Tag-arkiv: 4

God. Nu begynder der at være kvalitet i vinene. Det er vine over gennemsnittet og vi begynder at bemærke detaljer, finesser, en vis kompleksitet, balance og uden de store fejl. Parker vil rate sådanne vine til 80-89 point.

2014 Domaine Beauthorey, Terre Ferme, Languedoc, Frankrig

2014 Domaine Beauthorey, Terre Ferme, Languedoc, FrankrigSå er vi der igen … hos den rare, excentriske vinmager Christophe Beau. Denne gang er det med vinen Terre Ferme fra Beaus vingård Domaine Beauthorey i Languedoc. Det er samtidig én af de vine, som måske er mindst markant/kantet/vild og mere easy-going end nogle af de øvrige i Beaus arsenal af biodynamiske projektiler.

Ja, jeg har jo skrevet om Beau og hans vine flere gange … både vinene fra den chilenske vingård Vinos Vernaculares og fra gården Domaine Beauthorey i Languedoc. For yderligere info om Christophe Beau, så læs mit indlæg; Christophe Beau – den rare, excentriske vinmager på Domaine Beauthorey og Vinos Vernaculares fra besøget i Danmark.

Dermed springer jeg sgu direkte over til denne lille fætter Terre Ferme … som vel rettelig kan oversættes til noget i retning af “gårdens jord – farmens jord”. Den er primært baseret på Grenache … helt præcis 80% Grenache samt 20% Carignan, vinstokke som er omkring 25 år gamle og med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar.

Det er selvfølgelig 100% biodynamisk, og vinen er vinificeret 10 dage på tank og derefter modnet 9 måneder på tank.

Og i næsen fornægter Beaus biodynamiske tilgang sig heller ikke, for vinen er herlig rustik med lidt stald, babybræk (på den fede måde), muldjord, mynte, lakrids og en omgang mørke bær, brombær … men det animalske dog en smule afdæmpet. Det gør måske også, at denne vin er nemmere at tilgå for folk, som ikke er vintosser.

I munden er vinen præget af sødme, blødhed, lethed, hindbær og svag peber … slet ikke tung og power-kraftig som andre vine fra Languedoc, men mere tynd, let og ganske letdrikkelig. Til prisen en herlig, herlig vin.

Købt hos Vinimperiet, pris 75 kr.

Rating 4/7 

2011 Scotto Cellars, Lodi Old Vine Zinfandel, Californien, USA

2011 Scotto Cellars, Lodi Old Vine Zinfandel, Californien, USAHvor er verdens dog af lave … internetsøgning – kun dansk – på én af jazzens store guitarister Grant Green resulterer i Eyki Grant Metal Green Rustfri Stål Quartz Herre ur!

Nevertheless … mens den 7 minutter og 48 sekunder lange A Wee Bit O’ Green fra Grant’s First Stand blidt masserer mine øregange og vejret udenfor vrænger af omverdenen, så kan jeg jo passende skrive om denne Lodi Old Vine Zinfandel fra Scotto Cellars.

Vinen smagte jeg til torsdagens selection smagning i den lokale Vinspecialist forretning … efterhånden lidt et tilløbsstykke. Måske kombo’en af free tasting, hyggelig stemning og en forestående højtid, som kan kræve indkøb af kraftige vine, havde trukket folk til. Jeg deltog bare, som jeg plejer.

Og netop kraftige vine … gode anbefalinger til julemaden … var sat på programmet. Denne Lodi Old Vine Zinfandel var første vin i rækken. Jeg har tidligere smagt andre vine fra Scotto Cellars, da huset laver vine under et utal af brands-

Skal jeg name-tagge, så kan jeg i flæng nævne; 99 Vines, Bass Creek, Black Ridge, Brownstone, BrownWood, Compagno, Dancing Grape, Delta Luna, En Pointe!, Grace Bridge, Havenscourt, Heavyweight, Howling Moon, Limited Lot, NAPA by N.A.P.A., Pink Umbrella, Regio, Sera Fina, Silver Peak, Stonewood, Three Muscateers, Villa Armando og Heavyweight.

Jeg har tidligere smagt og skrevet om vine fra netop Heavyweight her på bloggen … knockout vine, som er opkaldt efter og har etiketter efter forskellige boksere som fx “Champ” Big John, “Champs” Giant Jess And Bob The Bruiser og “Champ” Jim The Gent.

Scotto Cellars har en historie helt tilbage til Ischia i Italien, hvor Salvatore Dominic Scotto i midten af 1800-tallet begyndte at lave bordvin, og solgte det, som familien ikke kunne drikke, til sine naboer, hvoraf den ene i øvrigt senere blev hans hustru. Han lærte sit første barn Dominic alt han vidste om vinfremstilling og Dominic fulgte i sin fars fodspor og producerede vin i sin fritid, mens han arbejdede som et skibsbygger.

I 1903 emigrerede Dominic og hans familie til New York og slog sig til sidst ned i en Brooklyn, ikke langt fra havnen, hvor han genoptog sin karriere som vinmager og solgt fem-gallon krukker rødvin fra hans hestevogn. Som hans vin forretning voksede, besluttede han at blive forhandler og åbnede Scotto Liquors lige efter spiritusforbuddet blev ophævet.

Langsomt voksede vinfirmaet, men først i 1948 lavede de deres egen vinmærke, som de kaldte Villa Armando, og vinen kom til at hedde “Rustico”, det italienske ord for rustik. De første mange år blev vinen vinificeret og flasket af Mondavi på hans anlæg i Californien, men i 1961 købte Scotto Cellers egen vingård og vineri, nemlig Gariti Winery i Pleasanton, som selvfølgelig straks blev omdøbt til Villa Armando. Dette betød, at man for første gang kunne producere vinen 100% selv og kontrollere kvaliteten fra vingården til flasken. I dag er Villa Armando ét af de ældste vinmærker i USA.

Det er i dag 5. generation af Scotto familien, som drives vinhuset, nemlig i form af Anthony III, brødrene Paul og Michael samt søstrene Natalie og Anne. De producerer og sælger fortsat vin fra Villa Armando, men har også udviddet forrretningen betydeligt med nye vinmærker – som jeg vist nævnte – og via opkøb af jord i Lodi, Napa Valley og Amador County.

Vinen er lavet på 100% Zinfandel, som kommer fra 50 år gamle vinstokke ved husets marker tæt ved Mokelumne floden. Traditionel vinificering og 18 måneders lagring, dels på egetræsfade, dels på ståltanke. Ellers ikke ret mange oplysninger om vinen, så vi springer i stedet til mine smagsnoter.

I næsen virker vinen dejlig landlig med modne solbær, blomster, sæbe, sødme, tørhed og en smule peber. Meget lige-på-klar til at drikke mig. Og sådan er vinen også i munden, meget drikkevenlig med en amerikansk slagside, som er for megen sødme. Her er det dog ikke overdone, for der er også god ren frugt, stål og en let bitterhed. En pleaser, som de fleste … ja alle faktisk … vil kunne li’.

Den overhaler klart et Eyki Grant Metal Green Rustfri Stål Quartz Herre ur, men ikke den gode Grant Green, en af jazzens helt store, hvis guitartoner nu i skrivende stund i samklang med et gammelt harmonorgel langsomt fader ud. Yeaaahhhhh.

Forhandles i Vinspecialisten, pris 85 kr.

Rating 4/7 

2014 Mud House, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand

2014 Mud House, Sauvignon Blanc, Marlborough, New ZealandMens den skriblende presse, godtfolk, julenisser og åhhh så kloge håndvaskdygtige politikkere snakker om det danske, bestemte nej ved gårsdagens folkeafstemning, stormen Helga … en sejlivet gammel hvirvelvind fra det vestlige udkantsdanmark og den forestående jul, så er der mere roligt i det houlbergske hjem.

Den flittige vinblogger … yours trully er nemlig blevet tester af et par vine fra vinhuset Mud House i New Zealand. Gratis vin … godt koncept, så jeg stiller gerne egen og hustruens gane til rådighed i videnskabens tjeneste. Hustruen er jo med på den værste … rolig nu, for det er kun i den vinøse sfære.

Dermed farer alverdens fortrædeligheder forbi min næse, mens jeg med forventningsfuld julefryd åbner en stor papkasse med 3 vine fra et New Zealandsk vinhus, som jeg ikke tidligere har hørt om … mudderhuset Mud House … et af de mange vinhuse i den møj-megastore vinkoncern Accolade Wines.

De 3 vine er denne hvide Sauvignon Blanc, en rosé … også Sauvignon Blanc samt en rød Pinot Noir. Og det er selvfølgelig med no-strings-attached, så skal der kastes med mudder mod Mud House, så gør jeg selvfølgelig det. Denne vinblogger er ikke til falds … men smager gerne alle slags vine, også fra supermarkedernes bombastiske hylder.

Accolade Wines og Mud House skal jeg nok vende tilbage til i et senere blogindlæg, så derfor vil jeg i dette koncentrere mig om denne Sauvignon Blanc.

3 x Mud House in the house
3 x Mud House in the house med vinkøler, beskrivelser m.m.

Vinen er lavet af druer fra forskellige områder af den store vinmark Woolshed Vineyard, som Mud House ejer i Marlborough. Det er en mark på ikke mindre end 105,5 hektar, hvoraf 94,5 hektar er tilplantet med Sauvignon Blanc. Hver parcel vinificeres separat, selvfølgelig på ren stål for at bevare mest mulig frisk frugt.

I næsen stikkelsbær, pærer, flint, let asparges … grapefrugt, grøn peber, grønne vinblade, brændenælder og lidt af den duft, som man tit oplever, når man går i vinrankerne. Derudover lidt vådservietter, salvie … også lidt et støvet udtryk med en lille skarp og (for mig) udefinerbar kant, som jeg ikke finder så charmerende. Men næsten ene af typiske Sauvignon Blanc dyder.

I munden godt med stål, jern … dagens portion af jernvitaminer er reddet … godt tør og der er bestemt også både syre og bitre elementer. Den bliver lidt slappy i midten af smagsindtrykket, hvor der også farer lidt krydderier, citrus og tropisk regnskov indover. Det bliver ikke så nuanceret, men hvad … til prisen en fino vino.

Forhandles i Coop butikker, hvor den vejledende pris er 69 kr., men mon ikke den – som mange andre vine i supermarkederne – en gang imellem kommer på bud.

Rating 4/7  

2012 Domaine Beauthorey, Pleine Lune, Languedoc, Frankrig

2012 Domaine Beauthorey, Pleine Lune, Languedoc, FrankrigNæste vin fra Beauthorey er denne Pleine Lune … en Syrah baseret vin, ganske mørkere end forrige vin, men fortsat med den voldsomme animalske og særegne duft … som helt sikkert deler folk, men også gør Beauthoreys vine noget for sig selv.

Pleine Lune er Syrah … dog tilsat en smule Œillade … øhhh hvad? Hvad fanden er Œillade druen for en størrelse? Ikke overraskende, at Christophe Beau har mange og ukendte druer … og denne Œillade må være én af dem.

Œillade er en fransk drue, som historisk har været dyrket i Languedoc og Provence gennem århundreder, men i dag er tæt på udryddelse. Den bliver ofte forvekslet med Rhône druen Cinsault – som vi netop fandt i forrige vin – som også nogle gange kaldes Œillade Noire, når den sælges i bordvine.

På et tidspunkt mente nogle også, at den var en mutation af druen Picardan, som også nogle gange kaldes Œillade Blanche. Men imidlertid er Œillade ikke i familie med hverken Cinsault eller Picardan. Den er altså bare sin egen, og en drue der giver bløde, frugtrige vine med moderat alkohol.

Nå, men lad os smage vinen, som i næsen giver dig et massivt nyrehug med en voldsom animalsk note … varm og rygende mødding, gamle sokker, mørke bær, læder og en snert af peber.

I munden er vinen præget af meget ren frugt … en slags mineralitet eller nærmest stål, en anelse sødme, stor tørhed, lidt peber og en form for bitterhed i smagen … måske lidt peber, som sætter ind i eftersmagen.

Købt i Vinimperiet, pris 138 kr.

Rating 4/7 

2014 Domaine Beauthorey, Bogus, Languedoc, Frankrig

2014 Domaine Beauthorey, Bogus, Languedoc, FrankrigBogus betyder falsk, vrøvl eller ævl. Det er også navnet på Christophe Beaus hund samt navnet på én af vinene fra Domaine Beauthorey. Og vinen Bogus er ifølge Beau netop opkaldt efter hunden … og ikke fordi, at man begynder at vrøvle og ævle efter indtagelse af vinen.

Det kan ellers godt være en effekt … kender da mange gode venner, som nemt vrøvler efter indtagelse af lidt vin. Nå, men de vil sikkert sige det samme om mig. Og godt ord igen.

Nå, men Bogus er lavet på 90% Cinsault samt 10% Muscat de Hambourg … i hvert fald ifølge Vinimperiet, mens vinhusets hjemmeside skriver, at de 90% er druen Carignan. Som jeg lige husker vinsmagningen, så lød det som om, at det er Cinsault, som er den rigtige drue i vinen.

Cinsault dyrkes primært i Frankrig og Sydafrika, men som også kan findes i et par enkelte andre vindyrkningsregioner. Cinsault anvendes sjældent alene, men bliver typisk brugt som en blandingsdrue for at bidrage med dens unikke bløde og frugtagtige smagsegenskaber sammen med andre druetyper. Alene giver den typisk vine af ringere kvalitet.

Muscat de Hambourg er nok mere ukendt. Det er en rød drue, og druen kendes da også under navnet Black Muscat. Druen er en krydsning mellem Schiava Grossa – som vi også kender i Tyskland som Trollinger – og Muscat of Alexandria. I Frankrig er den mest kendt i dessertvine som fx Muscat du Ventoux.

Og det er så lidt af en cocktail … disse to druer Cinsault og Muscat de Hambourg, som i Christophe Beaus biodynamiske hænder bliver lidt af en sprængfarlig bombe.

I næsen er her krudt, surkål, blomster, sæbe, røde roser … i det hele taget er vinen meget parfumeret. I munden en virkelig frisk syrlighed, lethed med lyse bær, jordbær, hindbær, ribs og en ganske lækker tørhed.

Købt hos Vinimperiet, pris 86 kr. Ganske fair for sådan en gang vildskab.

Rating 4/7 

2012 Domaine Beauthorey, Orée, Languedoc, Frankrig

2012 Domaine Beauthorey, Orée, Languedoc, FrankrigDa Christophe Beau skænkede første glas vin efter en lang snak om biodynamisk vinproduktion, så blev det denne Orée … én af de få hvidvine, som Christophe laver på Domaine Beauthorey. Ja han laver faktisk kun 2 forskellige, denne Orée og vinen Tourtourel.

Orée er lavet på et blend af druer, nemlig druerne Clairette, Roussanne, Rolle, Bourboulenc og Grenache Blanc. Vinstokkene er egentlig ikke så gamle, alene 7 år gamle og således plantet i 2006.

Alle druerne er høstet på én gang og man har således ikke taget hensyn til, om nogle druer modner tidligere end andre. Den måde mener Christophe er optimal og sikrer en balance i vinen efter naturens præmisser.

Og druerne er måske også lige værd at komme omkring:

Clariette også kaldet Clariette Blanc findes i mange sydfranske vine fra Rhône, Languedoc og Provence. Tidligere var den hoved-drue for vermouth, da druen oxiderer let. Druen er ved at miste sin popularitet og udbredelse, selvom den engang blev benyttet overalt i det sydlige Frankrig. Clairette giver vin med høj alkoholstyrke og lav syre, hvilket ofte er en dårlig blanding.

Roussanne er en drue, som stammer fra det nordlige Rhône. Druesorten er desværre udsat for mange sygdomme og ikke så populær, men nye kloner kan muligvis rette op på dette. Druen indgår i hvidvine fra Hermitage, St.Péray og St.Joseph sammen med Marsanne, men ses også i Languedoc og Roussillon, hvor den er på vej frem. Den giver ofte vine med indbydende aroma, sprød friskhed og god længde.

Rolle er også kendt under navnet Vermentino i Italien. Den ses ofte i Provence og det øvrige Sydfrankrig. Giver vine med fornem aroma og god syre. I Italien er det en anerkendt drue, specielt i områder som Ligurien, Sardinien, Maremma og Sicilien.

Bourboulenc er en ældgammel grøn druesort, der måske stammer fra Grækenland. En druesort med stort potentiale. Druen indgår ofte som en del af flere andre, til at lave hvidvin i det sydlige Frankrig … både Rhône, Languedoc og Provence. Druen modnes sent og bevarer syren fint. Ved omhyggelig gæring har den en fin aroma.

Grenache er jo den store drue i Rhône og Languedoc. Druen stammer fra Aragón i Nordspanien, hvor vi kender den som Garnacha. Grenache Blanc er den hvide udgave af druen, der mest ses i Rhône og Languedoc. Vinen kan have rig, indbydende frugt og blød tørhed, men ofte er udbyttet for stort og derved mister vinen sin intensitet og charme. Skal nydes ung.

Og i denne Orée er alle druerne altså blandet sammen. Men det er der kommet en ganske habil vin ud af. Lad os smage på denne Orée fra Beau. I næsen stikker vinen lidt ud med et aromatisk udtryk med overmodne pærer, fedme, honning, kål og roer. Jo … den er god nok … kål og roer. I munden er vinen ganske anderledes med god frisk frugt, renhed, mineralitet, syre og en flot balance.

Købt hos Vinimperiet, pris 109 kr.

Rating 4/7 

2011 Pinna Fidelis, Crianza, Ribera del Duero, Spanien

2011 Pinna Fidelis, Crianza, Ribera del Duero, SpanienUgen bød også på spansk vin, en Crianza fra vinhuset Bodegas Pinna Fidelis, som ligger i byen Peñafiel – nærmest midt mellem byerne Valladolid og Aranda de Duero i det herlige Ribera del Duero.

Pinna Fidelis er et kooperativ, som er grundlagt i 2001 af 72 castilianske vinbønder, som samlet har omkring 225 hektar vinmarker omkring Peñafiel. De ønskede at forene kræfter og lave kvalitetsvine, hvorfor der er investeret pænt i et stort og moderne vineri i byen.

Der er ikke så mange oplysninger om dette kooperativ, så vi springer i stedet videre til selve vinen, som jo selvfølgelig er 100% Tinta del País, altså Tempranillo. Det er jo en Crianza, hvilket jo betyder, at vinen er lagret minimum 2 år, heraf mindst 12 måneder i eg, når den kommer fra Ribera del Duero.

Det har denne Crianza fra Bodegas Pinna Fidelis selvfølgelig også. Vinifikationen er sket med 35 dages maceration og vinen har lagret 14 måneder på franske og amerikanske egetræsfade efterfulgt af 10 måneder på flaske. Vinen er ikke filtreret og er inden flaskningen klareret med æggehvider.

I næsen er der godt med sødme, vanilje, kokos, kanel, våde fade, mælkechokolade, modne kirsebær, solbær, blåbær, en slat vaskepulver … eller i hvert fald noter af blomster. Sjovt med denne note af kokos, som faktisk er ret fremtrædende. Den skal jeg lige tænke over.

Det er en fyldig vin med god tørhed, tydelige tanniner og fin syrlighed, som gør at det hele ikke bliver for solmodent og for sødt.

Købt i vinbutikken Druekompagniet og forhandles også af LMA Vine, pris 144 kr. eller 129 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4/7 

2012 Vinos Vernaculares, Tinajero, Quilpue, Chile

2012 Vinos Vernaculares, Tinajero, Quilpue, ChileTinajero kan vel nærmest betegnes som en skør halvsøster til forrige vin, den oxyderede Petit Marnier Rosé. Vi er selvfølgelig fortsat Vinos Vernaculares og lader dermed op til, at vinmageren Christophe Beau i november måned kommer til Danmark.

Vinos Vernaculares BOGUS står der på Christophes hjemmeside for det chilenske projekt. Terroirs Bogus … og normalvis betyder BOGUS jo falsk. Men der er nu intet falsk over vinene, som er lidt skøre, vilde, særegne og aldeles anderledes.

Eller excentrisk … excentrisk er måske det mest rammende ord, som beskriver Christophe Beau og hans vine … i hvert fald ud fra mit nuværende kendskab til manden. Og det er selvfølgelig alene ud fra de smagte vine samt hvad jeg har læst om vinmageren.

Det skal jeg selvfølgelig nok komme tilbage til efter besøget midt i november.

Hans filosofi er, at terriors og vin – som sprog, arkitektur og musik – kan være folkelig, kontaktskabende, skabt med lokale kræfter og menneskelige skalaer med intuition fra øjeblikket. Fra jorden strømmer livet til vinene. Så fik vi også dét sat på plads.

Nå, men denne skøre halvsøster Tinajero er et blend på Pinot noir og det lokale drue Pais, som jeg tidligere har skrevet om. Vinstokkene er over 50 år gamle og udbyttet derfor i den lave ende, sølle 15 hektoliter pr. hektar. Vinen er vinificeret 18 dage i stentøjskrukker og modnet flere måneder i træfade/krukker. Krukkerne er porøse, så vi igen finder en oxidering i vinen. Ingen filtrering og godt med snask i bunden … herligt. Lidt dessertagtig i stilen og selvfølgelig totalt økologisk også.

Og det er minsandten også en odd wine, som i næsen har en dyb animalsk note, nærmest som en gammel, faldefærdig stald, mørke og våde fade, gammel portvin, kanel, rosiner, en gammel stout øl eller pint of beer, et plaster, sukater … men også lidt mere frisk frugt underneden. Det oxyderede er slet ikke så markant i denne vin, som fx i Petit Marnier.

Smagen er lidt likøragtig med fedme, peber, nødder, søde krydderier samt en lang syrlighed og bitterhed i eftersmagen. Det virker som om, at der er godt med alkohol og samtidig er der tanniner, som sætter sig på fortænderne. Det mest slående er måske syrligheden i smagen. Denne syrlighed er faktisk ret indsmigrende.

Forhandles af Vinimperiet, pris 114 kr. for 50 cl.

Rating 4/7  

2010 Vinos Vernaculares, Petit Marnier Rosé, Quilpue, Chile

2010 Vinos Vernaculares, Petit Marnier Rosé, Quilpue, ChileOxyderet. Sjovt ord i øvrigt. Specielt hvis man siger det mange gange. Når det gælder en oxyderet vin, så er mange tilbøjelige til at sige, at det er en fejl på vinen. En aroma af eddike. Ødelagt af for meget luft. Men så simpelt er det imidlertid ikke.

At en vin er oxyderet kan være faktisk være godt … endda et karaktertræk, som fx med den nok mest kendte/berygtede oxyderede vintype, nemlig Vin Jaune fra Jura, som netop har en stærk oxyderet note, som til dels kan sammenlignes med tør, lys sherry.

Og i denne Petit Marnier Rosé fra vinhuset Vinos Vernaculares finder vi netop lidt noter af oxydering, men samtidig en friskhed og syre, som gør den ganske interessant … men det vender jeg selvfølgelig tilbage til lige om lidt.

Vinos Vernaculares har jeg skrevet om et par gange. Sindssygt vinhus, drevet af den gal/geniale Christophe Beau, som kommer til Randers i den kommende måned. Derfor er det måske meget passende, at vi lige smager et par vine herfra som optakt til den kommende smagning med franskmanden.

Jeg skal nok holde mig fra at skrive om vinhuset … det kan I læse om i tidligere blogindlæg. Søg blot på Vinos Vernaculares eller Domaine Beauthorey. Men bestemt værd at læse om.

Denne oxyderet vin fra det chilenske vinhus har Beau kaldt Petit Marnier, og det er en rosé lavet på druerne Carmenère og Gewürztraminer. Hvem fanden finder i øvrigt på at blande disse helt forskellige druer? På den måde har Christophe Beau ingen hæmninger. Tidligere har jeg fx også skrevet om vinen Pistolero, som er en blanding af Pinot Noir og Merlot.

Druerne kommer fra 20 år gamle vinstokke, og udbyttet er meget beskedent, alene 15 hektoliter pr. hektar. De to druesorter er vinificeret separat, blandet og modnet sammen på barriques i 3 år. Modningen er sket under skimmelflor og altså uden opfyldning af fade, og derved er der opnået en meget fin oxidering. Restsukkeret udgør omkring 3 gram pr. liter. Der er kun lavet 900 flasker af vinen.

Og det er sgu en vin, som kræver en vis fordybelse og tålmodighed … første tanke er umiddelbart ARGGGGHHHHHHH, og de fleste af mine kolleger – eller rettere alle mine kolleger – måtte melde hus forbi. Og næsen er virkelig præget af oxyderingen … nærmest som Fun saftevand på epo, oxyderet med blommer og overgærede æbler, men der er også klar frugt og friskhed i næsen, som hiver dig den anden vej. Jeg har noteret lidt jordbær, lakrids og en buket friske blomster til lillemor.

I smagen er der også en ældre syre, men eddike er det bestemt ikke. Der er nemlig en forførende friskhed, syre samt en let sødme, som samlet gør, at smagen bliver både rund og frisk. Det virker vildt … og er nok også lidt vildt. Jeg er totalt på udebane med denne type vin, men synes det er ganske interessant.

Svær at definere som vin … kunne være fin sammen med lidt ost, men måske mangler der så lidt sødme? Er syren måske for frisk til ost? Karaktermæssigt også lidt svær … tænker 3,5-4 Thumbs Up for den særegne karakter, friskheden og syren.

Forhandles af Vinimperiet, pris 137 kr.

Rating 4/7 

2011 Fratelli Martini Secondo Luigi, Canti Estate Barolo, Piemonte, Italien

2011 Fratelli Martini Secondo Luigi, Canti Estate Barolo, Piemonte, ItalienSjovt med Barolo. Folk kigger på flasken, nikker anerkendende …. nååååhhhh Barolo udbryder de synligt imponeret. Man har vel hørt – ét eller andet sted – at Barolo er dyrt og én af de mere eksklusive vine, en god vin … og lige præcis sådan gik det også jobbet i dag. Folk nikkede.

Dagens vin bærer navnet Canti Estate Barolo DOCG, og kommer fra vinhuset Fratelli Martini Secondo Luigi, som har deres produktionsfaciliteter 3 steder i Piemonte, nemlig i byerne Cossano Belbo, Neive og Castel di Serra, mens deres administration ligger i Milano.

Det lyder som en stor historie … og det er det også. Fratelli Martini Secondo Luigi er nemlig et af Italiens største familieejede vinhuse, som ejes og drives af Martini familien. Huset er grundlagt tilbage i 1947 af Secondo Martini sammen med broderen Luigi Martini.

Efter brødrene overtog Secondos søn Gianni Martini driften, og han ekspanderede vinhuset voldsomt. Gennem 1970’erne udvidede han vinhuset via tilkøb af yderligere vingårde, indgik samarbejdsaftaler med masser af vinbønder i området, moderniserede og udvidede kapaciteten markant.

Det meste af produktionen i dag sker via opkøbte druer fra husets tætte kontakter til mere end 1.800 vinbønder i Piemonte samt langtidskontrakter med to store italienske kooperativer. Det er sgu da ikke så lidt … druer fra ikke mindre end 1.800 vinbønder. Og så lige to kooperativer.

Det betyder, at man hos Fratelli Martini Secondo Luigi producerer meget vin … rigtigt meget vin, og samtidig fra de fleste områder i Italien, dog med hovedvægten på vinene fra Piemonte. Vinene sælges i 55 lande på verdensplan, bl.a. under navne som Casa Sant’Orsola, Canti, Collezione Marchesini, 35 Parallelo og Il Cortigiano.

Der laves også en del Vermouth og specielt Prosecco og Spumante er vinhuset også meget stærke i.

Men de færreste flasker kommer fra vinhusets egne marker, selvom vinhuset også selv ejer en del ejendomme og vinmarker i Piemonte. Det er nemlig vingårdene:

  • Lo Zoccolaio beliggende i Barolo med 23 hektar vinmarker, hvor familien dyrker Nebbiolo, Barbera, Dolcetto, Cabernet Sauvignon og Pinot Noir … eller Pinot Nero som den jo kaldes på de breddegrader.
  • Villa Lanata beliggende i Cossano Belbo med 53 hektar vinmarker i Cossano Belbo og Castino, primært med Chardonnay og Moscato.
  • La Toledana med 25 hektar i Gavi, hvor man dyrker den lidt mere ukendte Cortese drue. Cortese druen ses sjældent i Danmark, men det er en druesort, som er mest udbredt i Piemonte, hvor den benyttes i Garvi DOCG, Colli Tortonesi DOC og Cortese dell’Alto Monferrato DOC.
  • Cascina La Doria, som ligger i San Cristoforo, 3 kilometer fra Gavi og ligeledes laver Cortese vine.
  • Canti med tilhørende 35 hektar vinmarker. Det er egentlig en sammenlægning af to vingårde, nemlig il Saulino og La Burela. Og markerne ligger spredt ved Mango, Castino, Manforte, Cossano Belbo, Il Saulino, Novi Ligure samt Gavi.

Samlet skulle vinhuset eje omkring 300 hektar vinmarker selv, så de må således eje en del marker, som ligger udenfor de nævnte vingårde.

Canti er husets mest kendte brand, idet Canti vinene laves i alle afskygninger og fra flere områder i Italien. Der laves Prosecco, Asti Spumante, Merlot vine fra Sicilien, Primitivo fra Puglia, Pinot Grigio fra Veneto, Langhe og Barolo fra Piemonte, bag-in-box i stor stil … og alle med navnet Canti.

Canti navnet er faktisk så stort i verdenen, at de har åbnet Canti Prosecco barer i Harrods, London samt i Australien, Kina og Rusland.

Nogle af vinene – som denne Canti Estate Barolo – kommer fra Premium Estate serien, men det betyder imidlertid ikke, at vinen nødvendigvis er lavet med druer fra vinhusets egne marker, for Estate serien omfatter også vine på Primitivo og Fiano fra Puglia. På info-bladet om denne Barolo står der da også bare, at den er lavet på Nebbiolo … uden angivelser af marker eller andet.

Fratelli Martini Secondo Luigi producerer årligt knap 30 millioner flasker vin. Alene Prosecco producerer de 7,5 millioner liter af årligt. Så jo, det er sgu en meget stor historie. De er Italiens største producent af Gavi DOCG, af Barolo DOCG og næststørste producent af Asti DOCG. De er den absolut største producent i Piemonte.

Og alene deres vineri i Cossano Belbo er imponerende og udformet som en 2.000 kvadratmeter stor pyramide. I Cassano Belbo alene er deres flaskeanlæg mega … og kan flaske 20.000 flasker mousserende samt 80.000 flasker almindelig vin … i timen!

Siden 2011 har datteren Eleonora haft en fremtrædende rolle i familieforetagendet. Huset skriver selv, at hun er et frisk pust i virksomhenden og vil give huset et kvindeligt og ungt fingeraftryk. Hun ser da også ganske “dygtig” ud.

Nå, men denne Canti Estate Barolo kan jeg ikke sige så meget om. Der er ikke de store oplysninger om vinen udover husets egne smagsnoter, men dem springer jeg over og går til mine egne.

Og det er altså ikke stor Barolo, men vinen har i næsen nogle af de karaktertræk, som vi kender fra vinene fra Piemonte. Jeg har noteret mig lidt ribs, granatæbler, mentol, blyanter, violer, eg, cigaræske, grønne blade, hvid peber … men lidt svag i duftene, hvilket får den til at virke lidt neutral. I munden er det ren frugt, kirsebær, hindbær … meget frisk, en vis tørhed, men ikke så lang i eftersmagen.

Købt i Føtex til 179 kr., hvilket er i overkanten for denne vin … efter min vurdering.

Rating 4/7