2011 Vinos de Benjamín Romeo, Predicador Tinto, Rioja, Spanien

Vinen på jobbet i tirsdags var denne Predicador Tinto fra et berømt vinhus i Rioja, nemlig Vinos de Benjamín Romeo, også kaldet Bodega Contador. Vinhuset ligger få hundrede meter øst for byen San Vicente de la Sonsierra, et område fyldt med vinhuse … og det lyder jo bestemt ikke ringe.

Bodega Contador er grundlagt i 1995 af Benjamín Romeo, da han købte en købte en hundrede år gammel hule hugget ind i klippen under slottet i byen San Vicente de la Sonsierra.

Han begyndte samtidig at købe vinmarker for at blive rigtig vinproducent … eller bodeguero som man siger i Rioja. I 1996 lavede han sin første årgang af vinen La Cueva del Contador, produceret i sine forældres garage i San Vicente de la Sonsierra.

Inden købet af de gamle kældre havde Benjamín Romeo arbejdet som vinmager på Bodegas y Vinedos Artadi. Det vinhus gik i øvrigt senere hen og fik de berømte 100 point af Robert Parker, nemlig for vinen Viña el Pisón, men det var nu et godt stykke tid efter Benjamín Romeo havde forladt Artadi.

I de efterfølgende år opkøbte Benjamín Romeo yderligere vinmarker, og i 1999 lavede han sin første årgang af vinen Contador … husets nye topvin. Produktionen var dog begrænset af både de ydmyge faciliteter i forældrenes garage samt kapaciteten i det gamle kælder.

Gennembruddet for Benjamin Romeo kom i år 2000, hvor Contador scorede 98 point af Robert Parker … en score, som Benjamin dog tog med ophøjet ro og kommentaren; var det alt? Efterfølgende har Benjamín Romeo da også høstet såvel 98 point i 2001 som 99 point i 2003, indtil det hele kulminerede i 2004 med 100 point. Efterfølgende år 2005 af Contador opnåede også imponerende 98 Parker point.

Dermed findes der i dag kun to bodegaer i Rioja, som har modtaget de berømte 100 points af Robert Parker, Bodegas y Vinedos Artadi og Vinos de Benjamín Romeo.

Successen gjorde det også muligt for Benjamín Romeo at flytte fra garagen. Sammen med arkitekt Hector Herrera tegnede Benjamin en topmoderne vingård, som blev bygget i 2006-2008, lige mellem alle vinmarkerne, eller i hvert fald nogle af dem, for Vinos de Benjamín Romeo har i alt 50 små parceller. Samlet ejer bodegaen omkring 30 hektar vinmarker, som alle dyrkes og passes biodynamisk.

Der laves 8 forskellige vine på Vinos de Benjamín Romeo, nemlig og selvfølgelig topvinen Contador og derudover vinene La viña de Andrés Romeo, La Cueva del Contador, denne Predicador i både en hvid og en rød udgave, A Mi Manera, Carmen Hilera og endelig Qué Bonito Cacareaba.

Predicador ligger sådan nærmest midt i feltet af vinene, og er lavet med druer fra yngre vinstokke, typisk mellem 20 og 35 år. Druerne kommer fra forskellige marker, nemlig markerne Murmurón, Ábalos, Cuba Negra, Canoca, Sacramento, Guiasol, Chulato, San Francisco, Paulejas, La Rad, Emparrado, Bardallo, Hoyo, Maltabaja, Mangada og Concova y Valseca. Vinstokkene gennemgår en nærmest fanatisk grønthøst, hvor der kun efterlades en klase druer pr. gren.

På Vinspecialistens hjemmeside står det, at vinen er et blend på 93% Tempranillo og 7% Grenache Noir. Det er imidlertid ikke rigtigt for denne årgang 2011, hvor blendet er 91% Tempranillo og 9% Mazuelo (Carignan). Det er kun den fritløbende juice, der benyttes, hvilket bevirker, at mosten har en utrolig ren frugt samt et minimalt indhold af bitterstoffer. Vinen har lagret 16 måneder på ét år gamle franske egetræsfade. Der laves årligt omkring 90.000 flasker af denne vin.

I næsen er der røde kirsebær sammen med fyldige solbær. Herudover har jeg noteret bær, mentol, mynte, cigaræsker og egetræ, jern eller sten, krydderier og lidt fed i næse og der er også lidt sødme. Selvom smagen er fyldig, blød og cremet, så er der en kølig stil over vinen, hvilket er meget tiltalende. Godt med frugt og friskhed, fin balance og tanninerne virker også bløde. Måske en smule flad i eftersmagen sammen med lidt egenoter, men ganske fornøjelig vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 220 kr.

Rating 5/7  

2009 Weingut Robert Weil, Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese, Rheingau, Tyskland

Den sidste vin på Fru Larsen blev en sød Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese til desserten. Vinen kommer fra Weingut Robert Weil, som ligger ved byen Kiedrich i Rheingau.

Vingården blev grundlagt i 1867 af Dr. Robert Weil, der på dette tidspunkt var professor på Sorbonne Universitet i Paris. På grund af den fransk-tyske krig blev han nødt til at forlade Frankrig, og han købte de første vinmarker i Kiedrich, hvor han ernærede sig som journalist og med tiden erhvervede de bedste marker på Kiedricher Berg.

Takket været Dr. Robert Weil forudseenhed og indsigt samt vilje til at investere blev hans vine hurtigt kendte i internationale kredse, og hans vine vandt indpas på de royale middagsborde over hele Europa som det hvide modstykke til de store røde Bordeaux-vine. I dag ledes vingården af William Weil, der er 4. generation af familien.

Godset er på 90 hektar, fordelt på vinmarkerne Kiedrich Klosterberg, Kiedrich Turmberg og Kiedrich Gräfenberg, som udelukkende er tilplantet med Riesling, som altid siden starten har været den primære drue på vingården. Kiedrich Gräfenberg er husets Grosse Lage vinmark.

Der satses på kvalitet, bl.a  med kraftig kontrol af udbytte fra vinmarkerne og selektiv, manuel plukning. Ligeledes i kældrene, hvor vinene vinificeres så blidt som muligt, hvilket garanterer produktionen af vine på et højt kvalitetsniveau.

Denne Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese er lavet med druer fra marken Kiedrich Turmberg. Turmberg ligger på en skråning bestående af skifer, og er ligesom Gräfenberg én af Robert Weils bedst beliggende vinmarker. Marken har sit navn Turmberg (tårnbjerg) efter det tidligere slot Burg Scharfenstein, som ærkebiskopperne af Mainz lod bygge omkring 1160 på bjerget nordøst for Kiedrich.

Slottets tårn indgik faktisk på et tidspunkt i våbenskjoldet for Mainz, og har altså også lagt navn til denne vinmark på 3,8 hektar, som udelukkende er ejet af Weil. Slottet er i øvrigt i dag en ruin, men tårnet består fortsat.

I næsen godt med eksotiske frugter, fersken, mango, muskat, ovnristede nødder, blomster samt lidt honning … og måske en anelse citron. Smagen er sød … men med fin tørhed, kompleksitet og våde sten, ferskensten eller i hvert en eller anden form for mineralitet. Selvom vi er i den søde afdeling, så er der en anelse syre til at holde tingene sammen, og det er dejlig vin til en dessert.

Forhandles af Jysk Vin, men har ikke fundet denne på deres hjemmeside. Vil gætte på, at prisen ligger omkring 250 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2009 Tenuta Bellafonte, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Næste vin på Fru Larsen var rigtig spændende, en Montefalco Sagrantino fra et ganske lille hus i Umbrien, nemlig Tenuta Bellafonte Società Agricola. Ren Sagrantino … power og tanniner. Tør på den fede måde.

Tenuta Bellafonte ligger i hjertet af den mest uberørte del af Umbrien, kun to skridt fra Bevagna, i nærheden af den lille charmerende landsby Torre del Colle og vingården ligger med en betagende udsigt over bakkerne med skove, velplejede vinmarker og oliventræer med de pjuskede og sølvfarvede kroner.

Vingården er grundlagt, ejes og drives af ægteparret Peter & Sabina Heilbron, mens vinfremstillingen er lagt i hænderne på den ansatte vinmager Beppe Caviola. Peter er født i Milano, men familien stammer oprindelig fra Tyskland.

Han havde inden etableringen af Tenuta Bellafonte Società Agricola i 2007 arbejdet nogle år som administrerende direktør for to store firmaer indenfor spiritus og øl, men hans passion for vine og det unikke terroir i Montefalco gjorde, at han tog springet som selvstændig vinbonde.

Peter ejer i alt 27 hektar jord, hvoraf de 7 hektar er tilplantet med vin … og udelukkende Sagrantino. Resten af jorden er skov, en mindre frugthave og 2.500 oliventræer af sorterne Frantoio, Leccino og især Moraiolo. Vinmarkerne ligger i en højde mellem 260 og 320 meter over havets overflade, og jordbunden er hård, stenet og har godt med ler.

I bedst italienske stil drives der selvfølgelig også et mindre hotel med 5 værelser. Hele ejendommen drives økologisk og bæredygtigheden er tænkt ind i alle detaljer fra arbejdet i markerne til bygning af de underjordiske kælderfaciliteter.

Der produceres kun én vin, som repræsenterer det absolut ypperste, området kan præstere, nemlig denne Montefalco Sagrantino. Alle druer høstes med hånden og sorteres og afstilkes inden gæringsprocessen, som foregår udelukkende med de i kælderen naturligt forekommende gærstammer.

Processen varer et 2-3 uger, hvorefter vinen overføres til store fade – ikke mindre end 30 hektoliter – af slavonsk eg, hvor den lagrer i 36 måneder inden den ufiltrerede aftapning på flaske. Inden vinen frigives til salg, lagrer den yderligere 10 måneder på flaske.

Men hvordan smager vinen så? Duftmæssigt er her solbær, tørhed, tørrede krydderier, babybræk (på den fede måde), meget animalsk, hvilket jeg jo er ganske vild med, blæk, kul, kridt og én eller form for mineralitet. Smagen er først og fremmest præget af stor tørhed og godt med tanniner. Vinen er både stram og kødfuld … nærmest renser munden … fuck, hvor er den tør, sidder nærmest på fortænderne, men det gør den også charmerende. Tørheden og tanninerne er dog meget fint integreret i syren, og den høje alkoholprocent på 15% mærkes heller ikke. Virkelig en vin med karakter. Thumbs Up.

Forhandles hos Jysk Vin, pris 249  kr.

Rating 5,5/7

2012 Carmel Road Winery, Monterey Pinot Noir, Californien, USA

Aftenens første røde … en vin jeg havde smagt før, blot fra et år tidligere. Det var denne Monterey Pinot Noir fra vinhuset Carmel Road Winery, som ligger ved byen Soledad i hjertet af Monterey County i Californien.

Klimaet er under indflydelse af det kølige vand i Stillehavet tæt ved. De moderate temperaturer og den megen blæst er godt til dyrkning af Chardonnay og Pinot Noir … netop de to vine, som Carmel Road Winery har specialiseret sig i.

Carmel Road Winery eksisteret siden 1997.  Fra starten var målet at lave håndlavede vine, der kunne vise det unikke i Monterey County. Siden den første årgang er landbrugsmetoderne og vinfremstillingen blevet finjusteret for at skabe rene, harmoniske, intenst-smagende vine. Denne proces udvikles fortsat.

Alle druer høstes med håndkraft, og for at få perfekt modne druer høstes der i flere omgange. Gæringen foretages med en kombination af vildgær og industrielt fremstillet gær.

Det meste af Chardonnay bliver fadgæret. En lille del gæres på ståltanke for at give vinen mere struktur og en frisk frugtkarakter. Pinot Noir gæres i åbne tanke eller åbne fade, og det hele lagres efterfølgende på primært franske barrique, der er toasted i forskellige grader.

Det betyder, at vinmageren til sidst har op mod 110 forskellige varianter, et helt symfoniorkester, som han kan bruge til de endelige blandinger. Denne årgang 2012 er lavet af husets tidligere vinmager Ivan Giotenov, som stammer fra Bulgarien, hvor hans familie gennem generationer har dyrket vin.  Efter sin uddannelse arbejdede Ivan for en række vingårde i Bulgarien, Australien og Californiens Sierra Foothills. Han kom Carmel Road i 1999, først som ønolog, og derefter assisterende vinmager for den daværende vinmager Dan Kleck og nu som ansvarlig vinmager. I dag hedder vinmageren Kris Kato.

Vinen er ren Pinot Noir og kommer fra husets 3 marker Panorama, Rincon and Clarck og 92% af vinen lagrer 6 måneder på fransk eg.

I glasset er Pinot Noir’en en tak mørkere end hos den europæiske søstre, og den samme gælder duften, som er præget af mørke bær, krydderier, sødme, peber og varme. Der er heller ikke stald eller animalske noter i næsen … hvilket jeg jo ellers elsker. Smagen er også kraftigere end en europæisk Pinot, og der er modne kirsebær, let peber og egentlig okay elegant og let i udtrykket.

Forhandles hos Jysk Vin, pris 169 kr.

Rating 4/7 

2010 Domaine Jacqueson, Rully 1er Cru Les Gresigny Blanc, Bourgogne, Frankrig

En stegt pighvar med røget hasselnøddemælk & friske hasselnødder samt rosenkål & flager fik følge af denne hvide 1. cru fra Rully, nemlig Domaine Jacquesons Rully 1er Cru Les Gresigny Blanc.

Rully er det mest kølige område i Côte Chalonnais, hvilket gør det svært at lave god rødvin, hvorfor det i dag er de hvide som dominerer – og som også er de bedste. De stille hvide er mineralske, friske og sprøde, grundet den livlige syre. De røde bærer præg af samme friskhed, hvilket ofte bliver lige lovlig friskt. Vinene er lyse, lette og syrerige.

For alle vintyperne gælder det, at de skal drikkes unge, gerne 2-3 år efter høsten og skal ikke gemmes mere end 5 år. Det kan vi lige nå med denne vin fra 2010.

Vinen her er fra Domaine Jacqueson, et domaine som blev grundlagt i 1946 af Henri Jacqueson på forskellige jordlodder, der havde tilhørt familien i Rully, der dengang var meget lidt kendt vinmæssigt. Fra 1960’erne begynder Henry at sælge vinen til private og udvidder sit domaine ved at købe jordlodder godt placeret i Rully og Mercurey.

Sønnen Paul kom med i driften i 1972, efter at have studeret  landbrug, vinavl og ønologi og efter i flere år at have stået for driften af Station Viticole de Beaune. Udover Paul deltager hans hans kone Pierrette og deres datter Marie også i driften, og siden 2007 har Marie faktisk styret domainet, som i dag omfatter 12 hektar vinmarker, godt splittet i små parceller på mellem 0,80 og 1,30 hektar.

Denne vin kommer fra marken “Les Gresigny”, hvor vinstokkene er plantet tilbage i 1950. Marken er på sølle 1,20 hektar og der høstes manuelt med lavt udbytte. Selvfølgelig 100% Chardonnay, og vinen har lagret på egetræsfade i 12 måneder, heraf 20% nye fade.

Og i næsen byder vinen på våde sten, røg, svag fersken … ellers en smule neutral. Smagen er ganske syrlig, frisk … og Chardonnay er ikke ens første tanke. Der er lidt citrusbid, blomster og muskatsødme. Dejlig vin.

Forhandles af Jysk Vin, pris 178 kr.

Rating 4,5/7 

2012 Weingut Bründlmayer, Zöbinger Heiligenstein Riesling, Kamptal, Østrig

Weingut Bründlmayer ligger i Langenlois i Kamptal, en sidedal til Donaudalen godt 70 km nordvest for Wien, og han står bag denne herlige Zöbinger Heiligenstein Riesling.

Vingården ejes og drives af Willi Bründlmayer, der overtog gården efter sine forældre i 1980. Han er meget venlig og uhyre beskeden, og man imponeres over dette mønsterbrug. Der er i alt 60 hektar, der udnyttes til vin, hvilket er stort efter østrigske forhold. De fleste af markerne ligger på terrasser, og ca. 1/3 dyrkes efter lyre systemet, hvor stokkene er beskåret, så de har form som to arme, der strækker sig mod solen.

Kamptal ligger beskyttet af skovbeklædte bakker for de kolde vinde fra nordvest, og om dagen varmer solen de stenfyldte terrasser. Kamptal ligger i den del af Østrig der kaldes Weinviertel, som er det største vimområde, og mere end 50% af vinmarkerne her er beplantet med druen Grüner Veltliner, der er den mest typiske drue i Østrig.

Hos Bründlmayer er 70% hvidvin, men de producerer også 30% rødvin.

Én af de vigtigste grundpiller hos Bründlmayer er vinmarken Zöbinger Heiligenstein på i alt 10 hektar, hvor hovedparten – ja faktisk 9 hektar – er beplantet med Riesling og den sidste hektar med Cabernet. Ca. 1/4-del af marken er bundet op efter lyre systemet, medens resten beskæres efter den traditionelle Guyot metode, hvor de små druer hænger 50-60 cm over jorden.

Geologisk set er Zöbinger Heiligenstein den mest interessante på domainet, og jorden består sandsten med vulkansk islæt og er omkring 270 millioner år gammel.

Denne Riesling Heiligenstein er lavet af druer fra denne Erste Lage aka Grand Cru mark, bl.a. fremgår der også et lille ettal efter marknavnet, som indikerer at dette er en Erste Lage vin.

Duftmæssigt er der petroleum … juhuuu. Faktisk er selv min hustru nu blevet vild med, at en Riesling har denne komplekse duft med petroleum i næsen … den havde jeg ikke lige set komme. Derudover er der blomster, lime, våd kælder, svag mulle duft … ganske indbydende. Smagen er fin ren … meget stringent med mineralitet, frugtsten, blomster, eksotiske frugter, hyld og meget tør, frisk og livlig. Skøn … bedste vin jeg har smagt fra Bründlmayer.

Forhandles hos Jysk Vin, pris 175 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

N.V. Champagne Janisson Baradon et Fils, Brut Grande Réserve, Champagne, Frankrig

Champagnehuset Janisson Baradon et Fils stod bag første vin på Fru Larsen, nemlig denne Brut Grande Réserve.

Champagne Janisson Baradon ligger i byen Epernay og har 9,3 hektar vinmarker primært på de vestlige bjergskråninger i Epernay samt nogle små jordlodder i Chouilly og Brimont.

De har lidt mere end 4 hektar af både Chardonnay og Pinot Noir, og næsten 1 hektar Pinot Meunier.

Huset er grundlagt af Georges Baradon samt hans svigersøn i 1922. Georges var “remueur”, hvilket er betegnelsen for den person, som gik og drejede champagneflaskerne efter den malolaktiske gæring, når flaskerne var placeret i stativerne, mens svigersønnen var bødker.

Og i dag drives champagnehuset fortsat af familien, nemlig i form af 4. og 5. generation, Richard Janisson og sønnerne Maxence og Cyril. Sammen producerer de omkring 90.000 flasker champagne om året.

Imidlertid ligger ejerskabet af Champagne Janisson Baradon et Fils i dag hos det australske firma HMH Beverages, som udover champagnehuset også ejer Broken Heart Gin, Levin Wine, St. Ronan’ Cider, Cherry Tree Hill Wines, Trellis Wines og sluttelig et andet champagnehus Champagne Aubry.

Janisson Baradon praktiserer ”lutte raissonée” for at sikre balancen i deres terroir. Med respekt for miljøet og med stor kærlighed til jorden fremstiller Janisson-Baradon vine stort set uden at anvende pesticider og kunstgødning. På den måde beskytter de den biologiske funktion af jorden bedst muligt – i forhold til en forsvarlig miljøpraksis og under hensyntagen til miljøet. Samtidig luger de ved håndkraft og anvender en hest på nogle af markerne – et flot og usædvanligt fokus på kvalitet, som man ikke finder hver dag,

Janisson Baradon kærer om kvaliteten af deres vine, og mosten fra de individuelle parceller holdes derfor adskilt ved vinificeringen. Herefter lagrer vinen i tanke og på små brugte egetræsfade fra Bourgogne indtil den endelige blanding. Blandingen er – som de selv beskriver det – en del af familiens historie, ja, nærmest rituel, for at sikre samtlige årgange den høje Janisson-Baradon stil. Vinene lagrer flere år i kælderen – i totalt mørke.

De senere år er Janisson Baradon begyndt at bevæge sig bort fra traditionen med den traditionelle korkprop. Således anvender de oftere en korkkprop ved navn ”Mytik Diamant – en sammenblanding af naturligt kort og syntetisk materiale, som eftersigende skulle afværge problemer med oxidering eller prop. Janisson-Baradon ønsker nemlig ikke, at forbrugerne skal åbne deres champagner i en ikke-optimal tilstand.

Denne Brut Grande Réserve er lavet af en blend af 50% Pinot Noir og 50% Chardonnay, hvoraf 30% af saften er lagret på egefade i 5 år  husets kældre. Det betyder, at vinen er sammenstukket af vin fra forskellige årgange … dermed også en N.V. (Non Vintage) … uden årgang.

I næsen lidt ovre i den ristede afdeling, muskat, toast, papkasser med toner af græs, æbler, lemon, kalk og fin friskhed. Smagen er blid … syren og boblerne er ganske blide, hvilket er mit første indtryk. Virker sådan meget moden i smagen med honning, appelsinskal og god lang eftersmag. Elsker, at den ikke bider, som nogle champagner ellers kan gøre. Dejlig start.

Forhandles hos Jysk Vin, pris 239 kr.

Rating 5/7

Vinaften hos Restaurant Fru Larsen

Det var 1½ år siden at drengeklubben med det fabelagtige navn; De Stolte Bankfolks Ædedolke- og Udskejelsesforening For Fremme Af Naturlig Fedme Og Kødets Lyst Af Februar 1991 sidst var samlet. Det var nemlig i april 2013, hvor vi besøgte det nordjyske gourmet-fyrtårn Bryghuset Vendia, så man kan ikke sige, at antallet af årlige samlinger i drengeklubben er voldsomme.

Formålet med klubben er egentlig også bare at sikre, at 7 tidligere kolleger mødes en gang imellem og udveksler gamle historier, vittigheder … hører om alderens trykken hos hverandre … og så ellers får en god aften, dvs. god mad samt noget godt at drikke. Og derfor passede aftenens arrangement på Restaurant Fru Larsen også som fod i hose, da den lokale vinpusher Jysk Vin skulle sørge for og præsentere de tilhørende vine til den 5-retters gourmetmiddag, som annonceringen lokkede med.

Restaurant Fru Larsen ligger i den lille by Laurbjerg en 10 minutters kørsel fra Randers. I Jyllandspostens anmeldelse af restauranten fra 2013 skreve de, at det egentlig er lidt underligt at placere en toprestaurant i en ensomt beliggende landsby, men så har landsbyen da fået en turistattraktion. Og Jyllandposten gav Fru Larsen 5 pæne stjerner (ud af 6 mulige).

Restauranten i den ensomt beliggende landsby har nu været kendt igennem en lang årrække, men blev i 2012 overtaget af kokkene Tommy Friis og Birgitte Pedersen. Tommy Friis har en fortid som køkkenchef på Molskroen, hvad jo også pynter på et cv’et. Han er i øvrigt udlært hos Fru Larsen, så han kender om nogen stedet. Det var også Tommy, som præsenterede os for de enkelte retter.

Alle aftenens vine var udvalgt af Jysk Vin sammen med Tommy Friis … ja, det går jeg da ud fra. Og vinene fra Jysk Vin blev præsenteret af Hans Peter … der var vi også i gode hænder. Hans Peter ved alt om vin, er entusiastisk og en hyggelig fyr. Og han havde fundet en række flotte vine, som kunne matche aftenens retter.

Jeg skal nok afstå fra en påstand om at være superanmelder, gourmet … hvilket jeg helt sikkert slet ikke har tilstrækkelig erfaring med, endsige gastronomisk indsigt i. Men du får da lige et par billeder … usualy iPhone quality … samt mine umiddelbare kommentarer til de enkelte retter … bare som almindelig gæst, besøgende, madøre og dristig vinblogger.

#1
Appetizer 1/5 – Syltede hvide asparges med parmesanflager

Syltede hvide asparges med parmesanflager
Hmmm, ved ikke helt, hvad jeg skal mene om denne?

#2
Appetizer 2/5 – Glaskål med creme

Glaskål med creme
Den var jeg vild med … en lille, anderledes godbid … men så lidt sølle ud på den store tallerken.

#3
Appetizer 3/5 – Sprødstegt kyllingeskind med revet trøffel

Sprødstegt kyllingeskind med revet trøffel
Her var alle vist enige … meget spændende. Trøfler revet ovenpå sprødstegt kyllingeskind. Klasse. I moderne stil serveret på en sten … aka en curling-lignende sten, men det er ganske fint. Vi er vel moderne.

#4
Appetizer 4/5 – Okserulle med et eller andet fyld

Okserulle med et eller andet fyld
Kedelig … og i min bog lidt for søgt med servering ovenpå nogle gamle ben, specielt med så få ruller på hver tallerken.

#5
Appetizer 5/5 – Små knækbrød med kantareller & creme

Små knækbrød med kantareller & creme
Hmmm, tja okay lille knækbrød, og kantareller er altid godt.

Samlet 5 små appetizers … ganske fint. Eneste anke er, at det måske var lidt forvirrende … tror jeg personligt havde foretrukket portionsanretning … og færre appetizers. Men godt smagte de bestemt, men – som nævnt – med variationer. Til disse 5 små mundgodter nød vi lidt champagne, nemlig en N.V. Champagne Janisson Baradon et Fils, Brut Grande Réserve, Champagne, Frankrig.

#6
Brød og luftig smør

Brød og luftig smør
En god restaurant kan ofte bedømmes på det hjemmelavede brød. Her var det i særklasse. Dejligt.

#7
Taskekrabbe med syltet nye rødløg & strandløg, samt havgus & dildfløde

Taskekrabbe med syltet nye rødløg & strandløg, samt havgus & dildfløde
Første forret var jeg vild med … flot, enkelt og super med de syltede løg. Vinmæssigt fik taskekrabben følgeskab af en 2012 Weingut Bründlmayer, Riesling Heiligenstein, Kamptal, Østrig. Herlig med petroleum og fugtig kælder … fint til retten.

#8
Stegt pighvar med røget hasselnøddemælk & friske hasselnødder samt rosenkål & flager af gær

Stegt pighvar med røget hasselnøddemælk & friske hasselnødder samt rosenkål & flager af gær
En anderledes let ret … igen fisk, som jeg elsker … og så lidt sunde, friske hasselnødder og rosenkål. Frisk pust med røget smag, herligt. Retten blev ledsaget af en 2010 Domaine Jacqueson, Rully 1er Cru Les Gresigny, Bourgogne, Frankrig.

#9
Gulerødder med hyldebær, skiver af tørret andebryst & spåner af foie gras

Gulerødder med hyldebær, skiver af tørret andebryst & spåner af foie gras
Første hovedret … ikke højdepunktet. Virker lidt rodet på tallerkener, og jeg er sgu nok også lidt visuel sansende. Jeg er ellers vild med foie gras, men der manglede lidt syre til at binde retten sammen. Vinen var en 2012 Carmel Road Winery, Monterey Pinot Noir, Californien, USA … ganske okay valg uden at være pragende. Måske for varm i udtrykket sammen med and, foie gras og søde gulerødder. Men det er bare min smag.

#10
Glaseret okseskank med syltet tyttebær & ramsløgskapers samt pure af spinat & peberrodsfløde

Glaseret okseskank med syltet tyttebær & ramsløgskapers samt pure af spinat & peberrodsfløde
Super ret … flot med okseskank skåret ud i firkant med de forskellige tilbehør ovenpå. Igen dog samme anke … ubalance på tallerkenen. hvilket forstyrrer det samlede billede. Ved godt, at det er moderne, at maden ligger i den ene side af tallerkenen … ved dog ikke hvorfor? Her er balancen dog helt væk … og ja, jeg ved at det alene er æstetik. Smagen var dog i særklasse, og det gjaldt også den valgte vin, en 2009 Tenuta Bellafonte, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien.

#11
Hindbær & brombær med creme fraiche 48%, rødbedesaft & krystalliseret hvid chokolade samt ristede havreflager

Hindbær & brombær med creme fraiche 48%, rødbedesaft & krystalliseret hvid chokolade samt ristede havreflager
Dessert med masser af bær … skøn og fin afslutning. Og en dejlig sød Riesling … perfekt match, nemlig en 2009 Weingut Robert Weil, Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese, Rheingau, Tyskland

#11 #12 #13
Sødt til kaffen

Sødt til kaffen 1

Sødt til kaffen 2

Sødt til kaffen 3
Selvfølgelig lidt sødt til kaffen.

Samlet indtryk er, at Restaurant Fru Larsen absolut er et besøg værd. Det er ikke bedste restaurantoplevelse, men en skøn restaurant med god mad.

Men, det er jo også vinene, som er hovedemnet her på bloggen, så lige et line-up af vinene fra aftenen. Så følger links løbende til mine beskrivelser, noter og vurderinger.

2008 Domaine les Bruyéres, Crozes-Hermitage Les Croix Vieilles Vignes, Rhône, Frankrig

Gert bød også på en slat vin som opvarmning til lørdagens gourmetbesøg … og en fabelagtig Crozes-Hermitage Les Croix Vieilles Vignes fra Domaine les Bruyéres … alias David Reynaud, en lille biodynamisk vinbonde, som holder til ved byen Beaumont-Monteux, faktisk kun 1-2 kilometer fra Alain Graillot, som jeg smagte for omkring en uges tid siden … og købte et par flasker fra.

Vingården har sin oprindelige tilbage til 1700-tallet, men historien om vinproduktionen starter først i slutningen af 1800-tallet, hvor parret Auguste Serret og Adélaïde Marron opdyrker jorden.

Herefter overtages gården af sønnen Joseph Serret, som driver gården med sin hustru Gabrielle Ronjat.

Efter anden verdenskrig gifter deres datter Josette Serret sig med Georges Reynaud, og det er ham, som får gang i en større produktion på gårdens 7 hektar vinmarker. Vinen laves imidlertid ikke på gården, idet alle druerne bliver solgt til det lokale vinkooperativ Cave de Tain l’Hermitage, som den dag i dag fortsat er den største producent i området.

I 1988 overtages driften af Georges datter Marceline, og under hendes ledelse begynder man egenproduktion og udvider vinmarker til samlet 12 hektar. Siden år 2000 har det imidlertid været Marcelines søn David Reynaud, som har forestået driften og produktionen af vinene fra Domaine les Bruyéres.

David er uddannet ønolog og har siden overtagelsen i år 2000 virkelig vendt op og ned på produktionen. Ved overtagelsen blev udbyttet straks sænket og produktionsmetoderne omlagt for at skabe mere intense og karakterfulde vine med tydeligt terroir. I første ombæring blev hele fremstillingsprocessen omlagt til økologisk produktion, men siden 2005 er Domaine les Bruyères gået et skridt videre og er blevet 100% biodynamisk.

Han har også købt yderligere jordlodder, således Domaine les Bruyéres i dag ejer 20 hektar vinmarker, hvoraf hele 14,5 hektar er AOC Crozes-Hermitage. Derudover får David også druer fra 8 hektar vinmarker tilhørende hans barndomsven Max Mathais.

Der laves i alt 11 forskellige vine på Domaine les Bruyéres, bl.a. én Cornas samt 3 forskellige røde Crozes-Hermitages, nemlig Entre Ciel et Terre, Georges Reynaud (opkaldt efter bedstefaderen) samt denne Crozes-Hermitage Les Croix Vieilles Vignes, som dermed er én af husets flagskibe. Cuvée les Croix kommer fra nogle få terrasser, hvor jordbunden består af ler og sten … en sammensætning, som holder udbyttet fra de cirka 50 år gamle vinstokke nede på 25 – 30 hektoliter pr. hektar.

Fremstillet med traditionel vinificering i cementtanke. 50% af vinen kommer i 1-2 år gamle egetræsfade, og 50% kommer i 3 år gamle fade. Vinen lagrer 12 – 14 måneder, før den aftappes uden nogen form for filtrering.

Og hvor er denne vin da bare klar til at drikke lige nu. Helt spot on. I næsen er den voldsomt landlig, rustik og animalsk med stald, mørke bær, lavendel, peber, lakrids … og den biodynamisk produktion fornægter sig heller ikke. De biodynamiske vine får tit en lidt speciel duft … men her spiller det bare totalt. Jeg kan bare sidde og dufte til denne vin i lang, lang, lang tid. Klasse.

Smagen er kødfyldt med bacon, flæsk, mørke bær, grønne grene, blæk … er meget tør, men voldsomt elegant med et køligt touch. Føj, det smager sgu også bare ret godt. Virkelig en dejlig vin fra Nord-Rhône … sådan skal det bare laves.

Købt hos Vinspecialisten til 225 kr.

Rating 6/7 

2010 Giovanni Almondo, Roero Riserva, Piemonte, Italien

Efter Giovanni Almondos flotte hvidvin Roero Arneis Bricco delle Ciliegie og den helt fantastiske Barolo fra Oberto, så havde jeg valgte endnu en vin fra Almondo … hans Roero Riserva, som måske i nogen grad kunne tage kampen op med Barolo’en. Og det er ikke meget galt, for dette er altså også bare flot, flot Nebbiolo.

Jeg har smagt vinen tidligere, blot i en årgang 2008, og dengang fik den høje lovprisninger, bl.a. gav Robert Parker vinen 94 point og udtalte; “The 2008 Roero Riserva Giovanni Almondo is drop dead-gorgeous. I am not sure where to start or end with this striking, breathtaking red.

A gorgeous, well-articulated bouquet melds into expressive dark fruit as the wine opens up in the glass. Smoke, tar, licorice and a host of other brooding aromas and flavors build towards the dramatic, large-scaled finish. This is quite simply one of the finest – if not the finest – wine I have ever tasted from Roero. It is clearly the qualitative equivalent of many a Barolo or Barbaresco”.

Også Gastro … mit ynglingsblad … gav vinen 5½ ud af 6 stjerner i april 2012 med følgende flotte ord; “Fremragende Nebbiolo! Roero har just overrasket mig med Marco Porellos Torretta og nu kommer Almondos riserva-version og bakker op.

Flaskerne er få, så man skal skynde sig – dyb, varm og alligevel frisk og ‘sur’ på den gode måde med hyben, tranebær og sort vintertrøffel! Raffineret tannin for en Nebbiolo, men til gengæld en tank, en bulldozer på tungen med intensitet og saftig ‘rød’ frugtighed – eftersmagen forsvinder et eller andet sted langt ude i horisonten – sådan skal det gøres!”

Modsat den foregående Barolo, så kommer druerne til denne Roero Riserva fra marker ved Montà d’Alba i Roero, dvs. omkring 10 kilometer nordvest for Alba by og omkring 20 kilometer nord for Barolo. Ikke den store afstand, men alligevel en helt anden vin, og en jordbund med 45% sand, 35% silt (finkornet sand) samt 20% ler og kalksten. Selvfølgelig lavet på 100% Nebbiolo og har lagret 24 måneder på nye, franske 225 liter barriques. Der laves alene sølle 2.000 flasker af denne vin om året.

Duftmæssigt langt mere kant end foregående Barolo. Næsen virker kold og rustik med syrlige kirsebær … meget intens frugt, blæk, timian, tranebær, eg, kælder, babybræk, grønne noter … og smagen er også syrlige kirsebær, kraft og elegance, godt med tanniner og syre … lige så god som Barolo, men virker lige nu meget ung og mere grov og kantet i udtrykket. Helt sikkert en vin, som vil vinde lidt ved nogle år i kælderen … eller hvor man nu gemmer sine vine.

Købt hos Bichel Vine, pris 259,75 kr.

Rating 5,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger