Vinanmeldelser

2007 La Rioja Alta, Gran Reserva 904, Rioja, Spanien

2007 La Rioja Alta, Gran Reserva 904, Rioja, SpanienDe to sidste vine var – sjovt nok – begge fra Rioja, og Steffen havde taget en stor klassiker med, nemlig Gran Reserva 904 fra det gamle klassiske Rioja vinhus La Rioja Alta.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1890 af 5 lokale vinfamilier som Sociedad Vinícola de La Rioja Alta. Den første leder af vinhuset var Doña Saturnina García Cid y Gárate … måske fordi de 5 mandlige familieoverhoveder ikke kunne blive enige, De ansatte også en ansvarlig vinmager, den franske ønolog Monsieur Vigier.

I 1904 blev vinhuset sammenlagt med vinhuset Ardanza, som var ejet af Don Alfredo Ardanza … en af medstifterne af La Rioja Alta. Vinhuset registrerede senere Ardanza som officielt varemærke, og det blev da også senere vinhusets største salgssucces.

I dag er huset fortsat ejet af de respektive familier og har deres hovedsæde i byen Labastida, hvor de i 1996 byggede et stort og moderne vineri. Det omfatter også eget bødkeri, hvor der laves egefade af træ fra primært Amerika … og siden starten har de lavet over 30.000 fade, som selvfølgelig nummereres.

La Rioja Alta har samlet ikke mindre end 400 hektar vinmarker i Rioja, hvor de dyrker Tempranillo, Graciano, Garnacha og Mazuelo.

Men derudover har vinhuset også investeret i yderligere vinhuse. Således købte huset i 1988 vinhuset Fernández Cervera Hermanos i Rías Baixas i Galicien. Det hedder i dag Lagar de Cervera og er senest i 2013 udbygget med et nyt vineri … en investering til 2,8 millioner euro.

I 1990 opkøbte La Rioja Alta også lidt jord i Ribero del Duero, hvorefter de tilplantede markerne. I 2000 byggede de også et tilhørende vineri, nemlig Áster. Samlet har de i dag 95 hektar vinmarker i Ribero del Duero fordelt på 5 forskellige marker.

Yderligere har vinhuset også i 1995 købt et andet vinhus i Rioja, nemlig Torre de Oña i Páganos med stort vineri, en overdådelig villa og 45 hektar vinmarker.

På La Rioja Alta laver de 5 forskellige vine, Viña Ardanza Reserva, Viña Arna og Viña Alberdi samt de to Grand Reserva kaldet 890 og 904, hvor det altså er sidstnævnte vi her har fået i glasset.

Vinen har sit navn eller nummer … 904 efter det år, hvor vinen første gang blev produceret, hvilket var i 1904, så dette er altså 104. gang, som vinen er produceret.

Gran Reserva 904 er lavet på 90% Tempranillo og 10% Graciano fra marker i Briñas, Labastida og Villalba med 60 år gamle vinstokke. Vinen er lavet med den alkoholske gæring i store rustfrie ståltanke ved 28 grader i 15 dage efterfulgt af en malolaktisk gæring over 98 dage.

Derefter er vinen lagret 4 år i brugte egetræsfade – som  lavet i eget bødkeri – og flasket efter yderligere et halvt år i ståltanke. Vinen bliver derefter liggende på flaske i flere  år inden vinen endelig kan frigives 10 år efter høsten. Med andre ord er Gran Reserva 904 en vellagret vin, som er lavet klassisk som i gamle dage. Den har i øvrigt fået 95 Parker point.

Næsen er nærmest gærede bær, kirsebær, mandelmælk, kærnemælk, mejeri, sødme, kakao, mælkechokolade, tobak, sødbrændte fade, godt med eg – hvilket jo ikke er underligt – vanilje, læder og derudover krydderier samt nogle grønne noter.

I munden er vinen blød, blid … er slet ikke så tung, som duften ellers kunne indikere. Det bliver aldrig for opulent eller for overgjort, for vinen har en dejligt, stringent og let frugtsyre … måske lidt harsk og tør, men samtidig også med en vis saftighed. Det er en tæt, smagfuldt og intens vin, som har fin harmoni og tilstrækkelig syre … selv efter 10 års lagring.

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske koster 299 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 thumbthumbthumbthumbthumbhalf_thumb
Vinanmeldelser

2013 Weingut Dreissigacker, Spätburgunder Wunderwerk, Rheinhessen, Tyskland

2013 Weingut Dreissigacker, Wunderwerk Spätburgunder, Rheinhessen, TysklandFredag er Spätburgunder dag og jeg synger glad John Mayer sangen Your Body Is A Wonderland. Men skulle Jochen Dreissigacker fra Weingut Dreissigacker synge sangen, så vil den lyde noget i retning af; Mein Wein ist ein Wunderwerk … i hvert fald hedder næste vin Spätburgunder Wunderwerk.

Weingut Dreissigacker ligger ved byen Bechtheim i Rheinhessen omkring 20 km syd for Mainz. Vingården drives af Jochen Dreissigacker, som i 2001 overtog driften fra hans fader Frieder, der havde drevet gården siden 1991.

Vingårdens historie går dog langt længere tilbage, faktisk helt til 1728, hvor forfaderen Jacob Sauer grundlagde vingården. Det var dog først i starten af de 20. århundrede, at vingården begynder at satse fuldt ud på vinproduktionen, da Adolf Sauer begyndte at eksportere vine til England.

I 1952 efter 2. verdenskrig blev driften af vingården overtaget af Philipp Dreissigacker, som havde giftet sig med Christa Sauer og dermed kommet ind i vinfamilien. Deres søn drev derefter vingården videre sammen med sin hustru … og det var Frieder og Ute Dreissigacker, altså Jochens forældre.

Jochen er selv uddannet vinmager og har inden overtagelsen af familieforetagendet stået i god lære hos både Weingut Keller i Flörsheim-Dalsheim og hos Weingut Bergdolt/Klostergut St. Lamprecht i Neustadt.

Det var egentlig ikke meningen, at Jochen skulle overtage Weingut Dreissigacker, da det var tiltænkt hans ældre broder Christian, som også er uddannet vinmager. I stedet blev Jochen uddannet revisor, men lysten til at producere vin var imidlertid alt for stor, så han glemte alt om tal og kastede sig målrettet ud i en uddannelse som vinmager og læretid hos nogle af de dygtigste tyske producenter.

Skæbnen ville derfor, at det blev Jochen, som i 2001 overtog familieforetagende, mens Christian nogle år senere i 2006 købte vinhuset Weingut Dr. Koehler, der ligger nabo til familien i Bechtheim.

Ved købet overtog Christian dog også nogle af Weingut Dreissigackers vinmarker, således forældrene delte sol og vind lige mellem brødrene. Med den løsning, så laver begge brødre således det, som de elsker … vin og kan samtidig udveksle erfaringer og hjælpe hinanden.

Siden overtagelsen af Weingut Dreissigacker har Jochen løftet kvalitetsniveauet i huset betydeligt. Han er et kæmpe talent, som laver meget intense hvide på Riesling, Weiss- og Grauburgunder samt krydrede, animalske og dybe Spätburgundere.

Han har også igangsat husets største investering nogensinde … et nyt, state-of-the-art, topmoderne vineri, som ligger midt i vinmarkerne, delvis bygget ind i en bjergskråning og opført efter alle moderne retningslinjer. Det er tegnet af Severain arkitekterne og skulle stå færdig i 2017/18, så der er dermed næsten lige færdigbygget.

Weingut Dreissigacker har i dag 28 hektar vinmarker, som ligger omkring Bechtheim, nemlig markerne Heilig-Kreuz, Stein, Geyersberg, Rosengarten og Hasensprung … og det er faktisk lige helt centralt imellem disse marker, at det nye vineri ligger.

Markerne er tilplantet med de hvide sorter Riesling, Pinot Blanc, Pinot Gris, Chardonnay og Rieslaner, samt med de røde sorter Spätburgunder og St. Laurent.

Siden Jochen overtog driften i 2001 har alt været dyrket økologisk med græs mellem rækkerne af vinstokke og en sindssyg restriktiv grøn beskæring, som nogle gange betyder et udbytte på helt ned til 15 hektoliter pr. hektar for at sikre optimal intensitet i druerne.

Det har også betydet, at vinene fra Dreissigacker i dag er godt efterspurgte og Jochen har bl.a. fået sine vine på vinkortet i restauranter hos Gordon Ramsey, Kevin Fehling og Tim Raue, på Hotel Burj al Arab, Sansibar og Luis C. Jacob.

Wunderwerk er en lille serie af topvine fra Dreissigacker bestående af 3 vine på henholdsvis Riesling, Grauburgunder og Spätburgunder, som er lavet på unge vinstokke, men med druer fra nogle af de bedste marker og vinificeret som de bedste Lagenweine.

Denne røde Spätburgunder Wunderwerk er lavet med druer fra markerne Geyersberg og Rosengarten. Efter høsten er klaserne afstilket, hvorefter vinen gæres med klassisk gæring med skindet i omkring 3 uger.

Derefter er vinen lagret 2 år på barriques, hvor 1/3-del er helt nye fade, mens de sidste 2/3-dele er fade, som er anvendt én gang tidligere. Der er alene 0,2 gram restsukker pr. liter i vinen.

Næsen er let med både klassisk sød, animalsk aroma som kostald, lidt bagepulver, grannåle, kirsebær, nødder, læder, sødbrændte fade, kanel, tørre krydderier, hvid peber samt en ren og stringent frugtsyre, der signalerer … I got this shit under controle.

Smagsmæssigt er det også en let Spätburgunder uden dog at placere sig i det letteste felt. Frugten er lette og lyse bær, hindbær, jordbær og syre virker også let, pæn og med en lille sødme på toppen. Vinen nærmest smelter på tungen … virkelig flot afbalanceret, har fine tanniner, blomster og slutter med et mineralsk, frisk bid. Det er sgu god Spätburgunder.

Købt i Tyskland på weine.de, hvor prisen er 27€ … eller omkring 201 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2013 Jeff Cohn Cellars, Hayne Vineyard Zinfandel, Californien, USA

2013 Jeff Cohn Cellars, Hayne Vineyard Zinfandel, Californien, Steffens første vin var rød … bloody amerikanerrød, nemlig vinen Hayne Vineyard Zinfandel fra Jeff Cohn Cellars.

Det er et vinhus, som Jan faktisk tidligere har haft vin med fra, nemlig vinen #Pure Yum … men nu er det altså ærkeægte Zin.

Jeff Cohn Cellars holder til i Sonoma i Californien og drives af mister Jeff Cohn himself, mens fruen Alexandra tager sig af det økonomiske. De grundlagde vinhuset i 1996 som JC Cellars og i starten alene med produktion af få vine.

De har siden udvidet pænt og har specialiseret sig i vine på Zinfandel og derudover Rhône inspirerede vine. Jeff Cohn blev specielt kendt, da hans 2003 Rosenblum Rockpile Road Zinfandel i 2005 nåede en 3. plads på Wine Spectator’s Top 10, og han er da også siden blevet omtalt som Zinfandel guruen.

Cohn har dog også en særlig passion for Rhônedalens vine, og han samarbejder bl.a. tæt med Yves Gangloff, Yves Cuilleron, Pierre Gaillard og Francois Villard om flere vine.

Jeff Cohn Cellars har selv en smule jord, men hovedparten af druerne købes fra en lang række vinavlere, som Cohn har indgået dyrkningsaftaler med og har samarbejdet med igennem mange år.

Produktionen er ikke voldsom stor … alene omkring 5.000 kasser vin årligt fordelt på omkring 20 forskellige vine, primært enkeltmarks vine på Zinfandel.

Vinene kan groft set deles op i Zinfandels, Rhône Reds, Red Blends, Rhône Whites, Rockpile Syrahs samt Library Wines, som er nogle af husets bedste vine.

Her er det Cohns Hayne Vineyard Zinfandel, hvor druerne kommer fra den legendariske Hayne vinmark i Napa, hvor vinstokkene er mere end 115 år gamle . Vinen er lavet i åbne kar, 10% af druerne er ikke afstilket og gæring med punch-down 5 gange daglig.

Efter endt fermentering er vinen lagret 16 måneder på 228 liters og 350 liters franske egefade, heraf 30% nye fade. Der er alene lavet 200 kasser af denne vin, som trækker en højoktan på 15,4%.

Næsen har godt med kraft, fedme, blomme, solbær, brombær, enebær, svedsker, figner, sødbrændte fade, gazebind, vanilje, engelsk lakrids og alligevel en kølig, markant syre med lidt blomsterdrys.

Smagen er blød og tør … faktiske ganske tør, og der er slet ikke den typiske amerikanske oversøde Zin smag, men virkelig stor tørhed og masser af tanniner. Der er syre og strenghed, selvom der også fanges en smule sødme under lidt krydderier og peber. Det er sgu amerikansk Zin i bedste ende.

Købt hos Atomwine, hvor en flaske normalt koster 399 kr., men pt. er på tilbud til 249 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2014 Domaine Jacqueson, Rully 1er Cru Les Gresigny Blanc, Bourgogne, Frankrig

2014 Domaine Jacqueson, Rully 1er Cru Les Gresigny Blanc, Bourgogne, FrankrigSidste hvidvin i vores blindsmagning på Restaurant Olive gættede jeg til at være bourgogne … og spot on, nemlig en gammel kending Rully 1er Cru Les Gresigny Blanc fra Domaine Jacqueson.

Rully er det mest kølige område i Côte Chalonnais, hvilket gør det svært at lave god rødvin, hvorfor det i dag er de hvide som dominerer – og som også er de bedste. De stille hvide er mineralske, friske og sprøde, grundet den livlige syre og godt med kalk i undergrunden. De røde bærer præg af samme friskhed, hvilket ofte bliver lige lovlig friskt. Vinene er lyse, lette og syrerige.

For alle vintyperne gælder det, at de skal drikkes unge, gerne 2-3 år efter høsten og skal ikke gemmes mere end 5 år. Og det er bestemt opfyldt med denne årgang 2014.

Domaine Jacqueson – eller Paul et Marie Jacqueson, som det kaldes i dag – er grundlagt i 1946 af Henri Jacqueson på forskellige af familiens jordlodder i Rully, som dengang var meget lidt kendt vinmæssigt.

Fra 1960’erne begyndte Henry at sælge vinen til private og udvidede vinhuset ved at købe flere jordlodder godt placeret i Rully og Mercurey.

Sønnen Paul kom med i driften i 1972 efter at have studeret  landbrug, vinavl, ønologi og efter i flere år at have stået for driften af Station Viticole de Beaune.

Udover Paul deltager hans kone Pierrette og deres datter Marie også i driften, og siden 2007 har Marie faktisk styret domainet, som i dag omfatter 12 hektar vinmarker godt fordelt på små parceller på mellem 0,80 og 1,30 hektar.

Denne vin kommer fra marken Les Gresigny, hvor vinstokkene er plantet tilbage i 1950. Marken er på sølle 1,20 hektar og der høstes manuelt med lavt udbytte. Selvfølgelig 100% Chardonnay, og vinen har lagret på egetræsfade i 12 måneder, heraf 20% nye fade.

Duftmæssigt vilde smørblomster, en vis fedme, våd hund, våde sten, fersken, røg, egefade, vanilje og derudover ganske lidt citrus. Smagen er blød, men dog med en smuk og kalket mineralitet samt en fin og præcis syre, som aldrig bliver for stram eller pågående. Der er lidt citrus, muskatsødme, lethed og blidhed over vinen, som smager ganske forførende.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 225 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2015 Monte del Frà, Bonomo Sexaginta Custoza Superiore, Veneto, Italien

2015 Monte del Frà, Bonomo Sexaginta Custoza Superiore, Veneto, ItalienSå for pokker … sikke en lille, sexet og lækker bandit. Bare navnet Bonomo Sexaginta Custoza Superiore kan næsten frembringe fugt … øhhh savl i mundkrogene. Vinen – jeg er oppe at ringe over – kommer fra vinhuset Monte del Frà, der ligger vest for byen Sommacampagna i Custoza området omkring 20 kilometer syd for Gardasøen i Veneto.

Selv den lille, buttede flaske med Monte del Fràs eget logo præget i flasken stritter af vellyst med en orangefarvet etiket, der hæver blodtrykket hos selv den mest afholdende, bornerte Santa Maria della Scala munk i cølibat … Bonomo Sexaginta Custoza Superiore.

Monte del Frà er grundlagt i 1958, men der har været dyrket vin på stedet i hvert fald helt tilbage til 1492, hvor netop munke i Santa Maria della Scala ordenen i Verona ejede stedet og lejede det ud til forskellige vinproducerende familier.

Dengang var markerne opdelt i små parceller, og lejen for de forskellige familier skulle altid betales til klosteret i Verona den 29. september på Mikkelsdag …  helligdagen til ære for ærkeenglen Mikael.

Lejen bestod af 2 tønder med blå druer samt 6 favne grøntsager.  Og historien med de gamle Santa Maria della Scala munke er formentlig også årsagen til, at vinhuset hedder Monte del Frà … der frit oversat betyder munkenes bjerg.

Senere lå munkene faktisk i krig med de forskellige familier omkring ejerskabet af markerne, men det ophørte i 1805, hvor Napoleon Bonaparte eksproprierede alle kirkelig besiddelser, som blev solgt på auktion … og det gjaldt også for Monte del Frà.

I dag ejes Monte del Frà af Bonomo familien, som samlet ejer mere end 140 hektar vinmarker i Bardolino, Lugana og Valpolicella … og seneste køb var vingården Tenuta Lena di Mezzo i hjertet af Valpolicella Classico.

Samlet ejer Bonomo markerne Tenuta Lena di Mezzo, Monte del Frà marken, Ca’ del Magro, Mascarpine, Grottino, Staffalo, Colombara og Monte Fitti. Men udover druerne fra deres egne marker, så har de også lejet en del marker.

Det er i dag brødrene Eligio og Claudio Bonomo, som ejer og driver foretagendet, men de får hjælp af næste generation i form af Marcia Bonomo. Det er den smukke kvinde, som I kan se på billedet ovenover og hun begynder langsomt at overtage driften.

Nå, men lad os kigge nærmere på denne Bonomo Sexaginta Custoza Superiore, som er en vin under appellationen DOC Custoza og lavet som en nummereret jubilæumsvin udgivet i anledning af vinhusets 60 års fødselsdag.

Det er husets absolutte Custoza topvin … og vi siger selvfølgelig ikke noget om, at Sexaginta blot betyder 60 og ikke refererer til vore – med rette – fantasier om, at denne vin kan gøre for én.

Der er lavet 6.800 flasker af vinen, dette er flaske nummer 549 og den er lavet på en skøn sammenblanding af klassiske Custoza druer, nemlig 40% Garganega, 15% Trebbiano Toscana, 20% Cortese, 15% Pinot Blanc og 10% Riesling.

Hver druesort vinificeres separat og de tidligt høstede Cortese, Pinot Blanc og Riesling druer tilfører vinen friskhed, mens Garganega og Tebbiano Toscana druerne er høstet meget sent, således de når at tørre på vinstokkene og dermed giver vinen både fedme og kompleksitet.

De sent høstede druer har gæret i barriques og tonneaux af eg og akacie. Efter endt gæring har vinen ligget på gærresterne i 12 måneder og der er foretaget regelmæssig omrøring i vinen inden flaskning og yderligere 6 måneders lagring.

Og for satan en lækker aroma … det er petroleum, fiskekutter nr. 34 med god brise af bunkerolie med en aromatisk inderlighed, fersken, lakrids, anis, blomster, tørhed, røg, fade og vanilje. Det dufter helt vildt, for petroleum og benzin leder dine tanker mod Riesling, men fedmen, de eksotiske frugter, vaniljen og fadene leder dig et helt andet sted. WAUW.

I munden er det bestemt ikke Riesling, for smagen er ganske cremet, rund og nærmest olieret i smagen. Der er smørnoter, fed og rund frugt, men alligevel har vinen en behagelig lethed med et lille bid af grillet citron i enden. Virkelig lækker, lækker vin … og både en doktor Jekyll og mister Hyde. Skrækindjagende godt. Vi hoster op med 5½ fede tommelfingre … og faktisk tæt på 6 af slagsen.

Forhandles af Propperiet, hvor en flaske koster 269 kr., men køber du 3 flasker – og det vil være svært andet – er prisen 10% lavere, nemlig 242,10 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2016 Weingut Bernhard Ott, Riesling Feuerbruhn, Wagram, Østrig

2016 Weingut Bernhard Ott, Riesling Feuerbruhn, Wagram, ØstrigVi sluttede besøget på S’vinbar med denne Riesling Feuerbruhn fra Weingut Bernhard Ott … jep Grüner Veltliner mesteren, som vi også smagte vinen Grüner Veltliner Fass 4 fra et par dage forinden på Restaurant Substans.

Det er den lille, spændende, økologisk og biodynamisk producent, som holder til i den lille by Feuersbrunn i Wagram, tidligere kendt som Donauland i Niederösterreich og har helliget sig produktion af vine på Grüner Veltliner, men dyrker altså også en ganske lille mængde af Sauvignon Blanc og Riesling, som bl.a. anvendes til denne Riesling Feuerbruhn.

Druerne til vinen kommer fra marker på Hengstbjerget ved Feuersbrunn og vinen er alene vinificeret på ståltanke, så jeg har ikke så mange yderligere oplysninger. Vi farer derfor direkte til mine smagsnoter.

God intens Riesling næse … friske gule æbler, pærer, abrikos, let parfumeret, men uden petroleum. Der er et let touch af citrus, men ellers både søde aromaer og søde krydderier.

I munden er vinen landlig, frisk og flot balanceret. Der er en vis fylde og samtidig er vinen cremet, blød med sødme, lidt afdæmpet syre samt en smule mineraler. Intensiteten fader lidt ud efter en periode i glasset, men en meget let drikkelig vin.

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske koster 169 kr., men pt. er på tilbud til 129 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

N.V. De Sousa, Grand Cru Reserve Blanc de Blancs Brut, Champagne, Frankrig

N.V. De Sousa, Grand Cru Reserve Blanc de Blancs Brut, Champagne, FrankrigPå S’vinbar valgte Jan denne Grand Cru Reserve Blanc de Blancs Brut fra det lille champagnehus De Sousa, der ligger i byen Avize i Côte Des Blancs regionen i Champagne.

De Sousa lyder måske ikke helt fransk, men det skyldes, at champagnehuset drives af familien De Sousa, som stammer fra Portugal.

Det er i dag Erick De Sousa, der som 3. generation driver Champagne De Sousa sammen med resten af familien, som I også kan se på billedet ovenover.

Familien har samlet 9,2 hektar vinmarker, som primært ligger ved Avize, men derudover ejes der et par gamle vinmarker ved Oger, Montagne de Reims og Vallée De La Marne med vinstokke tilbage fra 1932.

Alle vinmarker dyrkes efter både økologiske og biodynamiske principper. Nøgleordet hos De Sousa er produktion som i gamle dage. Der anvendes heste ved pløjning mellem vinstokkene og der anvendes egetræ ved lagring af Reserve vinene, hvilket altid sker med bærmen i lang tid.

Derudover sværger De Sousa til sen høst, således druerne opnår stor modning og kan drage ekstra fordel af den kalkrige jord.

Her har vi fat i husets Grand Cru Reserve Blanc de Blancs Brut, som selvfølgelig er 100% Chardonnay, som kommer fra forskellige marker i Cramant, Avize, Oger, Mesnil sur Oger og Chouilly med vinstokke, der gennemsnitlig er 43 år gamle.

Champagnen er et blend af 2-3 årgange og indeholder omkring 30% Reserve vin, som er lagret på egefade, mens resten er vinificeret og lagret på rustfrie ståltanke. Vinen er flasket helt ufiltreret i 2014 og dégorgement er sket i juni måned 2016.

Og det er altså tæskelækker champagne … næsen er virkelig frisk, citrus, gær, dej, egefade, lidt eksotisk frugt, næsten tørret i frugten, en lidt sødkrydret duft, godt med blomster, mynte, eukalyptus og sammenlagt ganske berusende at sniffe til. Woaw.

Smagen er ganske sprød, har små og fantastisk intense bobler, citrus, svag bitterhed, grape men ellers meget blid i eftersmagen trods fin syre og tørhed. Det bliver dog aldrig for tørt, for der smages også en let honningsødme. Efter lidt tid i glasset fader boblerne en smule ud, hvorved grape og bitterheden kommer lidt mere frem i smagsbilledet. Balanceret, frisk og lækker champagne.

Forhandles bl.a. af Kokkens Vinhus , hvor en flaske koster 475 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2016 Weingut Jülg, Crémant Brut, Pfalz, Tyskland

2016 Weingut Jülg, Crémant Brut, Pfalz, TysklandPå der Hauptstraße i byen Schweigen-Rechtenbach i det allersydligste Pfalz ved grænsen til Alsace i Frankrig finder vi Weingut Jülg … og derfra kommer denne smukke flaske Crémant Brut.

Vingården er grundlagt i 1961 af Oskar Jülg og frue … frau Erika. Familien havde gennem generationer været vinavlere med base i Schweigen-Rectenbach, men Oskar synes ikke om kvaliteten i vinene fra regionen og ville af med sødmen, som prægede både de tyske og de alsaciske vine.

Han ville selv producere knastørre vine og plantede derfor vine vinstokke med både Chardonnay og andre kloner fra Bourgogne, som Oskar havde fået et godt øje til.  På det tidspunkt måtte man ikke dyrke Chardonnay og derudover indførte Oskar også ny eg, hvilket af mange også blev anset som en stor fejl.

Vinstokkene plantede han på sine marker, der strækker sig fra vingården i Schweigen-Rechtenbach og et par kilometer ind over grænsen til Wissembourg i Alsace.

Dilemmaet med at have vinmarker på begge sider af grænsen var opstået i kølvandet på 2. verdenskrig, hvor grænserne blev trukket mellem de to lande.

Denne grænsesætning betød, at en del vinbønder fik deres markbesiddelser delt i to … en fransk del og en tysk del. Det gav en række udfordringer for vinbønderne, der skulle have pas med for at komme til vinmarkerne på den anden side af grænsen og leve under forskellige vinlovgivninger i de to lande.

I dag er det 3. generation i form af Johannes Jülg der står i spidsen for driften af vingården, hvilket sker i samarbejde med hans fader Werner Jülg.

Johannes er uddannet vinmager og har inden overtagelsen af familieforetagendet arbejdet for imponerende huse som Jean Stodden i Ahr, Keller i Rheinhessen. Clemens Busch ved Mosel og Domaine des Lambrays i Bourgogne.

Han har således gået i en god skole og i en artikel fra Decanter i 2017 kategoriserer MW Anne Krebiehl den gode Johannes Jülg som en af de 20 bedste producenter af Spätburgunder i Tyskland.

Weingut Jülg har samlet 18 hektar vinmarker, hvor lidt over 40% ligger på den franske side af grænsen. Det bekymrer dog ikke Johannes det mindste, for som han siger, så er det lige meget om vinstokke vokser i Frankrig eller i Tyskland … vin har ingen grænser. Vi er 50% franske, 50% tyske, men 100% Jülg.

Udover driften af vingården, som driver familien også en weinstube. Den står gamle frau Erika Jülg fortsat i spidsen for.

Nå, men i glasset i DSB IC3 toget på vej til Aarhus har vi altså denne Crémant Brut. Den er lavet på druerne Chardonnay og Weißburgunder med lige del druer fra både den franske og tyske side af grænsen.

Det er en Crémant, som er lavet på den traditionelle champagnemetode med 2. gæringen på flaske, men inden da er den er vinificeret på egefade og har derefter tilbragt 12 måneder sammen med gæren i flasken. Efter degorciering har vinen hvilet yderligere 10 måneder i firmaets kælder.

Duftmæssigt er her hyld, pærer, æbler og lidt eksotiske frugter som fersken og abrikos … og med andre ord; masser af frugt. Derudover fanger jeg måske lidt honning samt blomster og svag lime.

I munden er boblerne meget blide og forsvinder hurtigere end forventet. Det minder derfor meget om en hvidvin, og den er da også både blød, blid, cremet og easygoing. Der er lidt mineraler og salte i eftersmagen, men meget lækker vin med masser af frugt samt en lille sødme. Alle vil elske den.

Forhandles af Propperiet, hvor en flaske koster 219 kr., men ved køb af 3 flasker sparer du 23%, dvs. en pris på 168,63 kr. pr. flaske.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Vingutterne

Vinaften 28. april 2018 … 10 års jubilæumstur med fruer

En vinaften uden Paul er nærmest som at køre en Formel 1 bil på 3 hjul … den kører ikke helt optimalt, vinder ingen mesterskaber og må humpe i pit. Så da vi vingutter ville fejre 10-året for vores første vinaften, men desværre fik afbud fra en syg Paul, så var 4-kløveret ikke intakt og manglede sgu et vigtigt hjul.

Vi havde endda for at fejre det lille, men særlige jubilæum inviteret vore fruer med. Det skulle samtidig ikke blot holdes hjemme hos én af os, men vi skulle skam til Aarhus og besøge både S’vinbar samt Restaurant Olive … sidstnævnte hvor man selv måtte medbringe vin, således vi selvfølgelig fortsat kunne dyste i blindsmagning.

Det var derfor nærmest en anskudt 3-hjulet Messerschmitt kabinescooter eller måske endda en BMW 300 Isetta, som på 3-hjul og begrænsede hestekræfter måtte tage kursen mod smilets by uden Pauls sædvanlige muntre indfald, mens vi vinmæssigt selvfølgelig havde forberedt os.

Det betød, at vi allerede i toget kunne nyde lidt bobler, som jeg havde taget med i form af en spændende flaske tysk 2016 Crémant Brut – Deutscher Sekt – fra Weingut Jülg i Pfalz. Jeg havde endda forberedt mig godt og medbragt små papkrus.

De blev dog overtruffet af Jan, som velforberedt havde medbragt 6 store vinglas i sin taske. Bingo. Togkontrolløren løftede da også lige øjenbrynet, da han passede og sagde; at man hygger nok. Den påstand – eller var det et spørgsmål – kunne vi ikke modsige ham. Vi var i gang og i horisonten ventede vinbarer og blindsmagning.

Første stop … S’vinbar

S’vinbar var første stop på aftenen. Vi havde reserveret bord, så det var bare at sætte os og finde ud af, hvad vi kunne tænke os. Sabina var ikke på job til at vejlede os, så da der var stemning for lidt mer’ boblevand, så valgte Jan en totalt lækker Grand Cru Reserve Blanc de Blancs Brut champagne var champagnehuset De Sousa.

Det var et godt valg … og til lidt oliven og flæskesvær valgte Steffen og jeg derefter en østrigsk Riesling fra Weingut Bernhard Ott, så samlet så vinene på S’vinbar ud som følgende:

Som vanligt er der linket til smagsnoter og anmeldelser.

Restaurant Olive … med blindsmagning i mørket

Vi hastede efter det sidste Riesling videre, således vi kunne ramme aftenens primære destination til den aftalte tid … Restaurant Olive i Kaløgade, hvor Jan havde reserveret bord.

Restaurant Olive er et hyggeligt sted, hvor maden er franske kvalitetsretter med et tunesisk eller dansk islæt og til meget fornuftige penge. Menukortet skifter en gang imellem, og vi sprang på 4 retter, som samlet koster 350 kr. på fredage og lørdage.

Jeg valgte disse 4 retter:

  • Musling cremesuppe med perlebyg, urter & ramsløgsolie
  • Tatar med chilimayo, konfiteret æggeblomme, chips, friteret kapers, rødbede & peberrod
  • Sennep- & rødvinsmarineret kylling med gnocchi, variation af kål, spinat, snittebønder, cashewnødder & grillet citronmayo
  • 3 x ost & 3 x tilbehør med knækbrød

Generelt blev jeg overrasket over fin kvalitet af maden … bevares med små skønhedsfejl, men samtidig en helt fantastisk, god og hyggelig betjening.

Lad os lige kort kigge på maden inkl. mine korte kommentarer til de forskellige retter.

Musling cremesuppe med perlebyg, urter & ramsløgsolie


Overraskende lækker og fint med perlebyg og ramsløgsolien til at give lidt modspil til muslingesuppen. Og så er det samtidig en pæn stor portion, som lige ligger en god bund. 

Tatar med chilimayo, konfiteret æggeblomme, chips, friteret kapers, rødbede & peberrod

Tatar er kongespise, og denne var helt fin. Den tilhørende chilimayo klart til den stærke side, men ellers igen Thumbs Up.

Sennep- & rødvinsmarineret kylling med gnocchi, variation af kål, spinat, snittebønder, cashewnødder & grillet citronmayo

Igen en ordentlig portion og et langt navn for retten. Det smagte godt, men der var for meget, så jeg kunne ikk’ spise op. Det virkede som om, at gnocchierne var forkogte og så varmet i ovnen, for de var faktisk lidt hårde og seje.

3 x ost & 3 x tilbehør med knækbrød


På dette tidspunkt kunne jeg ikke rokke med ørerne, men fik dog klemt en smule ost ned. Det trækker klart op med lidt syltede, grønne tomater og pærekompot.

Det samlede billede af Restaurant Olive er absolut godt, så den kan jeg fint anbefale. Der er måske en kende mørkt i restauranten, men det er nok en smagssag. Nu skulle vi selvfølgelig alligevel smage vinene blindt … så det blev blindt og mørkt.

Jan og jeg havde hver 1 x hvid og 1 x rød med, mens Steffen havde 2 x rød med. Det havde vi aftalt, således vi ikke alene skulle drikke rødvine hele aftenen, da vi jo – betænksomme som vi er – ved, at de fleste af vore fruer mest er til hvidvine.

Det betød dette felt af vine på Olive til blindsmagningen:

Her har jeg selvfølgelig også linket til mine smagsnoter og anmeldelser.

Blindsmagningen startede godt for mig, da jeg gættede den hvide bourgogne, som Jan havde med, men så gik det ellers ned af bakke, så vores indbyrdes dyst endte med en sejr til Jan, mens Steffen tog andenpladsen og jeg endte sjok.

Det blev en hyggeligt aften med god mad, godt selskab og igen masser af vin. Det var hyggeligt at ha’ fruerne med, selvom vi også må indrømme, at de ikke interesserer sig så meget for vinene og slet ikke kunne følge med deres charmerende mænd … hverken i tempo eller mængdeindtagelse.

Vi fik dog slet ikke tømt de 6 flasker medbragte vine, så vi satte sgu prop i de flasker, som ikke var tømte. Så var der jo lidt saft til hjemturen i toget.

Imidlertid var vi på det tidspunkt måske en anelse flade, så det blev ikke til mere vin den aften. Men … vi tager revanche og så er bilen forhåbentlig repareret, så vi kan få det sidste hjul med … hjulbenet eller ej.

Vinanmeldelser

2015 Peggy & Jean Pascal Buronfosse, Pinot Les Soupois, Jura, Frankrig

2015 Peggy & Jean Pascal Buronfosse, Pinot Les Soupois, Jura, FrankriJeg havde lyst til mer’ vin på Substans … helst noget let og rødt, så jeg bestilte en flaske Pinot Les Soupois fra vinhuset Peggy & Jean Pascal Buronfosse.

Domaine Buronfosse ligger ved foden af Jura bjergene ved den lille by Rotalier, syd for Lons-le-Saulnier. Det stod egentlig ikke skrevet i kortene, at Peggy og Jean Pascal Buronfosse skulle blive vinbønder i Jura … eller vinbønder i det hele taget. Jean-Pascal kommer fra Lyon og Peggy fra Saint-Etienne og de studerede begge landbrug, men på forskellige skoler og ikke vinbrug.

Peggy tog sin uddannelse indenfor heste- og mælkekøer på Lycée Agricole de la Baie du Mont-Saint-Michel, mens Jean-Pascal uddannede sig til landbrugstekniker/-mekaniker i Cibeins.

I en alder af 20 år mødtes de to imidlertid, men kom til at arbejde forskellige steder. Jean-Pascal arbejdede på et tidspunkt i et træningscenter i Jura og derefter som landbrugstekniker, men Peggy fik arbejde i den sydlige del af Frankrig.

I 1995 lejede Jean-Pascal et lille hus i Rotalier, da han havde fået arbejde som underviser på landbrugsskolen i Lons-le-Saulnier. Hurtigt flyttede Peggy også ind i huset, men det var imidlertid svært for hende at finde arbejde, så hun endte med at arbejde i vinmarkerne på Domaine Claude Joly i to sæsoner i træk.

De besluttede sig for at blive i Rotalier og købte en gammel vingård, hvor der dog ikke var lavet vin siden 1947. Peggy var rastløs og besluttede derfor, at hun ville starte med at lave vin, men det var svært at finde nogle marker, som hun kunne leje … de lokale troede simpelthen ikke på, at en kvindelig tilflytter kunne få noget godt ud af det, specielt da hun heller ingen erfaring havde.

Imidlertid vendte lykken, da Peggy mødte den 80-år gamle vinbonde Raymond Pageault. Han lod hende leje en 0,4 hektar stor mark, og hurtigt fandt Peggy yderligere 0,3 hektar.

Den første årgang blev 2001 … men for en sikkerheds skylde, så tog Peggy også vinuddannelse i Beaune det efterfølgende år, og så begyndte hun ellers for alvor vinproduktionen med lidt råd engang imellem fra naboen Jean-François Ganevat og formentlig også Julien Labet, som de også er venner med.

Starten var svær … men efterhånden begyndte Peggy at finde private kunder via vinshows, vinklubber og medierne fik også øje på den lille producent. I dag findes parrets vine på nogle af de mest trendy restauranter i New York, hvilket Peggy findes er totalt underligt.

Da Peggy og Jean-Pascal fik deres 3. barn i 2013 måtte Jean-Pascal opgive sit faste arbejde og arbejder nu fuldtid på vingården, som i dag samlet har 4,5 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorterne Chardonnay, Savagnin, Poulsard, Pinot Noir og Trousseau. Alt dyrkes fuldstændig økologisk.

Her har vi en frisk og ung Pinot Noir, som de kalder Pinot Les Soupois, dadruerne kommer fra marken Les Soupois. Druerne høstes manuelt i store kurve og i kælderen udblødes de hele klaser og gæret på rustfrie ståltanke.

Gæringen starter uden tilsætning af gær. Herefter opbevares vinen i store gamle tonneaux fade på 500 liter, men ikke særlig lang tid. Flaskes uden klarering eller filtrering.

Som en tidligere årgang 2014 er vinen herlig lys og grumset i glasset, Næsen er boblende biomødding, lidt nytårskrudt, syrlig, lethed, blomstereng, egenoter, hindbær, ribs, rabarber og bolsjesødme.

Smagsmæssigt meget let, blid og vinen har slet ikke samme vilde syrlighed, som 2014’eren. Det er fortsat meget frisk, let med bolsjer, hindbær, jordbær og ganske let med nogle krydderier og peber, men syren er ganske blød og vinen næsten easygoing. Frugten er rund, vinen let og fin … og jeg blev tilpas.

Kostede 680 kr. på Restaurant Substans, men Krone Vin er dansk importør.

Vinanmeldelse 5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger