Tag-arkiv: 5

Virkelig god. Så er vi godt over gennemsnittet. Det er supervine, som har skønhed, gode kvaliteter, få mangler og en dejlig oplevelse at drikke. Lidt udover det sædvanlige. Hos Parker er det vel omkring 90-93 point.

2006 Scacciadiavoli, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Så kører bussen … 6 x Montefalco Sagrantino DOCG fra Cantine Scacciadiavoli i streg … vertikalsmagning fra årgang 2006 til 2011, men bare rolig, jeg skal nok udgive alle 6 anmeldelser på én gang, således du enten hurtigt kan komme videre med dit liv eller nørde og sammenligne smagsnoter.

Vi startede hos Scacciadiavoli lidt omvendt, nemlig med de ældste Sagrantino vine først, dvs. at vi her har fat i 2006’eren af vinen, altså en 10-11 år gammel vin.

Og skal vi tage lidt om den overordnede vurdering af årgangene, så har alle de smagte vine fra 2006 til og med 2011 fået 4 stjerner, som Consorzio Tutela vini Montefalco selv betegner som; Excellent Vintage … dog undtagen 2008, som har fået de maksimale 5 stjerner, som indikerer; Outstanding Vintage.

Så må vi se, om det også kommer til udtryk i mine vurderinger af vinene i de nævnte årgange.

Druerne til vinen er høstet fra medio oktober måned til slutningen af måneden. Høstudbyttet ligger på omkring 60 hektoliter og altså godt under appellationens regler om maksimum 80 hektoliter.

Derudover findes der faktisk også en regel om, at 65% af høstudbyttet skal anvendes til denne tørre Sagrantino og 35% til den søde Passito på Sagrantino.

Vinen vinficeres i store 100 hektoliter franske egefade i 3-4 uger og under fermenteringen holdes temperaturen under 30 grader i hele processen. Derefter lagres vinen ved, at 50% kommer på barriques, hvoraf 15% er nye, og de resterende 50% i store franske egefade i 24 måneder. Efter flaskningen lagres vinen i kælderen i mindst 12 måneder yderligere.

Og det er fed, nærmest tyk og fed med en næse, som byder på godt overmodne blommer, kirsebær, blomster, let estragon, gammel kælderopgang, ler, jern, læder, eg, lidt bitter chokolade og grønne blade.

I munden er vinen også godt moden og tanninerne fint integrerede. Der er fin syre, det er kirsebær, lakrids, aske og mørk chokolade. Tager du godt med luft ind, så galoperer tanninerne afsted, men ikke alt for voldsomt.

Forhandles herhjemme af Vinæsken.dk, hvor en flaske koster 239 kr., mens prisen er lavere 189 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5/7  

2013 Domaine Désiré Petit, Arbois-Pupillin Trousseau, Jura, Frankrig

Vi skal da ha’ lidt mer’ Jura vin i glasset og denne gang en 2013 Arbois-Pupillin Trousseau fra en lille familie, nemlig Petit familien på Domaine Désiré Petit, der ligger i udkanten af den lille by Pupillin.

Vinhuset er grundlagt i 1932, da Désiré Petit plantede sine første vinstokke med Ploussard på hans små 1,5 hektar vinmarker i det berømte Cote de Feule.

Det var sønnerne Gérard og Marcel, som efter overtagelsen i 1970, videreførte og udvidede vingården. De startede med at købe og tilplante 3 hektar i kommunen Grozon og det blev efterfulgt af flere køb af små parceller i området omkring Pupillin.

I dag har Domaine Désiré Petit 25 hektar vinmarker, og driften ligger nu i hænderne på den 3. generation i form af søskendeparret Anne-Laure og Damien med hjælp fra moderen Michèle, hustru til Marcel, og onkel Gérard.

Og der laves en fin række af vine hos vinhuset … både traditionelle Jura vine og moderne Ouillé vine. Denne Arbois-Pupillin Trousseau er selvfølgelig på 100% Trousseau, men ellers har jeg ikke de store oplysninger om produktionen. Vinen er formentlig – som husets Pinot Noir vine – lagret på brugte barrriques.

I glasset en utrolig og ganske transparent vin … helt ovre i Pinot Noir lejren og duften har sgu også elementer af Pino over sig. Næsen er ganske frugtrig og utrolig let med lyse bær, jordbær, tranebær, jordbæris, fløde, støvet med sødme, en smule sur yoghurt, blomsterstøv og der afsløres også en lille pikant syre, en smule eg og kanel.

I munden er det også en ufattelig let og luftig vin, som er meget elegant med hindbær, jern, stringent … men let syre, hvid peber. Den er måske for easygoing vil nogle sikkert sige, men jeg elsker den sgu. Det er en herlig vin og til pengene en lille vinder.

Købt hos EP Vin, hvor en flaske koster 95 kr.

Rating 5/7  

2015 Weingut Benedikt Baltes, Großheubach Spätburgunder Alte Reben, Franken, Tyskland

Selvtilliden er vokset hos Benedikt Baltes. Han har fra årgang 2015 sat sit eget navn øverst på etiketterne, som blot sidste år sagde Weingut Stadt Klingenberg. Men man kan også godt være en smule selvtilfreds, når man har underskønne Julia Bertram ved sin side, eget vinhus og samtidig laver sindssygt gode vine, hvilket denne Großheubach Spätburgunder Alte Reben er et godt eksempel på.

Weingut Benedikt Baltes har her i 2017 sat sit eget navn på vinhuset, således det ikke længere er så tæt forbundet til byen Klingenberg og dermed signaler større uafhængig samt eget præg på vinene fra den unge vinmager. Sådan! No bullshit … musklerne skal vises, når man kan det shit.

Benedikt holder dog fortsat  til i den gamle by Klingenberg i Franken … i det område, som fra gammel tid blev kaldt Churfranken, det måske bedste rødvinsområde i Franken. Byen består af den gamle by Klingenberg og de to indlemmede landsbyer Trennfurt og Röllfeld. Byen kaldes også meget rammende der bayerischen Rotweinstadt.

Byen ligger ved grænsen til delstaten Hessen op til floden Main i Mainland-Miltenberg området og omkring 8-10 kilometer nordvest for Miltenberg og vel omkring 50 kilometer vest for Würzburg.

Weingut Stadt Klingenberg  – nu aka Weingut Benedikt Baltes – er et gammelt vinhus, grundlagt helt tilbage i 1912.  Det siges, at husets marker bl.a. leverede druer til Gustav 2. Adolf af Sveriges ynglingsvin under af hans erobringstogt i Franken omkring 1631. Det var dengang den svenske konge indtog Würzburg Slot i trediveårskrigen.

Benedikt Baltes overtog Weingut Stadt Klingenberg i 2010 i forbindelse med en privatisering af vingården og har siden bygget vinhuset op til at være blandt de absolut førende i Churfranken.

Benedikt kommer selv fra Ahr … eller helt præcis Mayschoß, hvor hans forældre også var indenfor vinbranchen. Benedikt gik i lære som vinmager hos brødrene Marc og Frank Adeneuer på Weingut J.J. Adeneuer i Ahrweiler … et vinhus, som vi tidligere har stiftet bekendtskab med her på bloggen.

Derudover har Benedikt Baltes været på praktikophold hos Weingut Juris i Gols, Burgenland … både vingården i Østrig og deres Juris Villa i Ungarn.

Han har derudover også arbejdet hos Weingut Keth i Rheinhessen, Herdade de Calada i Portugal og uddannet sig til ønolog i Bad Kreuznach i Nahe, inden han i 2010 købte det gamle, historiske og traditionsrige Weingut Stadt Klingenberg og begyndte at udleve sin drøm om at lave sine egne vine på netop Spätburgunder.

Benedikt Baltes har knap 13 hektar vinmarker, bl.a. parceller på Grosses Gewächs marken Schlossberg, en historisk og stejl skråning med terrasser, gamle vinstokke samt en mangfoldig flora og fauna.

Denne mark har altid været grundlaget for de bedste kvalitetsvine, bl.a. på grund af vinstokkene, hvis rødder stikker over 10 meter dybt ned i jorden med røde sandsten og dermed sikrer en optimal vandforsyning hele året. Det giver flere mineraler i druerne og mere kompleksitet til vinene.

Andre fremragende producenter som fx Paul Fürst fra Weingut Rudolf Fürst har også parceller på Schlossberg marken.

Udover topmarken Schlossberg, så omfatter Baltes’ marker også marken Bischofsberg ved Großheubach samt Bürgstädter Berg, Centgrafenberg og Hundsrück ved Bürgstadt.

Benedikt Baltes har sine vine er opdelt efter VDP klassifikationen, dvs. med Gutsweine, Ortsweine, Erste Lage samt Große Lage. Denne Großheubach Spätburgunder er en Ortsweine, men allerede i en skræmmende kvalitet, men det vender jeg tilbage til.

Under Ortsweine findes der alle 3 forskellige Spätburgundere, nemlig en Klingenberg Spätburgunder, en Rück Spätburgunder samt denne Großheubach Spätburgunder.

Som navnet siger, som kommer druerne til denne Großheubach Spätburgunder fra marker omkring byen Großheubach, der ligger en kende syd for Klingenberg. Det vil sige, at druerne primært kommer fra Bischofsberg marken … en lang parcel som ligger langs floden på nordsiden af Großheubach.

Druerne høstes i hånden, udbyttet er lavt og ellers er vinen lavet med lang maceration, alene brug af tyske egefade og lang lagring. Hvor lang tid kan jeg ikke umiddelbart se. Der er ingen tilsætningsstoffer, og Baltes har alene brugt druernes naturlige gær. Derudover flaskes vinen også ufiltreret.

Næsen afslører med det samme, at det er PN aka Spätburgunder med Franken karakter. Det animalske er ikke så tydelig og der er heller ingen sødme, men mere et håndfast grønt aftryk samt kirsebær, ribs og hindbær, urter, rosmarin, peber, svag eg og en smule røg.

I munden er vinen let med en blid syre, ganske læskende og lækker. Der er jern – skarp, præcis … som hvis vinkelsliberen lige har været i gang – hvid peber og tanninerne sniger sig rundt i munden, uden du egentlig opdager det og sætter sig på tænderne. Det er et meget tilgængelig vin fra Baltes … måske den mest ligetil af Baltes’ vine.

Jeg synes måske – kald mig farvet eller ej – at Julias vine er lidt mere komplekse, men sig det ej til Baltes … man skal jo aldrig sige til en mand, at konen/kæresten er bedre ;o)

Fået mit eksemplarer hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 130 kr. – og det er billigt for denne vin.

Rating 5/7  

2016 Domaine des Marnes Blanches, Reviens-Y Pétillant Naturel, Jura, Frankrig

En Google søgning på grumset giver et hit på netdoktor om, at du skal holde øje med din urin, men siger intet om ufiltrerede, uklare, upasteuriserede og u-sulfittede vine som denne Reviens-Y Pét-Nat.

Vi er igen hos vinhuset Domaine des Marnes Blaches og har fat i en vild sag, deres wild child … en økoboblende Pétillant Naturel, der netop er grumset som et akvarie, som ikke er renset i årevis og med et underligt bundfald af gærrester og vinsten, som ligner gamle tangplanter, et svampeangreb eller madrester fra den yndigste baby, der netop er ved at lære at spise og drikke selv … på en og samme tid.

Men tag ikke fejl, for denne vin – som dine forældre sikkert vil ha’ diskvalificeret på udseendet og hældt ud – er hip. Og da den samtidig kommer fra Jura er det dobbelthip. Men derudover så smager det rasende godt og så bliver det vel trippelhipt?

PS … så er der også nogle som påstår, at tømmermænd bliver mindre med økovine, så what’s not to like? 3-4 x hip eller ej, så er naturvin jo reelt ikke noget nyt. Master of Wine Isabelle Legeron har måske bedst udtrykt det;

Natural wine is not new; it is what wine always was, and yet, somehow today it has become a rarity. It is a tiny drop in a big ocean, but, oh my, what a drop.

Denne Reviens-Y Pétillant Naturel er lavet på ren Chardonnay fra marker i Sainte Agnes i Jura. Pét-Nat kaldes af nogle fra champagnes hippe lillesøster, men er modsat champagne lavet uden tilsætning af sukker eller gær til at fremkalde den sekundære gæring i flasken.

Faktisk er en Pét-Net – som navnet også i indikerer – lavet helt naturligt, dvs. alene med den naturlige gær fra druerne og ved at den primære gæring afbrydes inden gæren er færdig med at forbruge druernes naturlige sukker. Dermed flaskes vinen inden kuldioxiden – og dermed boblerne – har spredt sig til vinen.

Det betyder også, at boblerne ved den videre naturlige gæring i flasken bliver mindre vedvarende end boblerne i en champagne og at der ofte også ofte er mere restsukker i en Pét-Nat. De mindre aggressive bobler gør også, at flaskerne på Pét-Nat oftest blot lukkes med en kapsel, hvilket også gælder denne Reviens-Y.

Reviens betyder i øvrigt noget i retning af; kom tilbage. Hvad kom tilbage Y betyder … ja det har jeg ingen hattefis idé om? Men lad os se, om vi også skriger KOM TILBAGE efter, at vi har smagt vinen?

Duftmæssigt snakker vi virkelig øko-bonderøv med overmodne pærer, strand, tang, salt, tørret fisk – med på en fed måde – hyben, papkasser, en nytrykt reklameavis og lidt karamel. Dufter på en måde hjemmevant og alligevel anderledes, nyt og pirrende.

I munden er boblerne sådan lidt medium eller til de blide side, bestemt ikke aggressive og der er ingen vild syrlighed. I stedet er det afdæmpet med rund frugt, sødme og en svag grape bitterhed i eftersmagen. Boblerne aftager hurtigt og gør dermed vinen meget easygoing og straight-forward.

Super at være hip sådan en sommerdag med denne Pét-Nat, selvom den ikke helt når samme niveau, som Restons Nature Pétillant Naturel fra Domaine Kumpf et Meyer.

Købt hos Martin hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske kostede 120 kr., men nu er udsolgt. Dermed røg din chance for at blive hip med de hippe ;o)

Rating 5/7 

2010 Bocale, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Sidste Bocale Sagrantino di Montefalco blev 2010’eren, som også klart var den bedste af de 3 årgange, men formentlig alene pga. den ekstra alder, som klædeligt har modnet vinen.

Nu dufter vinen også meget moden … nærmest overmoden med gamle blommer, men fortsat med power, tæthed, jord, læder, peber, vanilje, chokolade og samtidig godt med syre. Det hele er fortsat tæt og tørt. Dufter sgu godt.

Smagen er nu også mere i balance og tanninerne endnu mere integrerede, selvom du fortsat mærker Sagrantino druernes markant tanninindhold. Det er blødt, fedt og fyldigt med lakrids og modne blommer. Bedste Bocale vin so far … men også sidste i rækken.

Vinen forhandles herhjemme af Cavalcade Vine, hvor prisen er 180 kr.

Rating 5/7  

2014 Bodegas y Viñedos Alnardo, PSI, Ribera del Duero, Spanien

Det gav egentlig god mening at vores lille rundfart på aarhusianske vinbarer skulle ende med en vin fra Bodegas y Viñedos Alnardo og danske Peter Sisseck, da forrige tur jo startede med en vin fra Sisseck, nemlig en Flor de Pingus. Her sluttede vi  dog med en 2014 PSI … opkaldt efter det 23. bogstav i det græske alfabet og selvfølgelig forbogstaverne for Peter Sisseck.

Klokken var også godt på vej mod 23.00 … afgangstidspunktet for sidste tog mod det nordlige, men selvfølgelig skulle vi da dele af flaske af denne kraftfulde Ribera del Duero vin, som Peter Sisseck i denne 2014 årgang har lavet for 8. gang.

PSI er lavet på Tempranillo og en lille smule Grenache-druer fra druer, som er opkøbt hos en række udvalgte vinbønder og lavet i samarbejde med Pablo Rubio, som er vinmager hos Peter på både Dominio de Pingus og Quinta Sardonia.

Peter og  Pablo startede projektet – som de kaldte Bodegas y Viñedos Alnardo – med at spotte og efterfølgende kontakte en lang række vinalvere med gamle vinmarker og tilbyde dem, at betale lidt mere for druerne, hvis de ville levere til dem og samtidig efterstræbe kvalitet frem for kvantitet og på sigt også arbejde ud fra økologiske og biodynamiske principper.

Den første årgang 2007 blev der alene produceret få tusinde flasker af og vinen var fra start markant forskelligt fra Pingus og Flor de Pingus. Det handlede ikke om at præstere endnu en imponerende vin, men derimod om at afsøge de muligheder, der lå gemt i de rodfæstede traditioner og vise det for omverdenen.

Derfor er høstudbyttet ikke ekstremt lavt og derfor er der skruet ned for fadlagringen, således druerne og deres terroir kommer i fokus.

Druerne er 90% Tempranillo samt 10% Grenache, som høstes og sorteres manuelt. Gæringen sker i cement og rustfrie ståltanke, hvorefter op mod halvdelen af vinen modner videre i cement, mens resten modner 14-16 måneder på brugte fade fra Pingus og Flor de Pingus samt større ældre fade.

Og PSI er en mørk, kødfuld fætter i glasset og den udsender aromaer af solbær, brombær, blommer, fed og tætpakket frugt, lakrids, violer, grafit, jord, chokolade, vanilje, våde egefade … voluminøs og powerfuld lige i fjæset.

I munden er der varme, kraft … lidt alkohol, som dog er godt integreret og ikke ødelægger balancen. Der er sødme, varme, sortmodne kirsebær, marmelade, blæk og intensitet, lidt peber, lidt eg og ellers nogle mineralske elementer, som klæder vinen. Det er en vin, som skriger på en god, rød og grillet bøf.

Forhandles flere steder, bl.a. SuperVin, hvor en flaske koster 299 kr., mens prisen er 224 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5/7    

2012 Weingut Keller, Spätburgunder S, Rheinhessen, Tyskland

På S’vinbar fik jeg lov at vælge vinen og da det var fredag – og fredag jo er Spätburgunder dag – gik jeg totalt straight og traditionelt til værks med en Spätburgunder S fra det velkendte vinhus Weingut Keller aka. Klaus-Peter Keller i Rheinhessen.

Weingut Keller ligger i byen Flörsheim-Dalsheim, hvor familien har været beskæftiget indenfor vinproduktion siden 1789. De forlod Schweiz og bosatte sig i Dalsheim. Johan Keller begyndte straks at interessere sig for landbrug og vindyrkning, og da han få år efter sin ankomst fik mulighed for at købe en vinmark, der dengang var kendt som den øvre Dalsheimer Hubacker, så gik produktionen af vin for alvor i gang.

I generationer siden har Kellerfamilien skabt deres vine fra denne mark, og den øvre Dalsheimer Hubacker er stadig Keller’s monopol-eje.

I det 20. århundrede begyndte Weingut Keller for alvor at markere sig som én af de bedste producenter i Tyskland, og i hver eneste generation har familien langsomt forbedret kvaliteten og bygget videre på familiens stolte traditioner.

I 1980’erne og 1990’erne var det Klaus Keller, som stod for driften og et yderligere kvalitetsløft. Han blev således i år 2000 kåret til årets vinbonde af den magtfulde tyske vinguide Gault Millau.

I dag er det sønnen Klaus-Peter Keller som står i spidsen for vingården. Da unge Klaus-Peter Keller i 2001 overtog tøjlerne i kælderen, drejede han roret dramatisk om.

Klaus-Peter havde forinden arbejdet i Bourgogne og er fuldstændig fokuseret på jordbunde og vine med dybde, kompleksitet, mineralitet, struktur, elegance og finesse.

I dag er Keller nærmest blevet et synonym med tør Riesling af verdensformat og nævnes af verdens førende eksperter i samme åndedræt som de største hvide Bourgogner, der er blandt Klaus-Peter Keller’s største kilder til inspiration.

Han bliver på gården støttet solidt af sin hustru Julia, som stammer fra Westhofen, og som i sin vinuddannelse bl.a. stod i lære hos Hans-Günther Schwarz hos Müller-Catoir.

Grundlaget for kvaliteten skal findes i den kæmpeindsats, der gøres i vinmarkerne gennem hele året, hvor fire generationer er involveret i arbejdet.

Hos Keller overlades intet til tilfældighederne, og ingen arbejder hårdere. Ingen brug af kunstig gødning, omhyggelig udtynding af blade og druer samt meget små høstudbytter under den ofte ekstremt sene høst er nogle af hemmelighederne.

Samlet har Keller 15,8 hektar vinmarker og de bedste marker er Dalsheimer Hubacker, Frauenberg und Bürgel, Westhofener Kirchspiel, Morstein samt Abtserde, Niersteiner Pettenthal og Hipping.

Ejendommens Rieslingmarker er opdelt mellem markerne i Westhofen: Morstein, Abtserde og Kirchspiel samt den eksotiske Hubacker i Dalsheim. For nylig er de bedste parceller i Nierstein-markerne Hipping og Pettenthal kommet til.

Rieslaner laves fra en vinmarken Silberberg i Monsheim og to af Tysklands bedste Pinot Noir vine kommer fra de ældste stokke fra markerne Flörsheimer Frauenberg samt Dalsheimer Bürgel. De to vine har jeg i øvrigt tidligere smagt og skrevet om her på bloggen.

Denne Spätburgunder S er en cuvée af fade fra Bürgel og Frauenberg markerne. Vinen er lavet med maceration i over 2 uger og lagring på barriques.

Næsen er tysk og animalsk kostald, men uden den sædvanlige sødme. I stedet er der knivskarp syre, mineralitet, røgede noter sammen med ribs, rabarber, urter og krydderier. Det er på mange måder lidt et rart gensyn med præcise og klare, mineralske Keller.

Der er flot klarhed, renhed og mineraler i smagen. Tanniner er flot integreret og ellers er det hindbær, ribs og stikkelsbær, jern og meget syrlig … virkelig pågående i syren. Måske stadig en smule ung … men godt smager det sgu.

Forhandles af Atomwine, pris 299 kr.

Rating 5/7  

2014 Gérard Bertrand, Cigalus Blanc, Languedoc, Frankrig

Vinspecialisten holdt forleden en lille Gérard Bertrand smagning, hvor hans Gérards søde, unge og yndige datter Emma kom forbi for at præsentere vinene og fortælle lidt om faderens store, imponerende vinhus. Og Emma startede med at skænke denne Cigalus Blanc i en nyere 2014 udgave.

Jeg har tidligere smagt vinen i årgang 2007 … der var den meget drikkemoden, lettere oxyderet og jeg skrev da også, at den ikke skulle drikkes ret meget senere. Men det er vi altså helt fri for her … her er vinen fortsat frisk og levende.

Gérard Bertrand købte Domaine de Cigalus i 1995 og har siden omdannet produktionen til at være biodynamisk.

Der er 75 hektar vinmarker til godset og jorden består af en blanding af ler og kalksten, hvilket gør den særdeles velegnet til at holde på vandet i det ellers tørre klima – en absolut nødvendighed, hvis man vil lave afbalancerede vine.

Lidt utraditionelt for området har Gérard primært valgt at plante internationale druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay, dvs. druesorter, som alle trives fremragende i klimaet, men som der ikke er tradition for at dyrke i distriktet, hvorfor de aldrig kan nå en bedre klassifikation end Vin de Pays, selv om vinen reelt er klasser bedre end mange AOP’ere.

Der laves 5 forskellige vine på Domaine de Cigalus. nemlig Cigalus i rød, rosé og denne hvide. Derudover laves der en rød og en hvid udgave af vinen L’Indomptable de Cigalus.

Denne Cigalus Blanc er lavet på 80% Chardonnay, 15% Viognier og 5% Sauvignon Blanc. Vinifikationen sker ved, at 70% af vinen gæres ud på nye franske egetræsfade og 30% på rustfrie ståltanke.

Vinen lagres 7-8 måneder, hvor der på egetræsfadene foretages betonage (omrøring af bundfaldet). Efterfølgende blandes vinen, hvorefter den tappes på flaske og frigives til salg.

I næsen prikker vinen lidt og udsender aromaer med modne pærer, abrikos, nærmest tørrede frugter, grape, røg, honning, estragon, blomster … er det lavendel eller måske endda nogle tørrede blomster og derudover nogle krydrede elementer.

Smagsmæssigt er der fedme, eg … godt med fasthed i frugten, som er fersken, abrikoser og andre eksotiske frugter, en vis behersket syre, lidt jern og fin balance.

Forhandles i Vinspecialisten, hvor prisen er 295 kr.

Rating 5/7 

2014 Schloss Gobelsburg, Riesling Ried Gaisberg Erste Lage, Kamptal, Østrig

Det er kun to uger siden, at jeg skrev om en vin fra Schlosskellerei Gobelsburg aka. Weingut Schloss Gobelsburg. Nu har vi igen fat i en af slagsen og endda fra en højere hylde, nemlig husets Riesling Ried Gaisberg Erste Lage.

Jeg skal ikke igen trætte jer med en lang historie om vinhuset, så vi springer i stedet direkte over til denne Riesling … lavet med druer fra marken Kammerner Gaisberg, hvor vinstokkene er omkring 30 år gamle. Det er en af husets Erste Lage marker og på marken anvendes der en opbindingsmetode kaldet Lyra, der er med til at give større modenhed i vinen.

Næsen er præget af let petroleum, våd hund, hyldeblomst, fersken, citrus, grapefrugt, kiwi, røg … virker meget koncentreret og med en lidt pikant duft samt mineralske elementer. I starten var aromaen lidt beskeden, men vinen åbner op i glasset med lidt tid, tålmodighed samt en smule varme.

I munden er det virkelig blidt, blødt med lidt kalk, jern og en slags blid bitterhed og citrus. Vinen er fast, tæt samt intens … og så alligevel flagende med en fast syrebid, som fastholder dig. Det er sgu god Riesling.

Forhandles af Bichel Vin, hvor en flaske koster 150 kr. ved køb af 2 flasker.

Rating 5/7    

2014 Lamoresca, Nerocapitano Vino Rosso, Sicilien, Italien

Efter en lang perlerække Barolo’er, hvad er så mere naturligt end et besøg på den herlige S’vinbar? Der er altid tid til et besøg på dette herlige sted, hvor jeg denne gang smagte et glas Nerocapitano Vino Rosso fra det sicilianske vinhus Azienda Agricola Lamoresca di Filippo Rizzo.

Vingården ligger sådan lidt i den nedre eller midterste del af Sicilien 5 kilometer uden for byen San Michele di Ganzaria i Gigliotto distriktet. Det er et godt stykke fra det mere anset område omkring vulkanen Etna.

Vinhuset er en lille biodynamisk producent af både olivenolie og lidt vino. Vingården er grundlagt i år 2000 af Filippo Rizzo, som startede med at købe det første stykke jord med 46 meget gamle oliventræer.

I dag har vinhuset samlet 10 hektar jord, hvoraf 4 hektar er vinmarker, mens de resterende 6 hektar består af omkring 1.000 oliventræer. Og alt dyrkes efter de mest naturlige metoder, dvs. at gården både er økologisk og biodynamisk … bio-certificeret efter Q Certificazioni.


Sabina fra S’vinbar … altid et besøg værd. Hun har altid et sindssygt spændende vinkort, som kan udfordre dig

Der laves 4 forskellige vine på Lamoresca, en hvid Lamoresca Bianco på Vermentino, en Lamoresco Rosso på Nero d’Avola, Frappato og Grenache, en Mascalisi på Nero d’Avola og Frappato og så denne Nerocapitano.

Nerocapitano Vino Rosso er lavet på druen Frappato, som vi jo ellers ikke støder på ret ofte og faktisk er det vel første gang her på bloggen.

Det er en lokal drue, som primært findes netop i det sydøstlige Sicilien. Vine på Frappato er ofte lyes og aromatiske med duft af lyse bær. Nyere studier i Italien har afsløret, at druen genetisk har en vis sammenhæng med Sangiovese.

Druerne kommer fra marker lige omkring San Michele di Ganzaria og vinen fermenteres i store åbne plastiktønder. Der anvendes alene druernes naturlige gær til gæringen uden temperaturkontrol af nogen slags. Macerationen varer omkring 2 uger. Derefter lagrer vinen i store cementtanke inden flaskning.

Og sikke da en saftig, aromatisk og frugtrig bandit, som i næsen byder på en herlig aroma af fed blæk … næsten helt behåret i udtrykket med fuldfede kirsebær, blåbær, rabarber, dadler, bagepulver, gærede noter, lidt chokolade og en slags mineralitet, fede tavlekridt og flint.

Smagsmæssigt overmodne kirsebær, saftig, fuldfed med power, fad, peber, en ganske rustik syre og lidt kantet. Den er utrolig frugtrig, juicy og overmoden. Den minder på ingen måder om Sangiovese, men er virkelig en elskelig, robust lille charmetrold.

Et glas på S’vinbar kostede 75 kr. Ellers har jeg ikke fundet vinen herhjemme.

Rating 5/7