Tag-arkiv: 4½

2018 Mevante, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

2018 Mevante, Montefalco Rosso, Umbrien, ItalienAgricola Mevante ligger en smule vest for Bevagna i det dejlige Montefalco i Umbrien og derfra smager vi denne 2018 Montefalco Rosso.

Vinhuset er den del af Tenute Paolo e Antonella Presciutti Società Agricola og  drives i dag af brødrene Paolo og Antonella Presciutti.

Vingården har en historik, der går helt tilbage til 1990’erne og har i mange år produceret den meget populære Sagrantino vin. Den har navnet Mevante, der er opkaldt efter byen Bevagna, der netop under Romerriget blev kaldt Mevania.

Huset har samlet 10 hektar vinmarker, som giver basis for samlet 5 forskellige vine samt lidt olivenolie. Den årlige produktion ligger på omkring 60.000 flasker vin, der produceres i et stort og moderne vineri.

Denne Montefalco Rosso er lavet på 80% Sangiovese, 10% Merlot samt 10% Sagrantino, der kommer fra 20 år gamle vinstokke og de er høstet fra midten af september til starten af oktober.

Vinen er lavet med gæring og maceration i rustfrie ståltanke og efter endt fermentering er vinen så lagret 8 måneder på ståltankene og så efterfølgende på flaske inden frigivelse.

I næsen er det en klassisk mørk, fugtig og våd frugt, ganske tør med en nærmest balsamisk note, brombær, ribs, sorte kirsebær samt lidt blommer, rosenblade, læder … god frugt og en livlig og sprælsk syre.

Smagsmæssigt en let bitter og sødlig frugt, knastørre tanniner, en fin, lys og balsamisk syre. Det giver en frisk og lidt jern’et vin, der har en let saftighed og godt med eftersmag.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 150 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2020 Broccardo, Barbera d’Alba La Martina, Piemonte, Italien

2020 Broccardo, Barbera d'Alba La Martina, Piemonte, ItalienFra det piemontiske vinhus Agricola Fratelli Broccardo smager Houlberg nu en 2020 Barbera d’Alba La Martina.

Jeg er en enkelt gang tidligere stødt på Broccardo, nemlig da jeg smagte deres  2015 Barolo I Tre Pais.

Broccardo er en lille familie vingård, der ligger ved Monforte d’Alba. Vingården drives af de 3 søskende Filippo, Federica samt Laura Broccardo, der besluttede selv at lave deres egne vine fra de marker, som både deres forældre, bedsteforældre og oldeforældre havde passet igennem årtier, men blot solgt deres druer til andre producenter.

Familien har lidt under 3 hektar vinmarker, som er spredt på marker i tre forskellige kommuner, nemlig parceller på Bricco San Pietro og  San Giovanni i  Monforte d’Alba, Paiagallo i Barolo samt Ravera i Novello.

Huset laver i dag 13 forskellige vine, herunder alt denne Barbera d’Alba La Martina  lavet på 100% Barbera fra 25 år gamle vinstokke, som først er afstilket og knust let inden en kontrolleret gæring ved 25 grader over 15 dage på ståltanke. Derefter er vinen så lagret 10 måneder på brugte tonneaux og barriques samt 6 måneder på flaske inden frigivelse.

I næsen er det landligt og med skrald på … blåbær, saftige kirsebær, kogte blommer, en smule rosiner endda, nelliker, bark, godt med tør lakrids, violer og søde fade … virkelig seriøs og arketypisk Barbera.

Smagsmæssigt er det ligeledes arketypisk Barbera, ganske saftig med maskulinbulder mørk frugt, en sødlig bitterhed, lav garvesyre og lidt som en glinsende bodybuilder på anabolske steroider, stor, pralende og ganske imponerende. Klart mellem 4,5 og 5 store houlbergske tomler.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 159,95 kr., mens prisen pt er på tilbud til 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2021 Weingut Margarethenhof, Kernstück Riesling, Pfalz, Tyskland

2021 Weingut Margarethenhof, Kernstück Riesling, Pfalz, TysklandMr Ruby har fået et nyt og spændende vinhus i sin stald … Weingut Margarethenhof, der ligger i Forst an der Weinstraße i Pfalz. Houlberg smager 4 vine fra huset og starter ballet med en Fruchtige Gutsweine og det er denne Kernstück Riesling … en vaskeægte Gutsriesling.

Vingården drives af det unge søskendepar Yvonne Libelli og hendes bror Martin Lucas. De overtog vingården fra deres far Franz Lucas og har med et nyt mind-set, gode vinuddannelser og en allerede stor erfaring virkelig begyndt at lave fremragende resultater.

Yvonne har da også selv tidligere uddannet på Geisenheim Weinbau & Oenologie og har senere arbejdet for producenter som Weingut Weegmüller, Weingut Wittmann, Hartford Family Winery i USA, Mount Edward på New Zealand og Manincor i Südtirol.

Bror Martin er også uddannet i Geisenheim og har arbejdet for Bassermann-Jordan, Weingut Münzberg og Weingut Egon Schmitt inden han vendte hjem til den fædrene gård.

Men nu driver de altså Weingut Margarethenhof … der findes dog flere vingårde med navnet Margarethenhof i Tyskland, så denne hedder også Weingut Margarethenhof Forst efter den lille by, der imidlertid nok er kendt af de fleste Riesling kendere.

For det er ved Forst, at du kan finde kendte marker som Pechstein, Jesuitengarten, Freundstück og Ungeheuer, hvor producenter som fx Von Winning, Von Buhl, Bassermann-Jordan og Bürklin Wolf også har parceller. Her ligger således en lille samling marker, som leverer noget af den ypperste riesling i Tyskland.

Markerne er koncentreret i et meget lille område og er primært ejet af store vingårde med international berømmelse, men der er nogle, der er ejet af mindre vingårde … som fx Margarethenhof.

Samlet har Yvonne Libelli og  Martin Lucas 17 hektar vinmarker, der er fordelt på marker som Forster Musenhang, Pechstein, Ungeheuer, Jesuitengarten, Stift og Deidesheimer Herrgottsacker.

Søskendeparret høster langt mindre udbytte end de fleste og er meget mere kritiske i forhold til hvilke druer og hvilken vin de vil godkende. Markerne og driften er under omlægning til økologisk certificering.

Druerne håndplukkes, gennemgår 4 timers macerering på skindet inden de presses og mosten går i gæringskarret. Topvinene forsøges spontangæret, men det er sværere end mange vil indrømme, ofte må vinene hjælpes lidt på vej. Riesling gæres altid på rustfri ståltanke og kompleksiteten opbygges gennem et halvt år på gærresterne.

Vinene er opdelt helt klassisk … først med Das Kernstück, som er alle husets Gutsweine, hvilket er efterfulgt af Die Spitze, hvor der findes både Ortsweine, Erste Lage vin og slutte Grosse Lage vinene.

I denne mini-test skal jeg smage disse 4 Riesling vine:

Men vin starter altså med en Gutsriesling … Kernstück Riesling lavet med druer fra vinmarker med sandsten og primært fra vinmarkerne omkring Deidesheim. Vinen er som mange Gutsweine kun lavet med ausbau på Edelstahl aka ståltanke, hvor den så også er lagret en periode.

I næsen er der de duft typiske noter med citrus og smågrønne æbler, men der kommer også en snert federe dufte med abrikos, fersken og måske endda lidt ananas, søde krydderier, søde og næsten spiselige blomster og en lidt sød og juicy saftighed.

Smagsmæssigt har vinen også pæn saftighed, men her er æblerne samt den tropiske frugt godt suppleret af både citroner, grape, nogle appelsiner og sødlig bitterhed, urter, blomster og lidt indpakket mineralitet. Det smager godt og spreder drikkeglæde.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 159 kr., mens prisen er 129 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2021 Les Vignerons de Tavel & Lirac, Tavel Cuvée Royal Rosé, Rhône, Frankrig

2021 Les Vignerons de Tavel & Lirac, Tavel Cuvée Royal Rosé, Rhône, FrankrigFarven er måske lidt porno, men skal det være rosé, så er denne Tavel Cuvée Royal Rosé fra kooperativet Les Vignerons de Tavel & Lirac ved den lille by Tavel i Rhône bare én af mine favoritter.

Jeg elsker sgu denne lidt kraftfulde og mørke rosé. Det gjorde jeg også, da jeg sidst smagte vinen både i årgang 2019 og i 2020, hvor jeg også skrev en masse om både ægte Tavel rosévin og kooperativet Les Vignerons de Tavel & Lirac, som oprindelig er grundlagt i 1937.

Det gør jeg ikke nu, men sker bare nærmere på vinen, der i denne årgang 2021 er lavet på et mix af 50% Grenache, 20% Cinsault, 11% Clairette, 10% Picpoul og Bourboulenc samt endelig 9% Syrah og Carignan.

Druerne er høstet med et udbytte på 44 hektoliter pr. hektar fra 35 år gamle vinstokke og derefter er druerne afstilket inden en lang 48-72 timers maceration, presning og forholdsvis kold gæring ved 13-14 grader over 10-15 dage, lagret ganske kort inden aftapning på flaske.

I glasset er det – som det skal være – en ganske mørk rosé, hvor duftene er kirsebærtærte, kirsebærsauce og jordbær, som giver kraftige og fyldige dufte af røde bær. Derudover er der grøn peber, citroner, grønne krydderurter samt en vis tørhed. Det er en brovten, maskulin og næsten bondsk duft.

Smagsmæssigt er der også tonsvis af smag med både tranebær, syrlige kirsebær, rabarber, grape, godt med krydderier, god, stor og fyldig saftighed, noget peber og bitterhed … og alligevel en lille sødme til at balancere smagene. Klart 4,5 tomler med pil op.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr,, mens den i øjeblikket er på tilbud til 99 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2020 Weingut Birgit Eichinger, Grüner Veltliner Strass, Kamptal, Østrig

2020 Weingut Birgit Eichinger, Grüner Veltliner Strass, Kamptal, ØstrigMed sol på himmelen, så er det altid nice med hvidvin i glasset som nu fx denne 2020 Grüner Veltliner Strass fra Weingut Birgit Eichinger.

Huset … Weingut Birgit Eichinger har jeg skrevet om tidligere og jeg har endda også skrevet et indlæg om huset og mange af vinene i Houlberg tester vine fra Weingut Birgit Eischinger … sød winzerin i Straß im Straßertale.

Druerne til  Grüner Veltliner Strass kommer fra alle Eischingers marker ved Strass og er høstet med et udbytte på 60 hektoliter pr. hektar og atter en modenhed, som er på 17,5° KMW.

KMW står for Kloster­neuburger Mostwaage, som er en måleenhed for sukkerindholdet, opfundet i 1896 af Freiherr von Babo, som var direktør for Weinbauschule Klosterneuburg, altså vinskolen i Klosterneuburg.

1° KMW svarer til 4,86 Öchsle, så de 17,5° KMW svarer til omkring 85 Öchsle, altså det niveau, som i Tyskland vil svare til Kabinett, men denne Grüner Veltliner Strass indeholder alligevel alene 1,5-1,8 gram restsukker pr. liter, så den er lavet som en tør hvidvin.

Grüner Veltliner Strass er fremstillet alene på rustfrie ståltanke, hvor druerne efter høst presses forsigtigt, hvorefter mosten har lagt til ro i 20 timer. Herefter sker gæring og så lagret 4 måneder sur lie i ståltankene.

I næsen er det nærmest sådan en kombination af noget grønt og så en frugt med hyld, melon, fersken, mango og klart nogle lidt tørre og støvede elementer. Denne kombination af de grønne og lidt tropiske frugter giver en stor imødekommenhed og samtidig et frisk pust.

Smagsmæssigt er der en vis krop, selvom smagene er styret af lidt citron, lemon bitterhed og så lidt tropisk frugt med fersken, abrikos og pærer. Som sidst er dybden måske ikke så stor, men det gør intet, da der i stedet er både den tropiske frugt, en citronagtig syre, en kalket mineralitet og fin friskhed.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske 99,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 88 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2020 Georges Duboeuf, Château de Nervers Brouilly, Bourgogne, Frankrig

2020 Georges Duboeuf, Château de Nervers Brouilly, Bourgogne, FrankrigMed næste Georges Duboeuf fik vi taget hul på alle Beaujolais vinene og vi startede ballet med denne Château de Nervers Brouilly 2020.

Denne Brouilly kommer fra 47 hektar vinmarker med op til 60 år gamle vinstokke, ligger rundt om det gamle stilfulde jagtslot Château de Nervers.

Vinmarkerne er for længst solgt fra og ejes i dag af 5 forskellige drueavlere, som via samarbejdet med Georges Duboeuf får forenet deres frugt til denne vin og druerne er alle høstet med et udbytte under 50 hektoliter pr. hektar.

Chefvinmager Denis Lapalu og masterblender Emeric Gaucher har lavet vinen på gæring på store rustfrie ståltanke og kæmpede i 2020 årgangen med meget sunde druer, men arbejdede også både dag og nat for at sikre opvarmning eller nedkøling af de mange ståltanke. Efter endt fermentering er vinen lagret 9 måneder i en blanding af beton og store foudres.

I næsen er det faktisk sådan rigtigt klassisk Beaujolais med denne nærmest bondske, landlige og rustikke duft med lidt banan, kirsebær og solbær, mentol, blæk, violer, lakrids samt blomster. Aromaerne bliver lidt mere lette med luft i glasset.

Smagsmæssigt er vinen også rund og saftig, bondsk og charmerende, mens syren dog synes noget flad eller i hvert fald afdæmpet. Den har dog denne saftede friskhed, middel tanninbid og egentligt rustikke, charmerende bid.

Forhandles af Løgismose, hvor en flaske koster 125 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2018 Bodegas Resalte de Peñafiel, Origen de Resalte, Ribera del Duero, Spanien

2018 Bodegas Resalte de Peñafiel, Origen de Resalte, Ribera del Duero, SpanienI mit lille første heat af Ribera del Duero ræset smagte jeg den fantastiske 2014 Gran Resalte fra Bodegas Resalte de Peñafiel og i dette heat 3 smager vi jeg nu deres Origen de Resalte i årgang 2018.

Det er en vin, somkommer fra minimum 30 år gamle vinstokke plantet på nogle højtbeliggende marker i Ribera del Duero Alle druer fra forskellige marker er vinificeret separat for til sidst at blive blended til den endelige vin. Al høst foregår ved håndkraft med en efterfølgende nænsom selektering af druerne.

Man benytter sig af koldmaceration og en efterfølgende temperaturkontrolleret gæring i 24 dage, som maksimalt kommer op på 30 grader. Ret hyppige overpumpninger foretages, inden vinen slutteligt lagrer i 14 måneder på 80% fransk eg og 20% amerikansk eg, hvor typisk 1/3 er nye … alt afhængig af årgangen.

I næsen er hverken fadet eller frugten helt så dominerende eller dyb, men duften lidt tør og urtet med brombær, svesker, brombær, måske endda lidt hindbær og blomster samt tydelige, runde tanniner. Vi får lidt fadnoter slutfasen med chokolade, kaffe og sød lakrids.

Smagen er pænt tør med solbær og brombær, en lidt blød og lakrids’et smag, hvor der kommer en tydelig syre, men det er mest det tørre, som fylder … men samlet en god Ribera del Duero.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor en flaske koster 199 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 179 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 thumbthumbthumbthumbhalf_thumb

2016 Bodega y Viñedos Milénico, Milénico, Ribera del Duero, Spanien

2016 Bodega y Viñedos Milénico, Milénico, Ribera del Duero, SpanienSå kom første Ribera del Duero rødvin bordet og det blev denne Milénico fra vinhuset Bodega y Viñedos Milénico.

Vinhuset ligger ved den lille by San Martín de Rubiales i Burgos mellem Roa og Peñafiel af Ribera del Duero.

Vinhuset har været drevet af Milénico familien i generationer og drives i dag af Juan Manuel Junior, men blev grundlagt af hans oldefar – der også hed Juan – der havde et destilleri i byen og beholdte vinstokkene, da de ophørte driften af destilleriet.

Tidligere havde man 14 hektar marker, men solgte så blot druerne til nogle af områdets andre vingårde … ligesom rigtigt mange andre vinavlere i området.

Men det ændrede Juan Manuel Junior i 2012 med en egenproduktion og i dag har han 9 hektar, som er fordelt på 6 marker, bl.a. Socastillo, Carraroa, Rodero, Solapeña og Valdepila i Agujerón. De første vine kom på markedet i 2015. Markerne passes uden brug af sprøjtemidler og de gamle vinstokke sikrer et uhyre lavt udbytte.

Her smager vi husets 2016 Milénico, som er lavet med Tempranillo druer fra husets forskellige marker og lavet ført med premaceration ved 5 grader i en uge inden gæring med druernes egne gærceller og en start ved 20 grader og malolaktisk gæring  i franske egefade. Så har vinen lagret 22 måneder på nye franske 225 liter barriques.

Den massive fadlagring kan virkelig også duftes i vinen med det samme, for der er godt med fad og jeg har noteret meget brændte eller nye fade … og det passer også. Der er vanilje, kanel, masser af kakaopulver, mælkechokolade, solbær, brombær og svesker, tobak, kaffe og balsamiske elementer.

I munden har vinen også dette udtryk af brændte noter, mørk frugt, noget alkohol, solbær, brombær, peber og man man næsten smage fadet. Der okay med tanniner, er nærmest tanninsk frugtsød, så vi ligger sådan mellem 4,5 og 5 tomler.

Ikke funder herhjemme, men i hjemlandet koster vinen 34€ … svarende til 253 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2019 Clos de Luz, Massal 1945 Malbec, Rapel Valley, Chile

2019 Clos de Luz, Massal 1945 Malbec, Cachapoal, ChileSå skal vi have en Malbec fra gamle vinstokke … ja faktisk er denne Massal 1945 Malbec fra vinhuset Clos de Luz netop lavet med druer fra vinstokkene plantet tilbage i 1945.

Clos de Luz ligger i Old Almahus dalen i den nordlige del af Rapel Valley i Chile 113 kilometer sydøst for Santiago. Det siges at være det sted, hvor både den chilenske Carménère og Malbec først blev plantet. Clos de Luz har da også specialiseret sig i vine på specielt Carménère.

Clos de Luz drives af Gabriel Edwards sammen med sin søster Nieves. De har overtaget familiens vingård, som oprindelig blev købt af deres oldefar tilbage i 1892. Det var dog først omkring 1933, at familien for alvor begyndte at plante vinstokke på jorden.

Gabriel Edwards er uddannet som vinmager i Bourgogne og havde inden overtagelsen af familiens ejendom arbejdet for både det store chilenske Undurraga samt store Moët & Chandon i Frankrig.

Familien har samlet 33 hektar vinmarker, hvor de ældste Carménêre vinstokke er plantet af søskendeparrets bedstemor Luz tilbage i 1945. Det er også den søde gamle bedstemor, som har givet vin til vinhuset. Men udover Carménêre dyrkes der også Cabernet Sauvignon, Malbec and Grenache.

Indtil Gabriel overtog driften for omkring 20 år siden havde vingården egentlig blot solgt deres druer til Casa Lapostolle, men Gabriel ville lave sine egne vine. Og med markerne med de gamle upodede vinstokke, så har han også et godt materiale at arbejde med.

Markerne ligger isoleret, hvilket har gjort, at området aldrig er ramt af phylloxera … altså er franc de pied, som franskmændene kalder upodede vinstokke. Derudover anvender Clos de Luz også løbende en udvælgelsesmetode, som de kalder Massal. Det betyder, at man vælger de bedste og sundeste vinstokke, som derefter udbredes fra stiklinger.

Clos de Luz dyrker stokkene, ud fra ideen om at ingen er ens, men hylder den naturlige forskellighed, derfor anvender vinhuset heller ikke tilsætningsstoffer til at standardisere vinen. Vinhuset råder også over 100 % økologiske marker. Gabriel Edwards pløjer også markerne med heste, da traktorer simpelthen ikke bare kan køre med de snoede gamle vinstokke.

Denne Massal 1945 Malbec er lavet med druer høstet med håndkraft og fermentering sker i rustfrie ståltanke alene med druernes naturlige gærceller. Efter endt gæring lagres vinen 12 måneder på 225 og 300 liter egefade.

Duftmæssigt er vinen ret kraftfuld, mørk med en smule bordeauxfile træk, men bare langt mere solrig … solbær, blåbær, ribs, svesker, sød lakrids, tobak, godt med røg og så en smule nelliker, babybræk (på den gode måde) og krydderier.

I munden er det en ret saftig vin, hvor frugten – solbær og blåbær – er ganske tør, men derudover byder vinen også på ristede, småbrændte elementer, en stringent og ret klar syre, som giver masser af rygrad, kant og oprejsthed. Tanninerne markerer lige, men selve styringen er overladt til syren, som får os sikkert igennem med bl.a. masser  mørk frugt og ristede noter.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 179,95 kr., mens prisen er 149 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7

2020 Domaine Lafage, Novellum Chardonnay Vin de France, Roussillon, Frankrig

2020 Domaine Lafage, Novellum Chardonnay Vin de France, Roussillon, FrankrigNæste vin er fra den dygtige vinmager Jean-Marc Lafage, som vi jo tidligere er stødt på, bl.a. med vinhusene Domaine Lafage og Saint-Roch. Her smager vi en 2020 Novellum Chardonnay Vin de France.

Her er alle druerne opkøbt fra en række udvalgte vinmarker, hvor vinstokkene i gennemsnit er 30 år gamle. Alle markerne ligger optimalt,i det forholdsvis varme Sydfrankrig, men tæt på Middelhavet, hvor der kommer kolde briser fra. Dette er med til at sikre en forholdsvis mineralsk Chardonnay.

Vinen er vinificeret på ståltanke, men efter endt fermentering er 30% af vinen er fadlagret, resten har lagret i ståltanke på resterne af presset Viognier druer, for at give vinen flere frugt og blomster noter.

I næsen er der en stor og voluminøs vin … fadpræget er ikke særlig voldsomt, selvom der er vanilje, lidt københavnerstang, blomster og så godt med blomster. Der er lidt tropisk frugt med fersken, abrikos, godt med søde krydderier og stor, fyldig krop.

Smagsmæssigt er det en cremet og fyldig vin, hvor alkoholen er en smule fremme, men samtidig er vinen proppet med tropisk frugt som fersken, abrikos, lidt papaya, pærer og en syre, der ikke er dybt eller vild, men lige klarer skærene og giver en rundt og likable vin.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 99,95 kr., mens prisen er 85 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7