2015 Salentein, Pinot Noir Barrel Selection, Mendoza, Argentina

2015 Salentein, Pinot Noir Barrel Selection, Mendoza, ArgentinaVi drøner videre med lidt oversøisk pino … Pinot Noir Barrel Selection fra det store vinhus Salentein, der ligger højt i Valle de Uco omkring 100 kilometer fra byen Mendoza i Argentina.

Bodegas Salentein er grundlagt i 1995, og ejes af en hollandsk entreprenør sammen med Carlos Alberto Pulenta, som tilhører én af de vigtigste vinfamilier i Argentina.

Vingården er på ikke mindre end  2.000 hektar, hvoraf alene 700 hektar er vinmarker, og til Bodegas Salentein hører også gårde som La Pampa, El Portillo og San Pablo, der alle har en lang vinhistorie og har fremragende vinmarker i de bedste vinregioner for foden af Andelsbjergene. Vinmarkerne ligger helt op til 1.500 meters højde.

Bodegas Salenteins vinkælder er en imponerende bygning, der danner et stort underjordisk kors. Centrummet for de fire kældergange, der befinder sig i to etager, minder om et antik forum med søjler.

Hvis du en dag har tid, så gå lige ind på Bodegas Salenteins hjemmeside og se fotos af den imponerende kælder, som har plads til over 5.000 tønder vin. Udover vinproduktionen er turisme også et vigtigt grundlag for driften.

Ansvarlig vinmager på vingården er  Laureano Gomez, og med hans hjælp blev Bodegas Salentein i 2003 tildelt titlen som Winery of the Year på Wine & Spirit udstillingen i London. Det er imidlertid vinmageren José Galante, der er ansvarlig på denne Pinot Noir Barrel Selection.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, lagret 10 måneder på eg og flasket uden filtrering, men ellers ikke de store oplysninger om vinen.

Næsen er meget typisk oversøisk pino … moden sød frugt, søde kirsebær, nærmest kandiserede kirsebær, ristede fade, tobak, chokolade, chokoladecookies, rosmarin og ellers kanel samt lidt vanilje. Det smager også sødt, pænt og modent … fyldig med mørke kirsebær, let peber og en kende voluminøs.

Forhandles i Føtex, hvor en flaske normalt koster 95 kr., men ofte fås på tilbud til 70 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

 

2012 Buena Vista Winery, Attila’s Selection Zinfandel, Californien, USA

2012 Buena Vista Winery, Attila's Selection Zinfandel, Californien, USADer findes Buena Vista Vinicultural Society og der findes Buena Vista Social Club, men de har intet til fælles. Sidstnævnte var et spillested i Havana på Cuba før Fidel Castro tog magten, mens Buena Vista Vinicultural Society aka Buena Vista Winery er et gammelt vinhus i Sonoma og det står bag næste vin Attila’s Selection Zinfandel.

Buena Vista Winery er grundlagt helt tilbage i 1857 af greven Agoston Haraszthy og det gør vinhuset til et af de ældste vinhuse i hele Californien.

Agoston Haraszthy stammede fra Ungarn og var en af de første ungarer, der emigrerede til USA. Han var en adelsmand, rejsende, eventyrer, pioner, entreprenør og vinproducent. Han omtales som fader til vinindustrien i Californien og skrev også bøger om vin og vinproduktion,

Da han i 1840 kom til USA var det egentlig for at grave guld, men han endte op med en masse aktiviteter. Han byggede byer, fængsler, hospitaler med en forretningspartner, han var en overgang sherif og plantede også i løbet af 1840’erne en række vinmarker i Wisconsin River, hvilket senere blev til Wollersheim Winery, det næstældste vineri i hele USA.

Trangen til at blive rig på guld var dog intakt, så i 1950’erne slog han sig sammen med en gruppe ungarske metallurger i San Francisco, hvor de dannede et stort guld og sølv raffinaderi under navnet Haraszthy og Uznay. I 1857 blev Haraszthy dog anklaget for svindel med guldmønter samt underslæb, men han blev efterfølgende frikendt for alle anklager.

I stedet slog Agoston Haraszthy sig ned i Sonoma, hvor han så grundlagde Buena Vista Winery. Det førte efterfølgende i 1863 til etableringen af Buena Vista Vinicultural Society, det første store selskab i Californien indenfor produktion og salg af vin. Med støtte fra en række investorer opkøbte selskabet druer fra andre vinavlere og kunne derfor sælge vinene til hele landet.

Den foretagsomme greve var både vild og skødesløs, Han lånte mange penge til løbende opkøb af marker og udvidelser i vineriet. Så da vinhuset senere blev ramt af phylloxera, så vaklede økonomien og greven blev smidt ud af de øvrige aktionærer. Han gik senere i 1867 konkurs, flyttede til Nicaragua, hvor han i 1869 faldt i en flod og forsvandt for evigt.

Men på  Buena Vista Winery lever historien om den entreprenante, spændende grundlægger fortsat. Stedet er i dag både vineri og stor turistattraktion, så besøger du stedet, så er rundviseren udklædt og foregiver af være grundlæggeren Agoston Haraszthy himself.

I 1878 blev vinhuset købt af  Robert and Kate Johnson, som byggede en luksusvilla på stedet … vel nærmest et palæ, som de fleste omtaler som slottet. De havde dog ingen interesse i vinproduktion, men bevarede dog vineriet … mest af historisk interesse.

I 1943 var stedet nærmest en ruin … forbuddet i 1920’erne havde ikke gjort tingene bedre, men ægteparret Frank og Antonia Bartholomew købte stedet ubeset. Frank var journalist og dækkede bl.a. 2. verdenskrig, men efter krigen startede han sammen med vennen og vinmageren André Tchelistcheff igen med at lave vine på Buena Vista Winery og i 1949 kunne de sende deres første vin på markedet. Det blev en kæmpe succes.

Siden 2011 har Buena Vista Winery dog været ejet af Boisset Family Estates aka Boisset Collection med Jean-Charles Boisset i spidsen. Det er Frankrigs 3. største vinkoncern, der ejer flere huse i både USA og Frankrig.

I USA ejer de bl.a. Raymond Vineyards, DeLoach Vineyards, Lockwood Vineyard og Lyeth Estate, mens de i Frankrig bl.a. ejer Domaine de la Vougeraie, Jean-Claude Boisset, Bouchard Aine & Fils, J. Moreau & Fils, Mommessin, Louis Bouillot, Ropiteau, Fortant og Antonin Rodet.

Buena Vista Winery har ikke egne vinmarker, men køber druer fra Sonomas vindyrkere, men de laver en lang række vine, bl.a. em serie, der kaldes Sheriff of Buena Vista, der hylder den gamle sherif og grundlægger.

Denne Attila’s Selection Zinfandel er opkaldt efter grev Haraszthys søn, som tilbage i tiden passede vineriet sammen med faderen. Druerne kommer fra både Sonoma Valley og Russian River.

Vinen er lavet i store åbne egekar og er efter fermentering lagret 18 måneder på egefade, heraf 25% nye fade. Den trækker beskedne 15,5% alkohol og der er alene lavet 300 kasser af vinen.

Og det er sgu ægte amerikansk sherif saft … næsen stor, sød med våde fade, kakao, chokolade, syrlige – men godt modne – kirsebær, solbær, karamel, masser af vanilje, meget rund og venlig.

I munden blød og tydelig sød US Zin … masser af sødme, cremet og løber lige igennem kloakrøret. Der er lidt saftevand over skidtet, men det smager sgu meget godt. Big and juicy kan man vist – uden at fornærme – kalde vinen.

Vinen er tidligere forhandlet af SuperBest til 99 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2013 Montalbera, Barbera d’Asti Superiore Lequilibrio, Piemonte, Italien

2013 Montalbera, Barbera d'Asti Superiore Lequilibrio, Piemonte, ItalienFra Supervin – den største vinbutik i det jyske – lidt italienske kvalitetsdråber … en Barbera d’Asti Superiore Lequilibrio fra producenten Montalbera. Og i det houlbergske hjem elsker vi jo Piemonte vine.

Società Agricola Montalbela ligger godt ude på landet ved Castagnole Monferrato, hvilket vel er omkring 10-12 kilometer nordøst for Asti i Piemonte. Der i både Monferrato og Langhe  har Montalbera ikke mindre 175 hektar vinmarker.

Vinhuset drives af familien Morando, som har været vinbønder i området gennem generationer og oprindelig kom fra Langhe, hvor Enrico Riccardo Morando grundlagde Montalbera.

Der var dog først i 1980’erne, at Società Agricola Montalbela blev grundlagt i den nuværende form. Der begyndte familien at opkøbe yderligere marker og plante nye druesorter, bl.a. druen Ruchè, som i dag er blevet en af de vigtigste druer hos Morando familien. De har således samlet 82 hektar marker alene med Ruché.

Huset marker ligger fordelt på 6 bakker i Monferrato og Langhe, fordelt på vel omkring 13 marker. Derudover dyrker familien faktisk også lidt hasselnødder.

Denne Barbera d’Asti Superiore Lequilibrio kommer fra marken Lequilibrio og selvfølgelig lavet på 100% Barbera, som får lov af hænge på vinstokkene en tand længere end normalt. Dermed opnås en vis overmodenhed, som giver en lidt federe og mere kraftig vin.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med en maceration i 12 dage. Efter endt fermentering lagrer vinen på en kombination af store, gamle 30 hektoliter egefade samt franske barriques i 12-15 måneder, hvilket efterfølgende af 1 måned hvile på rustfrie tanke inden flaskning og yderligere lagring i 6-8 måneder.

Og allerede i næsen fornemmes det, at denne Barbera er mørkere end normalt for Barbera. Der er power og mørk frugt, blæk, men den italienske syre er der heldigvis fortsat med både violer, hospital, plaster og en lukket førstehjælpskasse. Frugten nærmest dufter saftig, men med en stringent og lækker syre.

I munden er det første indtryk også, at der er power og kraft i vinen, men med lidt luft letter det meste af det overmodne, hvorved den slet ikke bliver så voluminøs i smagen, som dufter egentlig indikerer. Der er nemlig en vis syrlighed … fin piemontisk syre.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 239,95 kr., men kan ved køb af 6 flasker fås til en mere human pris på 140 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2016 Teatro Latino, Nero d’Avola Terre Siciliane IGP, Sicilien, Italien

2016 Teatro Latino, Nero d'Avola Terre Siciliane IGP, Sicilien, ItalienSå er vi igen hos Leonardo Vianello og Anna Lora i det moderne vinhus Teatro Latino. Denne gang er det med en vin fra Sicilien, nemlig denne Nero d’Avola Terre Siciliane IGP.

Sidst vi smagte en vin fra huset var den fra Puglia, men Teatro Latino er nu heller ikke et traditionelt vinhus, idet de ikke selv ejer vinmarker eller vineri, men i stedet opkøber deres druer hos vinavlere i forskellige områder af i Italien, primært i Veneto, Abruzzo, Puglia samt Sicilien og selv holder til i Soave området … ved byen San Bonifacio øst for Verona.

Teatro Latino er grundlagt i 2014 af Leonardo Vianello, og han driver den lille virksomhed sammen med Anna Lora, der står for marketing og salg. Det er dog alene en del af Leonardos større firma Vianello Wines, som også omfatter salg af vine fra Perini, Dante Rivetti, Pisoni og så Bennati.

Og det er netop Benatti brødrene, som laver vinene, som sælges under navnet Teatro Latino, Benatto ligger nemlig ikke så langt fra Teatro Latino i San Bonifacio

Brødrene Paolo, Giorgio & Claudio Bennati holder nemlig til på Casa Vinicola Bennati i Cazzano di Tramigna. Det er en traditionel 140 år gammel vingård, der til dagligt producerer masser af Veneto vine under forskellige brands.

Målet for Teatro Latino er at lave billige kvalitetsvine, som afspejler de områder, hvor vinen kommer fra.  Vinene er opdelt i to serier, nemlig I Classici og La Tradizione … og denne Nero d’Avola Terre Siciliane IGP kommer fra den klassiske serie.

Druerne kommer fra forskellige vinavlere i den sydøstlige del af Sicilien. Der er ikke mange oplysninger om produktionen, men vinen skulle være lagret 6 måneder på egefade.

Dyb, mørk frugt i næsen … blommer, solbær, blæk, chokolade, et drys tørrede blomster og krydderier. Der sgu noget goddav, power og venlig sødme i vinen.

Smagen er blød, cremet og fuldfed. Det er saftigt med en pæn portion sødme … uden det dog bliver totalt overdone. Derfor vil vinen også please de fleste på en kold hverdag i februar. Jeg lander på 4 fede tommelfingre … samme rating som husets Primitivo, men jeg vil dog langt hellere drikke denne.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster beskedne 56,55 kr. mod en normalpris omkring 115 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

1994 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

1994 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigSelvom Bernt har Château Fombrauge Saint-Émilion Grand Cru liggende i 25 årgange, så smagte vi alene et udsnit … og den ældste var denne 1994’er, hvor man nu også begynder at mærke lidt svaghedstegn.

Mens den foregående 1995 kom fra et monstergodt år på den højre bred i Bordeaux, så er årgang 1994 mere beskeden, så måske er det også årsagen til, at vinen faktisk blev den ringeste Château Fombrauge i den lille vertikalsmagning … altså at den simpelthen bare ikke ældes så flot, som nogle af de andre årgange.

Det ses allerede i glasset, hvor farve nu får en svag orange nuance, mens næsen også er mere mulle, selvom der egentlig fortsat er tobak, cigaræsker, blyant, chokolade, læder og lidt kaffe. Frugten er solbær, kirsebær, blommer og mere vag i udtrykket.

Vinen smager skam heller ikke gammel, men den er mere vag i koderne med blid tobak, chokolade, god saft … meget elegant fortsat og har både blæk, tørhed samt en vis skarphed trods den høje alder. Lidt kort i eftersmagen.

Årgang 1994 kan nok ikke findes mere.

Vinanmeldelse 4,5/7 

 

1995 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

1995 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigNæste Château Fombrauge aint-Émilion Grand Cru er årgang 1995 og på etiketten dedikeret til det kongelige bryllup mellem prins Joachim og prinsesse Alexandra samme år.

Joachim og Alexandra fik således et fad Fombrauge i bryllupsgave og røg til gengæld på etiketten. Etiketten vakte en del ravage ved udgivelsen, da den presseglade Karberg i sin iver kom til at glemme de retningslinjer for markedsføring af vin og spiritus, som han selv gennem brancheorganisationen VSOD havde været med til at indføre.

Reglerne sagde, at man ikke måtte reklamere med idoler og unge under 30, og den kategori faldt dengang 26-årige prins Joachim vel i på det tidspunkt.  Men alle var vel enige i, at et kongeligt bryllup var værd at markere.

Vi kipper også med flaget, selvom brylluppet endte 20 år senere. Blendet kender jeg ikke præcist, men igen Merlot, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon. Vi springer derfor hovedkulds i smagsnoterne.

Næsen er igen syrlige, gærede bær, kirsebær, solbær, cigaræsker, røg og frugten er – trods alderen – virkelig frisk. Der er lidt jernbanesveller, muld og meget svag lakrids.

I munden er det blødt, cremet med blæk … men man begynder nu også at fornemme alderen, selvom på det ingen måder er en træt vin. Der er en vis saftighed over vinen, som selvfølgelig også smagsmæssigt læner sig op af de andre årgange.

Årgang 1995 kan nok ikke findes mere.

Vinanmeldelse 5,5/7  

1998 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

1998 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigVi har alle i vores temperament en farveskala, min er mørk. Jeg er sort velour, sort chiffon og sofistikeret.  Sådan står der øverst på etiketten på næste 1998 Saint-Émilion Grand Cru fra Château Fombrauge og så er det underskrevet Erik Mortensen … den anerkendte, danske modedesigner, som jo netop døde i Paris i 1998.

Som I måske eller ved eller har gættet, så en vinen fra den periode, hvor slottet var ejet af grosserer Flemming Karberg, ejer af vin- og spiritusfirmaet Hans Just sammen med 1.200 vinglade, danske småaktionærer.

Karberg var god til at skaffe publicity, hvilket bl.a. kunne ske ved at sætte kendte og kongelige på etiketten, som netop Erik Mortensen på denne årgang 1998, som også blev sidste årgang under det danske ejerskab.

Dengang Karberg solgte andele i Château Fombrauge til 1.200 omkring småaktionærer, så skulle hver aktionær købe minimum fire aktier af 4.000 kr. Til gengæld fik de mulighed for at købe slottets vin til menneskelig pris – i starten omkring de 60 kr.

Men de gyldne løfter om pæn gevinst ved opklassificering af slotte til Grand Cru Classé blev aldrig indfriet for aktionærer og der kom aldrig – som indikeret fra starten – udbytte, men den investerede kapital fik de dog retur over et par gange efter salget i 1999.

Med en 20-årig vin kan det være svært at finde det nøjagtige blend, men skal man tro Uvinum, så er 1998 lavet på 75% Merlot, 15% Cabernet Sauvignon og 10% Cabernet Franc. Ingen oplysninger om produktionen, men den har formentlig været anderledes end hos Michel Rolland.

Det er imidlertid bestemt lige så godt med en næse af syrlige, gærede bær, egetræ, cigaræsker, bløde og søde kirsebær, solbær, sødme, modenhed og svag babybræk.

Smagen er blød, cremet … frugtsyren er fortsat spillevende. Det er jo det, som Bordeaux gør så godt, holder kvalitet med alder. Det bløde er med lidt lakrids, chokolade og så fint.

Årgang 1998 kan nok ikke findes mere.

Vinanmeldelse 5,5/7  

 

 

2001 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2001 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigVi lægger yderligere alder på næste Saint-Émilion Grand Cru fra Château Fombrauge. Vi har nu fat i en 2001’er … over 16 år på bagen. Den skulle samtidig vise sig, at være langt den bedste i vertikalsmagningen og et lysende eksempel på det, som Bordeaux vine virkelig er gode til … at ældes med ynde.

2001 er nu imidlertid ikke det bedste år på højre bred … ratet til 89 point af Wine Spectator. Vinen er fortsat under den gode Bernard Magrez’ ejerskab og lavet med hjælp fra verdens førende konsulterende ønolog Michel Rolland.

Blendet er lidt anderledes end de første to, nemlig 95% Merlot og 5% Cabernet Franc, men ellers er den lavet fuldstændig på samme vis … dvs. med vinificering i store 70 hektoliter egekar, maceration i 28-32 dage for Merlot druerne og 26-28 dage for Cabernet. Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder … 90% på barriques – hvoraf halvdelen er nye – samt 10% cementtanke.

Og vi rammer sgu vinen helt perfekt lige nu … og jeg tænker også, at der bestemt ikke er grund til at gemme den længere. Der er næse med røg, en gammel brændeovn, hospital, cigaræsker, solbær, nelliker, en snas vanilje og en helt utrolig koncentrationen i næsen. Frugten er fortsat levende, men moden, blid og venlig.

I munden er vinen fyldt med blød, rund frugt, blæk … det er så blidt elegant, kraftfuld, pænt med tanniner og har en let krydret side. Frugten er virkelig blid, blød og delikat og det er en særdeles smagsfuld, elegant og moden vin.

Har ikke fundet en sådan 2001′ er til salg herhjemme.

Vinanmeldelse 6/7 

2007 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2007 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigVi hopper et år længere tilbage i tiden med næste Saint-Émilion Grand Cru fra vinslottet Château Fombrauge.

2007 var som 2008 ikke en stor årgang, men smagsmæssigt adskiller den sig dog ved at være mere varm og solrig i udtrykket, men det vender jeg lige fluks tilbage til.

Château Fombrauges 2007 Saint-Émilion Grand Cru er lavet på nøjagtigt samme blend som 2008’eren, dvs. 77% Merlot, 14% Cabernet Franc og 9% Cabernet Sauvignon.

Merlot og Cabernet er vinificeret separat i store 70 hektoliter egekar. Maceration i 28-32 dage for Merlot druerne og 26-28 dage for Cabernet. Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder … 90% på barriques – hvoraf halvdelen er nye – samt 10% cementtanke.

Duftmæssigt er muldjorden og cigaræskerne her ikke så tydelige, idet næsen mere er præget af varme og solrige bær, solbær, ribs, lidt gazebind, læder, modenhed og lakrids,

I smagen er der godt med eg, men også stor saftighed, tavlekridt, kul, men samtidig fint og ganske blødt. Den har måske en lille tendens til at blive lidt flad i smagen, og der mangler lidt syre, strenghed  …. samtidig bliver slutningen en kende kort. Men det er god Bordeaux.

Tidligere kunne sådan en flaske købes i Føtex til omkring 200 kr., men i dag er sådan en ældre fætter svær at skaffe.

Vinanmeldelse 5/7 

2008 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2008 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigSpænd sikkerhedshjelmen, for nu kommer der sgu da lige en lille vertikalsmagning af 6 x Saint-Émilion fra Château Fombrauge … et vinslot, som faktisk tidligere har været danskejet.

Château Fombrauge er i dag det største Grand Cru Classé vinslot i Saint-Emilion med samlet 58,6 hektar vinmarker. Det ligger i Saint-Christophe-des-Bardes og har siden 1999 været ejet af den store rigmand Bernard Magrez, som jeg har skrevet om her på bloggen en del gange. Han har siden – siger alle – forvandlet stedet fra skrot til slot via massive investeringer.

De oprindelige vinstokke på Château Fombrauge kan dateres helt tilbage til det 16. århundrede, hvilket gør markerne til nogle af de ældste i Saint-Émilion. Slottet … eller klosteret om man vil … er fra det 17. århundrede og oprindeligt grundlagt som et Karteuserkloster.

Det var ejet af Jacques de Canolle og kom derefter i familien Dumas de Fombrauges hænder, og de oprettede i det 18. århundrede en rigtig vinskole på stedet. Slottet var herefter ejet af Ferdinand de Taffard, som sikrede vinene fra slottet en Cru guldmedalje på verdensudstillingen i Paris i 1867. En senere efterkommer Charles Hugo måtte imidlertid sælge slottet i 1986.

Og køberen i 1986 var faktisk dansk. I perioden fra 1986-1998 var slottet nemlig danskejet, da grosserer Flemming Karberg, ejer af vin- og spiritusfirmaet Hans Just, fik idéen om at købe et Bordeaux vinslot og så sælge det på folkeaktier.

Karberg var hovedaktionær og fik ellers 1.200 vinglade småaktionærer med i projektet. Aktionærerne fik også mulighed for at leje ferielejligheder, som blev indrettet på slottet.

Fra start fik projektet en del bevågenhed, for dels var Karberg i forvejen kendt for at søsætte dansk Château Invest, hvor folk købte aktier i Bordeaux-årgange som f.eks. 1981, hvilket dog alene påførte de håbfulde aktionærer tab.

Og derudover var Karberg god til at skaffe publicity, hvilket bl.a. kunne ske ved sætte kendte og kongelige på etiketten. Det vil I se i nogle af de kommende blogindlæg. Joachim og Alexandra fik fx et fad Fombrauge i bryllupsgave og røg til gengæld på etiketten samme år … 1995. Endelig var bordeauxvin, ikke mindst Saint-Émilion, umådelig populær allerede dengang.

De glade aktionærer fik dog – udover mulighed for køb af vine fra slottet – ikke meget ud af investeringen, for overskud gav slottet ikke, så der blev aldrig udbetalt udbytte. Hvert år blev de på generalforsamlingen lovet, at opsvinget lå og lurede lige rundt om hjørnet, når slottet ville blive opklassificeret fra Grand Gru til Grand Cru Classé. Det skete bare aldrig … i hvert fald i den tid, som slottet var danskejet.

Og i 1999 måtte man sælge slottet … så dér blev det så købt af Bernard Magrez. Og siden overtagelsen har Magrez formået at løfte slottet op på et helt andet og nyt plan. Dels kvalitetsmæssigt pga. Bernard Magrez’ store vinmæssige ekspertise og store investeringer.

Herudover satte Magrez som sin første gerning verdens førende konsulterende ønolog Michel Rolland ind til at styre produktionen. Og missionen er lykkedes. I dag fremhæves slottet konstant af professionelle vinskribenter og vinsmagere hele verden over som et af de slotte i Saint-Émilion, der er i stigende kurs og virkeligt værd at holde øje med.

Nå, men lad os starte vertikalsmagningen af de 6 vine fra Château Fombrauge med årgang 2008, altså fra perioden før 2012, hvor slottet blev ophævet til Grand Cru Classé.

Blendet varierer lidt år for år, men i denne årgang 2008 består det af 77% Merlot, 14% Cabernet Franc og 9% Cabernet Sauvignon, som alle er vinificeret separat i store 70 hektoliter egekar. Maceration i 28-32 dage for Merlot druerne og 26-28 dage for Cabernet. Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder … 90% på barriques – hvoraf halvdelen er nye – samt 10% cementtanke.

I den seneste årgang 2015 er blendet i øvrigt 89% Merlot, 8% Cabernet Franc, 2% Malbec og 1% Cabernet Sauvignon, så det må give nogle forskelle.

Nå, men lad os smage vinen, som i næsen er klassisk Bordeaux aroma med mørk muldjord, mørke bær, solbær, svag duft af cigaræsker og lidt vaskepulver. Frugten er dejlig frisk … nærmest med den gærede syrlighed, som ofte findes i Bordeaux.

Smagsmæssigt er det virkelig elegant, blødt og med en vis modenhed. Der er tæmmede tanniner og en saftig, rig og intens frugt, men samtidig er vinen meget lettilgængelig på en god måde … noget som Saint-Émilion virkelig kan.

En 2008’er kan efterhånden være svær at finde, men kan fås hos Felixvine til 329 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger