Vinanmeldelser

2012 Bootleg Wine Works, Bootleg Red Wine, Californien, USA

2012 Bootleg Wine Works, Bootleg Red Wine, Californien, USASidste punktum ved byggemødet blev amerikansk … en Bootleg Red Wine fra et californiske vinhus med navnet Bootleg Wine Works.

Bootleg Wine Works er dog ikke en decideret vinproducent, men nærmere et værksted og hobbyrum for vinmagere hos det store Jackson Family Wines … I ved dem fra Kendall-Jackson vinene. De ejer jo et tonsvis af vinerier og er en af de helt store spillere i vinindustrien i USA. I Bootleg Wine Works hobbyrummet får en række af deres vinmagere mulighed for at lege med deres passion for at lave vin og afprøve nye sammensætninger af forskellige druesorter.

Bag denne 2012 Bootleg Red Wine står vinmageren Brian Kosi, som er uddannet fra UC Davis i 2006 og ellers har haft lærepladser hos vinhuse som Beaulieu Vineyard, Plumpjack, Opus One og Acacia inden han i 2011 blev ansvarlig vinmager for Freemark Abbey … et af de talrige vinhuse ejet af Jackson Family Wines.

Druerne til Bootleg Red Wine kommer også fra en række af Jackson Family Wines’ marker i både Atlas Peak, Oakville, Mt. Veeder, Rutherford og Spring Mountain. Der er i denne årgang 2012 lavet 5.000 kasser af vinen, som er et blend på  36% Merlot, 20% Petite Sirah, 21% Cabernet Sauvignon, men resten er Syrah og. Zinfandel.

Blendet varierer lidt fra år til år, således er årgang 2013 lavet på  27% Cabernet Sauvignon, 22% Petite Sirah, 21% Zinfandel, 12% Merlot, mens resten der er Malbec og Petit Verdot. Årgang 2012 fik 90 Parker point og 2013 lidt mere … 94 Parker point. Men hvem bekymrer sig om Parker, når man har Houlberg?

Siden 2016 har det dog været vinmageren Kristy Melton, som er ansvarlig for vinene på Bootleg Wine Works.

Og næsen er ærkeamerikansk med tung, fed frugt og pæn sødme … nærmest sødkrydret i næseborene. Der er søde kirsebær, lidt brombær, tavlekridt og blæk, peber, råt kød, sød mødding, våde vaskeklude, lakrids … endda dyb sort lakrids, kanel, chokolade og total bulder. Bam.

I munden lidt af samme skuffe … fed, cremet og bulder med eg, faktisk masser af eg, kødfuld, fyldig og med tons af den næsten sortrøde frugt. Vinen kammer dog aldrig helt over, for der er også både tilstrækkelig tanniner og syre … og hurra for det.

Købt hos Jysk Vin / AMKA, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7  

 

Vinanmeldelser

2010 Château d’Issan, Margaux 3. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2010 Château D’Issan, Margaux, Bordeaux, FrankrigRen forkælelse … 1. vinen i den Bordeaux monstrøse årgang 2010 fra et af de fjorten 3. Cru Classé slotte …. det historiske Château d’Issan.

Slottet stammer tilbage fra det 12. århundrede, hvor det først hed La Mothe-Cantenac inden det skiftede navn til le manoir Théobon, da en kvindelig arving giftede sig med en greve eller herremand med dette navn. Siden skiftede slottet ejere et utal af gange og i løbet af de næste 300 år var det ejet af familier som Noailhan, Meyrac, Ségur, Salignac, de la Vergne, Escodeca de Boisse og mange flere.

Fra 1575 var slottet igennem 5 generationer ejet af Essenault familien, som endte med at ændre slottets navn. De trak deres familienavn Essenault sammen i en forkortelse … så blev det til Issan og derfor har slottet siden heddet Château d’Issan.

Siden 1945 har det været ejet af familien Cruse. Det er en familie af vinhandlere, som ejer flere slotte i Bordeaux, bl.a. Château Laujac, Château Corbin og de har også gennem tiden ejet slotte som Château la Dame Blanche, Château Haut-Bages-Libéral, Château Giscours og Château Rauzan-Ségla.

Cruse familien har også ejet Château Pontet-Canet, men måtte sælge det i 1973 efter en stor skandale, hvor det blev opdaget, at slottet havde forfalsket masser af vine, hvor billig bordvin var solgt som dyre Bordeaux vine.

Nå, men så ejer Cruse familien altså også Château d’Issan og siden 1998 har det været Emmanuel Cruse, der har stået for driften, dog har Cruse ansat Eric Pellon som daglig leder af slottet.

Emmanuel Cruse er ellers en dominerende skikkelse i Bordeaux og har bl.a. æreshverv som Grand Maître de Commanderie du Bontemps de Médoc, Graves, Sauternes et Barsac samt præsident for Grand Conseil du Vin de Bordeaux samt international præsident for Grand Maître de Commanderie de Bordeaux.

I 2012 blev halvdelen af slottet dog købt af Jacky Lorenzetti, som i forvejen ejer både Château Pédesclaux i Pauillac & Château Lilian Ladouys i Saint-Estèphe.

Château d’Issan har samlet 59 hektar vinmaker, hvor 44 hektar ligger i Margaux, 5 hektar i Haut-Médoc zonen og 10 hektar under almindelig Bordeaux Supérieur. Nogle af de bedste marker ligger faktisk nabo til 1. Cru slottet Château Margaux samt et andet 3. Cru slot Château Palmer.

På markerne dyrkes der 62% Cabernet Sauvignon og 38% Merlot og den årlige produktion ligger på 6.000 kasser af denne førstevin. Der laves dog også en andenvin på slottet, nemlig Blason d’Issan.

I denne årgang 2010 er fordelingen 61% Cabernet Sauvignon og 39% Merlot,  høstet med udbytte på 42 hektoliter pr. hektar. Vinen har lagret 16-18 måneder og der anvendes 50% nye fade hvert år. Der er produceret 106.000 flasker af vinen i denne årgang.

Næsen er ikke karakteristisk Bordeaux … ingen muldjord og tonsvis af cigaræsker, men i stedet er det sød, krydret eg, mørk frugt, solbær, brombær, hæfteplaster, vaskeklude, timian, salvie, mynte, blomster samt lidt læder. Frugten er både kraftig, sød og frisk, men syren er ganske moderat.

I munden er der dog fin tørhed, fantastisk balance. Frugten er mørke bær, cremet og blød med grafit, blæk og igen meget blød syre. Jeg ku’ godt klare mer’ syre, men egentlig meget typisk Bordeaux i smagen og læskende blød, cremet og balanceret.

Forhandles flere steder, men sådan en ældre og fremragende årgang kan fx fås hos godevine.dk, hvor prisen er 749 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2004 Tenuta di Sesta, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2004 Tenuta di Sesta, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienMed næste vin bliver vi i bella Italy … nemlig med en Brunello di Montalcino fra vinhuset Tenuta di Sesta, som ligger i den sydlige del af kommunen Montalcino mellem Sant’ Angelo in Colle og Castelnuovo dell’Abate, nær det velkendte romanske kloster Abbey of Sant’ Antimo.

Tenuta di Sesta har en historie, der kan spores helt tilbage til 1462, hvor paven lod det smukke slot opføre. Siden har ejendommen skiftet hænder adskillige gange for til sidst i 1850 at overgå til Ciacci-familiens eje.

Det var dog først i 1966, at Giuseppe Ciacci begyndte af producere vin på Tenuta di Sesta, faktisk samme år, som Brunello di Montalcino appellationen fik sin DOC status. Derfor er Sesta også én af appellationen første producenter.

I dag dækker ejendommen ikke mindre end 200 hektar, men det er kun de 30 hektar, som er tilplantet med vinstokke, og af disse er det fra ca. 13,5 hektar,  at man høster druerne til Brunello di Montalcino. De resterende marker er tilplantet med oliventræer og kornmarker.

Vinen her er lavet på 100% Sangiovese, og lavet i ståltanke med maceration i 25 dage og har efter endt fermentering lagret 2½-3 år i store 30-35 hektoliter slavonske egetræsfade med efterfølgende lagring 12 måneder i flasken.

Jeg har tilbage i 2013 smagt vinen i en årgang 2007, men nu er der langt mere alder på. Lad os kigge på, hvad det har gjort ved vinen siden min første smagning.

Duftmæssigt læner jeg mig meget op af første indtryk … altså sødme, blåbær, kirsebær, søde krydderier og urter, masser af eg og brændte fade, toast og som første gang en fin kølig lethed. Alderen på 13-14 år virker bestemt slet ikke til at trykke vinen.

I munden er vinen også meget let, mere blød, blid og cremet med alderen … helt klart. Frugtsyren er ikke længere så markant, vinen er heller ikke længere meget tør, men der er fortsat lidt sødme og fin rund, behagelig eftersmag. Alderen har måske poleret lidt af kanterne af, men samtidig bliver vinen måske en kende mere anonym, men bestemt en dejlig, dejlig vin.

Nyere årgang forhandles i Vinspecialisten, hvor prisen er 295 kr.

Vinanmeldelse 5/7   
Vinanmeldelser

2008 Bruno Rocca, Barbaresco Maria Adelaide, Piemonte, Italien

2008 Bruno Rocca, Barbaresco Maria Adelaide, Piemonte, ItalienOptur … byggemødets vinøse højdepunkt var for mig nok denne Barbaresco Maria Adelaide fra Azienda Agricola Rabajà … også blot kendt som vinhuset Bruno Rocca.

Vingården, som ejes og drives af Bruno Rocca ligger lige syd for Barbaresco med en idyllisk og smuk beliggenhed på en bakketop – helt ude på kanten – med den mest fantastiske udsigt over familiens vinmarker … specielt Rabajà. Azienda Agricola Rabajà er egentlig grundlagt i slutningen af 1950’erne, hvor Francesco Rocca samt hustruen Maria Adelaide flyttede fra centrum af Barbaresco og købte vingården med tilhørende jorder.

I begyndelse var avlen fra markerne ikke noget, som familien kunne leve af, og druerne blev da også blot solgt til andre vinproducenter i Barbaresco, og alene en mindre del blev brugt til egenproduktion.

Men det ændrede sig, da sønnen Bruno Rocca i 1978 overtog driften efter faderens død og besluttede at gå andre veje. Bruno blev dermed den første i familien, der også producerede vin med salg for øje. Og han blev en af modernisterne i Piemonte, hvor han med en ny stil skabte bløde vine med stor elegance. Han brugte små franske egefade, men også arbejdet såvel i marken som i kælderen fulgte i modernisternes spor.

Filosofien var meget enkel, vinene skulle udtrykke Barbaresco området bedst muligt, og de blev hurtigt meget værdsatte. Bruno Rocca modtog et væld af priser. Det betød, at efterspørgslen efter vinene voksede markant og gjorde Bruno Rocca i stand til løbende at opkøbe yderligere jordlodder samt udvide og modernisere vinkælderen.

Han ejer i dag 15 hektar fordelt på den legendariske Rabajà vinmark ved vingården samt vinmarker fra Neive til Treiso, nemlig markerne Currà, Fausoni, San Cristoforo, Marcorino, og Vaglio Serra, hvor der dyrkes Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og en smule Chardonnay.

I dag er sønnen Francesco også med i driften af gården, og det er måske meget godt, for far Bruno er temmelig sky og undgår helst al offentlig virak.

Sammen laver far og søn samlet omkring 70.000 flasker vin hvert år fordelt på 10 forskellige vine, nemlig en hvid på Chardonnay, en Dolcetto d’Alba, en Barbera d’Asti, en Barbera d’Alba, en Langhe Nebbiolo, en Langhe Rosso samt en generel Barbaresco, en Barbaresco Coparossa, hvor druerne kommer fra de to marker Pajorè i Treiso og Fausoni i Neive, enkeltmarks Barbaresco’en Rabajà samt endelig specialvinen Barbaresco Maria Adelaide.

Og det er netop sidstnævnte vin, som vi her har i glasset Barbaresco Maria Adelaide … dedikeret til Bruno Roccas mor. Det er selvfølgelig 100% Nebbiolo og lavet med de bedste druer fra høstet, som er høstet med udbytte på 35-40 hektoliter pr. hektar.

Vinen er vinificeret på rustfrie ståltanke med fermentering i 25-30 dage, men hvor lang maceration kan jeg ikke se. Derefter er vinen lagret 12 måneder på barriques efterfulgt af 18 måneder lagring på store egefade inden flaskning,

Monstrøs stor næse med tobak, syrlig frugt, lidt mørk i frugten, brombær, blomme, babybræk, hospital, lakrids, våde fade, champignon, blomster, roser, kanel, violer, mynte, krydderier samt et strejf appelsinskal. Uha eller bare waow. Kompleks, pirrende og spændende.

I munden er vinen egentligt ganske omgængelig … formentlig er det den modernistiske tilgang, som giver svag syre samt bløde tanniner, som virkelig er polerede. Frugten er easy, laidback og giver et fjerlet aftryk, blødt og nærmest smeltende i munden. Der er alligevel et vist bundtræk med kraft og nerve … det smager rasende godt.

Købt hos Jysk Vin, men kender ikke prisen. Jysk Vin er ikke længere forhandler, så Bruno Rocca vinene forhandles i dag af Sigurd Müller i Aalborg, men de har ikke denne i sortimentet. I udlandet koster vinen omkring 95€ … eller omkring 700 kr.

Rating 6,5/7   
Vinanmeldelser

2014 Weingut Christian Bamberger, Spätburgunder Rubinum, Nahe, Tyskland

2014 Weingut Christian Bamberger, Spätburgunder Rubinum, Nahe, TysklandAlle gode x 3 Bamberger … og sidste blev på kongedruen Spätburgunder aka Pinot Noir, nemlig hans Spätburgunder Rubinum, som endda er udgaven lagret på fad … im Barrique gereift.

Den gode Bamberger laver nemlig også vinen i en billigere udgave, som alene er lavet på ren stål og uden lagring på fade. Men denne Spätburgunder Rubinum har altså ligget på barriques i 12 måneder. Og Bamberger er faktisk ganske ferm til at lave rødvine, bl.a. vandt han netop 1. pladsen af Meiningers Rotweinpreis med hans topvin 2013 Spätburgunder QX.

Næsen afslører med det samme, at der er tale om dejlig tysk Spätburgunder, hvor der er godt med grønne blade og den tipper stilmæssigt næsten over mod Franken. Der er brændte fade, røg, kanel, vanilje og selvom kostalden ikke er markant, så er den der alligevel lidt hengemt i aromaen. Frugten er ikke ultra lys, men lidt vilde kirsebær, blommer og en kende krydderier … lidt timian.

I munden er der skovbund og lys frugt, lyse blommer, jordbær, lidt jern, kaffe og let peber. Det er frisk og let, mens der er fin kompleksitet, mærkbare tanniner og stor drikkeglæde.

Koster i Tyskland 12,50€ … svarende til 93 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Vinanmeldelser

2015 Weingut Christian Bamberger, Chardonnay, Nahe, Tyskland

2015 Weingut Christian Bamberger, Chardonnay, Nahe, TysklandVin nr. 2 fra Weingut Christian Bamberger var også fra CB1658 serien, nemlig en fuldfed Chardonnay.

Siden Christian Bamberger overtog familiens vingård i 2004 har han røstet store roser fra både den nationale og internationale presse.

Således skriver det anerkendte Gault Millau fx: Selten passiert so ein kometenhafter Aufstieg. Derudover har Weingut Christian Bamberger også vundet flere priser, bl.a. Staatsehrenpreis for hans 2015 kollektion af vine og Meiningers Rotweinpreis 2016 med en 1. plads i kategorien tør Spätburgunder.

Nå, men her er det altså hans entry-level Chardonnay. Igen er der ingen oplysninger om produktionen, men har dog fundet ud af, at den har 2,4 gram restsukker pr. liter og dermed mindre end foregående Riesling.

Duften er ganske parfumeret og virker nærmest også olieret med sødme, solcreme (jo, den er god nok) eller håndcreme, fedme, modne pærer, fad eller i hvert fald godt med vanilje, nødder, karamel og søde krydderier.

I munden bemærkes først sødme … sammen med lidt grape, modne pærer og anden gul frugt, karamel. Vinen er blød, cremet, smøragtig og smelter nærmest i munden. Det smager på ingen måder særligt tysk, men er lidt en bulder charmetrold.

I Tyskland koster sådan en basse 8,90€ … svarende til 66 kr. Det er sgu et godt lille køb.

Vinanmeldelse 4,5/7   
Vinanmeldelser

2015 Weingut Christian Bamberger, Riesling, Nahe, Tyskland

2015 Weingut Christian Bamberger, Riesling, Nahe, TysklandVi startede årets første byggemøde med en lille trio af vine fra Weingut Christian Bamberger, hvor første strofe var en Riesling fra CB1658 serien.

Weingut Christian Bamberger holder til den stenhårde vingård Steinhardter Hof, der ligger en smule nord for byen Bad Sobernheim i vinområdet Nahe. Der har familien lavet vin siden 1658, men det var dog først 300 år senere, at grundstenene til den nuværende vingård blev lagt, nemlig da Wolfgang mødte Irmtraud fra Rheinhessen og året efter fødte 14. generation i form af Christian Bamberger.

Og som I kan se på billedet ovenfor, så er Christian nu en voksen vinmager og har siden 2004 drevet familiens vingård efter en uddannelse som vinmager på universitetet i Davis, Californien og lærepladser hos forskellige producenter i Napa i USA.

Da Christian overtog driften havde vingården alene 5 hektar marker i både Nahe og Rheinhessen mod øst, men det blev i 2007 øget til med 7 hektar med købet af topmarker i Schlossböckelheim et kort stykke mod nord.

I dag har Bamberger samlet 20 hektar vinmarker og laver en række innovative vine, bl.a. en Merlot Blanc de Noir, som markedsføres med sloganet Merlot ist Weiss og en flok rødvin, som sælges under sloganet Die Nahe ist Rot.

Men her er det altså en almindelig tør Riesling, som dog umiddelbart ved første sip rummer en del sødme. Druerne kommer fra husets marker i Schlossböckelheim, hvor jorden er præget af ler, löss, kvarsit og forskellige typer sandsten.

Jeg har dog ingen oplysninger om produktionen, men har dog fundet ud af, at den har 5 gram restsukker pr. liter, så det er stadig en tør vin pænt under grænsen på 9 gram.

Næsen er fersken, abrikos, kvæde, frugtsten, lidt papkasser og en lidt tilbagelænet sødme. Smagen er også fersken samt abrikos med lidt citron og en vis afdæmpethed uden den store intensitet. Det bliver aldrig stramt eller skarpt, og med både sødme og lidt bitterhed løber det lidt ud i sandet.

Ingen forhandler herhjemme, men koster 7,50€ i Tyskland, altså omkring 56 kr.

Vinanmeldelse 4/7  
Byggesjakket

Byggemøde 20. januar 2018 … og nu er det nat

Årets første byggemøde var ikke i baggården til Tony’s restaurant, selvom billedet måske kunne få enkelte til at tro dette. Så skulle man dog være noget synsforstyret, for hverken sjakbajs Jesper eller undermurer Brix aka nullermanden fra byggesjakket er særlig kønne, søde eller endsige nuttede. Dermed har de ikke meget til fælles med de to hunde fra Disneys klassiker … udover de begge er nogle tegninger og Brix engang imellem godt kan opføre sig som en lille skinhellig siameser.

Men den bizare scene mellem lady og vagabonden – og så bestemmer I selv, hvem der er hvem – var blot et af de muntre indslag, som fandt i sted til byggemødet, som blev afholdt hos arbejdsformand Keeper, hvor vi indfandt os en tidlig lørdag kl. 16.00 … godt sultne og godt tørstige efter god vin.

Og begge dele havde Keeper sørget for, og der duftede allerede godt som på Tonys restaurant, da vi trådte indenfor. Der gik da heller ikke længe førend første vin var i glasset … lidt ikonisk Dom Pérignon … så er man ligesom i gang.

Vi nød champagnen i køkkenet … ja faktisk nød vi de første fire vine stående i køkkenet, mens vi snakkede og nippede til lidt oliven, ost, pølser, dyppelse og nogle små, lærke knækbrød. Faktisk rigtigt hyggeligt med et stående taffel først … det skal jeg da vist prøve derhjemme næste gang jeg skal ha’ gæster.

Falken

Vi nåede i oprejst stilling – foruden champagnen – at smage 3 vine, hvor vi som vanligt skulle gætte land og primær druesort. Samtidig skulle vi også finde en rød tråd mellem de 3 vine, hvorfor Keeper således først afslørede vinene bagefter.

Der var jeg sgu ganske uskarp, men Falken fik sgu flotte 6 point. Sådan. Og den røde tråd var, at de 3 vine alle kom fra samme producent … Weingut Christian Bamberger.

Stående taffel

Derefter satte vi os til bords. Middagen var dog ikke en tallerken spaghetti serveret et på et bord med rød- og hvidternet dug, og akkompagnementet var heller ikke italiensk skønsang med harmonika og mandolin fra Tony og Joe. Keeper havde i stedet forberedt en 3-retters menu, som bestod af

  • Cremet porresuppe
  • Striploin steak med bagt kartoffelmos, bagte gulerødder og whiskeysauce
  • Citronfromage med knas

mens Falken stod for musikken behændigt styret via hans iPhone, og bordet var smukt pyntet i moderne stil … vistnok med hjælp fra Keepers yndige frue. Der var med andre ord lagt op til et festlig måltid og en aften med vin, jokes og godmodige drillerier.

Vi bringer sgu da lige et par fotos af maden

Cremet porresuppe

Fed, fyldig, kraftig og lækker porresuppe. På en kold vinterdag er det bare dejligt og her godt  cremet med fløde og andre lækre sager.

Striploin med bagt kartoffelmos, gulerødder og whiskeysauce

Striploin steak … nu er jeg ikk’ slagter, men mener at det er en del af oksefileten og den del, der har mest fedtmarmorering. Nå, men i hvert fald blev denne motherfucker striploin steak grillet på Weber’en udenfor … helt til perfektion, godt rød … lige efter min smag.

Keeper serverede den med en god omgang whiskey sauce, nogle bagte gulerødder og bagt kartoffelmos, som var rullet i lidt nødder … eller i hvert fald noget i den retning. Smagte sindssygt godt og for en altid kurfastende dude som mig, så var det himmelsk.

Citronfromage med knas

En gammel mormor klassiker … citronfromage, så her kom lidt lidt knas ovenpå … eller crumble, som det vist hedder i det nye, moderne køkken. Citronfromage er gud.

Aftenens vært og kok

På den vinøse side, så diskede arbejdsformand Keeper også op med lidt en perlerække. Det var virkelig flotte vine, som smagte rasende godt … og uden det store at spise i ugen op til, så endte jeg sgu også med at blive en kende påvirket. Her får I lige det flotte lineup:

Jeg har smagt og anmeldt 5 af vinene tidligere, så der har jeg blot linket til mine tidligere indlæg, mens resten selvfølgelig følger i de kommende dage. Men flotte, flotte vine, hvor mit højdepunkt klart var ultrabløde Barbaresco Maria Adelaide fra Bruno Rocca, men også elskede Bambergers Spätburgunder – selvfølgelig – og en poleret, frisk Margaux i en stor årgang.

Meget sjovt smagte vi to 2008’er Marchesi di Barolo enkeltmarks Barolo’er op imod hinanden, nemlig fra henholdsvis Sarmassa og Cannubi markerne. Der var en himmelvid forskel, da Cannubi’en duftede meget gammel, men egentligt smagte godt, mens søsteren var langt mere typisk Barolo.

Jeg vil påstå, at Cannubi’en havde en fejl, for duften var så markant meget anderledes end søstervinen. og samtidig også meget anderledes end da jeg smagte vinen sidst, selvom det var helt tilbage i september 2014.

Vores lille nullermand aka Wanna-be Lyngvild, Kim Schumachers uægte søn og Tånums svar på Otto Leisner var i hopla, men også en kende nervøs, da han om 14 dage skal holde stor fødselsdagsfest og – meget begrundet – er nervøs for, hvad vi kan finde på af indslag, så vi fik selvfølgelig pustet mere til den ild.

Derudover forsøgte Keeper også at sparke til vores kreativitet med en omgang gæt og grimasser. Det gik da vist nogenlunde hæderligt, men hvem der egentligt vandt, står hen i det uvisse.

Det konkurrencemæssigt element kommer vi dog nok ikke udenom, selvom det ikke blev en glorværdig aftenen for jeres flittige vinblogger, som vistnok fik skrabet point til en sidsteplads, mens Falken med sin flydende tyskerstart hele aftenen holdte sig forrest i feltet og endte øverst på podiet. Så fik han jo også prøvet det.

Vi slutter den pligtskyldige referat med et par fotos fra aftenen sammen med en stor tak til aftenens vært.

Vinanmeldelser

2014 Mario Giribaldi, Barbaresco, Piemonte, Italien

2014 Mario Giribaldi, Barbaresco, Piemonte, ItalienMer’ weekendjuice aka herlig tyndtflydende Nebbiolo væske i glasset fra Winefamly kassen  … Barbaresco fra Azienda Agricola Mario Giribaldi. Det kan meget nemt blive en vane, men en god vane.

Azienda Agricola Mario Giribaldi holder til i byen Rodello, der ligger omkring 5 kilometer syd for Alba og tilsvarende nordøst for Serralunga D’Alba. Med andre ord … som alle vinfirmaer siger; lige i hjertet af Barolo.

Vinhuset drives af Mario Giribaldi, som er tredje generation på vingården i Rodello, der blev grundlagt af hans farfar Giovanni Giribaldi i 1886. Dengang havde huset kun et par hektar med Dolcetto og Barbera.

Mario får dog hjælp af 4. generation … i kraft af børnene Matteo, Giovanna og Alessandra, hvor sønnen Matteo langsomt overtager mere og mere af vinproduktionen, mens Giovanna står for adminstrationen og datteren Alessandra for ledelse.

Familiens vingård, som I kan så på billedet ovenover, er bygget i 1999. Ved byggeriet blev der også investeret i nye og moderne faciliteter til vinproduktionen, som ligger omkring 130.000 flasker årligt, men produktionen har været stigende efter investeringen i den nye ejendom og opkøb af nye marker.

Girabaldi familien har samlet 30 hektar vinmarker, som ikke ligger samlet omkring gården, men er spredt over forskellige kommuner i Langhe og dette giver Giribaldi mulighed for at producere alle typer vin, således de i dag omkring 18 forskellige vine.

Gamle Mario er kompromisløs til fingerspidserne  og har altid arbejdet uhyre præcist med druematerialet på sine marker. Flere af hans bedste marker er således beplantet meget omhyggeligt med flere forskellige kloner af den samme druesort, så kompleksiteten og terroiret virkelig kommer frem.

I 2001 indførte Mario Giribaldi økologisk drift … startende på fire vinmarker, men i dag drives alle marker økologisk og vinhuset er nu også økologisk certificeret af organisationen ECOGRUPPO Italia.

Dette valg er et ønske om at bidrage til miljøbeskyttelse og som sidegevinst opnå bedre kvalitet i druerne og dermed vinen. Siden 2004 har vinene fra Mario Giribaldi været produceret økologisk, og det gælder også denne Barbaresco.

Druerne til vinen kommer fra vinmarker i Neive, som ligger med en sydvestlig eksponering i omkring 350 meters højde og fra forskellige Nebbiolo kloner … Michet, Lampia og Rosè. 

Jeg kan slet ikke finde nogen oplysninger om produktionsmetoderne til denne Barbaresco, men en DOCG Barbaresco skal jo være lagret mindst 2 år, heraf et år på egefade … og lagring på eg har denne helt sikkert, hvilket næsen afslører med det samme.

Udover noterne af eg, så er det duftmæssigt meget let og meget tilgængelig Nebbiolo. Der er en smule sødme, violer, herlig klassisk syrlighed, ribs, hindbær, lyse blommer, bagepulver, tobak, kanel og en snas krydderier.

I munden er vinen også ganske letgående og yderst tilgængelig. Bevares … syren er fortsat italiensk og taninnerne markerer sig også og sætter sig på fortænderne, men det er egentlig lidt populistisk og ganske behageligt, selv i denne unge, unge alder. Der er syrlig frugt, ribs, masser af nelliker, lidt bitter kaffe og nærmest et peberbid. Smager sgu godt og utrolig behageligt. Lidt som at køre på vinterdæk om sommeren … blødt, lidt wobbly, vibrerende og du ønsker inderst inde ikke at skifte til de hårde, ubekvemme lavprofil sommerdæk.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 157,93 kr., hvilket må siges at være en ganske billig pris for denne Barbaresco.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

2014 Simonsvlei, Zenzela Chenin Blanc, Western Cape, Sydafrika

2014 Simonsvlei, Zenzela Chenin Blanc, Western Cape, SydafrikaHvad ka’ man få for en ti’er? Man ka’ få pis og papir. Sådan sang Shu-bi-dua på deres andet album i 1975. Men ka’ man få god vin til en ti’er eller med lidt inflation 25 kr., hvilket var prisen på denne Zenzela Chenin Blanc fra det store sydafrikanske vinhus Simonsvlei? Eller er det pis og papir?

Godt spørgsmål, som jeres flittige vinblogger hovedkulds kaster sig ud i. Test af en cheap supermarkedsvin fra en stor og – i dette tilfælde – lidt tvivlsom producent, som har været i medierne pga. dårlige arbejdsforhold.

I dokumentarfilmen Bitre druer – slaveri i vinmarken er Simonsvlei nemlig nævnt, som en af de producenter, som er blevet kritiseret, bl.a. for vinarbejdernes manglende adgang til toiletter og store mangler ved de boliger, som arbejderne tilbydes.

Coop har dog til pressen fortalt, at de har været i dialog med producenten, som har lovet at rette op på tingene, hvorfor der menes af være en positiv udvikling i tingene. Ellers har vi forbrugere jo ellers det mest powerfulde våben af alle … at lade være med at købe produkterne.

Når man ser på vingården, som er afbilledet ovenover, så står den jo i skærende kontrast til forholdene for vinarbejderne, hvorfor det kan undre, at det er nødvendigt at behandle ansatte som dokumentaren fortæller.

Lidt søgen på internettet viser også, at vinhuset tilsyneladende er meget tilfredse med indtjeningen, selvom de som privat firma ikke vil afsløre nogle økonomiske tal. Det hænger jo heller ikke sammen med kummerlige forhold for de fattige ansatte arbejdere.

Simonsvlei ligger ved Drakenstein i Paarl og er en ganske stor historie, som omfatter 1.000 hektar vinmarker, som er fordelt på 36 forskellige vingårde. Det giver en produktion på 5-6 millioner flasker vin årligt og derudover omfatter driften også en restaurant på stedet.

Vinhuset Simonsvlei blev grundlagt efter anden verdenskrig i 1945 og oprindeligt som et kooperativ af en flok visionære vinavlere med Sonny le Roux i spidsen. Hans familie var i forvejen vinproducenter og drev vingården De Hoop, men de ønskede alliancer og en produktion i endnu større omfang.

Sonny le Roux’s vingård De Hoop stammede selv tilbage fra 1692, hvor guvernøren Simon van der Stel overdrog gården til den franske Jacob de Villiers, hvis familie senere solgte vingården til Roux familien. Men derfor kom vinhuset også til at hedde Simonsvlei efter Simon van der Stel … og vlei efter de våde områder – wetlands – hvor vinavlerne havde og fortsat har deres marker.

I 1997 blev kooperativet privatiseret og ejes i dag af en større investorkreds på 65 aktionærer, men vingården De Hoop – nu med 4. generation i form af Paul Roux i spidsen – leverer fortsat druer til Simonsvlei.

Med de nye ejere, så blev der også investeret massivt i Simonsvlei og siden 2000 har det været vinmageren Francois van Zyl, som har stået for produktionen af de mange, mange vine på stedet.

Lad os se nærmere på denne Zenzela Chenin Blanc, som er lavet på ren ståltank, afstilket, presset og gæret i 10-15 dage ved 10-12 grader og efterfølgende stabiliseret og filtreret inden flaskning … ingen lagring overhovedet.

Det er sgu en yderst mærkelig duft … kraftig aromatisk tyggegummi med pæreduft, et par nye gummisko aka sneakers, skoimprægnering, saftevand, kaktuspiller, banan, grøn sodavand … og jeg kommer straks til at tænke på Mountain Dew eller Urge sodavand fra 1990’erne.

Ka’ I huske den, Urge? Den findes vist ikke mere og er sikkert glemt ligesom Faxe Koral Grøn Sport og Spark.

Selvom næsen vel bedst kan karakteriseres som … hmmm interessant, så dumper vinen big time på smagen. Sød, kunstig og ufokuseret saftvand med melon, fersken, flydende frugttyggegummi og et syrligt samt bittert bid. Yak.

Købt i Fakta til 25 kr.

 Vinanmeldelse 1,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger