Tag-arkiv: USA

2020 Six Eighty Cellars, Sandstone Pinot Noir, New York State, USA

2020 Six Eighty Cellars, Sandstone Pinot Noir, New York State, USAVi sluttede New York State onlinesmagningen med den eneste rødvin og den var fra Six Eighty Cellars og var deres 2021 Sandstone Pinot Noir.

Den er lavet på hele 5 forskellige Pinot Noir kloner, der er håndhøstet fra vinhusets egne vinmarker og der er ved gæringen anvendt 20% hele klaser.

Gæringen er sket spontant i store bins aka beholdere med 2 daglige punch downs og derefter er der sket malolaktisk gæring og så lagring omkring 16 måneder i koniske og oprejste sandstone jarres aka sandstenskrukker.

Normalt laver Ian Berry en Pinot Noir, hvor halvdelen er lagret i sandstenskrukker og den anden halvdel på egefade, hvilket også gør vinen mere imødekommende end denne, som udelukkende er lagret i krukkerne.

Der er kun lavet beskedne 1.389 flasker af denne vin.

Uha … vild og rank med grønne noter, virker ung, vild … nærmest stadig en teenager, har bitre kirsebær, rabarber og tranebær, meget tør og har samtidig noget blomsterstøv samt pænt med knuste grønne krydderurter.

Smagen er nærmest lyserød, let og blid … frugten er lys med jordbær, meget venlig og pleasende, viser noget karakter og frugtrig friskhed og samtidig meget saftig. 91 point.

Vinen koster 42$ på vingården … svarende til 286 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2021 Mazza Chautauqua Cellars, The Perfect Rosé, New York State, USA

2021 Mazza Chautauqua Cellars, The Perfect Rosé, New York State, USADen anden vin fra Mazza Chautauqua Cellars var så fra Lake Erie området og samtidig en rosévin, som er lavet på den mere ukendte druesort Chambourcin.

Lad os derfor starte med at kigge nærmere på druesorten Chambourcin, som er en rød – ja nærmest lilla druesort, der vel er en fransk/ amerikansk hybrid, som er langt mere populær i USA og Australien end i Frankrig.

Chambourcin er en af ​​verdens mest populære hybridvarianter og er kendt for sin karakteristiske mørke farve og urteagtige aroma. Vine på Chambourcin er ofte krydrede med smag af sorte kirsebær, blommer og en række urter.

Sorten er udbredt i det midtvestlige USA, hvor klimaet ikke er velegnet til Vitis Vinifera sorter og især i Missouri, Indiana samt Michigan, men har også en vis udbredelse i de østlige stater som Pennsylvania og Virginia.

Chambourcin har også fundet vej til vinmarkerne i New South Wales i Australien, hvor druen almindeligvis blandes med Shiraz for at tilføje farve og dybde.

Chambourcin kan tilpasses en række vindyrkningsmæssige mesoklimater. Den har som en fremragende modstandsdygtighed over for meldugsygdomme, især dunet meldug og findes derfor plantet i mesoklimater med høj luftfugtighed.

Den har også en høj grad af kold hårdførhed, og derfor findes den plantet i hele den nordlige del af USA og Canada.

Chambourcins nøjagtige afstamning er ukendt, men det menes at være en krydsning af indfødte nordamerikanske vinstokke med en Siebel-hybrid. Man mener også, at Chambourcin er forælder til Regent-hybriden, som dyrkes i Tyskland og Schweiz.

Selvom Chambourcins hybridstatus forhindrer den i at optræde i nogen af ​​Frankrigs AOC- eller IGP-vine, er druesorten også plantet i betydelige mængder i Nantes i det vestlige Loire, hvor den kan bruges i Vin de Table vine.

Faktisk anvendes Chambourcin mest for dens farve, som er dyb nok til, at vinproducenterne kan bruge druen til at forbedre dybden af ​​blandede rødvine uden at ofre frugtkvaliteten af ​​den primære drue.

Chambourcin bruges i mousserende rødvinsproduktion, og findes også som bordvin i både tør stil og en med moderat restsukker.

Der er ikke mange oplysninger om produktionen af denne The Perfect Rosé, men den er jo 100% Chambourcin, selvom der andre steder på nettet står, at der er 3% Seyval Blanc med i vinen. Perfect Rosé skulle dog også – efter en kort udblødning – ifølge Mario Mazza være lavet på ren stål, hvor den også er lagret en periode.

Det er sgu da lidt en vild duft … eksplosiv og landlig … endda lidt svulstig med kirsebær og jordbær, men alt sammen på en lidt rustik, bondsk og grov måde.

I munden er vinen læskende på en lidt sjov måde, har egentlig en okay friskhed og syre, men Mario Mazza fortalte også, at sorten har et meget smalt vindue for høst, idet man nemt kan miste syren i alle druerne … og den er intakt her, selvom smagen er god om end en kende neutral. 88 point.

Vinen koster 12,95$ på vingården … svarende til 88 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2021 Six Eighty Cellars, Sandstone Chardonnay, New York State, USA

2021 Six Eighty Cellars, Sandstone Chardonnay, New York State, USAVi fortsatte ufortrødent og i rask tempo, så snart var næste vin i glasset og det var en 2021 Sandstone Chardonnay fra Six Eighty Cellars i Finger Lakes.

Vinhuset er ejet af David og Melissa Pittard, der købte den attraktiv ejendom med udsigt til Cayoga søen i 2020.

Begge er selv opvokset i Skaneateles, der også ligger i Finger Lakes i toppen af selve Skaneateles søen, der er en del af “fingrene”. De var dog allerede i 2014 købt deres første vinhus, nemlig Buttonwood Grove Winery, der faktisk ligger nabo til Six Eighty Cellars på den vestlige side af Cayoga Lake.

I Buttonwood Grove Winery har man selv beskedne 10 hektar vinmarker, men køber så druerne fra en række udvalgte vinavlere, mens man efter købet af Six Eighty Cellars hurtigt i samarbejde med  vinmageren Ian Berry besluttede, at man ville lave anderledes vine,

Så i stedet for den traditionelle brug af ståltanke, betontanke og egefade, så har man i stedet importeret en række franske terrakotta krukker samt ægge- og cigarformede ler-, beton- og sandstenskar og -fade, der bruges til at lave og lagre vinene.

Denne Sandstone Chardonnay er netop lavet i en krukke lavet af sandsten og druerne kommer fra husets egne marker og 15 år gamle vinstokke. Efter en maskinel høst er druerne presset og saften er så overført til ståltanke, hvor den har hvilet natten over og derefter overført til 1.000 liter krukken, hvor den har gæret spontant.

Det er den krukke, som man faktisk kan se bag Ian Berry på billedet nedenunder.

Dér er vinen så også lagret 9 måneder sur lie inden aftapning på flaske. Der er alene lavet beskedne 115 kasser.

Produktionen i sandstenskrukker kan næsten duftes … eller i hvert fald har vinen en anderledes aroma, meget bondsk og landlig med en sjov kant og tertiære noter … lidt som stearinlys, glycerol, marcipan, mandler, anis, grønne æbler, lemon, ananas og ingefær.

I munden er vinen blød … meget blød og har virkelig en meget lav syre som om, at vinen har fået en svag oxidering. Smagen ligger dybt langt inde i munden, virket lidt vokset som tyktflydende linolie, men det smager sgu ret godt, så 91 point.

Vinen koster 32$ på vingården … svarende til 218 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2017 Mazza Chautauqua Cellars, Nutt Road Riesling, New York State, USA

2017 Mazza Chautauqua Cellars, Nutt Road Riesling, New York State, USANæste hvidvin til New York State onlinesmagningen var fra Mazza Chautauqua Cellars ved Lake Erie og det var deres flotte enkeltmarksvin 2017 Nutt Road Riesling.

Mazza Chautauqua Cellar ligger i det vestligste del af New York State tæt på byen Westfield helt ovre ved Lake Erie og dermed på grænsen til Canada mod nord og Pennsylvania mod syd.

Det er et kombineret vinhus og bryggeri, som er grundlagt tilbage i 1972 af de to brødre Robert og Frank Mazza, der var emigrater fra Italien, sammen med tyskfødt Helmut Kranich, der var uddannet på vinskolen i Geisenheim.

Allerede dengang havde man ikke selv ret meget jord selv, så man købte i stedet druerne fra en række vinavlere i Pennsylvania, hvilket betød, at man i 1995 blev den største vinproducent i Pennsylvania.

Det betød også, at både Frank og Robert på skift blev præsident for Pennsylvania Grape Industry Association og sammenlagt bestred de to brødre denne post fra 1988 til 2002.

I 2004 startede man også med at lave vine fra New York State via samarbejdsaftaler med nye vinavlere … og i dag har man sammenlagt aftaler med 6 store primære vinavlere, hvilket i Pennsylvania består af Moorhead Farms, Szklenski Farms, William Semelka Vineyards og Schultz Farms, mens det i New York State er Martini Vineyards samt Knight Vineyards.

I dag drives Mazza Chautauqua Cellars af Roberts søn Mario Mazza, mens hans søster Vanessa står for den kreative side i vinhuset.

Mario har en  Master i ønologi fra University of Adelaide i Australien og han har da også tidligere arbejdet hos vinhus i både Barossa Valley og Adelaide Hills.

Her smager vi så husets 2017 Nutt Road Riesling, hvor druerne dog ikke stammer fra Lake Erie området, men derimod faktisk fra Finger Lakes og helt specifik vinmarken Nutt Road Block ejet af Martini Vineyards.

Riesling druerne er høstet ved optimal modenhed og
koncentration, hvilket sker tidligt om morgenen ved kølige temperaturer, hvorefter de presses hurtigt og forsigtig. Gæring er sket i ståltanke ved 14 grader over 28 dage, men er standset, da restsødmen nåede 0,70% restsødme. Vinen er så blot lagret i ståltankene.

Duftmæssigt er der godt med petroleum, diesel og pæretærte, lyse blommer samt syltede citroner. Under de terpentinske dampe virker vinen meget blød, blid med en vis fylde, næsten kødfuld og samtidig luftig i alle aromaerne.

I munden er vinen så blød, cremet og vamset, så man næsten ikke kan spotte, at det er Riesling … selv den friske syre og selve smagen af citroner og grapefrugter virker nærmest fed. 92 point.

Vinen koster 16$ på vingården … svarende til 109 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2021 RG|NY, Viognier, New York State, USA

2021 RG|NY, Viognier, New York State, USAVin nummer 2 til New York State onlinesmagningen var også fra Maria Rivero González på familiens vinhus RG|NY og den var på Viognier.

Viognier druerne er høstet i september/oktober og Maria fortalte, at Viognier er en ret overset drue, men er en drue med stor personlighed.

Selvom vi til onlinesmagningen smagte vinene én efter én, så fortalte Maria ikke, hvordan denne er lavet … og på RG|NY egen hjemmeside er der heller ingen info om produktionen.

Nu kommer der en næse lidt fed tyggegummi og vingummi, men det bliver aldrig helt overfed Viognier, for der er også pærer, fersken, lidt ananas, blomster, lavendel og i det hele taget noget aromatisk suppleret med søde krydderier som fx allehånde.

Smagen er sådan både og … både lidt vamset og samtidig med en frisk syre, som gør vinen levende. Der er lidt tropiske frugter med tørret abrikos, saftige kandiserede citroner og sammenlagt rund, mægtig og alligevel frisk. 91 point.

Vinen koster 35$ på vingården … svarende til 238 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2021 RG|NY, Scielo Sauvignon Blanc, New York State, USA

2021 RG|NY, Scielo Sauvignon Blanc, New York State, USADet var Maria Rivero González fra vinhuset RG|NY, som til New York State on-line webinaret  præsenterede den første vin, hvilket blev denne Scielo Sauvignon Blanc 2021.

Vinhuset drives af Rivero González familien og blev i 1998 grundlagt ved Parras i Coahuila i Texas, men i dag har familien så således vinhuse både i Texas og i New York State.

Deres vinhus i New York State ligger ved Riverhead ved North Fork aka den øverste del af Long Island og González familien købte huset i 2018 og dengang hed det Martha Clara Vineyards … men allerede året efter blev det omdøbt til RG|NY … RG efter Rivero González.

De havde alene 1,7 hektar i 1998, men i dag har familien sammenlagt 50 hektar vingården og siden Maria Rivero González var 23 år, så har hun stået for driften og produktionen af vinene, som nu fx denne 2021 Scielo Sauvignon Blanc.

Vinen er lavet på ren Sauvignon Blanc, som er dyrker bæredygtigt og så er den ellers lavet med minimal indgriben og fermenteret i rustfri ståltanke, hvor vinen også er lagret en kort periode.

I næsen er det en rank vin, meget frisk, har grøn peber, græs, kridt, kalk, honningmelon, abrikos. lemon, grape samt grønne blade. Det er smagsmæssigt en ren, streng og jernagtig vin, hvor der ligeledes er pænt med citroner og grape … nærmest ubarmhjertig hård, så dermed 88 point.

Vinen koster 28$ på vingården … svarende til 190 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Houlberg til New York State webinar/smagning med temaet Wine

Efter de to New York State webinarer aka onlinesmagninger med henholdsvis temaerne Earth og Water, så sluttede vi nu med den tredje og sidste smagning rækken og det var med temaet Wine.

Det blev som de to foregående dirigeret af den altid rare og joviale Jamie Goode, der er grundlægger af Wineanorak – Global Wine Journal, stor forfatter, vinskribent, underviser og endda PhD i plantebiologi.

Den virtuelle smagning bød også igen på 3 vinhuse, og det var RG|NY, Chautauqua Cellars samt Six Eighty Cellars … alle huse, som jeg ikke tidligere er stødt på. Til at repræsentere disse vinhuse deltog disse 3 vinmagere:

  • Maria Rivero González, RG|NY
  • Mario Mazza, Mazza Chautauqua Cellars
  • Ian Berry, Six Eighty Cellars

De 3 vinhuse ligger alle i forskellige områder i New York State, hvor RG|NY ligger på Long Island, mens Mazza Chautauqua Cellars ligger ved Lake Erie helt ovre mod Canada og endelig ligger Six Eighty Cellars ved Finger Lakes.

Her kan I se, hvor de 3 vinhuse helt præcis ligger:

Omkring New York State, så har jeg jo tidligere skrevet om vinområdet og vinene i flere artikler:

Og de to foregående New York State webinarer/smagninger kan du læse mere om i disse indlæg:

Områdets vine

I de to foregående webinarer/smagninger har Jamie Goode sammen med vinmagerne gennemgået, hvilken betydning jord og henholdsvis vand har af betydning for vinproduktionen i New York State.

Ved dette webinar var fokus så i stedet på vinene … og hvordan de laves, hvordan man eksperimenterer og vinmagernes dygtighed, så det interessante var således vinene … eller det var det jo faktisk alle gangene.

Derfor var der ikke den store indledende forklaring, så vi startede derfor også næsten omgående med at smage vinene og fik så de 3 vinmagere til at kommentere dem.

Vinene

Således guidede de 3 vinmagere os så igennem 2 vine fra hvert vinhus og det var 4 hvidvine, en rosé og en rødvin, således det samlet blev en rækkefølge som følgende:

Beskrivelserne og anmeldelserne af vinene har jeg linket til ovenover … og dermed lukker og slukker jeg så for de 3 New York State webinarer og smagninger med temaerne Earth, Water og Wine.

2018 Kosta Browne Winery, Sonoma Coast Pinot Noir, Californien, USA

2018 Kosta Browne Winery, Sonoma Coast Pinot Noir, Californien, USADer var mere god Pinot Noir i vente, for næste vin i glasset hos Keeper var en 2018 Sonoma Coast Pinot Noir fra det californiske vinhus Kosta Browne Winery.

Vi har tidligere til byggemøder smagt vine fra Kosta Browne Winery, så det vil jeg ikke skrive om igen. I stedet kigger vi bare nærmere på denne vin, som jeg har smagt før i både årgang 2010 og 2013.

Vinen er fra husets Appellation Series, som er entry-level vinene, der overgås af serierne over og det er Single Vineyards Series, Estate Series og endelig Observations Series.

Denne Sonoma Coast Pinot Noir er dog den vin, som i årgang 2009 røg ind som nummer 1 på Wine Spectators top 100 liste og var med til at cementere Kosta Brown blandt den absolutte top.

I denne årgang 2018 kommer druerne fra de 8 vinmarker Treehouse, Thorn Ridge, Gap’s Crown, Marshall Ranch, Pratt, Balletto, Winner’s Circle og Mardikian. Vinen er lavet med gæring på forskellig vis, 81% i rustfrie ståltanke, 11% i egefade, 8% betontanke … næsten alle helt afstilkede og kun 1% som hele klaser.

Efter endt fermentering er vinen lagret 15 måneder … og på forskellig vis med 38% i nye franske fade, 11% på amerikanske fade samt 1% på nye fade fra Østrig … og resten i ståltanke inden endelig sammenstikning.

I næsen er vinen mere urtet, end jeg husker den. Den er meget grøn, har masser af rosmarin og mynte, suppleret med morbær, brombær, kirsebær, skovbund, lidt bacon og ellers små vaniljenoter.

Smagen er moden og lidt fed, selvom frugten egentlig er lys og let. Der er godt med fad, masser af tør eg samt ret meget peber. Jeg er ikke helt oppe og ringe, som første gang jeg smagte denne vin eller da jeg sidst smagte en 2016 Cerise Vineyard Pinot Noir fra Kosta Browne, selvom priserne på vinene fra huset næsten er gået helt ballistisk. Det smager dog skønt … ingen tvivl om det, men man betaler sgu også godt for det i dag. 94 point.

Forhandles bl.a. af FineWines, hvor en flaske koster 995 kr., mens prisen er 795 kr. ved køb af 6 flasker

Vinanmeldelse 5,5/7  

2014 McCall Wines, Ben’s Blend, New York State, USA

2014 McCall Wines, Ben's Blend, New York State, USAVi sluttede med endnu en årgang 2014 fra McCall Wines på Long Island og det blev denne Ben’s Blend, som er en bordeauxinspireret vin lavet efter de klassiske bordeauxfile retningslinjer.

Der er nemlig en skøn blanding af 31% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 30% Cabernet Franc og 9% Petit Verdot.

Men igen er det total og vildt sparsommeligt med informationer … udover at vinen så er lagret 18 måneder på franske egefade.

Duften er også nærmest bordeauxfil … men først er vinen mørk i glasset, mens duften råber solbær, brombær, hindbær, blommer og gammelt træ, røg og så denne dekadente duft af gammelt mahogni, nerve og cedertræ. Der er minsandten også muldjord, kaffe, mentol, nelliker, vanilje, kanel, lakrids og mælkechokolade,

I munden er vinen rigtig blød og tør med lidt blæk, grafit, god saftighed samt bløde tanniner, som aldrig stikker helt af. De møder en lys syre, som er let og fin, giver god modspil til den mørkere frugt og lidt bitter smag af kakaopulver. Der kommer slutterlig lidt ristede eller toastede noter. 93 point.

Ingen forhandler herhjemme, men på vingården koster vinen 62$ … svarende til 422 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2014 McCall Wines, Pinot Noir Reserve, New York State, USA

2014 McCall Wines, Pinot Noir Reserve, New York State, USADe sidste 2 vine til New York State online smagningen med temaet Water var fra McCall Wines og begge med alder fra årgang 2014 og den første var denne Pinot Noir Reserve.

McCall Wines ligger ved North Fork på Long Island ved Great Peconic Bay i et området kaldet Downs Woods, der indtil for 300 år siden var centrum for Algonquin indianerne og kendt som Fort Corchaug.

I 1902 blev jorden dog købt af Russell Simeon Walker, der vaf præsident for Dime Savings Bank i Brooklyn. Ejendommen forblev derefter i familiens ejerskab, selvom navnet senere via ægteskaber senere blev til Munkenbeck og senere McCall

i  1996 startede Russell McCall med økonomisk hjælp fra Peconic Land Trust med at  genplante majs- og kartoffelmarkerne sammen med 21 hektar vinmarker. Det var dog først i 2007, at McCall Wines blev grundlagt og den første årgang frigivet og solgt.

Siden har McCall Wines i 2010 bygget nyt smagerum, rejst en vindmølle og endda startet med opdræt af kvæg. I 2011 købte de også vinmarken North Ridge Vineyard og dermed mulighed for at udvide produktionen.

Her smager vi husets 2014 Pinot Noir Reserve, som er lavet fra en årgang, som Miguel Martin kaldte en af de bedste, men præget af et meget lavt udbytte. Generelt lagrer McCall Wines deres vine i lang tid, så 2014 er en af den nyeste frigivne årgange.

Der er ingen oplysninger om produktionen, men Miguel Martin fortalte, at den har ligget lang tid på fad, men så må vi jo bare springe til mine smagsnoter.

I næsen træder det modne også frem, men på en lys og blid facon, meget feminin, fin og sart, virkelig elegant og silkeblød Pinot Noir med et pænt fadpræg … jordbær, lyse kirsebær, blommer, sort te, kanel, vanilje, mælkechokolade og flot balance,

Smagsmæssigt er vinen dog mere intens … virker helt klart yngre end i duften, men også mere rustik, kantet og frugten er tranebær, sure rabarber og har en stor portion rank bitterhed, mens alle tanninerne er bløde. 92 point.

Ingen forhandler herhjemme, men på vingården koster vinen 69$ … svarende til 470 kr.

Vinanmeldelse 5/7