Tag-arkiv: 4½

2015 Corte Sermana, Lugana Riserva Sermana, Veneto, Italien

2015 Corte Sermana, Lugana Riserva Sermana, Veneto, ItalienVi smagte også Filippo Bottacinis Lugana Riserva Sermana et år ældre i årgang 2015, som var en klart varmere sæson end 2016.

Vinen er selvfølgelig lavet på nøjagtig samme måde med Turbiana druer fra marker i San Benedetto di Lugana og igen høstet med et udbytte på 80 hektoliter pr. hektar i slutningen af september og start oktober.

Efter høst er druerne presset og så er fermenteringen sket i en kombination af ståltanke og tonneaux egefade. Efterfølgende er vinen lagret 3 år i ståltanke og 10% på fad og derefter yderligere 12 måneder på flaske inden frigivelse. Der er kun lavet omkring 1.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt er vinen da også meget anderledes … klart med en tykkere krop, mere olieret, varmere og knap så frisk. Fagpræget virker også større, men alligevel fanger man dog lidt lemon og pærer, men langt mindre frisk i frugten.

Smagen er heller ikke så præcis … lidt stærk faktisk, så man fornemmer en vis mængde alkohol sammen med lemon, hvid peber, spicy, olieret fylde og heller ikke så balanceret.

Ikke fundet herhjemme, mens prisen i Italien er cirka 17€ … svarende til 127 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2019 Corte Sermana, Lugana Cromalgo, Veneto, Italien

2019 Corte Sermana, Lugana Cromalgo, Veneto, ItalienVi smagte også basisvinen Lugana Cromalgo hos Corte Sermana i den tidligere 2019 årgang.

Vinen er selvfølgelig lavet som 2020’erne med Turbiana druer høstet i september samt primo oktober med et udbytte på 80 hektoliter pr. hektar. Derudover er vinen lavet ved, at druerne efter afstilkning først er presset blidt med en efterfølgende kold bundfældning og så alkoholisk gæring i ståltanke ved kontrolleret temperatur og så til sidst lagring sur lie i 6 måneder.

Den minder duftmæssigt ret meget om 2020’eren .,. let og måske endda mere aromatisk og mere mineralsk, men ellers er der fortsat bare fersken, melon, kraftig lemon, mandariner, stikkelsbær og godt med blomster.

Smagsmæssigt er syren og mineraliteten langt mere dominerende og så er spørgsmålet jo bare, om det så er godt? Det er selvfølgelig et blot, hvad man er til, men den er klart anderledes, mere ren, mere skarp og saltet … og fortsat en god basisvin, som måske endda kan lagres flere år end 2020’eren.

Ikke fundet herhjemme, mens prisen i Italien er 11,60€ … svarende til 86 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2020 Corte Sermana, Lugana Cromalgo, Veneto, Italien

2020 Corte Sermana, Lugana Cromalgo, Veneto, ItalienVi ilede videre i vinene fra Corte Sermana. Efter de mousserende skulle vi selvfølgelig smage den almindelige basis Lugana vin og den hedder Lugana Cromalgo.

Her er Turbiana druerne høstet i september samt primo oktober med et udbytte på 80 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet ved, at druerne efter afstilkning først er presset blidt med en efterfølgende kold bundfældning og så alkoholisk gæring i ståltanke ved kontrolleret temperatur og så til sidst lagring sur lie i 6 måneder.

Duften er aromatisk og let, fersken og melon, har samtidig svag fylde med lidt lemon, måske endda grillet lemon, blomsterpotpourri og let mandarin, stikkelsbær … venlig og ganske frugtrig.

Smagen viser en rigtig god basis Lugana vin, har både syre/sødme balance, men ganske smooth. Syren bliver aldrig helt vild, så dermed bliver vinen rund med pærer, modne pærer og bare så let og venlig … dermed 4,5 houlbergske tomler med pil op.

Ikke fundet herhjemme, mens prisen i Italien er 11,60€ … svarende til 86 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2015 Weingut Römerhof, Necto III Riesling Edelsüß, Mosel, Tyskland

2015 Weingut Römerhof, Necto III Riesling Edelsüß, Mosel, TysklandVi sluttede også Weingut Römerhofs Necto smagning med en årgang 2015. Men nu med langt mere sødme, for det var nemlig deres Necto III Riesling Edelsüß.

Vinen er lavet som de foregående, men her er sukkerindholdet blot langt højere med hele 88,5 gram restsüße aka restsukker pr. liter, men det betyder også, at alkoholprocenten er nede på 8%.

Allerede i duften mærker du det øgede sødmeindhold … en virkelig nektaragtig aroma med kandiseret abrikos, ristede nødder, tørrede blomster, honning og lidt krydderier.

Smagsmæssigt er vinen læskende og sød, igen med abrikos og modne æbler, lidt sød æblejuice, let mineralske elemeter,  men mest af alt masser af en smuk sødme, som kan gøre alle bløde i knæene, hvis man har en sød tand … og sådan én har jeg også.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen er 129 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2018 Weingut Römerhof, Necto II Riesling Feinherb, Mosel, Tyskland

2018 Weingut Römerhof, Necto II Riesling Feinherb, Mosel, TysklandMed de to næste vine fra Weingut Römerhof er der skruet op for sødmen. Vi er nu hos Necto II Riesling Feinherb vinene og starter med vinen i årgang 2018.

Selve produktionen bliver lidt en gentagelse … spontangæring i rustfrie ståltanke, lagring i disse ståltanke sur lie og så aftapning på flaske. Sødmen er nu i denne årgang oppe på 21,9 gram restsüße pr. liter.

Sjovt nok er der ikke – som hos Necto I vinene – duft af petroleum, men i stedet er der en sød og saftig aroma med lidt eksotisk frugt, fersken, mango, papaya, lemon og citroner suppleret med lidt blomster, Det mineralske aftryk er dog ikke så tydelig.

Smagsmæssigt mærker du dog omgående det øgede sukkerindhold, hvorimod syren er langt mere dæmpet. Det giver en lidt fed, tyk og venlig frugtsmag med de tropiske frugt og lidt modne æbler, meget opulent, blød, omgængelig og elskerlig smag med en kæk lille bitterhed.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119 kr., mens prisen er 99 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2015 Weingut Römerhof, Necto I Riesling Trocken, Mosel, Tyskland

2015 Weingut Römerhof, Necto I Riesling Trocken, Mosel, TysklandJeg smagte også Necto I Riesling Trocken fra Weingut Römerhof i en lidt ældre udgave, nemlig årgang 2015.

Vi er lavet på samme måde som 2018’eren, altså med druer, der er høstet med håndkraft samt en vinificering i ståltanke med spontangæring.

Efter endt fermentering er vinen så lagret sur lie i tankene i en periode inden aftapning på flaske og frigivelse. Denne årgang 2015 har nogenlunde samme niveau restsukker, nemlig 9,5 gram pr. liter.

Duftmæssigt minder 2015’eren meget om 2018’eren med en sand overflod af petroleum og derudover kommer der pærer, kvæde samt fersken og grønne æbler, men den har mere modenhed og faktisk også mere skrald på duftene … måske endda også et lidt varmere udtryk.

Som også med 2018’eren starter smagen en smule perlende, men den fortager sig igen forholdsvis hurtigt. Man hører faktisk også et lille pssssttt, når man skruer kapslen af. Derefter åbner vinen sig med lemon, lemonskal, citroner samt et krydret og mineralsk bid. Selvom vinen nu er 6 år gammel, så er den i høj grad levende … frisk, mineralsk og skarp … så atter er Houlberg oppe på 4,5 tomler med amorspil op.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen er 129 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2018 Weingut Römerhof, Necto I Riesling Trocken, Mosel, Tyskland

2018 Weingut Römerhof, Necto I Riesling Trocken, Mosel, TysklandWeingut Römerhof holder til på adressen Rißbacher 48 i Traben-Trarbach, men familien driver også grossistvirksomheden Römer Wein und Sekt GmbH længere oppe i byen.  Her smager jeg nu 5 vine fra husets egenproduktion under navnet Necto … og starter med en Necto I i årgang 2018.

Weingut Römerhof drives af de to brødre Walter og Jürgen Römer og på deres 5 hektar lille vingården er det især Walter, som står for produktionen sammen med vinmageren Josef Lutz.

Broderen Jürgen Römer har derimod ansvaret for grossistvirksomheden Römer Wein und Sekt GmbH, der dog primært drives af Sebastian og Martina Römer. De handler der med vine fra hele verdenen samt tilbehør og andet indenfor mad, vin og gaveartikler samt øvrige produkter forbundet med mad og vin.

Begge brødre lægger stor vægt på bæredygtig og naturlig drift af deres 5 hektar vinmarker, der alle ligger omkring Traben-Trarbach og de planlægger da også omlægning til økologisk drift. Markerne er primært tilplantet med Riesling vinstokke.

Weingut Römerhof har lavet en serie af Premium vine, som de har kaldt Necto eller det latinske ord, som betyder “forbindelse eller at forbinde” … ud fra en filosofi om, at vinene skal være en forbindelse eller fortolkning af Riesling druen fra det lokale terroir.

Necto vinene laves i 3 niveauer, hvor Necto I er de tørre vine, Necto II er feinherb vine og Necto III er edelsüß aka søde vine. Jeg smager skam alle niveauer, for samlet har jeg testet 5 vine, nemlig disse:

Alle vinene er lavet med håndplukkede druer., der behandles omhyggeligt i Walter Römers moderne kælder med spontangæring med druernes naturlige gærceller på ståltanke og lagring sur lie et par måneder.

Det gælder altså også denne Necto I … og selvom det er en tør vin, så har den alligevel 9,6 gram restsüße aka restsukker pr. liter.

I næsen er der godt med petroleum, der ved første snif næsten overskygger frugten. Den letter dog lidt ved luft i glasset og afslører lidt grønne æbler, kvæde samt lidt lime.

Når du får vinen i munden er den let perlende, men det fortager sig også hurtigt og afslører ellers masser af citroner og limeskal, ren og stenet, mineralsk og ganske fin eftersmag. Det er frisk Riesling og sødmen på de 9,6 gram restsüße smager du slet ikke, så dermed havner Houlberg på 4,5 tomler med pil op.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119 kr., mens prisen er 99 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2018 Cascina Chicco, Roero Montespinato, Piemonte, Italien

2018 Cascina Chicco, Roero Montespinato, Piemonte, ItalienSå er vi igen hos Cascina Chicco og denne gang er det med deres 2018 Roero Montespinato … en Nebbiolo baseret vin.

Det er ikke lang tid siden, at jeg sidst smagte en vin fra  Federico Faccenda på Cascina Chicco og da var det deres 2020 Roero Arneis Anterisio.

Denne Roero Montespinato er lavet på 100% Nebbiolo høstet med et udbytte på 50 hektoliter pr. hektar fra omkring 15 år gamle vinstokke fra Montespinato marken i Castellinaldo d’Alba.

Som med de øvrige rødvine fra Cascina Chicco, håndhøstes der minutiøst ad to omgange, inden druerne presses yderst skånsomt for at bevare deres naturlige frugtkarakteristika. Efter presningen, gærer mosten på temperaturkontrollerede ståltanke inden 12-15 måneders lagring på brugte 600 liters tonneaux samt 2.000 liters egetræsfade.

I glasset er vinen meget lys og transparent med lys og blomstret frugt og grønne blade, rosenblade, tørt træ, et pilleglas kodymagnyl, en medicinsk note, salvie, blomstersæbe, ribs, tranebær samt tørt, lerholdig jord.

Smagsmæssigt er det også en lys, blomstret vin med ribs, hindbær, jern og endda næsten parfumeret i smagen. Der er tynde, fine og lidt runde tanniner, bitre druekerner, god balance … samlet en spinkel, blomstret og lys.

Forhandles af Noer Wines, hvor en flaske koster 169 kr., mens prisen er 119 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2016 Le Morette, Lugana Mandolara, Veneto, Italien

2016 Le Morette, Lugana Mandolara, Veneto, ItalienMed alder på Le Morettes basis Lugana Mandolara årgang 2016 kom der mere kød på skellettet og dermed også bevisførelse for, at selv en basis Lugana vin blot bliver bedre med årene.

Den er selvfølgelig lavet helt som 2020’eren med Turbiana druer høstet i anden halvdel af september og så vinificeret på ståltanke ved 16 grader. Så har vinen lagret kort i ståltankene sur lie inden den så er aftappet på flaske og lagret én måned før frigivelse.

Vinen har en lidt sjov duft … lidt mere intens og fyldig med grillet lemon, citron, æbler og røg. Det går igen i smagen, som er fortsat er meget frisk med krop og saltet mineralitet.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men prisen for nyeste årgang er 10,90€ på vingården … svarende til 81 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2020 Le Morette, Lugana Mandolara, Veneto, Italien

2020 Le Morette, Lugana Mandolara, Veneto, ItalienDerefter skulle vi selvfølgelig smage den almindelige basisvin hos Le Morette og den kalder de Lugana Mandolara. Vi smagte den først i årgang 2020.

Den er lavet helt simpelt på Turbiana druer, som er høstet i anden halvdel af september og så vinificeret i ståltanke ved 16 grader. Så har vinen lagret kort i ståltankene sur lie inden den så er aftappet på flaske og lagret én måned før frigivelse.

Duftmæssigt virker vinen tør og sødkrydret med modne æbler, pærer, melon og egentlig meget aromatisk. Det er sådan lidt ligeud suppleret med mandler og igen Jolly Time.

Smagen er lidt i samme boldgade … frisk, rund med melon, fersken, en medium syre og har samtidig en lettere saltet note..

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men prisen er 10,90€ på vingården … svarende til 81 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7