Supervin afholdte fredag den 9. september en ekstravagant vinsmagning med store Bordeaux vine i Musikkens Hus i Aalborg suppleret med et efterfølgende middag på Restaurant Fauna, hvor også tilrejsende franskmænd fra de respektive vinhuse deltog.
Der var sammenlagt under eftermiddagssmagningen mulighed for at smage 91 store Bordeaux vine fra både venstre og højre bred, store 2., 3., 4. eller 5. Grand Cru Classé vine og andre fra mindre, men anerkendte, spændende vinslotte.
Derudover kunne du ved smagningen snakke med ikke mindre end 22 repræsentanter fra over 30 forskellige franske vinslotte og alle havde taget turen til Aalborg til denne event.
Og Houlberg deltog selvfølgelig i dette overflødighedshorn af en smagning … både eftermiddagssmagningen i Øvre Foyer i det store og imponerende Musikkens Hus samt den efterfølgende middag og magnumsmagning nedenunder i Restaurant Fauna.
Eftermiddagssmagningen
Der var afsat 2 timer til smagningen, der startede på slaget 16.00 … og der var godt med mennesker, der havde fundet vej til smagningen i det storslåede bygningsværk med udsigt til Limfjorden. Trods regn i luften fik jeg også fundet frem til Musikkens Hus, netop som der kom lidt huller i skyerne.
Jeg startede ved bord 1 … måske en taktisk brøller, for det gjorde mange at de andre besøgende også. Det var vist nærmest umuligt at smage alle 91 vine og jeg nåede også kun at smage og få skrevet noter på 24 vine, men sådan er det jo til sådanne smagninger.
Til gengæld fik jeg også hilst på nogle af de gode folk fra Supervin, bl.a. Isak og fik også en snak med Mads Jensen, der er ejer af de store vinhandel. Jeg fik da også hilst på René Langdahl samt Mads fra Mad & Monopolet … men skam også snakket med en del af de besøgende og flere kendte endda til Houlbergs Vinblog og nogle af mine anmeldelser af vinene fra Supervin.
Jeg nåede ærlig talt ikke at få snakket ret meget med de franske repræsentanter, men 2 timer er heller ikke så meget, når man også har ambitioner om, at få smagt og skrevet lidt om de vine, som man løbende fik i glasset. Men nedenunder kan du se, hvilke vine, som jeg smagte og der kommer løbende links til mine beskrivelser, lidt info om vinslottene og mine reviews.
Vinene
- 2012 Château Léoville Las Cases, Saint-Julien 2. Grand Cru Classé
- 2017 Château Léoville Las Cases, Saint-Julien 2. Grand Cru Classé
- 2019 Château Léoville Las Cases, Clos du Marquis
- 2014 Château Nenin, Pomerol
- 2018 Château Nenin, Pomerol
- 2000 Château Potensac, Médoc Cru Bourgeois
- 2019 Château Potensac, Médoc Cru Bourgeois
- 2018 Château Lafon-Rochet, Saint-Estèphe 4. Grand Cru Classé
- 2015 Château Pédesclaux, Pauillac 5. Grand Cru Classé
- 2017 Château Pédesclaux, Pauillac 5. Grand Cru Classé
- 2019 Château d’Issan, Margaux 3. Grand Cru Classé
- 2016 Château Pape Clément, Pessac-Léognan Grand Cru Classé
- 2019 Château Pape Clément, Pessac-Léognan Grand Cru Classé
- 2015 Château Giscours, Margaux 3. Grand Cru Classé
- 2016 Château Giscours, Margaux 3. Grand Cru Classé
- 2018 Château Giscours, Margaux 3. Grand Cru Classé
- 2011 Château Prieuré-Lichine, Margaux 4. Grand Cru Classé
- 2016 Château Canon la Gaffelière, Saint-Émilion Grand Cru
- 2018 Château Canon la Gaffelière, Saint-Émilion Grand Cru
- 2015 Château Brane-Cantenac, Margaux 2. Grand Cru Classé
- 2017 Château Brane-Cantenac, Margaux 2. Grand Cru Classé
- 2018 Château Brane-Cantenac, Margaux 2. Grand Cru Classé
- 2004 Château Cantenac Brown, Margaux 2. Grand Cru Classé
- 2007 Château Cantenac Brown, Margaux 2. Grand Cru Classé
Med andre ord lidt af et felt, hvor de bedste oplevelser helt klart var Château Pape Clément i årgang 2016, Château Giscours i 2016 samt Château Brane-Cantenac 2015 … men generelt var det et rigtigt højt niveau og jeg blev også hurtigt enig med nogle af gæsterne, at der slet ikke var ringe vine denne eftermiddag … lutter lækkerier, men selvfølgelig på forskellig niveau.
Middag på Fauna med magnumflasker
Jeg havde lige lidt tid inden aftenens store middag på Restaurant Fauna, så jeg kunne både lige nå forbi hotellet til hurtigt opfriskning samt en cafe latte udenfor på Fauna i det dejlige efterårsvejr og godt med aktivitet nede langs Limfjorden.
Derefter samledes alle middagsgæsterne i foyeren nedenunder til et glas perlende hvidvin … selvfølgelig fortsat fra Bordeaux. Det var et glas af denne fine vin:
Derefter gik vi til bords, hvor jeg skulle side ved bord 4 … lige ved siden af Jean-Christophe Crouzet fra Chateau Pape Clement, men også en række hyggelig mennesker samt endnu en repræsentant fra et Bordeaux slot i form af Laure Bastard fra Chateau Giscours.
Vinene til middagen var alle fra magnumflasker og på vort bord kunne jeg allerede spotte en 2016 Château Pape Clément, som jeg havde smagt tidligere, en 2015 Château Les Grands Chênes samt en 2006 Château Giscours … men jeg lavede dog ingen smagsnoter hele aftenen … men nød bare hele middagen og vinene.
Samlet var der ved alle bordene vistnok omkring 46 magnumflasker fra både Nenin, d’Issan, Pedesclaux, Tertre, La Pointe, Phelan Segur, Malartic-Lagraviére, Cantemerle, Prieure Lichine, Brane Cantenac, Canon la Gaffeliere, Cantenac Brown, Chasse Spleen og mange, mange flere.
Dermed kom ingen – som i slet ingen – til at tørste.
De store magnumflasker fra hvert bord gik så rundt i løbet af aftenen og vore franske venner fik også sat lidt ord på de vine, som de selv havde haft med samtidig med, at vi nød en fabelagtig 3-retters menu fra Restaurant Fauna.
Samlet så menuen vist nogenlunde sådan her ud:
- Forret: Noget poussin med morkler, jordskokker og timian
- Hovedret: Oksemørbrad med kartofler, sprødstegt grønkål
- Dessert: Arla Unika oste
Her får I lige et par fotos af de første to retter
Sikke en fin aften … masser af snak henover bordet, masser af vin og masser af snak. Jean-Christophe Crouzet fra Chateau Pape Clement var virkelig venlig, sjov og fortalte velvilligt om slottet, som jo er en del af de 42 vinslotte, som de rige Bernard Magrez ejer.
Vi fik som nævnt skænket godt med vin … og Houlberg blev endda lidt fuld, men jeg tror faktisk, at det var lidt tiltrængt efter en rigtig træls uge. Nogle gange er det bare helt okay at blive lidt tipsy … men en gin & tonic i hotellets bar før sengetid hjalp da også.
Tak for fantastisk aften til Supervin !!!