Byggemøde 26. marts … en bekostelig, ekstravagant vinaften med dyre vine

Brix havde til vor seneste byggemøde besluttet, at det skulle blive en aften to remember … og det blev det også på mange punkter med dyr vin i luksusklassen, mens vor lille ihærdige wanna-be Lyngvild på den madmæssige side havde sprunget over gærdet og som sidste gang allieret sig med Betina fra Mad Med Smag.

Det betød tapas med en lang række retter, men Brix havde – næsten traditionen tro som rigtig ostehapser – suppleret tappasretterne med lidt oste, så på den måde var alt som sidst.

Selvom det var pivkoldt, så skinnede solen fra en skyfri himmel, så derfor startede vi, da vi var ankommet helt standsmæssigt, i Brix’s havestue, hvor vi startede byggemødet som standard med et glas mousserende vin … og lidt nødder.

Brix havde fundet 2 champagner frem … begge ret dejlige, men specielt den anden stak helt af og bød på vildt højt niveau med en lidt reduktiv, biolandlig og fantastisk blomstret duft. Det skulle så efterfølgende vise sig, at det var en flaske 2008 Cristal, som også koster spidsen af en jetjager, men jeg aldrig før havde smagt.

Det var – som Jesper Koch vil ha’ sagt det – tossegodt.

Men derefter var det tid til at sætte os til bords, hvor Brix med ihærdig ildhu hurtigt fandt lidt mad frem og startede med at servere første vin i hans forberedte line-up.

Maden

På den madmæssige front havde Brix – som nævnt – hentet maden hos Mad Med Smag og det betød – som altid – tapas med en ret lang række retter og som sidst får I her lige en billedkollage med retterne:

Brix havde også denne gang bedt om, at maden ikke  -som tidligere – var for stærk og det lykkedes denne gang … næsten, for et brød stak helt af på chiliskalaen og en af retterne var også godt spicy med masser af peber.

Men derover havde Brix selvfølgelig sørget for lidt god ost og det er altid hjerteligt velkommen i byggesjakket … dejligt at sidde og nappe til forskellige oster under den lange og dejlige vinmenu denne aften, hvor nullermanden havde haft den helt store tegnebog frem.

Vinene

Brix’s line-up af vine blev et sandt – og samtidig meget bekosteligt – overflødighedshorn. Det var ikke små value-for-money vine, men et sandt display af store og dyre kanoner, der for nogle af vinene endda var langt over pengepungen for almindelige dødelige som bankfolk, vinbloggere og andet godtfolk.

Men imponerende var det … og der var da også sande perler imellem de 15 vine, som udgjorde aftenens felt, som endte med at se sådan her ud … og når jeg skriver det på den måde, så skyldes det, at der faktisk kom et par ekstra flasker med … fx en australsk Granfather Rare Tawny til desserten samt en 1 Ahr Spätburgunder til vor afgørelse af blindsmagsningskonkurrencen.

I feltet var der mange gengangere … altså vine, som jeg har smagt og anmeldt tidligere og det var selvfølgelig den ret flotte Beaune 1. Cru Rousseau-Deslandes Hospice de Beaune fra Prosper Maufoux, en 2010 Barolo fra Pio Cesare, to store Ribera del Duero vine samt 1 Ahr Spätburgunder fra Weingut Nelles og for alle disse har jeg selvfølgelig bare linket til mine tidligere anmeldelser.

Der er sgu nogle fede højdepunkter og for mig var det klart Cristal champagnen, men også Drouhins imposante Chassagne-Montrachet 1er Cru Morgeot-Marquis de Laguiche, Cabernet’en fra Silver Oak, mens jeg egentlig ikke blev vildt duperet af Dal Fornos store, dyre Amarone, der på mig virkede lidt sprittet.

Nu endte jeg dog også med at blive lidt småfuld, men noterede mig også, at en vin undervejs måtte kasseres, da den var fejlbehæftet og duftede af kloak samt rådden karklud, men jeg fik dog ikke noteret, hvilket vin, der ikke røg igennem nåleøjet.

Konkurrencen

Jeg vandt ikke … var vidst lidt for fesen til sidst, så sejren blev udkæmpet mellem Falken og Flemming. Det måtte en omkamp til, og til den valgte Brix og jeg en 1 Ahr Spätburgunder fra Weingut Nelles, men den gættede de vist begge … og så løb det vist ud i sandet.

2017 Weingut Rosi Schuster, Zagersdorf Sankt Laurent, Burgenland, Østrig

2017 Weingut Rosi Schuster, Zagersdorf Sankt Laurent, Burgenland, ØstrigJeg har tidligere drukket Zagersdorf Sankt Laurent fra Weingut Rosi Schuster og nu har jeg så smagt den igen … her blot i en årgang 2017.

Weingut Rosi Schuster drives af den dygtige og unge vinmager Hannes Schuster, der holder til ved byen St. Margarethen ved Neusiedler søen i Burgenland, 4 kilometer nord for grænsen til Ungarn.

Den unge winzer overtog selv driften af vinhuset i 2004 fra sine forældre, som havde grundlagt vingården i 1979. Da moderen Rosi fortsat hjælper unge Hannes med pasningen af vinmarkerne, så er vinhuset såmænd også opkaldt efter moderen.

Hannes er en ung, ambitiøs og talentfuld vinmager, og har siden overtagelse af vingården specialiseret sig i røde vine på specielt Sankt Laurent og Blaufränkisch.

Han laver de fleste af vinene uden brug af eg for at give et klassisk, umanipuleret billede af druernes særegne karakteristika. Det er således vine, som den grad afspejler drue såvel som terrior.

Hannes nævnes som en af Østrigs hotteste nye vinstjerner, selvom han egentlig som person er meget ydmyg … nærmest på grænsen til det selvudslettende.

Efter Hannes overtagelsen af vingården har han omlagt produktionen af husets 11 hektar vinmarker til økologisk drift og blev i 2010 også certificeret økologisk vinbrug.

Markerne ligger spredt på små parceller rundt om byerne Sankt Margarethen, Rust og Zagersdorf. Jordbunden er stærkt varierende på parcellerne med både tung lerjord, sandsten, gruset sandjord og kalksten, mens alle vinstokkenes er gamle … flere endda over 60 år gamle.

Der laves en enkelt hvidvin, men fokus er – som nævnt – på rødvinene, primært Blaufränkisch og Sankt Laurent, men også på druer som Zweigelt, Merlot samt en smule Cabernet Sauvignon.

At Hannes Schuster også tages meget seriøst blandt kollegerne, er siden 2006 blevet understreget af et prestigefyldt partnerskab med Østrigs ubetinget mest berømte rødvinsproducent Roland Velich fra vinhuset Moric.

Roland og Hannes producerer under Morics etiket vinen Jagini fra 3 hektar med urgamle Blaufränkisch vinstokke, fra St. Margarethen. Hannes dyrker druerne, og Roland vinificerer vinen.

Schuster vandt allerede i 2011 Gaul & Millaus pris Østrigs bedste rødvin for hans 2009 Blaufränkisch Rusterberg.

Denne Zagersdorf er en af Hannes Schusters topvine på Sankt Laurent druer, som kommer fra 61 år gamle vinstokke, alle dyrket 100% økologisk. Vinen er vinificeret i 300 liters brugte egefade med vild spontangæring og efterfølgende 11 måneders lagring på samme egefade.

Hvor er det altså bare lækker duft … knap så mørk og intens som 2013’eren, men virker på en eller anden måde lettere, men har en dyb aromatisk duft med lidt flæsk, fennikel, lakrids, duft af hospital, hæfteplaster, kamfer, asfalt, roser og en frugt af sorte kirsebær samt tranebær. Igen er det en maskulin aroma, hvor fadnoterne dog også er tydelige med vanilje, chokolade og en parfumeret blomsterlethed.

Smagen er igen mineralsk med jern, sten samt masser af ren, sort frugt, blåbær, sorte kirsebær og tranebær. Frugten virker stringent og kommer sammen med en syrlig bolsjesyre/-sødme, virker meget læskende, kompleks og samtidig vildt blød.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 395 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2018 Domaine de la Butte, Bourgeuil le Haut de la Butte, Loire, Frankrig

2018 Domaine de la Butte, Bourgeuil le Haut de la Butte, Loire, FrankrigNæste vin blev jeg totalt pjattet med. Det var denne Bourgeuil le Haut de la Butte 2018 fra Jacky Blots vinhus Domaine de la Butte.

Sune har tidligere serveret en vin fra Jacky Blot og det var en mousserende Petillant Nature La Taille aux Loups Triple Zero.

Jacky Blot driver 2 vinhuse i Loire, nemlig Domaine de la Taille aux Loups og Domaine la Butte. Han kaldes med rette en af Loires helt store stjerner og laver ret spændende vine … som nu fx Bourgeuil le Haut de la Butte.

Jacky Blot har været vintosset siden sin ungdom, hvor han først startede med at arbejde med vin på en restaurant i Paris. Siden hjalp han en række vingårde i Loire med at sælge deres vin … men det var ikke tilstrækkeligt, han ville lave sine egne vine.

Så i 1989 købte han Domaine de la Taille aux Loups i Montlouis med gamle Chenin Blanc marker og det blev startskuddet til en nærmest kometagtig karriere. Berømte franske vinkritikere som fx Bettane og Desseauve har således givet de sjældne maksimal 5 stjerner til La Taille aux Loups som en af Frankrigs verdensklassevingårde.

Siden har Jacky Blot udvidet vinhuset med yderligere marker … ikke kun i Montlouis og nabokommunen Vouvray, men han har sgu også købt Domaine de la Butte i Bourgeuil, hvor han har knap 15 hektar vinmarker med gamle Cabernet Franc vinstokke.

På Domaine de la Butte har Jacky Blot marker med ler og kalksten i undergrunden og denne Bourgeuil le Haut de la Butte er lavet på ren Cabernet Franc, hvor druerne kommer fra den øverste del af en af m, markerne og Haut de la Butte betyder da også toppen af højen.

Vinstokkene på marken er over 35 år og marken har en sydlig eksponering og en jord med kalksten og ler. Efter høsten er alle druerne afstillet og vinen har gæret og macereret med druernes naturlige gærceller. Efter endt fermentering er vinen lagret en periode på en blanding af cementtanke og gamle egefade inden aftapning uden klaring eller filtrering.

I næsen har vinen en bondsk landlighed, masser af bondegård, sved og prut, vildt saftig og maskulin med hvid peber, blæk, blyanter samt en mørk frugt, solbær, hyldebær, ribs, frugten endda lidt gæret med røg, røde peberfrugter, blomster og svævende lethed.

Smagen er bare cremet og blød, fyldig, intens med nærmest eksplosiv frugt. Det er så multo elegant, har silkefine og sirlige tanniner. Vinen flyder nærmest rundt i munden, elegant, ung, let og totalt harmonisk. Mums … far er glad … meget glad.

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske koster 249,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7   

2018 Domaine Le Grappin, Fleurie-Poncié, Bourgogne, Frankrig

2018 Domaine Le Grappin, Fleurie-Poncié, Bourgogne, FrankrigNæste vin blev også sindssygt spændende, for det var nemlig en beaujolaisvin … en Fleurie-Poncié fra vinhuset Domaine Le Grappin, der drives vinmageren med det danskklingende navn Andrew Nielsen.

Andrew er dog ikke dansker, men er australier og med helt igennem danske aner, da hans tip-tip-oldefar var dansker og drog til Australien i 1850’erne.

Det stod dog ikke skrevet i stjernerne, at Andrew skulle blive en dygtig vinmager i Bourgogne, for hans karrieren startede et helt andet sted, nemlig i reklamebranchen. Imidlertid  førte branchen ham til det hektiske Mad-Men-Life  i Los Angeles sammen med hustruen Emma.

Dér smagte Andrew for første gang Domaine Dujacs Clos de la Roche og – blev ifølge ham selv – ramt af lynet. Vinen satte så stort et aftryk, at han forsøgte at overtale Emma til at droppe de årlige ferier og skiture til fordel for at blive en fattig vinbonde.

Den var hun sgu med på og de næste 5-6 år brugte David på at stå i lære hos de bedste Chardonnay og Pinot Noir traditionalister i Yarra Valley, Central Otago, Bourgogne og Californien. Men i 2011 fik han mulighed for at overtage nogle mikroskopiske kældre midt i Beaune, hvor bl.a. Fanny Sabre og Philippe Pacalet tidligere havde til huse.

Han slog til og blev nu en af de mindste negocianter i Bourgogne, dog med et mål om fra starten at sætte fokus på de oversete og undervurderede marker og 1er Cruer i Bourgogne. Han udvælger nøje sine leverandører, men ønsker primært vinavlere, der er parate til at omlægge produktionen til økologisk drift.

Hvis de ikke er klar til at lægge hele produktionen om til økologi, så kan Andrew godt finde på at foreslå, at de så fx prøver med rækker, hvorfra han så køber druerne. Det er måske derfor, at han bliver lukket ind i varmen hos nogle af de bedste dyrkere.

Stilen er ganske klassisk … som Bourgogne i gamle dage og det er med en nænsom vinifikation, uforfalsket terroir og nærmest totalt kompromisløse vine. Der er minimal svovl tilsætning, ingen filtrering og direkte tapning i hånden … fra fad til flaske.

I dag lever Andrew og Emma delvis i London – hvor Emma arbejder for Barclays Bank – og delvis i Beaune. Og inspiration fra den store verden kan også ses på etiketterne på flaskerne … for de er nemlig alle udført af den berømte gallerikunstner Louise Despont fra Brooklyn.

Andrew Nielsen laver vine fra både den klassiske Bourgogne, men også fra Beaujolais og her smager vi nemlig en Fleurie … en Fleurie-Poncié årgang 2018. De håndplukkede klaser er gæret i en tank i tre uger, uden presning, uden at remontage eller bâttonage.

Det sker i en proces, som vennen og vinmageren Jules Chauvet kaldte for aromatisk gæring” Herefter presses druerne og vinen afslutter sin gæring på brugte fade i ni måneder inden aftapningen, som sker uden klaring eller filtrering.

Uha, hvor det dufter godt … pænt med fadpræg er første tanke, vanilje samt bitter chokolade, banan, kakao, koks, jod, mælkede noter, godt med blomster, meget feminin, let bitterhed, ren samt frisk frugt, kirsebær, tørre fade og tør træ … er sådan klassisk, ren samt kvindeligbondsk … hvis man kan sige det.

I smagen er der masser af frugt, tæt og alligevel en elegant og saftig frugt, meget direkte, let og feminin med en lille skønsom sødme, en omgang kirsebær, juicy, svævende og intens. Det er en vin, som lige tager dig med bukserne nede, men smager sgu godt. Dermed ligger Houlberg lige mellem 5,5 og 6 store tomler.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 222,50 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7   

2020 Gabriëlskloof, Syrah Whole Bunch, Walker Bay, Sydafrika

2020 Gabriëlskloof, Syrah Whole Bunch, Walker Bay, SydafrikaSune serverede også denne 2020 Syrah Whole Bunch fra det sydafrikanske vinhus Gabriëlskloof, der ligger ved Bot River i Walker Bay.

Gabriëlskloof er grundlagt i 2001 af den sydafrikanske Bernhard Heyns, der i flere år havde søgt efter det unikke stykke sted for en produktion af vin. Gabriëlskloof blev således etableret i 2001, hvor Bernhard købte den gamle gård Avontuur, som siden har været på vej mod toppen af den elegante, sydafrikanske vinscene.

En af årsagerne succes de seneste år år er vinmageren ​​Peter-Allan Finlayson, som siden 2014 har været kældermester og ansvarlig for vinene på Gabriëlskloof. Peter-Allan er opvokset med vin og har før stået bag vinene fra Bouchard Finlayson og tidligere også været vinmager hos selveste Hamilton Russel.

Finlayson har sin inspiration fra Europa, for jordbundsanalyser har vist, at man på Gabriëlskloof sagtens kan lave elegante og terroirtro vine på samme druer som i det nordlige Rhône, Loire samt Bordeaux. Det understøttes selvfølgelig også af de kølige havvinde skabt af de iskolde havstrømme fra Arktis, for temperaturen er nemlig ikke så høj, som mange måske forestiller sig.

Udover vinproduktionen, så laves der også lidt olivenolie, driver et lille Airbnb og derudover har Gabriëlskloof også en restaurant, der er ejet og drives af ægteparret Frans og Mariaan Groenewald,

Gabriëlskloof  har samlet omkring 300 hektar jord, hvoraf 68 hektar er vinmarker. Og druerne går til vine i 3 serier, nemlig Gabriëlskloof Range, Projects Range og  Landscape Series … og 2020 Syrah Whole Bunch er fra Project Range serien.

 Al høst og den nænsomme selektering er foregået ved håndkraft og derefter er de hele klaser brugt uden afstilkning i klassisk carbonic fermentering over 10 dage og derefter er vinen så lagret 8 måneder på ståltankene.

I næsen er det en lidt blød, vamset og fyldig vin med brombær, skovbær, grantræer, lakrids … måske endda lidt beaujolaisagtig og har masser af kirsebær, eg og virker lidt bondsk og har samtidig en urteagtig aroma.

Smagen er såmænd også blød, sød, fyldig og varm, hvor vi er lidt på vej mod marmeladeland. Derudover er der også tør engelsk lakrids, en lidt tung og tydelig alkohol samt stærk peber.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor en flaske koster 155 kr., mens prisen ved køb af 3 flasker er 135 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2015 Le Rocher des Violettes, Négrette, Loire, Frankrig

2015 Le Rocher des Violettes, Négrette, Loire, FrankrigXavier Weisskopf driver sit lille vinhus Le Rocher des Violettes i Montlouis-sur-Loire lidt øst for Tours i Loire og det er derfra, at jeg nu smager denne Négrette i årgang 2015.

Selvom der også findes en drue kalder Négrette, så er denne vin dog lavet på ren Chenin Blanc, men det vender jeg tilbage til.

Xavier Weisskopf etablerede Domaine Rocher des Violettes i 2005, men er oprindelig født i Oise-regionen i 1979 og uddannet til ønolog på vinskolen i Beaune, hvorefter han arbejde i områder som Chablis og Gigondas.

Da han i 2005 købte sin ejendom og marker i  Montlouis – nabo til det mere berømte Vouvray – havde vinene tidligere været solgt som Vouvray vine og det var måske årsagen til, at Xavier kunne erhverve både knap 10 hektar vinmarker og en så fantastisk vinkælder, der er over hundrede år og gravet dybt ned i kalkstensundergrunden.

Vinmarkerne er hovedsageligt tilplantet med Xavier’s yndlingsdrue Chenin Blanc og næsten alle er meget gamle stokke fra 1920’erne og 1930’erne. I dag har Xavier parceller er spredt rundt om kommunen Saint-Martin-Le-Beau med 9 hektar i Montlouis og 4 hektar i Touraine AOP.

Markerne er passes uden kunstgødning eller produkter, mens høsten udføres i hånden. Xavier gør alt for at begrænse oxidation og for at bevare vinenes integritet. Driften har fra starten været drevet af en enorm respekt for naturen og siden 2009 er vingården også certificeret økologisk.

Høstudbytterne kontrolleres gennem dedikeret vinmarksarbejde til omkring sølle 25-30 hektoliter pr. hektar og vinifikationen er så minimalistisk som muligt.

Denne 2015 Négrette er lavet fra 90 år gamle Chenin Blanc stokke fra en 2 hektar stor parcel kaldet La Négrette, så dermed har vinen ikke noget at gøre med den sjældne røde drue med samme navn.

Her er Chenin Blanc høstet med meget lave udbytter på kun 30 hektoliter pr. hektar og fadgæret med druernes naturlige gærceller og så efterfulgt af en 11 måneders lagret i 500 liter egefade, hvor 30% er nye.

I næsen er det en ret aromatisk og parfumeret vin med en smule honning og let oxidative noter, lidt reduktiv og har en voldsom, lidt svulstig tørret frugt, der er lidt tropisk med abrikos, ananas, fersken, syltede æbler og kvæde, lidt citronskal, håndcreme, blomster samt en kalket mineralitet.

Smagsmæssigt er vinen lidt saltet, fyldig og åben … frugten er lemon, abrikos, ganske stor tørhed med lidt honning og ellers tonsvis af stor kraft … er så intens. Det er en vin, der virkelig åbner op.

Vinene fra Le Rocher des Violettes forhandles normalt af Atomwine, men der er pt. ingen vine, så prisen på denne kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2019 Weingut Thomas Harteneck, Jurakalk Auxerrois, Baden, Tyskland

2019 Weingut Thomas Harteneck, Jurakalk Auxerrois, Baden, TysklandWeingut Thomas Harteneck er biowinzer og han holder til på Brezelstraße i Schliengen by i bunden af Baden lige op til den store Schwarzwald skov. Her smager vi en 2019 Jurakalk Auxerrois fra ham.

Thomas Harteneck kommer oprindeligt fra Pfalz og hans familie har lavet vin siden 1847. Han kombinerer sine forfædres viden med stor nysgerrighed og et stort ønske om konsekvent at udvikle sig. Han regnes som en af ​​pionererne inden for biodynamisk vindyrkning i Baden og har nu i snart 25 år været biodynamisk druedyrker og vinmager.

Efter 150 år i Pfalz rykkede Harteneck familien til Scliengen i 1997 og dér var klimaet var mildere og Thomas Harteneck kunne for alvor udfoldede sin kærlighed for biodynamisk dyrkning.

I 2004 blev vingården med vinmarkerne for første gang Demeter-certificeret, og gradvist har Thomas sammen med sin hustru Daniela og parrets to børn arbejdet sig i en retning af mindre intervention i kælderen. I 2019 gik de linen ud og lavede en del af produktionen uden tilsætning af svovl.

Samlet har Thomas Harteneck 10 hektar vinmarker med primært grønne sorter som Weißburgunder, Auxerrois, Grauburgunder og Chasselas samt Merlot, Spätburgunder og Cabernet Franc. Som sagt drives markerne efter biodynamisk princippr ….  der arbejdes efter så-kalenderen og dermed himmellegemernes bevægelser gennem de tolv stjernetegn, og biodiversiteten trives og opmuntres og naturen inviteres med ombord gennem insekthoteller og vilde blomster og planter mellem vinstokkene.

Thomas Harteneck tøver ikke et sekund med at understrege hvor stor effekt den biodynamiske tilgang har haft på hans vinmarker og omgivelserne. Insekter, fugle og et væld af vilde blomster og planter skaber balance i vinmarkerne, som smitter af på vinplanternes sundhed og modstandskraft.

Her smager vi så Hartenecks Jurakalk Auxerrois, hvor druerne er høstet med et udbytte på 55 hektoliter pr. hektar. Auxerrois kaldes også Pinot Auxerrois,  men der er altid lidt forvirring om den, for nogle siger, at det er samme drue som Pinot Blanc, men det er imidlertid ikke helt korrekt.

Pinot Auxerrois kaldes da også – mere forvirrende – for Pinot Blanc Auxerrois, men hedder mest rigtigt Pinot Auxerrois eller Auxerrois Blanc. Et fransk vinmagasin har da også poetisk skrevet, at de to druer er falske brødre, men gode venner.

Men faktisk sælger en del vinbønder i Alsace – ikke langt fra Baden – vine på Auxerrois som Pinot Blanc. Det skyldes primært, at vine på Pinot Blanc er langt mere kendte internationalt og selvfølgelig også lettere at sælge.

Hos Weingut Thomas Harteneck kommer Auxerrois Blanc druerne fra marken med masser af jurakalksten … og det er samtidig vin, der er fremstillet med såkaldt lav intervention og helt uden anvendelse af svovl, hvorved den bliver en del af naturvinsfamilien.

Vinen er lavet ved, at 2/3 ikke afstilkes, men anvendes i hele klaser og den sidste 1/3-del afstilkes, men laves med 24 timers maceration inden den normale gæring. Efter endt fermentering er vinen lagret 9 måneder sur lie med lejlighedsvis bâtonnage og er så flasket uden klaring, filtrering eller svovl.

Det dufter vildt godt … vild øko dufte og øger sammen med den lidt grumsede væske bare forventningerne. Der er funkyness sammen med en sød frugt med pærer, en luftig duft af saltvand ved havet, en kalket mineralitet, fad og lakridskonfekt.

I munden er vinen lidt smørfed, blød og cremet, har en blød syre og er derudover saltet og saftig med en god omgang mineralitet, men igen meget imødekommende … lidt som at komme hjem, altså altid dejligt, trygt og alt sidder der, hvor det skal sidde.

Forhandles af Løgismose, hvor en flaske koster 228 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2017 Celler VallDolina, Cava Tutusaus Gran Reserva Brut Nature, Penedès, Spanien

2017 Celler VallDolina, Cava Tutusaus Gran Reserva Brut Nature, Penedès, SpanienCeller VallDolina aka Celler-Masia Can Tutusaus ligger lidt nord for Olesa de Bonesvalls omkring 20 kilometer vest for Barcelona i Penedès området … og det er derfra, at jeg smager denne 2017 Cava Tutusaus Gran Reserva Brut Nature.

Vingården Can Tutusaus kan dateres helt tilbage til 1348, men det var dog først i 1729 at dette landsted blev opbygget med kældre, der egnede sig til kvalitativ vinproduktion. Men i dag har Can Tutusaus adskillige hektar med pinjeskov, olivenlunde, egetræer og vinstokke.

Samlet har Can Tutusaus 11 hektar vinmarker, der drives af økologisk af den energiske unge vinmager Raimon Badell, der selv kommer fra en vinfamilie og har arvet sin passion for økologisk vindyrkning fra sin far.

Han har siden 1998 drevet sin vingård Celler VallDolina fra Can Tutusaus gården og laver mousserende Cava’er med meget distinkt terroirfornemmelse, noget man sjældent oplever i gode Cava’er.

Cava’erne fremstilles på Xarel-lo, Macabeo og Parellada samt Chardonna og de doseres meget lidt eller slet ikke.

Her smager vi Raimons Cava Tutusaus Gran Reserva Brut Nature, der er lavet på et mix af Xarello, Parellada og Macabeu, som først er vinificeret med en kølig gæring ved 16 grader, hvorefter vinen så er kommet på flaske til andengæringen, der er sket i kælderen ved 13 grader over 36 måneder. Vinen er degorgeret i september 2021.

Duftmæssig er der godt med æbler, men egentlig ikke så megen hverken gær eller nødder. I stedet er duften en smule bio og landlig, har kvæde, bivoks, lidt fennikel og lakrids … meget ren og virker umiddelbart også ganske saftig.

Smagen er også meget saftet, da boblerne er blide og runde. Den er meget let i smagen, frugten også meget subtil og luftig med let lemon og grape samt masser af æbler, æblemost og så ellers godt med lidt rå og brændte nødder.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 165 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2016 Bodegas Bhilar, Phinca El Vedao, Rioja, Spanien

2016 Bodegas Bhilar, Phinca El Vedao, Rioja, SpanienSkal vi ikke nappe en Rioja vin mere fra det innovative vinhus, der laver vildt spændende vine på Grenache? Her bliver det så en Phinca El Vedao Garnacha Edición Limitada fra Bodegas Bhilar.

Jeg har jo næsten lige smagt vinen Berria fra Bhilar og endda skrevet en masse om det, så det gør jeg ikke denne gang.

I stedet kigger vi nærmere på denne Phinca El Vedao Garnacha Edición Limitada, hvor Grenache druerne stammer fra 3 forskellige terrasser på Finca El Vedao i Elvillar området.

På marken har David Sampedro 30 år gamle vinstokke, der står i en kakstensholdig jordbund med et særligt mikroklima. Druerne er alle håndafstilkede og har gæret i en 2.000 liter cementtank og derefter lagret på fire 500 liter egefade i 2 år. Der er blot lavet sølle 3.060 flasker af denne vin.

WAUW dejlig animalsk og nærmest behåret … landlig mødding, øko og stor, mælket næse med tobak, baconfedt, sorte oliven og bivoks, kalkede og stenet mineralitet, tørre papkasser, lidt mentol og mynte, masser af tørre krydderier, lakrids og mørk chokolade samt med brombær, en snas solbær og hindbær.

I munden er det også en lille basse, fyldig og behåret bamse, saftig med sødme, sød frugt, solbær, brombær, blåbær med nærmest let marmeladefølelse, men det er samtidig med voldsomme, rustikke og bondske tanniner, godt med lakrids og lidt fed, gammel tyktflydende balsamicoeddike. Sætter sig virkelig i munden. For satan, hvor den smager godt – meditationsvin og jeg har allerede krydset benene i en halv lotus stilling uden mindste chance for at komme fri igen … men det er vinen også værd.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 185 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7   

2014 Bodegas Rodríguez y Sanzo, Las Tierras de Javier Rodríguez Original, Toro, Spanien

2014 Rodríguez Sanzo, Las Tierras de Javier Rodríguez Original, Toro, SpanienNår vi nu lige har smagt en Rioja Lacrimus Crianza fra Bodegas Rodríguez y Sanzo, hvorfor så ikke smage en vin mere fra den gode vinmager Javier Rodríguez og det blev denne Las Tierras de Javier Rodríguez Original i en årgang 2014.

Det er selvfølgelig ren Tempranillo … eller Tinta de Toro, som den kaldes lokalt i regionen. Druerne  kommer fra 3 forskellige vinmarker, som alle har forskellig undergrund.

En del kommer fra marken San Román de Hornija, hvor stokkene er plantet i 1945, mens en anden del fra marken Morales de Toro, hvor stokkene er fra 1962. Den sidste mark er den mest eksklusive og der er stokkene rigtig gamle og plantet helt tilbage i 1875.

Efter høsten er druerne først afkølet med tøris inden den overføres til store trækar, hvor den er gæret  med maceration i 25-30 dage og efter endt fermentering lagrer vinen 2 år i store egefade, her 60% franske fade og 40% amerikanske fade. Til sidst hviler den i 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Sikke lækker duft … nærmest helt Ribera del Duero med lidt hårdtbrændte fade, dejlig tør og stor frugt med solbær, brombær og svesker, kakaopulver, mørk chokolade, kaffe, flødekarameller samt sød, finsk lakrids, Faktisk er denne langt mere imødekommende og dybere end den foregående Rioja fra Rodríguez.

Vinen smager næsten også, som den dufter … stor, fyldig, dyb med en pæn tørhed og så ellers tyk frugt med solbær og brombær, er ganske fed og med en lækker marmeladesødme, lakrids, kaffe, tobak, kakao samt lidt vanilje. Klart 5 store houlbergske fingre med pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen er 199,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger