Tag-arkiv: Italien

Artikler

Houlberg i Soave – part 3: Lidt om de lokale druer, vine og mine erfaringer

Nu har vi kigget lidt på historien om Soave, appellationerne, de mange crus, som Soave byder på og det er måske lidt uoverskueligt, men til gengæld er det lettere med druerne, for Soave vinene består primært af 2 druesorter … eller næsten.

Garganega

Hovedruen – og den vigtigste drue i Soave – er klart Garganega, som da også dækker 6.171 hektar vinmarker ud af de i alt 7.000 hektar i hele Soava … og det svarer til omkring 88% af det samlede areal, men druen har også været dyrket i Soave i over tusinde år … og dokumenterbart siden det 13. århundrede.

Garganega er egentlig ikke en speciel aromatisk drue,  men har duftmæssigt ofte lidt mandler, kandiseret citronskal, honning, hvide blomster, tropiske frugter og søde krydderier.

Den har en meget lang modningsperiode og er normalt først fuldmoden i oktober, hvor farven bliver dyb gul med lidt rødlige nuancer. Den har ikke voldsom megen syre … sådan medium, men snarere en god balance af ekstrakt og sukker, men samtidig meget aromatisk.

I Soave vinene skal der være mindst 70% Garganega, så på den måde tilsmiler reglerne i Soave også druen. I mange af vinene er der også mere end 70% og mange er endda lavet på 100% Garganega.

Druen bruges også i de søde Recioto di Soave vine, hvor man enten tørrer druerne på vinstokkene inden høsten, på måtter – som også i Amarone produktionen – eller ophængt på snore eller i net. Det kan I se på billedet ovenover, som er taget hos Coffele.

Garganega er Italiens 6. mest plantede hvide druesort, men findes primært i Veneto … altså også udenfor Soave området og er en vigtig drue i vine i appellationerne Gambellara, Bianco di Custoza, Colli Berici og Colli Euganei. Den findes også på Sicilien, hvor den er kendt under navnet Grecanico Dorato.

Garganega er en drue, som samtidig kan give et voldsomt stort udbytte, og det er selvfølgelig også derfor, at Soave i deres primære appellationer har begrænset druens høstudbyttet til 105 hektoliter pr. hektar for de almindelige Soave DOC vine, 98 hektoliter for Soave Classico vine og 70 hektoliter for Superiore vinene.

Trebbiano di Soave

Den anden drue, som er nævnt i reglerne i appellationerne i Soave er Trebbiano di Soave … men lad os starte med at slå fast, at druen – ifølge mine undersøgelser – ikke er lig med Verdicchio, selvom det fremgår mange steder rundt omkring … men det er ofte lidt forvirrende med de mange Trebbiano sorter.

Men sjovt nok er Trebbiano di Soave ikke den næstmest plantede druesort i Soave, da der alene er 102 hektar med druen, som derfor overgås af både Pinot Grigio med samlet 260 hektar og Chardonnay med 218 hektar. Derudover findes der 249 hektar i Soave med andre forskellige hvidvinsdruer.

Hvis man ser nærmere på appellationerne i Soave, så siger reglerne da også, at der maksimalt må være op til 30% af druerne Trebbiano di Soave, Pinot Grigio eller Chardonnay i en Soave DOC vin.

Trebbiano di Soave siges at være den bedste af Trebbiano sorterne, hvilket jeg måske ikke er enig i, da Trebbiano Spoletino i Umbrien er ganske unik og fantastisk. Omvendt har Spoletino druen heller ikke det mindste slægtskab med hverken Trebbiano di Soave, Trebbiano Toscana, Trebbiano d’Abruzzo eller andre Trebbiano sorter.

Det har Trebbiano di Soave imidlertid heller ikke, for studier fra 2001 har vist, at der næppe er et slægtskab med de andre Trebbiano sorter. Druesorterne deler alene en række ligheder som den hvide/gule farve, en sen modning, størrelsen af druerne og sukkerindholdet.

Men udover anvendt i DOC Soave vinene, så anvendes druen også i appellationer som Capriano del Colle, Castelli Romani, Colli Berici Garganega og Lugana … og druen findes da også under navnet Trebbiano di Lugana samt Turbiana.

Druen findes dermed primært i den nordlige del af Italien og altså ikke kun i Soave området. Men med Trebbiano druerne er der altid lidt forvirring, da mange producenter i Italien blot skriver Trebbiano på etiketterne, og dermed har forbrugerne svært ved at skelne, hvilke druesorter vinen reelt indeholder.

Men det med druesorter er heller ikke nemt, bl.a. har de fleste Trebbiano sorter også mange synonymer. Og ser man på Trebbiano di Soave, så finder der i Soave omkring 12 forskellige kloner af druen.

Trebbiano di Soave er knap så højtydende i markerne som Garganega, men høstes – som nævnt – senere end de fleste andre druer, typisk 35 dage senere. Vinene på druen har ofte lidt noter af mandarin, eksotiske frugter, er mere frisk og livlig end Garganega, mere tæt og har også mere fylde end dens navnebrødre som fx Trebbiano Toscana.

Chardonnay og Pinot Grigio vil jeg ikke skrive om … dem kender I sikkert alt til, og de er jo også mere internationale og dermed ikke specielle for netop Soave området.

Fælles for druesorterne i Soave er dog, at de fleste druer dyrkes på vinstokke ophængt som pergola eller tendone, hvilket også generelt er meget udbredt i Italien.

Bladene på stokkene er således horisontal orienteret højt over jorden og  drueklaserne hænger nedenunder. Det betyder en lav plantetæthed og højt udbytte pr. vinstok, hvilket er meget velegnet til kvantitet frem for kvalitet. Druerne modtager normalvis ikke optimalt sollys, da de hænger i skygge.

På billedet ovenover ser vi en mark hos Coffele, hvor der går geder i markerne … og så er det praktisk, at druerne hænger utilgængeligt for gederne, trods ihærdige akrobatiske forsøg på af nå druerne.

Soave vinene og mine erfaringer

Soave har fået sit navn fra den berømte italienske poet Dante, der for at illustrere vinens mildhed kaldte den Soave, som betyder blød eller mild … og det passer meget godt med mine oplevelser af Soave vinene, som jeg smagte under mit besøg.

Jeg smagte ingen dårlige vine og generelt overraskede vinene fra Soave med en kvalitet, som er langt højere end deres mest gængse rygte … og specielt med lidt alder på, så kommer der nogle helt fantastiske noter, som er meget spændende … måske ikke petroleum, men noget i den retning.

Med alder kommer der både de smukkeste noter af linolie, æter, honning, nødder og samtidig en smagsmæssig fedme, som om vinene havde været lagret på egefade. Et af de smukkeste eksempler, som jeg stødte på, var Suavias 2007’er Monte Carbonare … her fik man virkelig et indtryk af, hvordan en Soave vin kan udvikle sig med alder.

I næste – og sidste – blogindlæg fra Soave turen; Soave longevità smagningen af 10 udvalgte Soave vine, beskriver jeg de 10 vine, som spænder fra helt unge Soave 2018 vine til den ældste fra 2002.

Artikler

Houlberg i Soave – part 2: Historien om Soave og dens mange cru’er

Soave er – som de fleste ved – et lille hvidvinsområde nær Verona øst for Gardasøen i Norditalien. Mange kender måske Soave vinene som billige, blide og oftest lidt kedelige vine … og der er da også lavet masser af billige vine anført af en flok store kooperativer, som fortsat i dag dominerer vinproduktionen i Soave.

Med høstudbyttet på 110 hektoliter pr. hektar, så har der virkelig været fokus på fremstilling af masser af billig vin. Soave vinene har dog også været Italiens mest solgte hvidvin og 80% af produktionen sælges hvert år til omkring 70 lande i hele verdenen. I 1990’erne stod kooperativerne for 80% af Soaves samlede produktion.

Samlet udgør produktionen i dag årligt ca. 43-45 millioner flasker vin, som kommer fra Soaves samlede 7.000 hektar vinmarker. Det er omkring 3% af Italiens samlede vinmarker indenfor DOC og DOCG vienene … eller sagt med andre ord, så er Soave vinene meget udbredt i hele verdenen.

Historien

Der har altid været produceret vin i Soave … i hvert fald helt tilbage til romertiden, og det meste Soave vin blev lavet af små vingårde. I starten af 1900-tallet oplevede vinproducenterne dog kraftig øget konkurrence og det blev starten på Cantina Sociale di Soave og øvrige kooperativer.

Og i kooperativerne kunne de konkurrere på prisen. Efter anden verdenskrig oplevede Soave et sandt boom i salget og vinene var en periode de mest sælgende italienske vine i Amerika … og overgik endda Chianti.

De store kooperativer solgte vinene både på flaske og bulk, så importørerne i de forskellige lande også kunne sælge vinene under eget mærke. I 1990’erne blev Soave vinene dog overhalet af syditalienske vine.

Men de store kooperativer dominerer fortsat produktionen i Soave. Det største kooperativ Cantina di Soave har fortsat 2.200 vinavlere som medlemmer og kooperativet laver hele 48% af den samlede produktion Soave DOC og 43% af den samlede produktion Soave DOC Classico.

Men … i løbet af de seneste ti år har mange vinavlere imidlertid forladt kooperativerne og startet med at lave deres egne vine med fokus på kvalitet fremfor pris. Det vender jeg tilbage til lige om lidt, men lad os først kigge nærmere på appellationerne i Soave.

Appellationerne

Der finder 4 appellationer i Soave … og selvfølgelig alle gældende for hvidvine. Der er Soave DOC, Soave Classico DOC, Soave Superiore DOCG samt Recioto di Soave DOCG.

Lad os lige gennemgå appellationerne, som blev oprettet i 1968, og lad os starte med druerne, idet en Soave vin generelt skal indeholde mindst 70% Garganega og maksimum 30% Trebbiano du Soave, men der må også godt være  Chardonnay og/eller Pinot Bianco i blendet samt op til 5% lokale ikke-aromatiske grønne druer.

Derudover gælder der følgende regler

Soave DOC

Her skal druerne komme indenfor DOC området og høstes med  maksimalt høstudbytte på 105 hektoliter pr. hektar. Skal derudover indeholde mindst 10,5% alkohol og være lagret i mindst 2 måneder. Der laves årligt omkring 30 millioner flasker Soave DOC vin.

Soave Classico DOC

I en Soave Classico kommer druerne nu ikke primært fra den flade, lavtliggende marker, men også fra skråningerne. Her må høsten maksimalt udgøre 98 hektoliter pr. hektar, alkoholprocenten skal være mindst 11,0% og vinen lagret mindst 4 måneder. Årlig produktion udgør 12 millioner flasker.

Soave Superiore DOCG (gik fra DOC til DOCG i 2001)

Her kommer druerne primært fra de stejle skråninger og udbytte fra høsten må også maksimalt udgøre 70 hektoliter pr. hektar, mens alkoholprocenten skal udgør 12%, mens vinen nu skal være lagret i mindst 6 måneder. Produktionen af Soave Superiore DOCG udgør alene 665.000 flasker hvert år.

Recioto di Soave DOCG

Dette er den nyeste appellation, som blev vedtaget i 1998. Det er en sød dessertvin, som laves på samme druesammensætning, som de øvrige vine, men druerne hænger længere på vinstokke og tørrer, hvorved der kommer langt mere sødme. Der laves årligt 120.000 flasker Recioto di Soave.

Derudover findes der faktisk også lidt Soave DOC Spumante og en ganske lille appellation, som hedder Soave DOC Colli Scaligeri, som dog regnes for en subzone under Soave DOC, men udenfor Classico området.

Tilføjelsen Colli Scaligeri refererer til, at vinen produceres i et begrænset område omkring byerne San Martino Buon Albergo, Lavagno, Cazzano di Tramigna, Soave, Montecchia di Crosara, Roncà, Monforte d’Alpone og Caldiero.

De nye producenter og cru’erne

I dag er der kommet langt flere selvstændige vinproducenter, som satser benhårdt på kvalitet, nogle helt traditionelle, økologiske eller biodynamiske og de står udenfor kooperativerne og forsøger at slippe ud af kooperativernes skygge, hvilket kan være en svær opgave, da de jo fortsat fylder rigtigt meget i markedet.

Der findes i dag omkring 190 selvstændige vinproducenter, men over 2.870 vinavlere i Soave. Og ud af de 190 producenter, så findes der alene 50 med tappeanlæg, så på den måde er det et område, som er meget gennemskueligt.

Men lige nu er kvaliteten af vinene fra disse producenter bedre end nogensinde i kraft af mange års bevidst og målrettet fokus på høj kvalitet. Det dygtige håndværk hjælpes også på vej af en helt specielt terroir, som de færreste nok kender så meget til.

Soave området er nemlig domineret af to slags undergrund … en vulkansk med mørk basaltisk jord og en lys med kalksten, hvilket du kan se på kortet nedenunder. Den lange lyse areal i midten er en dal igennem midten af Soave, hvor skråningerne på hver siden af dalen byder på masser af vulkansk jord, som er markeret med den mørke farve, men den lyse farve er den kalkstensholdige jord.

Sammen med etableringen af Soave Superiore DOCG begyndte Soave også at kortlægge deres vinmarker og identificere de bedste vinmarker eller – efter fransk forbillede – de bedste crus, i håbet om, at løfte og skille sig mere ud end blot de lidt mere udvandede DOC og DOCG betegnelser.

Man har opdelt det bedste område i 33 cru’er, som hver især har deres helt eget unikke terroir. Jeg skal nok lade være med at trætte jer med navnene på alle 33 cru’er, men de har navne som fx Corte Durlo, Castelcerino, Fittà, Carbonare og Broia.

Jeg skal nok senere skrive og anmelde nogle vine fra nogle af cru’erne, men skal man generalisere, så er vinene fra den sorte, lava-fyldte, basaltiske jord typisk lidt fede, mens vinene fra den hvide, kalkstensholdige jord er lidt slankere.

Begge er dog typisk vine, som optimalt kræver 2-3 år på flaske for at udvikle sig helt perfekt … men faktisk kan tåle langt længere lagring, men det vender jeg tilbage til i blogindlægget om Soave longevità smagningen af 10 udvalgte Soave vine.

Soave er dog ikke nået så langt som fx Bourgogne med deres cru’er, så det vil være svært – om ikke umuligt – at identificere, at en vin fra et af de 33 crus. Men den udfordring gælder jo også andre områder … kan man smage, at vinen er fra en bestemt mark eller en fra en bestemt producent?

I Soave er der samtidig kun få vinproducenter, som ejer masser af marker, så for forbrugerne er det også svært – eller umuligt – at lære Soaves mange cru’er at kende. For os handler det nok mere om, at finde de gode producenter … det er i hvert fald mit råd, kig efter producenten og så efterfølgende hvorfra vinen kommer.

Jeg fik noteret følgende vinhuse, som var spændende … Suavia, Coffele, Inama, Balestri Valda, Portinari, Gini, Fornaro, Sandro de Bruno og Vicentini Agostino, men der er sikkert mange flere.

Artikler

Houlberg i Soave – part 1: Et splash and dash vinøst besøg i hvidvinsland

Houlberg har sat sig lidt ned … fundet en plastikstol i det gamle Palazzo del Capitano på Via Giulio Camuzzoni. Den helt moderne, spinkle, stabelbare og ubekvemme stol står i skærende kontrast til det gamle, solide og imposante palads, der ligger midt i den gamle middelalderfæstning, som er den centrale del af Soave by.

Men den tjener et formål – altså den algegrønne plastikstol. Vinbloggerens ellers livfulde ben er allerede trætte, men det har også været en hård tur og et kort ophold i Soave vinland … et splash and dash besøg, hvor jeg grådigt har suget alle indtryk begærligt til mig og behændigt løbende undgået at falde omkuld af træthed.

Men netop i denne stund – i gården af Palazzo del Capitano – har jeg over en time at fordrive på den algegrønne plastikstol, for kl. 14.30 bliver jeg afhentet, kørt til Verona lufthavn … og starten på den lange rejse retur hjemover.

Mens jeg så sidder og venter i det store palads, som blev bygget i det 14. århundrede af Cansignorio della Scala og under det venetianske herredømme over regionen, var residens for kaptajnerne … som var de højeste lokale myndigheder, så kan jeg jo forsøge at gøre det mere bekvemt på stolen … og reflektere over besøget.

Den første del klares nemt, for på et par borde står der vine fra omkring 30 vinproducenter, og da jeg dagen forinden på ingen måde nåede at smage alle vinene, så er der nu både tid og ro til at smage et par glas, fordybe sig og tage lidt noter. Det gjorde med det samme ventetiden langt mere bekvem.

Hvad fanden laver Houlberg i Soave?

Årsagen til, at jeg var endt på en plastikstol i Soave var, at det store vinøse udland tilsyneladende igen havde fået øje på min lille vinblog. I hvert fald blev jeg for et par måneder siden inviteret af den yndige Irene Graziotto til at komme til Soave til deres Soave Stories … en markedsføringsevent; Volcanic Wines Press Tour.

Bag invitationen stod Consorzio Tutela Vini Soave … et konsortium af vinproducenter i Soave. De havde inviteret 60 vinjournalister fra hele verdenen til Soave Stories, hvor de specielt ville vise Soave hvidvinenes store holdbar og udvikling samt fortælle om de forskellige terroirs og cru’er.

Soave Stories – Volcanic Wines Press Tour var en 4 dages tur fra fredag til og med mandag, hvor søndag og mandag primært var afsat til besøg hos producenter, dog krydret med et par foredrag … men ak … min kalender viste en konfirmation om søndagen.

Men med velvillighed fra Irene Graziotto kom jeg med på en halv tur, og kunne således deltage hele fredagen og det meste af lørdagen … og sådan blev det. En hurtig tur og et hurtigt – men meget lærerigt – indblik i Soave og hvidvinene fra området.

Lidt et hårdt program … kør selv til lufthavnen i Hamburg, mellemlanding i Frankfurt og så destination Verona, hvor jeg sammen med et par andre vinjournalister blev afhentes og bragt i rasende fart til Soave by, som vi ramte lidt før kl. 10.00, lige i tide til en powernap på hotellet inden programmet gik i gang kl. 12.30 … troede jeg da, for hotelværelset var først klart over middag.

Så der stod vi så … en flok vinjournalister, herunder Alice Gundlach, en freelance journalist fra Wein und Markt i Mainz, den rare Torge Thies fra vinbutikken Die Weingaleristen i Hamburg, to canadier bl.a. John Szabo fra WineAlign i Toronto og så én, som var importør af vine fra netop Soave … ja og så den danske vinblogger.

John Szabo er i øvrigt eksport i netop vulkanske vine. Han er MS, hvilket står for Master Sommelier og har udgivet flere vinbøger, bl.a. bogen Pairing Food and Wine For Dummies, bogen Sommelier Management og senest Volcanic Wines, Salt, Grit and Power.

Efter en kort kop kaffe, som jeg i øvrigt fortsat skylder John Szabo 2€ for, så greb den ene canadier telefonen og fik lige hurtigt arrangeret en lille vinsmagning hos et af de huse, som han importerer vine fra.

Det var hos søde Chiara Coffele fra Azienda Agricola Coffele … en vingård, som vi i øvrigt senere skulle besøge om eftermiddagen. Men i deres smagelokale centralt i byen fik vi en kanon smagning, men den skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Programmet for de to dage i Soave

Samlet kom mit program for det lille, komprimerede ophold derfor til at se således ud:

Fredag
  • Velkomst og frokost på Residence Ai Capitelli
  • Besøg på Rocca Sveva, som er den del af det monsterstore kooperativ Cantina de Soave
  • Besøg på Azienda Agricola Coffele
  • Soave Seven: la riflessione … et dødsygt foredrag
  • Soave Seven: la degustazione … smagning af Soave vine i både årgang 2018 og 2011 fra 30 forskellige producenter
  • Gala dinner
Lørdag
  • Soave longevità, en smagning af 10 udvalgte Soave vine, som kommenteres af Wine Enhusiasts italienske vinskribent Kerin O’ Keefe samt Sandro Gini, som talsmand for Consorzio Tutela Vini Soave.

Højdepunkterne var klart de to besøg, smagningen af de 10 udvalgte vine og så at smage Soave vine med alder … og her overraskede vinene mig virkelig, men det skal jeg nok vende tilbage til i de kommende blogindlæg, nemlig:

Derudover kommer også et par blogindlæg fra de to besøg, som jeg nåede på turen, nemlig hos producenterne Azienda Agricola Coffele samt Rocca Sveva aka Cantina de Soave.

Den italienske punktlighed var … italiensk, så programmet om fredagen blev lidt forskubbet. Det betød desværre, at vi først ankom til smagningen Soave Seven: la degustazione med de 30 producenter knap to timer senere end forventet.

På det tidspunkt var der også åbnet op for andre besøgende og det gjorde smagelokalerne alt for overfyldte, så det var svært at komme frem eller tilbage, svært af smage og uden borde samtidig umuligt for en jysk vinblogger at sætte sig ned og lave notater.

Jeg fik dog snakket med et par producenter, smagt nogle vine … men heldigvis, så fik jeg så til gengæld muligheden for at smage vinene i ro og mag her dagen efter på min algegrønne plastikstol i gården af Palazzo del Capitano. Total alene-tid med vinene fra dagen før … eller næsten, for det var resterne, men absolut et tilstrækkeligt grundlag for en nærmere vurdering af Soave vinene.

I vil derfor også i den kommende tid her på vinbloggen få mine beskrivelser og anmeldelser af alle de vine, som jeg smagte under enten fredagens småkaotiske Soave Seven la degustazione eller lørdagens mere afslappende fordybelse.

Et fint indblik i Soave og nye relationer

Det blev således fint indblik i Soave vinene, og selvom jeg måske kun har kradset lidt i overfladen, så er jeg blevet en tand klogere. Og der er flere konklusioner, bl.a. at Soave er mere end store kooperativer, selvom de fortsat fylder alt for meget, at Soaves terroir virkelig er forskelligartet og spændende samt at vinene virkelig modnes fabelagtigt.

Jeg mødte også en håndfuld danske vinjournalister, bl.a. den rare Kim Bretov Jakobsen, som har vinbloggen Vinstyrke2 og tidligere har arbejdet for Theis Vine.  Jeg fik også snakket kort med Jørgen Aldrich, som var redaktør af bladet Sommelier’en og ellers har skrevet for Fyens Stiftstidende og Vinavisen.

Den største tak går dog klart til de to vidunderlige kvinder Irene Graziotto samt Chiara Maria Mattiello, som totalt nærværende fik hele arrangementet til at klappe. På billedet ovenover ser i Chiara forklare, hvad vi skal som næste punkt … jeg fik desværre ikke et billede af Irene.

Igen har jeg tabt en del af mit hjerte til vinområde, og vil lige overveje, om jeg til sommers ferietur til Gardasøen, lige skal smutte en tur forbi Soave … og måske lige besøge et par producenter mere. I hvert fald er det sidste glas Soave vin ikke drukket endnu … så skal derude.

Vinanmeldelser

2015 Cascina Massara, Barbera d’Alba, Piemonte, Italien

2015 Cascina Massara, Barbera d'Alba, Piemonte, ItalienCascina Massara ligger i midt i byen Verduno 6-7 kilometer stik nord for Barolo by og drives af Burlotto familien. Derfra smager vi nu deres 2015 Barbera d’Alba.

Burlotto familien har været vinbønder siden 1910, hvor Giovanni Battista Burlotto – en af fædrene til Barolo vine -købte det gamle slot i Verduno samt en række tilhørende vinmarker. Det gamle slot var blevet beskadiget under den fransk-spanske krig, delvist ombygget af arkitekten Juvarra for marquis Vittoria Luigi Caisotti. Siden 1838 havde slottet været ejet af kongen Carlo Alberto, der havde ønsket at omdanne slottet til vinproduktion, men slottet endte med at stå tomt indtil Burlotto købte det i 1910.

Giovanni Battista Burlotto startede et landbrug med både kvægdrift og en vinproduktion, hvor han blev en af pionererne indenfor salg af Barolo og var en af de første, som startede med at sælge Barolo vinene på flaske fremfor på fade eller demijohns.

Efter sin død blev vingården delt ligeligt mellem hans 3 børnebørn, hvorved der opstod 3 vinhuse, nemlig Castello di Verduno, Azienda G.B. Burlotto og så Cascina Massara, som blev arvet og videreført af Andrea Burlotto, som – efter i nogle år blot at ha’ solgt druerne – senere i 1960’erne udviklede arven til en anerkendt Barolo vinproducent.

Andrea flyttede nemlig i 1960’erne vinhuset fra det gamle historiske slot – som i øvrigt i dag huser en restaurant – til en mere moderne vingård. Og i mange år drev Andrea vingården med hjælp fra sine 4 sønner Gian Carlo, Francesco, Giacomo og Sergio. Det var sønnen Gian Carlo Burlotto, der som vinmager stod for produktionen i vinkælderen, mens brødrene tog sig af markarbejdet.

Gian Carlo flyttede i 2007 igen vinhuset til en ny vingård med mere moderne faciliteter for at sikre fortsat udvikling af kvaliteten. I kan se et udsnit fra kælderen på billedet ovenover. Kælderen ligger under vingården med perfekte forhold til lagring af vinene.

I 2013 købte Gian Carlo også sine brødre ud, så i dag driver han Cascina Massara sammen med sin søn Gianluca. De har i dag knap 15 hektar vinmarker i bakkerne omkring Verduno, hvor de primært dyrker Nebbiolo til Barolo, men også Barbera, Dolcetto, Favorita og så er de også én af de kun 11 producenter, som laver vine på den charmerende drue Pelaverga.

Her smager vi husets Barbera d’Alba, som er lavet efter gamle traditionelle metoder, dog med gæring i rustfrie ståltanke og er efter endt fermentering også lagret i ståltankene i 2 år inden aftapning på flaske.

Næsen er lidt landlig og bondsk, meget balsamisk og med masser af tør jord, røg, friske og syrlige kirsebær, ribs, røde hyben, tranebær, mandler, lidt medicinskab, plaster, æter, kardemomme og lidt saltlakrids.

I munden er der en ganske syrlig Barbera … og en lettere Barbera, slet ikke mørk og fed, som man normalt kan finde vine på druen, for her er det stringent, stramt, syrlig og lidt bittert, som om vinen har nogle Nebbiolo gener. Det er ribs, syrlige kirsebær, granatæbler, sort te, citronsyre … herlig snerpet og strid, men ganske herligt.

Det er samtidig en vin, som vinder med masser af luft i glasset, så giv den derfor en ordentlig tur i glasset eller en dekantering i god tid, inden du skal drikke den.

Jeg har testet denne Cascina Massara Barbera for Alexander Kidd, som har lavet markedspladsen Kobaj [co-buy]. Kobaj er en helt ny markedsplads, hvor man kan i fællesskab hos flere europæiske producenter … man får vinene til producentens bedste pris og levering direkte til døren.

Kobaj er reelt således blot en service, som tager sig af transport, afgifter og selvfølgelig opgaven med at finde de vine, som man kan købe i fællesskabet.

Det betyder fx, at denne flaske Barbera d’Alba kan købes til en pris på 83,90 kr., hvor normalprisen i Danmark ligger på 140 kr. og dermed en virkelig god pris.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2015 Pio Cesare, Barbera d’Alba, Piemonte, Italien

2015 Pio Cesare, Barbera d’Alba, Piemonte, ItalienFuck hvor går tiden dog hurtigt … alt for hurtigt. Jeg synes ikke, at det er ret lang tid siden, at jeg smagte en lækker hvid L’Altro Langhe Chardonnay fra Pio Cesare, men det er alligevel et år siden. Lidt en skam, for jeg bliver altid i godt humør, når jeg smager Pio Cesare vine … og det gælder også denne 2015 Barbera d’Alba.

Pio Cesare er grundlagt helt tilbage i 1881 af Cesare Pio. Han var en af de første vinproducenter til at tro på det store potentiale og kvaliteten af Barolo, Barbaresco, Barbera og de andre store vine fra Piemonte.

I fem generationer har Pio Cesare familien produceret traditionelle Piemonte vine i de gamle kældre, der ligger i centrum af byen Alba, så der er tale om et klassisk gammelt vinhus. Faktisk kan væggene i kældrene endda dateres tilbage til Romerriget omkring 50 før Kristus fødsel … og det er jo et par dage siden.

Pio Cesare ejer mere end 50 hektar vinmarker, der ligger i de bedste områder indenfor regionen. Udover druer fra egne marker, så har Pio Cesare gennem generationer også købt druer fra andre vinbønder i området.

Nogle af bønderne har man købt fra i flere generationer og Pio Cesare styrer alle aspekter af vinavlen hos disse vinbønder, således druerne lever op til kravene hos Pio Cesare. I markerne er produktionen med vilje begrænset for at sikre høj kvalitet.

I dag drives domainet af Pio Boffa, oldebarn til Pio Cesare. Under hans kyndige hånd er Pio Cesares vine blevet kendt verden over og nyder stor anerkendelse i den internationale vinpresse.

Pio Boffa får dog i dag af datteren Federica Rosy samt nevøen Cesare Benvenuto, som begge dermed er 5. generation på vingården og står til at overtage driften engang i fremtiden.

Denne Barbera d’Alba er en blanding af de bedste druer fra Pio Cesares marker i Serralunga d’Alba, nemlig Ornato, Colombaro, Sinio og Diano d’Alba, Bongiovanni i Treiso og siden 2015 også fra den seneste købte Mosconi mark i Monforte d’Alba.

Vinen er lavet med temperaturstyret gæring med 20-25 dages skindkontakt inden omkring 70% af vinen lagres 12 måneder på store franske egetræsfade og de resterende 30% lagres på franske barriques.

Det dufter også lækkert … masser af eg, masser af frugt, rosenblade, blæk, tjære, tæt frugt, kirsebær, ribs, læder, godt med kraft og syrlighed, engelsk lakrids og virkelig koncentreret.

Smagen har en klar balsamisk nerve, fin syre, masser af frugt og er klart lettere end de fleste Barbera vine. Det smager bare godt, flot afbalanceret, koncentreret, tæt og har en meget behagelig eftersmag med masser af syre, frugt og lækkerhed.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor en flaske koster 229 kr., mens prisen ved køb af 12 flasker er 175 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2013 Nativ, Eremo San Quirico, Campanien, Italien

2013 Nativ, Eremo San Quirico, Campanien, ItalienEn ordentlig mundfuld … sådan kan man vist godt kalde denne Eremo San Quirico fra Società Agricola Nativ i Campanien. Jeg har smagt den et par gange tidligere, men smager nu igen vinen, blot i årgang 2013, men det gør den ingenlunde til en mindre mundfuld.

Jeg har skrevet om vinhuset et par gange, så det gør jeg ikke denne gang. Nu kigger vi alene på vinen Eremo San Quirico. Det er klart Luca Maroni territorie … og vinen er lavet fra 200-250 år gamle Aglianico vinstokke på markerne omkring Taurasi i en højde på 500 meter.

Druerne høstes sent, typisk først i november, og efter presning gærer vinen på rustfrie tanke i 20 dage. Herefter lager vinen 20 måneder på nye franske Barriques.

Som sidst er det duftmæssigt en total powervin … tyk, mørk, fed og sød, masser af modne bær, kogte blommer, blåbær, marmeladeagtig og tung i aromaerne med vanilje, kanel, chokolade og kakao.

Smagsmæssigt er det også lidt en gumpetung vin, som er fed, sød … men derudover smager det faktisk godt. Det er en vin, som rammer mange danskere, som elsker kraftige og søde vine. De første gange, som jeg smagte vinen, var jeg også selv lidt duperet, men i dag bliver det lidt for meget af det hele på en gang. Cremet, sød med solbær, mokka, chokolade og tobak … for alle skillingerne.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en nyere årgang koster 179,95 kr., mens prisen er 125 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7
Vinanmeldelser

2016 Sottimano, Pairolero Barbera d’Alba Superiore, Piemonte, Italien

2016 Sottimano, Pairolero Barbera d’Alba, Piemonte, ItalienAzienda Agricola Sottimano ligger på adressen Località Cottà et par hundrede meter syd for Bruno Rocca og et par kilometer syd for Barbaresco by i Neive området. Sottimano er et lille familieforetagende og derfra smager jeres flittige vinblogger nu deres Pairolero Barbera d’Alba Superiore.

Vinhuset er grundlagt i 1960’erne af Rino Sottimano og han driver fortsat vingården sammen med hustruen Anna samt deres 2 børn Andrea og Elena, som dog langsomt er ved at overtage driften. Det er familien, som kan ses på billedet ovenover.

Rino købte gården, der praktisk talt ligger på Cottà marken, da han havde afsluttet sin uddannelse som ønolog. I starten havde han kun få hektar, men var heldig – og dygtig – således, at han med tiden kunne opkøbe yderligere marker.

I dag er Azienda Agricola Sottimano på i alt 18 hektar på nogle af de bedste marker i Barbaresco, nemlig Cottà, Currà, Basarin og Fausoni i Neive samt  Pajorè marken i Treiso.

Rino har altid ment, at de bedste vine kommer fra et kærligt, seriøst og vedholdende arbejde i markerne, så lige fra opstarten undgik han brug af pesticider og andre kunstige sprøjtemidler. Han laver derfor sine vine på naturlig vis og arbejder også efter biodynamiske principper.

Vingården er dog ikke økologisk certificeret, men i området skilter man ikke med dette, da mange fortsat finder den biodynamiske form for vindyrkning mærkværdig og anderledes.

Vinificeringen sker også efter meget naturlige principper med naturlig gæring og en særdeles lang maceration, hvor mosten ligger på kvaset. Svovl bliver kun tilsat i yderst begrænsede mængder – og udelukkende ved selve aftapningen på flaske.

Lagringen sker efterfølgende på franske egetræsfade fra den legendariske fadproducent Francois-Frères i Bourgogne, som også leverer fadene til selveste Romanée Conti. Vinene lagres i dag på 10% nye fade og 90% på fade brugt op til 4 gange.

Sottimano har en forkærlighed for vinene fra Bourgogne, hvorfor stilen i vinene afspejles af dette. Den årlige produktion ligger på 85.000 flasker vin, heraf 20.000 på Dolcetto, 12.000 på Barbera d’Alba, 20.000 Langhe Nebbiolo, 6.500 Brachetto Matè samt omkring 25.000 flasker Barbaresco.

Her smager vi ikke en Barbaresco, men Sottimanos 2016 Pairolero Barbera d’Alba Superiore, hvor druerne kommer fra to forskellige marker, nemlig Basarin og San Cristoforo på samlet 2,5 hektar.

Vinen er lavet med gæring og maceration på skindet i 25 dage udelukkende med druernes naturlige gærceller. Derefter sker den malolaktiske gæring i franske barriques fra Francois Frères og vinen bliver på fadene i 15-16 måneder … halvdelen af tiden på bærmen. Omkring 15% af de anvendte fade er nye, og de øvrige brugt op til 4 gange tidligere. Vinen tappes uden filtrering.

Duften er vildt lækker … sorte oliven, masser af rød og mørkerød frugt, lidt gæret i frugten endda, kirsebær, blomster, violer, svagt mælket, medicinskab, blæk, grafit, tobak, egenoter, sandeltræ og krydderier. Der fornemmes samtidig lidt balsamisk og typisk italiensk, stram syre.

I munden er vinen meget frugtrig, meget rig med en okay syre, fine taninner, pæn saftighed og en vis tilgængelighed, som Barbera også bare er så god til. Der er lidt krydderier, let peber, mineraler og en fin struktur … meget lækker Barbera.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 179 kr., mens prisen er 159 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2016 Tenuta delle Terre Nere, Etna Rosso, Sicilien, Italien

2016 Tenuta delle Terre Nere, Etna Rosso, Sicilien, ItalienDenne basisvin Etna Rosso fra Tenuta delle Terre Nere er en lille godbid, som jeg har smagt et utal af gange og altid været begejstret for … og det gælder også denne 2016’er.

Jeg har dermed selvfølgelig også skrevet om Tenuta delle Terre Nere flere gange før, så historien om vinhuset kan I finde i nogle af mine tidligere blogindlæg om det sicilianske vinhus.

Etna Rosso blev første gang frigivet i 2005 årgangen og fremstilles af alle de unge planter på ejendommens forskellige marker. Det betyder, at druerne kommer fra 6-50 år gamle vinstokke,  der står enkeltvis som små træer på marker omkring Castiglione di Sicilia og Randazzo.  Det er omtrent 95% Nerello Mascalese samt 5% Nerello Cappuccio, høstet med 35 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet med spontan gæring, maceration helt indtil gæringen stopper, gæringen sker  egefade på 10-30 hektoliter og efter endt fermentering lagrer på egefade i omkring 18 måneder efterfulgt af 1 måned på ståltanke inden flaskning. Der laves årligt omkring 120.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt byder vinen på et utrolig lethed, lidt syrlige hindbær, ribs og blåbær, balsamiske og mælkede noter, lidt bio animalsk kant med armsved, klart italiensk syre, røg, blomster og mineraler. Næsen har virkelig en syrlig, balsamisk lethed.

I munden har vinen også en slags burgundisk lethed, blot med en mere landlig, syrlig og balsamisk kant. Frugten er også en tak mørkere, har mere saft og kraft, lidt fennikel, peber, en smule sødme, mælkechokolade og stor luftighed.

Importør er Adriat Vinimport og en flaske koster vistnok omkring 150-160 kr.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2016 I Tirreni, Beccaia Bolgheri, Tocana, Italien

2016 I Tirreni, Beccaia Bolgheri, Tocana, ItalienLa Società Agricola I Tirreni er en lille vingård beliggende i den lille søvnige by Bibbona omkring 5 kilometer nord for Bolgheri i det nordlige Maremma … og derfra smager vi én af husets 5 vine, nemlig denne Beccaia Bolgheri.

Vinhuset er forholdsvis nyt og etableret af de to vinmagere, agronomen Samuele Falciani og ønologen Tommaso Rindi. De har alene 6 hektar vinmarker, 4,5 hektar med røde druer og 1,5 hektar med hvide sorter.

I starten skete produktionen og lagringen af vinene sker hos en venlig bekendt i byen Donoratico længere vest på ude ved kysten, men i dag har huset nogle lokaler til produktionen i Castagneto Carducci lidt syd for Bolgheri by.

Det betyder også, at produktionen er forholdsvis beskeden med omkring 40.000 flasker årligt fordelt på 5 vine, hvor denne Beccaia Bolgheri altså er én af disse. Men de to initiativrige vinmagere regner dog med løbende at udvide produktionen.

Beccaia Bolgheri er lavet af 40% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 20% Cabernet Franc og 10% Petit Verdit fra deres mark omkring 1 kilometer fra kysten på nordøst- og sydvestlige vendte marker. Jordbunden er meget stenet og sandet her.

Vinen er vinificeret traditionelt i rustfrie ståltanke, men har gennemgået malolaktisk gæring i barriques og er fadlagret 8 måneder i franske egetræsfade. Den smukke fugl på etiketten er i øvrigt en Ghiandaia Marina … som på danske betyder en ellekrage, som ikke findes i Danmark, men i Sydeuropa.

Den flyvefærdige vin dufter også virkelig af Bolgheri med masser af mørk frugt, kraft og italiensk syre. Det er modnesolbær, brombær, tranebær, tobak, tør jord, læder, våde fade, dyb og kølig kælder, vanilje samt lidt nelliker. En ordentlig og tyk aroma.

Smagen er krydret og mørk med en italiensk syre og nerve, pænt med tanniner, tørhed, en smule spidskommen, blåbær, tjære, tobak og der er sgu goddaw i vinen. Det er lige før, at den bliver lidt for megen marmelade, men den kølige tørhed redder tingene, så sammenlagt bliver det et godt glas vin.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen er 169 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2013 Réva, Barolo Ravera, Piemonte, Italien

2013 Réva, Barolo Ravera, Piemonte, ItalienJeg elsker ugler … de er mystiske og et symbol på klogskab. Jeg har endda selv en tattoo med bl.a. en ugle på min ene skulder. Derfor drages jeg også automatisk af sidste Barolo Ravera fra vinhuset Réva, for den har netop en ugle på etiketten.

Réva ligger lidt uden for Monforte d´Alba i retning mod Dogliani i meget smukke omgivelser … godt gemt i en dal, hvor vingården også har sine vinmarker. Det er en gammel vingård, som kan dateres tilbage til 1867, men vinhuset blev i 2010 overtaget af nye ejere, som har skabt Réva.

Vinhuset drives af Gianluca Colombo, en ung og lovende vinmager, som har vundet flere priser som en af de bedste unge producenter. I Réva projektet har han sammenlagt 7,5 hektar vinmarker, fordelt på marker Ravera i Novello, Lazzarito i Serralunga og Cannubi i Barolo.

De 4 hektar er Nebbiolo, 1.5 hektar med Barbera, 1 hektar med Dolcetto og 1 hektar med Sauvignon … og alle markerne drives økologisk.

Denne Barolo Ravera er lavet i rustfrie ståltanke med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller i 30-35 dage, mens den malolaktiske gæring sker på 80% østrigske egefade og 20% i brugte barriques. Derefter lagrer vinen 24 måneder i store egefade. Der laves årligt 4.500 flasker af denne vin.

Næsen er luftig med æteriske olier, grønt blade, stikkelsbær, lidt brændt plastik – men på en god måde – lyse blommer, jordbær, violer, roser, grafit, anis og en nærmest svævende syre.

Smagen er ganske frugtrig, klart til den lysere side, meget ren og blød, klar med lidt jernholdige noter. Der er lidt peber, tobak, ribs, syrlige kirsebær og læder. Smuk Barolo … som bestemt ikke er ugleset af jeres flittige vinblogger, så 5½ fjer med pil op.

Forhandles af Lundens Vin Kompagni, hvor en flaske koster 450 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7