, der lige er detorneret. Den virker også langt mere lys, let og direkte i forhold til 2014’eren, selvom der også kommer nogle klassiske noter med roser, læder, tør jord og balsamico.

Smagsmæssigt er vinen både intens, lys, stram og streng Nebbiolo med en feminin lethed, men næsten alt for ung … lidt som en bumset teenager, der stadig er fyldt med selvtillid, lidt flabet, stopfyldt med livsmod, men ingen erfaring. Der er syrlighed, stramme tanniner, bitre urter samt lidt blomstrede elementer. WAUW.

Importør er Adriat Vinimport, og i vinbutikkerne koster en flaske nu et sted mellem 549 og 599 kr., mens prisen på 2014’eren – uden Conterno på etiketten – var 279 kr.

Vinanmeldelse 6/7
Vinanmeldelser

2010 Giulia Negri, Barolo Serradenari, Piemonte, Italien

2010 Giulia Negri, Barolo Serradenari, Piemonte, ItalienDet blev Giulia Negris Barolo Serradenari, der i en årgang 2010 skulle stå overfor glasset med Conternos Barolo Francia, men det klarede den skam egentligt meget fint.

Ret beset er det ikke en Giulia Negri vin, for vinen er lavet på Serradenari Società Agricola før Giulia i 2014 som ung 24-årig overtog ansvaret for hele produktionen.

I dag laves Barolo Serradenari alene med druer fra marken Serradenari, der jo ligger lige syd for La Morra by, men Guilia har fortalt mig, at denne årgang 2010 er lavet med druer fra alle husets marker samt lidt købte druer fra Brunate marken og således er vinen noget anderledes end den 2013’er, som jeg smagte fra vinhuset ved Distintos store branchesmagning i marts måned.

Giulia Negri laver i dag alle hendes Barolo’er på samme både, altså med spontangæring alene på druernes naturlige gærceller og uden tilsætning af kulturgær. Gæringen sker i store 60 hektoliter fade og med omkring 40 dages maceration. Herefter hviler vinen i 30 måneder på store fade med let toasting.

Næsen er lettere end Conterno … mere flyvsk, æterisk, luftig og streng med læder, rosenblade, tobaksblade, meget balsamisk med en stram italiensk syre, fennikel, lidt parfumeret endda, meget klassisk Barolo næse faktisk.

I modsætning til Giulias 2010 Barolo La Tartufaia, så er hverken duften eller smagen helt så moden, faktisk er smagen stadig ung og levende med stramme, tørre tanniner, masser af lyse bær, hindbær, jordbær, ribs, stikkelsbær, virkelig frisk i frugten og alene en lille saftig sødme, som kommer diskret og lidt tilbageholdende. Det er samlet set en drønlækker og blød Barolo.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske i nyere årgang koster 499 kr.

Vinanmeldelse 6/7