Tag-arkiv: 5

Virkelig god. Så er vi godt over gennemsnittet. Det er supervine, som har skønhed, gode kvaliteter, få mangler og en dejlig oplevelse at drikke. Lidt udover det sædvanlige. Hos Parker er det vel omkring 90-93 point.

2014 Domaine Nicolas Réau, L’Enfant Terrible, Loire, Frankrig

2014 Domaine Nicolas Réau, L’Enfant Terrible, Loire, FrankrigVi fortsatte med Nicilas Réaus uvorne knægt, det forfærdelige barn, den skrækkelige unge … vinen L’Enfant Terrible, som udover der herlige navn og er forsynet med en aldeles vidunderlig og strækindgydende etiket med det stakkels barn.

Vi har fat i L’Enfant Terrible i en nyere årgang 2014, men jeg har tidligere smagt vinen i årgang 2009 – hvor etiketten i øvrigt var helt anderledes, men dog fortsat med illustrativt ansigt af en ballademager af et barn – og der var jeg ganske imponeret over vinen.

2009’eren var i øvrigt også med til Cabernet Franc orgiet hos Bjarne i Viminperiet, men den har jeg jo tidligere skrevet et blogindlæg om. Lad os i stedet se, om denne årgang 2014 er lige så imponerende som 2009’eren.

Denne lille uvorne unge er lavet på 100% Cabernet Franc fra 80 år gamle vinstokke, hvor udbyttet udgør 25 hektoliter pr. hektar. Vinen har lagret 12 måneder på fad, 25% nye, resten 2 år gamle og ingen anvendelse af svovl overhovedet.

I næsen starter vi med kål, urter, prut, krudt … ganske usvolvet og bør gasse lidt af … men ellers ganske indsmigrende næse med garvet ko-huder, læder, blyantstifter og en lidt forfriskende lethed.

I munden er der også lidt lyse bær, selvom den i smagen virker mørkere, mere kraftfuld, intens og tæt end foregående Pompois. Der er hindbær, orange/appelsin noter, lidt Kongen af Danmark bolsjer … bare på stoffer og en gennemgående lethed. Elegant, indsmigrende og flot under den første bølge af bio-gas.

Den uvorne unge mangler måske lidt opdragelse endnu, lidt år på bagen … for de fleste unge bønnespirer og lømler bliver normalt til gode, ansvarlige mennesker, når de kommer lidt op i alderen. Det tror jeg også denne L’Enfant Terrible bliver … så gem den nogle år i kælderen.

Forhandles hos Vinimperiet, hvor prisen er 227 kr.

Rating 5/7 

2014 Domaine Jaulin-Plaisantin, Le Dolmen, Loire, Frankrig

2014 Domaine Jaulin-Plaisantin, Le Dolmen, Loire, FrankrigIfølge Wikipedia er et orgie en gruppeaktivitet som indebærer tøjlesløs opførsel. I dag bruges ordet oftest om gruppesex, men kan også omhandle vold, mad eller drikke/ædegilder eller en hvilken som helst blanding af disse.

Og et orgie var netop, hvad Bjarne fra Vinimperiet havde indbudt til … men dog alene et orgie af Cabernet Franc, nok den mest omfattende røde Loire smagning i kongeriget med hele 22 vine på programmet. Og jeres flittige vinblogger var selvfølgelig på pletten. Tøjlesløs som vanligt.

Vinimperiet ligger i Underværket i Randers og har specialiseret sig økologiske og biodynamiske vine fra specielt Loire  … små producenter, der fokuserer på økologiske og naturlige dyrknings- og produktionsmetoder.

Vi startede med to vine, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, nemlig vinen Touraine Milles Feuilles fra Patrick Corbineau – som i øvrigt smagte endnu bedre end første gang – og vinen Les Graves fra Gasnier, men den tredje var denne Le Dolmen fra vinhuset Domaine Jaulin-Plaisantin, som vi finder i appellationen Chinon.

Domaine Jaulin-Plaisantin holder til ved byen Cravant-les-Côteaux i Touraine, kun få kilometer øst for selve Chinon by, som således ligger navn til appellationen AOC Chinon. Det er nok den appellation i Loire, som sammen med AOC Saumur laver de bedste rødvine, som er gode unge, men kan gemmes 10-20 år.

Vinhuset er grundlagt i 2008 af Sébastien Jaulin og Yves Plaisantin, hvor Sébastien tager sig af markarbejdet og Yves af produktionen i kælderen. Yves kommer fra Lyon og er søn af en farmaceut indenfor veterinærlægemidler. Han var egentlig i gang med at læse philosofi, men kedede sig og slog pludselig over på vinproduktion. Han kom i lære hos Clusel-Roch i Côte Rôtie, som var i gang med omstilling til biodynamisk drift.

I 2008 mødte han Sébastien Jaulin, som netop havde nogle vinmarker tæt ved Chinon, men primært havde solgt druerne bulk til andre producenter. Sammen begyndte de projektet med produktion af egne vine og omstilling til økologi. Denne omstilling er gennemført i 2015, hvor de også har fået deres certificering. Men i alle årene siden 2008 er vinstokkene dyrket uden nogen ukrudtsmiddel eller gødning, mens vinene vinificeres uden hjælp af ethvert produkt med undtagelse af en minimal dosis af sulfit.

De to fyre laver i alt 5 forskellige vine, nemlig vinene L’Enfer, Les Hauts et les Bas, Les Bourdes, Le Petit Cray og så denne Le Dolmen, som er lavet på ren Cabernet Franc fra forskellige parceller omkring Briançon, hvor vinstokkene er mellem 10 til 70 år gamle.

Vinen er lavet med udblødning i 2 uger uden pigeage eller remontage, modnet i cementtank. Derefter er der sket en let filtrering på kiselgur og tapning med en smule svovl, men ellers ingen tilsætninger overhovedet. Kiselgur – som også kaldes diatomit – er en bjergart, der består af skeletter fra encellede kiselalger, ler og silt. Det anvendes bl.a. til filtrering af både øl og vin, men kan godt give en lidt metalisk smag.

I næsen er godt med stald, læder … krydderier, urter, violer, lyse bær og nelliker, mens smagen byder på saft og kraft, meget velkomponeret med stramme tanniner, frisk og let frugt. Hold da op, hvor den smager godt, og man får virkelig meget vin for pengene.

Forhandles af Vinimperiet, hvor prisen er 75 kr

Rating 5/7  

2014 Weingut Julia Bertram, Handwerk Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2014 Weingut Julia Bertram, Handwerk Spätburgunder, Ahr, TysklandJulia Bertram er tidligere vindronning … en vaskeægte winzerprinsesse, født en juleaften i 1989, rødhåret, smuk, kæreste med Benedikt Baltes fra Weingut Stadt Klingenberg og nu også selvstændig vinproducent af 1. grad. Og i den grad en dygtig vinmagerinde, som kan sit håndværk.

Og Handwerk hedder netop denne Spätburgunder fra Julia … hendes entry-level Spätburgunder, som i den grad imponerer, men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til senere. Men hold op en lettelse efter onsdagens raid i supermarkedsvine.

Julia Bertram kommer fra en familie af vinproducenter. Hendes tipoldefar Gottfried Sebastian grundlagde allerede i 1910 familiens vingård i midt i den lille ny Dernau, tæt på floden Ahr i vindistriktet af samme navn. Gården fortsatte herefter med den ældste søn Anton Robert Sebastian ved roret indtil hans død i 1966, hvor Julias bedstefar Ernst Sebastian overtog driften.

Den gode Ernst giftede sig godt, idet bedstemor Rosemarie allerede nogle år forinden var valgt som regional vindronning – Weinkönigin – i Dernau. Den stolte vinbonde og hans yndige vindronning drev så sammen vinhuset Weingut Ernst Sebastian helt frem til 1998, hvor driften blev overtaget af 4. generation, nemlig Ernst og Rosemaries to døtre – og Julias mor og tante – Andrea Bertram og Ricarda Sebastian.

De to søstre drifter vingården videre med deres samlede 2,5 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorter som Spätburgunder, Dornfelder, Portugieser og Frühburgunder samt de hvide sorter Rivaner og Riesling. Det primært Julias mor, som står for markarbejdet, mens tante Ricarda står for produktionen i kælderen … med lidt hjælp fra forældrene, gamle Ernst og Rosemarie, som stadigvæk er aktive i driften … og måske lidt hjælp fra Julia en gang imellem?

For Julia er bogstavelig talt vokset op med vin … og kom allerede efter endt eksamen fra gymnasiet Kloster Kalvarienberg i Bad Neuenahr-Ahrweiler som ung 20-årig i lære hos Weingut Meyer-Näkel, som jo også ligger i byen Dernau. Derefter uddannede Julia sig til ønolog i Geisenheim, helt traditionelt, og fik der hendes Bachelor of Science i vindyrkning og ønologi.

I 2011 blev hun udvalgt som vindronning for Ahr vinområdet, og som repræsentant vandt hun også i 2012 titlen for hele landet, altså Deutsche Weinkönigin. Og det er sgu en titel, som tyskerne tager meget alvorligt, og det er da også en jury bestående af 70-80 branchefolk, som hver år vælger denne dronning. Og det har man gjort siden 1949.

En vindronning har først og fremmest repræsentative opgaver i forbindelse med promoveringen af tysk vin i ind- og udland. For at blive vindronning skal hun være datter af en vinbonde, være over atten år, må hverken være gift eller forlovet og så hun skal have en god faglig viden om tysk vin. Og det med den faglige viden testes kandidaterne på, mens udseendet ikke er så afgørende .. om end det sikkert også hjælper.

Der findes således i Tyskland en officiel side for Deutsche Weinkönigin, ja endda en Facebook side. Og i konkurrencen mellem vindistrikterne er det Mosel, som flest gange har leveret den tyske vindronning. Fem gange er hun kommet fra Ahr … og seneste var det således den flotte – og dygtige – Julia Bertram, nemlig i perioden fra oktober 2012 til september 2013.

Men Julia ville mere end være blot vindronning, hjælpe moderen og tanten på familiegården og hjælpe kæresten Benedikt Baltes på hans vingård Weingut Stadt Klingenberg i Franken. Hun ville selv lave vin. Og allerede i 2013 lavede Julia Bertram sin første vin, Spätburgunder fad nr. 1, hvor druerne kom fra nogle af hendes far Walter Josef Bertrams små vinmarker i Ahr.

Far Walter havde samlet små 1,5 hektar og leverede ellers sine druer til det lokale kooperativ, men de marker fik Julia overtaget fra faderen og købte (eller lånte) også enkelte parceller fra moderen og tanten hos Weingut Ernst Sebastian.

Og siden 2014 har hun været kørende med hendes eget vinhus … Weingut Julia Bertram, hvor hun laver vine fra de små parceller i Ahr, som hun har samlet sammen, i alt omkring 2,5 hektar marker med stejle skrænter, hvor alt må foregå med håndkraft. Det er også derfor, at hendes entry-level Spätburgunder hedder Handwerk.

Markerne ligger spredt mellem Mayschoß und Bad Neuenahr, og de 2,5 hektar er fordelt på markerne Mayschoßer Mönchberg, Dernauer Burggarten, Schieferlay, Pfarrwingert, Hardtberg, Jesuitengarten, Ahrweiler Rosenthal, Ahrweiler Forstberg, Daubhaus, Kirchtürmchen og Neuenahrer Sonnenberg.

Samlet har Julia for 2014 sæsonen lavet 8 forskellige vine, nemlig Handwerk Spätburgunder, Ahrweiler Spätburgunder, Dernauer Spätburgunder Neuenahrer Frühburgunder, Ahrweiler Forstberg Spätburgunder, Maychoßer Mönchberg Spätburgunder, Arhweiler Rosenthal Spätburgunder og endelig en Handwerk Blanc de Noir.

Vinene laves i Ahr, hvor Julia har funder nogle små, ydmyge lokaler, hvor hun kan presse og gære druerne, mens lagringen og påfyldning på flasker sker hos Baltes på Klingenberg. Der har Julia også hendes egne tanke og egetønder … som i øvrigt er købt brugt fra hendes veninde Meike Näkel. På etiketterne på Julias vine står der da også; Abgefüllt in Klingenberg.

På den lange bane er målet at lave et komplet vineri i Ahr, men indtil videre må hun lave vinene hos kæresten. Og det lykkes faktisk også ret godt, for første vin … denne Handwerk Spätburgunder er ganske imponerende.

bearb-4326-web
Nu bliver jeg sgu nødsaget til at bringe et foto af den gode Julia. Det er ganske vist tyvstjålet på hendes hjemmeside … og i øvrigt taget af en anden vinmager Andreas Durst. Et helt fantastisk foto. Håber de tilgiver mig. Ellers fjener jeg det selvfølgelig fluks igen.

Det er første vin, som jeg smager fra Julia. Det er – som nævnt – hendes basisvin, entry-level om du vil, men sikke en kvalitet. I næsen er der en smule af den karakteristiske, animalske kostald … men alene en smule, for ellers er der syrlige, grønne og ganske mineralske elementer i duften. Det er sten, krydderier, peber og referencer fra Bourgogne.

I munden er vinen krydret, stålsat, stringent … men med en fin lethed, fin balance, elegance med lyse bær, hindbær, ribs, jordbær, lidt salt, mineraler og virker samtidig meget levende. Der er en lækker, præcis og stram syre i vinen, og den fortsætter sammen med lidt peber i eftersmagen.

Som du kan se på øverste foto af vinen, så ligger den på en feminin broderet dug … og der passer vinen sgu helt perfekt. Let, feminin, lys og ren. Som en broderet dug uden pletter. Og det er “kun” hendes basisvin. Elegant og rank som bare pokker. Big Thumbs Up.

Købt hos Martin hos Extra Brut Vinimport, pris 100 kr. (jeg nåede den i forsalg til 90 kr.)

Rating 5/7  

2009 Newton Vineyards, The Puzzle, Californien, USA

2009 Newton Vineyards, The Puzzle, Californien, USAFlemming sørgede for, at vinene kom i en lind strøm … som får til skafottet, og næste i rækken blev denne The Puzzle fra vinhuset Newton Vineyards, som ligger lige i udkanten af Saint Helena i Napa Valley i Californien, omkring 30 kilometer nordøst for Santa Rosa.

Vinhuset er grundlagt af Peter and Su Hua Newton i 1977, og det var parrets anden vingård. Deres første vingård Sterling Vineyards havde de nogle år forinden solgt til Coca-Cola koncernen. Så er det, at man tænker, hvad fanden bruger Coca-Cola den røde druesagt til? Nå, det må hænge i luften.

I dag er det fortsat Newton familien, som driver Newton Vineyards, men er nu hovedsageligt ejet af Veuve Cliquot divisionen af LVMH … Louis Vuitton Moët Hennessy koncernen, som jo også ejer en lang række vinslotte og -gårde i hele verdenen. De købte aktiemajoriteten i 2001.

Newton Vineyards har i alt 48,5 hektar vinmarker fordelt på ikke mindre end 112 parceller, hvor der dyrkes Merlot, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Petit Verdot, Malbec samt lidt Chardonnay. Og huset er specielt kendt for deres Newton Unfiltered Chardonnay, som er med i Robert Parkers World’s Greatest Wine Estates. Han gav vinen i årgang 2005 hele 96 point.

Vinhuset laver en række ufiltrerede vine, bl.a. Unfiltered Cabernet Sauvignon, Unfiltered Cabernet Merlot, Unfiltered Chardonnay samt top Chardonnay’en Unfiltered Chardonnay Knights Valley.

Og så laver de også denne The Puzzle vin, hvor druerne kommer fra markerne Spring Mountain, Mt. Veeder og Yountville. På disse tre marker har vinhuset 109 forskellige parceller, men alene 22 af disse har leveret druerne til denne vin. Det er 36% Cabernet Sauvignon, 42% Merlot, 6% Petit Verdot, 14% Cabernet Franc og 2% Malbec og lidt af et puslespil at samle vinen til sidst … derfor selvfølgelig også navnet The Puzzle. Og af de plukkede druer anvendes faktisk kun 50% til vinen … resten frasorteres.

Druerne fra hver parcel fementeres og lagrer separat i 12 måneder inden vinen sammenstikkes og lagrer videre inden den sluttelig flaskes.

Og det er en vin, som virkelig er proppet med frugt … helt vildt faktisk. Det er blæk, solbær, ribs, anis, eg, lakrids samt en smule vanilje … men med et snert af nogen syrligt. I munden også meget direkte frugt … ikke så mørk, som man kunne forvente. Det er fyldigt, men også tæt og stramt med sødme, lidt peber som nærmest ligger skjult og nipper tungen engang imellem.

Købt hos SuperVin, hvor prisen er 799 kr. ved køb af 1 stk. og 649 kr. ved køb af 6 stk. Men fuck … en dyr vin.

Rating 5/7  

2011 Château Léoville-Poyferré, Saint Julien, Bordeaux, Frankrig

2011 Château Léoville-Poyferré, Saint Julien, Bordeaux, FrankrigVed forrige byggemøde fik vi en tredje-vin fra et 1. Cru Bordeaux slot … hvorfor så ikke en første-vin fra et 2. Cru Bordeaux slot havde den gode Flemming formentlig tænkt? Ja, hvorfor ikke, så næste vin var såmænd første-vinen fra Château Léoville-Poyferré, som ligger i Saint Julien appellationen i Bordeaux.

Saint Julien dækker et areal på 920 hektar og er en af de i alt seks berømte kommuner i Haut Médoc, der har egen appellation. Kommunen huser ikke mindre end 11 ud af de i alt 59 slotte i Haut Médoc, der i 1855 blev klassificeret som Grand Cru Classe. Ud af de 11 klassificerede slotte kan ikke mindre end 5 slotte bryste sig med titlen 2. Cru Classé. Blandt dem er Château Léoville Poyferré … og i dag rangerer den faktisk anseelsesmæssigt som toppen af 2. Cru.

Château Léoville Poyferré var oprindeligt en del af den store Léoville ejendom, der kan dateres tilbage til 1638, som blev grundlagt af køkkencheffen Jean de Moytié, som var blevet adlet og byrådsmedlem i Bordeaux. Og i mange år var ejendommen i familien Moytiés ejerskab, men ved ægteskab skiftede familien navn til Gasq og siden Léoville.

Op til den franske revolution, hvor ejendommen blev delt, var det det største vinbrug i Haut Médoc. I 1800-tallet og op til starten af 1900-tallet var Poyferré en af Bordeaux’ ypperste vine, men fraværende ejere betød, at det langsomt gik ud over kvaliteten. I dag er der tre Léoville ejendomme, nemlig Léoville Barton, Léoville Las Cases og Léoville-Poyferré. Alle klassificeret som 2. Cru Classé i den berømte 1855 klassifikation.

Château Leoville Poyferré blev i 1920 købt af familien Cuvelier, der siden 1804 havde drevet en negociantforretning i Lille. Ejer og leder er i dag Didier Cuvelier, der sammen med sit team og den verdenskendte ønolog Michel Rolland har løftet vinen fra Leoville Poyferré op i supereliten – med en magisk Parker score på 100 ud af 100 mulige point for slottets årgang 2009, mens den efterfølgende årgang 2010 fik 98+ point.

Denne årgang 2011 har Parker givet 94 point og den har en samlet UWS Score på 93 point.

Slottet har i alt 80 hektar vinmarker, som er fordelt på 64 plots. De 35 er tilplantet med Cabernet Sauvignon, 17 plots med Merlot, 11 med Petit Verdot og en enkelt med Cabernet Franc. Ud af det samlede areal udgør Cabernet Sauvignon 65% og Merlot 25%.

Der laves 3 forskellige vine på Château Léoville-Poyferré, selvfølgelig denne 1. vin og derudover 2. vinen Pavillon de Léoville Poyferré samt 3. vinen Château Moulin Riche.

Denne 2. cru første-vin fra Château Léoville-Poyferré er her i årgang 2011 lavet på 62,5% Cabernet Sauvignon, 29% Merlot, 6% Petit Verdot og 2,5% Cabernet Franc. Vinen er selvfølgelig lagret på barriques i mellem 18-20 måneder. Der er lavet 178.488 flasker af denne årgang 2011.

Og det er klassisk næse af Bordeaux … våd skovbund, muldjord, nedfaldne efterårsblade, solbær, våde fade, eg, blyanter, en smule trøfler og en smule blomster. I munden er der sødkrydrede solbær, voldsom tørhed, stramme og purunge tanniner … godt med kraft, men også ganske ung endnu. Smager bestemt godt og helt sikkert i den bedre ende af Bordeaux’er … men giv den lige 4-5 år i køleskabet slash vinkælderen.

Forhandles af SuperVin, hvor prisen er 685 kr.

Rating 5/7  

2014 Bodegas Martín Códax, Martín Códax Albariño, Rias Baixas, Spanien

2014 Bodegas Martín Códax, Martín Códax Albariño, Rias Baixas, SpanienFlemming lavede samme nummer med de næste to vine … serverede en lillesøster og storesøster fra samme vinhus, og det blev fra vinkooperativet Bodegas Martín Códax, som ligger ved den lille by Vilariño tæt på Cambados i dalen Valle de Salnés i Galicien under appellationen Rías Baixas. Lillesøsteren Marieta har jeg smagt og skrevet om for et par uger siden, og dette er storesøsteren, som blot kaldes Martín Códax Albariño.

Bodegas Martín Códax er grundlagt i 1986 og tæller 270 medlemmer, som samlet dækker omkring 210 hektar vinmarker i området. Derudover har man aftaler med yderligere 300 vinavlere om levering af druer til kooperativet.

Kooperativet har taget deres navn efter en troubadour, som kom fra byen Vigo i Galicien og levede der i 1300-tallet. Bodegas Martín Códax sponsorerer således præmien til den årlige Martín Códax digteraften og støtter en ældre musikgruppe, som også er opkaldt efter den gamle digter.

På kooperativet laves der udelukkende vine på Albariño druen, og endda hele 10 forskellige af slagsen og herudover en mousserende vin samt 4 forskellige likører. Vinene sælges under to brands, nemlig Bodegas Martín Códax samt Burgáns … hvilket i øvrigt er navnet på den bakke, som kooperativet ejendom i Vilariño ligger på.

Kooperativets vine laves af de to vinmagere Luciano Amoedo og Katia Álvarez. Luciano er 9. generation af vinbønder og han var én af initiativtager til oprettelsen af kooperativet. Derudover har han også spillet en væsentlig rolle i etableringen af appellationen DO Rías Baixas. Katia Álvarez blev ansvarlig vinmager på kooperativet i 2005, og er uddannet ønolog, men har også studeret jordbrugsteknik med speciale i landbrug og fødevareindustri.

Dennne Martín Códax Albariño er selvfølgelig også ren 100% Albariño, hvor druerne er høstet med et udbytte på 58 hektoliter pr. hektar og så er vinen ellers lavet på temperaturstyrede ståltanke uden lagring af nogen slags.

I næsen er der modne æbler, tropiske frugter, melon, aromatisk med noter af citrus, hø, blomster, grønne elementer samt en eller anden form for mineralitet. I munden fortsætter mineraliteten med sten, kridt, jern, citron, lemon … virkelig sprød, frisk og livlig syrlighed. En stålsat og præcis vin og til pengene et godt køb.

Købt hos SuperVin, hvor prisen er 129,95 kr. ved køb af 1 flaske og 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5/7 

2013 Domaine le Clos du Caillou, Côtes du Rhône Les Quartz, Rhône, Frankrig

2013 Domaine le Clos du Caillou, Côtes du Rhône Les Quartz, Rhône, FrankrigTirsdag er en god ugedag … der slutter arbejdet (næsten) altid med et lille glas vin, og denne tirsdag blev det denne Côtes du Rhône Les Quartz fra Domaine le Clos du Caillou. Herlig saftig sag fra et vinhus, hvorfra vi jo tidligere har smagt en række fremragende vine.

Domaine le Clos du Caillou, som ligger ved byen Courthézon, nordøst for Châteauneuf-du-Pape. Det er et område, hvor jorden er fyldt med sand og store rullesten, hvilket man allerede fornemmer, når man kigger på den enkle, men ganske fine etiket på vinen.

Vi er nærmest i hjertet af Châteauneuf-du-Pape, så man har det perfekte udgangspunkt for at fremstille stor Châteauneuf-du-Pape. Det har da også været målet, siden familien Pouizin og Vacheron stiftede domainet i 1956.

Domainet består i alt af 54 hektar vinmarker, hvoraf de 9 hektar er beliggende i Châteauneuf-du-Pape. I princippet kunne de resterende 45 hektar også godt have været indlemmet i Châteauneuf-du-Pape, da de kun er adskilt fra distriktet af et gammel stengærde. Historien fortæller dog, at den daværende ejer Elie Dussaud ikke ville betale de afgifter, som en ophøjelse af jordene til Châteauneuf-du-Pape krævede i 1923, og at det er derfor, jordene kun bærer status af Côtes du Rhône.

Indtil 1996 blev ejendommen drevet af Claude Pouizin, der frem til 1993 solgte en del af avlen til negocianter i området. Da Claude – efter 40 års hårdt arbejde med at opbygge domænet – ønskede at gå på pension, så var det kun Sylvie, den yngste af hans tre døtre, der var interesseret i at overtage domænet. Så i 1996 overlod han stedet til datteren Sylvie og svigersønnen Jean-Denis Vacheron.

I 1996 flyttede parret sammen med deres to børn, den 2-årige datter Marilou og den nyfødte søn Axel til Clos du Caillou og overtog domænet. Jean-Dennis stammede fra en vinbondefamilie, som driver Domaine Vacheron i Sancerre, så han havde allerede vin i årene og masser af nye idëer, som kunne anvendes på vingården i Rhône.

Generationsskiftet betød derfor, at ejendommens vine fik et vældigt kvalitetsløft. Vinskribenter – især i Amerika – berømmede hans indsats, og eksporten til Amerika steg voldsomt. I marts 2002 omkom Jean-Denis Vacheron imidlertid i en tragisk trafikulykke, så i dag drives ejendommen af hans kone Sylvie. Hun har allieret sig med dygtige folk, bl.a. Bruno Gaspard – tidligere Chateau Trignon – og ønologen Philippe Cambie, som jeg jo også har skrevet om en del her på bloggen. Bruno er i praksis den daglige leder på domænet og opfattes nærmest som et familiemedlem.

Begge Sylvies børn har gennemgået en uddannelse, der godt ville kunne bruges på domænet i fremtiden. Axel har en BTS Viticulture Oenologie fra Lycée Frédéric Bazille Agropolis i Montpellier, og Marilou en uddannelse fra IESEG School of Management i Lille

Markerne på Domaine le Clos du Caillou er certificeret Agriculture Biologique (AB) siden 2010. AB mærket er Frankrigs svar på Ø-mærket, dvs. en økologisk vin, men det er faktisk meningen, at Domaine le Clos du Caillou vil fortsætte kursen mod biodynamisk certificering.

Her har vi husets Côtes du Rhône Les Quartz, som i denne årgang 2013 er lavet på 85% Grenache og 15% Syrah. Grenache druerne kommer fra en mark lige op til marken Les Cassanets, som jo leverer druer til en af husets Châteauneuf-du-Pape Les Quartz. Vinstokkene er plantet tilbage i 1956-58 og jorden har selvfølgelig – som Les Cassanets – godt med rullesten. Syrah druerne kommer fra marken Les Bédines, hvor stokkene er fra 1979. Høstudbytte ligger også meget beskedent med 19 hektoliter pr. hektar.

I kælderen sker gæringen i store betontanke med en macerationstid på samlet 30 dage. Modningen af Grenache druerne sker først 11 måneder i barriques og derefter 5 måneder i store foudres. Syrah druerne er modnet i demi-muids på 600 liter i 16 måneder.

I det er sgu et sandt lille kraftværk med en dyb, rustik og landlig næse … vi snakker mødding, mejeri, flæsk, røget kød, blommer, figner, mørk frugt, After-Eight mint-chokolader … en smule flint eller en form for mineralitet samt lidt søde krydderier. Virkelig en tæt, dyb, lækker og imødekommende aroma med klare Rhône karakteristika.

I munden er der godt med mørk, frisk frugt, en fin mineralitet sammen med blødhed og fylde. Der er frugt, peber, klare … men afrundede tanniner og en fin afbalanceret syre. Smagen er lidt introvert … ka’ man sige det om en vin? Men den vender sådan lidt indad … lukket uden at være helt lukket, men lidt sin egen. Giver det mening? Men lækker Côtes du Rhône.

Købt i Vinspecialisten, pris 210 kr. Det er selvfølgelig en slat for en Côtes du Rhône, men den slår dog mange Châteauneuf-du-Paper, og derfor er prisen vel egentlig ganske fair.

Rating 5/7 

N.V. Anna et André Durrmann, Crémant d´Alsace Brut, Alsace, Frankrig

N.V. Anna et André Durrmann, Crémant d´Alsace Brut, Alsace, FrankrigPå Restaurant Pondus var første vin i Pondus-pakken lidt bobler, en charmerende Crémant d´Alsace Brut fra vinhuset Anna et André Durrmann eller Domaine Durrmann, som ægteparret selv kalder det. Den var vi selvfølgelig helt med på … velvillige, som vi nu er.

Domaine Durrmann finder vi ved byen Andlau, opkaldt efter floden L’Andlau, som løber lige forbi byen. Det er omkring 30 kilometer nord for Colmar i område Bas-Rhin i Alsace … lige for foden af det midterste bjerg i Vogeserne bjergkæden. Og helt præcis på adressen Rue des Forgerons.

Vinhuset er grundlagt af André Durrmann i 1979, hvor han overtog forældrenes gamle ejendom fra 1600-tallet midt i Andlau. Til ejendommen hørte også 1,5 hektar vinmarker, som forældrene havde passet og lavet en smule vine fra. De havde endda solgt lidt siden 1969, men da faderen var skomager, så blev det ikke til så meget vin.

Men der var en lang slægt af vinavlere på Andrés mors side, så de første år fortsatte André egentlig blot forældrenes hidtidige produktion, men efter nogle år begyndte han eksperimentere, købte yderligere vinmarker fra familie og naboer og omlagde også produktionen til principperne i permakultur.

Permakultur handler om at tage et personligt ansvar for egen adfærd, for samfundets indretning og for hele planeten. Efterhånden har permakulturen udviklet sig til en alsidig og verdensomspændende bevægelse for alle aspekter af økologisk og bæredygtig indretning af samfundet. Etikken i permakultur er omsorg og respekt for hele naturen, alle mennesker og ligelig fordeling af ressourcer.

For permakulturister handler det om at lære af naturens erfaringer ved at iagttage, aflæse og forstå naturens universelle mønstre. For André betyder det, at han planter træer i sine vinmarker, pløjer ikke, lader får trippe rundt i vinmarkerne, klipper aldrig sine stokke, men forsøger i stedet at bringe naturen tilbage i vinmarkerne. Nå, rolig nu Søren Ryge.

Tanken er at mikroorganismer nu engang har det bedre når naturen går sin egen naturlige gang. Træerne i vinmarkerne er med til at give mere liv, skygge i perioder med ekstrem hede (bliver mere og mere aktuelt) og skygge ved andre voldsomme vejr-situationer. Siden 1998 har vingården også været drevet økologisk.

I dag har André 7 hektar vinmarker, og producerer årligt mellem 25-40.000 flasker vin årligt … afhængig af årgangen. Hele produktionen sker på den gamle ejendom midt i Andlau, men der er ingen kælder i ejendommen, hvilket er umuligt pga. grundvandet. Derfor sker produktionen i et par sidebygninger, som stammer fra 1736. Og i produktionen sker tingene også helt naturligt, dvs. ingen tilsætningsstoffer … udover lidt svovl i de fleste af vinene og ellers fremstilles de fleste af vinene i rustfrie ståltanke.

Der er godt nok en række store foudres, som har tilhørt Andrés mors familie, men kun to af dem kan bruges … resten er efterhånden for gamle og utætte.

Hvad skal vi ellers sige om den gode André Durrmann? Jo, vi har helt glemt hans kone, som jo også tager del i slæbet. Hun hedder Anna og stammer fra Polen. Og så går André virkelig ind for miljøet og kører derfor selvfølgelig også i el-bil. En permakulturvenlig bil.

Nå, men det var nu denne Crémant d´Alsace Brut, som vi kom fra, lavet på 80% Pinot Blanc og 20% Riesling. Det er en Non Vintage … altså uden årgang, men består typisk af et par årgange. Og det er sgu herlig væske, som i næsen giver dig let oxyderede pærer og æbler … ja de har ligget nogle dage i græsset, halvbrændt franskbrød på toastristeren, gammel kælderskakt, ristede mandler og et tryk på citronen. I munden meget lette bobler, æbler … lækker syre/sødme balance … en syrlighed, som prikker og sødme fra nogle tropiske frugter. Hmmm fino.

Forhandles hos The Main Man Martin hos Extra Brut Vinimport, og prisen meget attraktiv med 100 kr. rent. Sådan

Rating 5/7 

2010 Val di Suga, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2010 Val di Suga, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienMed næste vin er vi hos vinhuset Val di Suga, som er ét af Tenimenti Angelinis 5 vinhuse. Vi har nemlig fat i en Brunello di Montalcino … en flaske Gert havde med til et par hyggelige timer 3. juledag, hvor julen lige skulle skyldes helt væk. Hvad er bedre til at skylde jul væk end Brunello?

Tenimenti Angelini ejes og drives af familien Angelini, som er én af Italiens store og berømte vinfamilier. De ejer som nævnt 5 vinhuse, nemlig de 3 toscanske huse Val di Suga i Montalcino, Tre Rose i Montepulciano og San Leonino i Castellina in Chianti. Derudover er det Puiatti i Friuli samt Tenuta Collepaglia i Castelli di Jesi Classico i Marche.

Og det er samlet et pænt stort foretagende … Tenimenti Angelini ejer nemlig mere end 1.600 hektar jord, hvor de 310 hektar er vinmarker. Det betyder, at koncernen samlet producerer omkring 1,5 millioner flasker vin hvert år.

Tenuta Val di Suga er familiens ædelsten og fungerer i dag også som hovedsæde for koncernen. Familien købte ejendommen i 1994 og omfatter 120 hektar jord, hvoraf de 55 hektar er vinmarker udelukkende beplantet med Sangiovese. Mod Nord ligger Val di Suga vinmarken omkring selve ejendommen og dér findes også den berømte Vigna del Lago parcel. Mod Sydvest ligger San Polo vinmarken, som er den yngste, og endelig mod Sydøst den mest kendte mark Vigna Spuntali.

Vinfremstillingen er moderne, men med respekt for traditionerne. Modningen af vinene foregår stadig i de traditionelle, store slovenske fade, men man anvender også små, franske egetræsfade. Ansvarlig vinmager på Val di Suga er Andrea Lonardi.

Denne Brunello di Montalcino er lavet på 100% Sangiovese Grosso og lagret 36 måneder på store fade og almindelige franske egetræsfade samt 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Og det er sgu en fin Brunello med rigtig mange af de typiske dyder for Brunello. Næsen er tør, støvet med violer, blyanter … lige spidset, tryksværte fra gårsdagens avis, skovbund, en smule babybræk (på den fede måde), tobak, røg og sluttelig en pose med flæskesvær. Lyder sgu som opskriften til et kup i Olsen Banden.

I munden er de italienske dyder også ganske fremtrædende med stor syrlighed (som faktisk holder i flaske i flere dage), grønne noter, mineraler, og stramme, stramme tanniner, som sætter sig i munden og specielt på tænderne. Det er mellemrøde bær, syrlige med noter af lakrids og godt med det mineralske islæt. Herligt.

Købt hos Philipson Wine, hvor prisen er 149,95 kr. ved køb af 12 flasker. Ellers skal du smide en hundredekroneseddel mere.

Rating 5/7 

2013 Weingut Georg Gustav Huff, Riesling Roter Hang Trocken, Rheinhessen, Tyskland

2013 Weingut Georg Gustav Huff, Riesling Roter Hang Trocken, Rheinhessen, TysklandFÅCK … jeg SUCKS simpelthen til at få skrevet julekort. Det skal imidlertid ikke tage glæden fra mig, da jeg selv elsker at modtage julekort. I det houlbergske hjem har vi modtaget 2 julekort … ét fra et hold venner (tak … vi skylder) og så et fra vinhuset Weingut Georg Gustav Huff.

Die Fröhliche Weihnacht Grüssen fra Huff’erne er godt nok ikke håndskrevet, men trykt. Det tager dog ikke glæden fra mig, for det er jo tanken, som tæller. Og det er jo samtidig også god lejlighed til at åbne en flaske med Huff-væske, som blev denne Riesling Roter Hang Trocken … fin og billig drikkeglæde af bedste skuffe.

Druerne til denne vin kommer fra Der Rote Hang … som strækker sig mellem Nackenheim og Nierstein … et omkring 5 kilometer lang område på den venstre side af Rhinen. Det samlede område er på omkring 180 hektar. Dér har Huff’erne en del parceller, bl.a. på markerne Niersteiner Hipping, Niersteiner Pettenthal og Niersteiner Schloss Schwabsburg.

Navnet Der Rote Hang stammer fra den meget specielle terroir med jordforhold fra før menneskets liv på jorden begyndte. Jorden er virkelig rød, og ganske mineralsk med en blanding af jern- og lerholdig skifer, som er mindst 250 millioner år gammel. Samtidig er jorden rig på fossiler og spor af dinosaurer kan også findes her.

Der Rote Hang vender mod syd/sydøst, hvilket giver de optimale forhold til at udnytte solens stråler, og samtidig bevarer den røde skifer varmen. Herudover får markerne ekstra varme, når sollyset reflekteres fra overfladen af Rhinen. Med andre ord er Der Rote Hang et meget attraktivt område for vinproduktion, og nogle af de bedste producenter som Heyl zu Herrnsheim, Weingut Keller, Kühling-Gillot og Gunderloch også har marker der.

Nå, men denne Riesling Roter Hang Trocken kommer således ikke fra én bestemt mark, men fra flere af markerne fra Rote Hang. Lavet på ren stål og ellers ikke så mange informationer om vinen, så lad os i stedet smage på den.

I næsen en fortsat ung Riesling med lidt modne Granny Schmidt æbler med en spinkel syrlighed, fersken, meget svag ananas samt en omgang hø og halm, lidt rustik, animalsk og landlig, hvilket vi jo elsker og derudover fornemmes også svagt lidt lemon. I munden god fylde, friskhed med abrikos, samt sødme/syre balance. Der er ikke sådan knastørt, men der er god dybde, balance og smager sgu godt … og til pengene et fund.

Købt på vingården, hvor prisen er 4,90€ … eller sølle 37 kr. Hvorfor købte jeg ikke flere end en kasse? Dét er en gåde.

Rating 5/7 

Med ønsket om en glædelig jul, så bringer vi sluttelig forsiden fra Huff’ernes julekort:

Julehilsen fra Huff