Så er vi retur hos den unge unge Julien Albertus fra Domaine Kumpf et Meyer, som tidligere har fascineret og betaget mig med deres vine. Denne gang er det med vinen Muscat Westerberg.
Jeg skal ikke skrive en helt masse om vinhuse, men der blot henvise til tidligere indlæg på vinene Riesling Grand Cru Bruderthal og den lille Restons Nature Pétillant Naturel.
Muscat Westerberg er jo ren Muscat … ikke en drue, som ofte finder vej til min blog. Muscat er en lidt sart sort, der ikke kan gro i al slags vejr og klima. Syreindholdet er lavt og det gør, at den ofte bruges i mousserende vine samt dessertvine.
Her har vi dog en tør udgave, hvor druerne selvfølgelig kommer marken Westerberg, som dog ikke er en Grand Cru mark … men en almindelig 42 hektar stor mark mellem Rosheim og Rosenwiller.
På Westerberg er der primært plantet Sylvaner, Gewurztraminer, Riesling og Pinot Noir, men Kumpf et Meyer har altså lidt Muscat på deres parcel. Lavet ved, at vinen gærer helt ud … ingen tilsætningsstoffer og flasket inden filtrering.
Duftmæssigt er der lidt permanentvæske, muskatnødder, spidskommen, koriander, hyld samt en omgang rustik mødding … den skal jeg lige tænke over … men Muscat druen er egentlig meget karakteristisk.
Smagen er sådan lidt afdæmpet, nærmest svag i udtrykket med en lidt nøddet smag samt både lidt metallisk og grøn note. Syreindholdet er lavt, og dermed mangler jeg lidt nerve i vinen. Men ellers en dejlig vin … men slet ikke på niveau med husets Riesling Grand Cru Bruderthal. Måske er jeg blot ikke en Muscatmand.
Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 110 kr.
Rating 4,5/7 
Collective Z hedder et lille vinbrug, som ligger ved byen Leistadt omkring et par kilometer nord for Bad Dürkheim i Pfalz vinregionen. Det er lige i udkanten af en af de store skove i Pflaz, hvor jorden er kalkholdig med kalksten og småsten.
Nu bevæger vi os fra Fiat til Lancia … fra de sekundære druer til Nebbiolo, druen som vel kan betegnes som kongen af de italienske druesorter … her med en Langhe Nebbiolo fra G.D. Vajra.
Efter mit indlæg om Weingut Louis Guntrum … eller helt præcis Louis Guntrum Weinkellerei GmbH, som det helt korrekt hedder … hvad er så mere passende end at drikke en vin fra huset? Det blev denne lille Blanc de Noirs Trocken, som hustruen min og jeg nød i aftes.
I den lille by Villabuena de Álava i Rioja ligger vinhuset Viñedos y Bodegas de la Marquesa … i daglig tale kaldet Valserrano, og de står bag denne Valserrano Reserva.
Bodegas Arzuaga Navarro er vel efterhånden nærmest husvin i byggesjakket … og 5 gange tidligere har vi ved vore byggemøder smagt vine fra det spanske hus. Dermed var dette så 6. gang, og det var i form af husets almindelige Crianza, som jeg sidst smagte i årgang 2009.
Så er vi atter tilbage hos den den amerikanske filminstruktør og rigmand Francis Ford Coppola, som faktisk står bag en række lækre vine … og det gælder også denne Director’s Cut Zinfandel, som er knap så voluminøs og sød, som mange amerikanske Zins … men det skal jeg nok vende tilbage til.
Druerne gættede vi heller ikke på næste vin … denne Mariana Branca fra vinhuset Herdade do Rocim. Vi er nemlig tilbage i Portugal og vinen er lavet på de lokale druer Antão Vaz, Arinto og Alvarinho.
Byggemødet startede med denne hvidvin, hvor mit bud gik på lidt spansk Verdejo … men det var sgu fra australske Mollydooker. Vi troede dog, at jeg havde druen korrekt … men Verdelho er imidlertid ikke samme drue som Verdejo. Dermed røg Houlberg sgu lige et point ned.
Portugal har i dag 55 vinregioner, hvoraf de 19 har status som Denominação de Origem Controlada. Dão er et af de gamle områder og havde på et tidspunkt ikke det bedste ry herhjemme og det er en skam, for der laves spændende og rustikke vine i Dão og det er denne 10 år gamle rødvin fra Terras de Tavares et godt eksempel på.