Tag-arkiv: 5

Virkelig god. Så er vi godt over gennemsnittet. Det er supervine, som har skønhed, gode kvaliteter, få mangler og en dejlig oplevelse at drikke. Lidt udover det sædvanlige. Hos Parker er det vel omkring 90-93 point.

2011 Domaine la Bouïssiere, Gigondas, Rhône, Frankrig

2011 Domaine la Bouïssiere, Gigondas, Rhône, FrankrigEndelig lejlighed til at anmelde og skrive lidt om en vin fra Domaine la Bouïssiere … det fantastiske vinhus, som drives af Gilles og Thierry Faravel, hvor sidstnævnte repræsenterede vinhuset til Jysk Vins store efterårsvinfestival den 9. november. Der fik vi en god snak med Thierry om de seneste årgange, og vi smagte bl.a. husets Vacqueyras og deres Gigondas, herunder denne Gigondas fra 2011.

Domaine la Bouïssiere ligger ved foden af Dentelles de Montmirail, en lille bjergkæde, hvis profil ses i en stor del af Côtes du Rhône Villages området. Vingården ejer 9 hektar AOC Gigondas på Dentelles de Montmirails skråninger i 350 meters højde med en exposition mod nordvest, der sikrer længere modningstid for druerne.

Derudover ejes omkring 5 hektar i Beaumes de Venise, hvor druerne dog sælges til et kooperativ. Desuden har de nogle få hektar i Vacqueyras. Der laves 2 cuvéer fra hver appellation.

Vingården er grundlagt af Gilles og Thierrys far Antonin Faravel, som dog døde i 1988. De to brødre bruger traditionelle metoder, men med megen omhu for detaljerne. Vinstokkene beskæres for at begrænse høstudbyttet og dermed øge koncentrationen, druerne håndplukkes og vinen flaskes ufiltreret. Resultatet er vine med stor koncentration, struktur, saft og kraft.

Markerne, hvis middelalder er over 40 år ligger allerhøjest, nærmest med ryggen mod bjerget, og høsten sker ad flere omgange. 80% af druerne afstilkes, og der sker en let presning inden gæringen. I løbet af gæringsperioden laves daglig remontage og pigeage.  Denne Gigondas er lavet på 70% Grenache og 30% Syrah. Vinen lagrer primært på ældre fade, i dette tilfælde i ca. 12 måneder.

Duftmæssigt bevæger vi os op i et helt andet lag end ved den foregående vin. Her er der koncentration, meget mere fylde, en stilsikker Rhône næse, med grafit, jern eller rustne jernplader … på den gode måde forstås. Smagen er frugtrig med koncentration, meget frugt, struktur og godt med sødme … næsten som en Châteauneuf-du-Pape, udvikler sig næsten eksplosivt i munden med silkebløde tanniner. Supergodt glas vin … og stor anbefaling herfra.

Købt hos Jysk Vin, pris 176 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2011 Domaine Saint Préfert, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2011 Domaine Saint Préfert, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigNæste vin var en rigtig Châteauneuf-du-Pape, hvis man da ellers kan snakke om noget rigtigt eller forkert. Vi er hos det charmerende vinhus Domaine Saint Préfert, som ligger i selve Châteauneuf-du-Pape by, så mere i hjertet af området kan vi næppe komme.

Saint Préfert blev grundlagt i 1920 af Fernard Serre, som var en farmacut fra Avignon. Han havde besluttet sig at skifte pillerne ud med vinproduktion. Vingården gik efterfølgende i arv, først til hans datter Camille og senere igen til barnebarnet Suzanne Serre, som solgte resterne af domænet – et på det tidspunkt noget misrøgtet domæne – til Isabel Ferrando i 2002.

Isabel Ferrando arbejdede før sin tid som vinproducent i en bank i Avignon. Her kom hun ofte i kontakt med vinproducenter og besluttede sig til at skifte erhverv. Rousse, men købte efterfølgende det kun 13,2 hektar store Domane Saint Préfert.

Som nyuddannet ønolog fra Universitet i Suza la Rousse var det en stor udfordring, Isabel Ferrando stod overfor, og hun søgte derfor hjælp hos områdets to største kapaciteter, nemlig den verdenskendte vinkonsulent, Phillippe Cambie, og den legendariske vinbonde, Henri Bonneau. Investeringen lønnede sig. Allerede fem år senere blev Domaine Saint Préferts Coleccione Charles Giraud tildelt 100 point af den amerikanske vinguru Robert Parker.

Debutårgangen var den vanskelige årgang 2002, men allerede siden årgang 2003 har Isabel Ferrando med hver årgang markeret sig mere og mere, som en af de bedre producenter i Châteauneuf-du-Pape. Selv om hun er en tilflytter, synes hun at være “godkendt” og respekteret af de “lokale”. Hun er ikke kommet til appellationen for at tjene penge på navnet, men for at udleve en passion.

Isabel Fernando har siden tilkøbt yderligere 2,5 hektar til Domaine Saint Préfert, så det i alt tæller 15,7 hektar, som alle siden 2010-årgangen er konverteret til økologisk vindyrkning.

Domaine Saint Préferts store force er markernes forholdvist store mængde af meget gamle vinstokke, hvoraf de ældste er op til 100 år gamle. Dette giver et udbytte på ned til 17 hl/hektar, men til gengæld har mosten et enormt indhold af phenoler og aromastoffer.

Her har vi husets Classique Châteauneuf-du-Pape, lavet på 80% Grenache, 10% Cinsault, 5% Mourvedre og 5% Syrah. Fra lieu-dit Les Serres og 50% lagres i cementtank og resten i 3-årige demi-muids i 15 måneder.

Duftmæssigt er vinen også lidt animalsk, og der er sødme, solbær, mørke kirsebær, lakrids … men også godt med grønne toner og en stor mineralitet. Smagen er blød og cremet med solbær, blommer, men igen meget grøn … ville måske vinde noget ved at ligge nogle år. Endnu lidt for grøn i min optik, selvom det på mange måder er en imponerende vin. Vi fik også vinen, da den lige var trukket op … og efter min erfaring, så vinder Châteauneuf-du-Paper rigtigt meget ved en dekantering og godt med luft … gerne et par timer inden den skal drikkes. Tror denne også vil åbne sig mere op … og med det i mente får den en halv karakter mere, så vi havner på 5 Thumbs Up.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 295 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2011 Domaine le Clos du Caillou, Côtes du Rhône La Réserve, Rhône, Frankrig

2011 Domaine le Clos du Caillou, Côtes du Rhône La Réserve, Rhône, FrankrigMed hastige skridt nærmede vi os langsomt Châteauneuf-du-Pape, idet næste vin – en økologisk – var fra Domaine le Clos du Caillou, som ligger ved byen Courthézon, nordøst for Châteauneuf-du-Pape.

Det er et område, hvor jorden er fyldt med store rullesten og sand – helt klassisk Châteauneuf-du-Pape – så man har det perfekte udgangspunkt for at fremstille stor Châteauneuf-du-Pape. Det har da også været målet, siden familien Pouizin og Vacheron stiftede domainet i 1956.

Domainet består i alt af 58 hektar vinmarker, hvoraf de 8 hektar er beliggende i Châteauneuf-du-Pape. I princippet kunne de resterende 50 hektar også godt have været indlemmet i Châteauneuf-du-Pape, da de kun er adskilt fra distriktet af et gammel stengærde.

Historien fortæller dog, at den daværende ejer ikke ville betale de afgifter, som en ophøjelse af jordene til Châteauneuf-du-Pape krævede i 1923, og at det er derfor, jordene kun bærer status af Côtes du Rhône.

Indtil 1996 blev ejendommen drevet af Claude Pouizin, der frem til 1993 solgte en del af avlen til negocianter i området, men i i 1996 overlod han stedet til datteren Sylvie og svigersønnen Jean-Denis Vacheron. Dennis stammede fra en vinbondefamilie, som driver Domaine Vacheron i Sancerre.

Generationsskiftet betød, at ejendommens vine fik et vældigt kvalitetsløft. Vinskribenter, især i Amerika, berømmede hans indsats, og eksporten til Amerika steg voldsomt. I marts 2002 omkom Jean-Denis Vacheron i en trafikulykke, og i dag drives ejendommen af hans kone Sylvie. Hun har allieret sig med dygtige folk, bl.a. Bruno Gaspard, tidligere Chateau Trignon, og ønologen Philippe Cambie, som jeg jo også har skrevet om en del her på bloggen.

Markerne er certificeret Agriculture Biologique (AB) siden 2010. AB mærket er Frankrigs svar på Ø-mærket, dvs. en økologisk vin, men det er faktisk meningen, at Domaine le Clos du Caillou vil fortsætte kursen mod biodynamisk certificering.

Denne Côtes du Rhône Reserve er fuldt ud på højde med flere af de bedre Châteauneuf-du-Pape vine, er lavet på 75% Grenache og 25% Mourvedre, har en 35 dages maceration og er lagret i foudres eller demi-muids i 16 måneder.

Og det med Châteauneuf-du-Pape er ingenlunde helt ved siden af, for duften er ren Châteauneuf-du-Pape, animalsk med søde krydderier, lidt solbær, blommer, grønne blade, røget kød, lakrids og lidt blomster.

Smagen er blød, cremet med solbær, marmelade fylde, men vinen har fortsat en fin rygrad med syre … og blide tanniner, som bare giver en flot balance i vinen. Et super glas vin … simpelthen. Sådan.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 275 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2005 Fratelli Revello, Barolo Le Radici, Piemonte, Italien

2005 Fratelli Revello, Barolo Le Radici, Piemonte, ItalienLige update med en vin fra weekenden, nemlig denne Barolo Le Radici fra Azienda Agrituristica Fratelli Revello, som holder til i byen La Morra, omkring 10 km. sydvest for Alba i Piemonte. Vinen kommer fra Revello, som dog ikke  har lagt navn til vinen, da druerne til vinen nemlig taget fra lidt yngre stokke og druer, som ikke nåede at blive en del af husets normale Barolo’er … prisen er til gengæld også under det halve.

Først en smule om Azienda Agrituristica Fratelli Revello, som ejes og drives af Revello familien. De har siden 1967 været involveret i vinproduktion, men det var først med de to brødre Enzo og Carlo Revellos indtræden i 1990, at man stilede mod at sælge vinen under eget navn. Vinhuset har 8,5 hektar med parceller på bla. Rocche dell’ Annunziata, Gattera og Giachini. Den samlede produktion ligger på ca. 40.000 flasker årligt.

Da man høstede de første druer til Barolo i 1992 havde man ikke mulighed for at vinificere de enkelte marker separat. Samtidig var man nødt til at sælge en del druer for at skaffe kapital til kælderudstyr.

Situationen var den samme i 1993 og først i 1994 kunne man vinificere og tappe Giachini som enkeltmarksbarolo, hvorimod Rocche først i 1996 kunne tappes som enkeltmark. Udover Barolo producerer Revello også Dolcetto d’Alba og Barbera d’Alba, hvor specielt enkeltmarksvinen Barbera d’Alba Ciabot du Re bør fremhæves.

Som for så mange andre af Piemontes “Unge Løver” har brødrene Revello været i lære hos Elio Altare, med hvad deraf følger af grønthøstning, kort maceration og barriquelagring. Kvaliteten på vinene fra Revello er allerede i dag meget høj, men forventningerne til fremtiden er lige så høje og intet tyder på at Revello vil skuffe.

Navnet på denne uklassificerede vin Le Radici, der betyder rødderne, henviser til tanken om at komme tilbage til det oprindelige og typiske lokale produkt, som afspejler de karakteristika som Barolo området er så kendt for.

Vinen er lavet på ren Nebbiolo, har lagret i minimum 20 måneder på barriques, og er fremstillet efter moderne Barolo-stil. Det vil sige en forholdsvis kort maceration, gerne i rotorfermentor for at få farveintensiteten bedre frem og rimelig høje temperaturer under gæringen. Metoden gør vinen en anelse blødere i tanninen og lidt saftigere i smagen.

Duftmæssigt er der rosmarin-grene, grønne noter, modne kirsebær, blomster, mynte, læder, trøffel … specielt på 2. dagen udfolder vinen sig virkelig. Lige efter åbningen var den en smule stram, men efter en døgn uden prop er den ganske fortræffelig.

Smagen er flot og moden, hindbær, modne kirsebær … god struktur og dejligt bløde tanniner og flot tørhed …. som samlet giver en god lang eftersmag. Vigtigt at give vinen godt med luft … næsten forvandlet over natten.

Købt hos Veras Vine i Nordjylland, pris på bud var 110 kr. og et fund til prisen. Thumbs Up for det.

Vinanmeldelse 5/7 

2003 Domaine de la Janasse, Vin de Pays Principaute d’Orange Terre de Bussière, Rhône, Frankrig

2003 Domaine de la Janasse, Vin de Pays Principaute d'Orange Terre de Bussière, Rhône, FrankrigNæste vin … nærmest en klassiker … på flere måder. Dels kommer vinen fra én af de store, traditionsrige familier i Rhône, nemlig Sabon familien, og dels er denne Vin de Pays Principaute d’Orange Terre de Bussière blevet berømt, specielt i denne årgang 2003, som nok er bedste årgang af vinen nogensinde.

Sabon familien står bag domæner som Rober Sabon (naturligvis), Clos Mont du Mont-Olivet, Domaine Chante Cigale og så også dette Domaine de la Janasse, som ejes og drives af Christophe Sabon, som i 1990 overtog vingården efter sin fader Aime Sabon, som etablerede gården tilbage i 1973.

Grunden blev for alvor lagt af Séraphin Sabon, da han i begyndelsen af 1900-tallet arvede en række parceller med vinstokke fra sin svigerfar.

De mange Sabon vinhuse i Rhône og specielt Châteneuf-du-Pape stammer nemlig alle fra Seraphin Sabon og Marie. De fik 3 sønner, nemlig Joseph som grundlagde Clos du Mont Olivet, Noël som grundlagde Domaine Chante Cigale og Roger som grundlagde Domaine Roger Sabon.

Christophes far Aime Sabon stammer også herfra, men jeg har ikke kunnet se, om Aime var søn af Joseph, Roger eller Noël. Jeg gætter på Noël, men igen … et rent gæt. Hvis du ved dette, så skriv endelig info her på bloggen.

Domaine de la Janasse råder i dag over i alt 55 hektar, hvoraf 15 hektar er AOC Chateauneuf du Pape, som er beliggende i den nordøstlige del meget tæt på Domaine Beaucastels marker.

Selve bygningerne ligger i den lille by Courthezon i udkanten af distriktets østlige ende. I dag deltager søsteren Isabelle Sabon – der også er uddannet ønolog – også i driften.

Denne vin har navnet ”Terre de Bussière” efter stednavnet for druerne Syrah og Merlot. Vinen er lavet på 55% Merlot, 25% Syrah, 10% Grenache og 10% Cabernet Sauvignon … lagrer 12 måneder på eg, heraf 30% nye fade. Der laves årligt 80.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt mørke bær, brombær, rosiner, blommer og chokolade. Smagen er solbær, lakrids, svag peber og en flot syre, som giver vinen en god rygrad, selvom det er en meget fyldig og kraftig vin. Alderen på 10 år klæder samtidig vinen helt fantastisk. Thumbs Up igen.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen i dag på en årgang 2010 ligger på 92 kr.

Vinanmeldelse 5/7    

N.V. Champagne Deutz, Brut Classic, Champagne, Frankrig

N.V. Champagne Deutz, Brut Classic, Champagne, FrankrigFransk aften hos Max … fuldstændig frankofil, men skønne vine. Vi startede flot med et glas champagne fra det kendte champagnehus Deutz. Deres helt klassiske Brut Classic … en Non Vintage, lavet på 34% Chardonnay, 33% Pinot Noir samt 33% Pinot Meunier.

Champagne Deutz hed oprindeligt Deutz & Geldermann. og huset er grundlagt af William Deutz og Pierre-Hubert Geldermann i 1838 i byen Aÿ i Champagne. William og Pierre-Hubert lagde fra starten en linje, hvor kvaliteten var det primære, en linje, der siden er blevet fulgt op af André Lallier, oldebarn af William Deutz.

Således har Deutz, siden grundlæggelsen af “Syndicat des Grandes Marques de Champagne” i 1882, været et aktivt medlem af denne eksklusive organisation bestående af de 20 bedste huse, kendt for deres kvalitet i både Frankrig og resten af verden, hvor der nydes luksuschampagner.

Samtlige vine produceres med største omhu. Alle champagner produceres f.eks. udelukkende af most fra første pres. Huset Deutz nægter at indføre masseproduktionsmetoder, idet man anser dem for uforenelige med det traditionelle håndværk, der er nødvendigt til fremstilling af store champagner.

Med Louis Roederers overtagelse af Maison Deutz i 1993 fik man tilført den nødvendige kapital, der sikrer, at man til stadighed kan lave Champagne af en kvalitet, der retfærdiggør Deutz’ position blandt de allerbedste huse i Champagne. I dag ledes champagnehuset af Fabrice Rosset.

Dejlig kold og boblende … lige hvad man havde brug for sådan en torsdag aften. Hmmmmm. Duften er syrlige, gule æbler og modne pærer i skøn forening, lidt toast aroma blander sig i legen sammen med mandler, marcipan og blomster.

Meget forfriskende … og lige så smagen med skøn syre, bobler som ikke bliver for irriterende, lidt sødme i eftersmagen og igen lidt toast. Fantastisk god champagne. Jeg drikker ikke meget champagne, men dette er fandme godt.

Forhandles hos Vinspecialisten, hvor prisen er 330 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2010 Château Montelena, Estate Zinfandel, Californien, USA

2010 Château Montelena, Estate Zinfandel, Californien, USAFra én Estate vin til en anden, denne gang er vi tilbage hos Château Montelena, hvorfra vi skal smage deres Estate Zinfandel i nyeste årgang, dvs. 2010’eren, frigivet i foråret 2013 … faktisk på samme tid, som Jim Barrett døde. Det skete i marts måned, og Jim … eller James L. Barrett – som han rigtigt hed – blev 86 år.

I dag kører sønnen Bo Barrett vingården videre, men det er med hjælp fra den ansatte vinmager Cameron Parry, som har arbejdet på Montelena siden 2004. De forsøger at holde styr på driften, og ikke mindst de mange turister, som valfarter til stedet efter den popularitet, som Château Montelena igen oplever efter filmen Bottleshock.

Med ny parkeringsplads, en ny sti op til besøgs- og smagerummet og typisk amerikansk show-off satser slottet på vinturisterne i Napa Valley, hvilket bl.a. også har betydet, at en stor del af Montelenas salg af vin nu foregår på stedet og gennem den vinklub, som fans kan melde sig ind i.

Navnet Montelena kommer i øvrigt en forkortelse for Mount Saint Helena, fordi slottet og dets knap 123 hektar vinmarker ligger blot 5 km. nord for Calistoga ved foden af ​​Mount Saint Helena. Og der er virkelig tale om en slot, som flot rejser sig i landskabet med imponerende indgang, spir og tårne ovenover. Det kan også ses på etiketten.

Zinfandel druerne til denne Estate vin kommer selvfølgelig fra slottets egne vinmarker, og vinen har lagret på egetræsfade i 14 måneder, heraf 11% nye fade. Der er af denne årgang 2010 lavet 2.737 kasser.

Duftmæssigt er der sød tobak … rolig, ikke sjov tobak. Derudover mørke kirsebær, blommer, sødme, vanilje, eg, blomster, mens smagen er frugtrig med bløde og runde tanniner, sødme … men stadig fast i udtrykket, og det bliver bestemt ikke fed amerikank Zin, som vi nogen gange ser det, men derimod en lidt let Zinfandel, som bestemt er ganske fornuftig.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men på Montelena koster vinen 39 USD.

Vinanmeldelse 5/7  

2010 Château Montelena, Cabernet Sauvignon, Californien, USA

2010 Château Montelena, Cabernet Sauvignon, Californien, USASå gik vi i gang med de amerikanske vine … og hvad er mere passende end at starte med et af de berømte vinhuse, nemlig Château Montelena, som jo stod bag den hvidvin, en Chardonnay anno 1973, som i 1976 slog nogle af de bedste franske vine, faktisk en stribe hvide bourgogner, til den såkaldte Pariser-smagning. På den røde side var det en vin fra Stag’s Leap, som slog fanskmændene i 1976 … men den vender vi selvfølgelig også tilbage til senere.

Château Montelenas berømmelse blev endda for nogle år siden yderligere udødeliggjort, da historien om Montelena og Pariser-smagningen blev filmatiseret i vinfilmen ”Bottle Shock”. I filmen er store skuespillere som bl.a. Alan Rickman og Bill Pullman med til at skildre, hvordan den britiske vinhandler Steven Spurrier, som elskede fransk vin, udfordrede amerikanerne til en blindtest, helt sikker i sin sag om, at vingårdene i Napa Valley ikke var nogen alvorlig konkurrence for de etablerede franske vinhuse.

Men da han opdagede en dal fuld af ambitiøse, dygtige og erfarne vinproducenter som Jim Barrett og hans søn Bo, frygtede han, at hans PR-stunt kunne ændre vinens historie for altid og ikke mindst chokere alverdens vinkendere. Og det er jo lige, hvad der skete. Filmen når ikke op på samme niveau som “Sideways”, men er bestemt værd at se.

Château Montelena er imidlertid grundlagt lang tid før 1976-smagningen, nemlig helt tilbage i 1880, da forretningsmanden Alfred Tubbs købte cirka 123 hektar jord ved byen Calistoga i den nordlige ende af Napa Valley og begyndte at plante vin og fik bygget en vingård, der var tegnet af en fransk arkitekt.

I 1920 ramte forbudstiden USA, hvor kommerciel fremstilling og salg af vin blev forbudt (med undtagelse af kirkevin). Det varede frem til 1933, og i den periode rev mange vindyrkere deres vinplanter op og erstattede dem med frugttræer. Det skete også på en del af Chateau Montelenas jord, men da forbudstiden ophørte, var vingården dog i stand til at producere vin igen. 13 års forbudstid havde imidlertid ændret amerikanernes forbrugsmønster, og salget kunne ikke matche udgifterne, så i 1934 gik Chateau Montelena konkurs.

Vingården forblev i familien Tubbs’ eje, og familien fortsatte med at dyrke druer, som blev solgt til andre vinproducenter. I midten af 1960’erne købte den lokale forretningsmand Lee Paschich Montelena, men i 1972 solgte han ejendommen og dens jord videre til advokaten Jim Barrett. Han havde opbygget et større firma som fast assistent for en stor byggeentreprenør i det sydlige Californien, Ernest Hahn, men var blevet træt af kontorarbejdet og ledte efter et sted, hvor han kunne ”se solen stå op om morgenen og gå ned om aftenen.

Montelena faldt i hans smag, og selvom Barrett stort set intet vidste om at producere vin, fik han overtalt Hahn til at finansiere halvdelen af købet og igangsættelsen af vinproduktionen. Jim Barretts intention var at lave Cabernet Sauvignon efter klassisk Bordeaux-stil som Lafite eller Margaux, men eftersom det var nødvendigt at hive de fleste vinplanter op for at erstatte dem med Cabernet Sauvignon, ville der gå minimum tre år, før han kunne høste druer, der kunne bruges til vin.

Penge skulle der imidlertid i kassen for at få driften til at løbe rundt, og løsningen kom Montelenas nyansatte vinmager, den senere legendariske Mike Grgich, med. Han foreslog at købe druer hos andre vinavlere og lave vin af dem, indtil det var muligt at fremstille vin af Montelenas Cabernet Sauvignon. Derfor blev Château Montelenas første årgang allerede 1972, hvor en Riesling kom på markedet. Også en Chardonnay blev det til, dog kun 800 flasker. De havde været en tur på helt nye egefade, og det kunne angiveligt både duftes og smages i den udpræget fadtunge og tanninrige vin.

Året efter blev de samme fade anvendt til vinen fra de cirka fyrre ton Chardonnay-druer, som Montelena købte fra fire avlere. De fleste af druerne kom fra marker i Alexander Valley og Russian River Valley, begge mindre områder i Sonoma Valley, men da vinen blev fremstillet og aftappet i Napa Valley, var det den appellation, der kom til at stå forrest på etiketten sammen med Alexander Valley, da vinen blev tappet i december 1974. Lidt uretfærdigt for Sonoma Valley, men også symptomatisk for Napa Valleys gennemslagskraft i forhold til nabodalen.

Og det var netop dén Chardonnay, som tog fusen på de franske dommere, der var sikre på, at de havde en ædel hvid bourgogne i glasset, da de med en pæn margen ned til nummer to, 1973 Meursault Charmes Roulot, kårede Montelena som bedste Chardonnay.

Her har vi imidlertid en Cabernet Sauvignon fra Montelena, lavet af druer … som med 1973 Chardonnay’en … fra andre avlere i området, men administreret af Montelena, altså en “Non Estate” vinn. Vinmageren er Cameron Parry, som også står bag de øvrige vine fra Montelena, herudover også Estate vinene, som laves med druer fra egne vinmarker. Vinen er ikke 100% Cabernet, idet der også er 7% Merlot og 2% Cabernet Franc i. Vinen har lagret 14 måneder på fransk og østeuropæisk eg, heraf 12% nye. Vinen har i denne årgang 2010 fået 92 Parker point.

Lad os endelig få kigget nærmere på vinen, som i glasset er klar, mellemrød i farven. Duftmæssigt er første indtryk lidt krydderi, en smule lakrids eller stjerneanis efterfuldt at umodne blommer, kirsebær, mens smagen er blød med grønne noter, kirsebær og lyse solbær, god tørhed, lidt stram syre holder vinen godt på sporet. Virker en anelse let i udtrykket, men det klæder vinen fint … tanninerne er okat bløde. God start på det amerikanske ræs. Thumbs Up.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men på Montelena koster vinen 50 USD.

Vinanmeldelse 5/7  

2010 Domaine Agapé, Riesling Grand Cru Schoenenbourg, Alsace, Frankrig

2010 Domaine Agapé, Riesling Grand Cru Schoenenbourg, Alsace, FrankrigFredag var der igen dømt vine … helt præcis amerikanske vine, som Gerts svoger Arne havde haft med fra det store land “derovre”, og som vi havde glædet os sindssygt til at smage. Gert og Merete lagde derfor hus til, og havde lavet en helt fantastisk menu, helt efter bogen En Vinpushers Kogebog 3. Fandme godt.

Til forretten nappede vi dog et par europæiske hvidvine, nemlig denne Riesling Grand Cru Schoenenbourg og en Riesling Grand Cru Osterberg fra den gode Vincent fra Domaine Agapé … ja, han har jeg skrevet om et utal af gange, men hans hvidvin er også helt i særklasse.

Domaine Agapé ligger i Alsace, nærmere bestemt i Riquewihr. Domainet har et samlet areal på 8,5 hektar, hvoraf Grand Cru markerne Schoenenbourg, Rosacker og Osterberg udgør ca. en tredjedel af det samlede areal.

Domainet er ejet af den flinkeste og mest charmerende mand i Alsace, nemlig Vincent Sipp, som vi besøgte i sommeren 2011 … lige præcis samme sted, hvor Gert har købt denne vin. Og både Gert og Merete er enige. Mage til gæstfri mand skal man lede længe efter. Specielt piger … både konen og Merete synes rigtigt godt om Vincent.

Han dyrker jordene efter økologiske principper. Al gødning til afgrøderne er fra naturlig kompost og jorden bliver pløjet i efteråret for både at stimulere livet i jorden, og for at undgå vinterens erosion. Målet er at få så koncentrerede druer med så rent et udtryk som muligt.

Grand Cru Schoenenbourg marken skråner stejlt ned mod Riquewihr lige nord for bymuren. Den samlede Schoenenbourg mark er på 53,4 hektar, hvoraf Vicent dog kun ejer en lille del. Den har en undergrund af Keuper med mergel, dolomit og gips. Jorden er rig på næringsstoffer og holder godt på fugtigheden. Dette jordlag er igen dækket af et tyndt lag af kvartære silikatholdige småsten bestående af Vogeser-sandsten og Muschelkalk. På den østlige side er det stærkt kalkholdigt ler fra Lias, som dominerer.

Schoenenbourg var velrenommeret  allerede i middelalderen og blev berømt i Nordeuropa fra det 14.århundrede. Den kendte svejtsiske kartograf Merian omtaler  marken i 1663: ”Schoenenbourg hvor de ypperste vinstokke i landet gror” Voltaire ejede flere tønder land her. Vine fra Grand Cru Schoenenbourg er enestående gemmevine og udvikler kraftige og fyldige aromaer.

Og der er virkelig finesse og fylde i vinen, som i næsen afslører aromaer af æbler, fersken, hyld, citrus og lidt sten eller en form for mineralitet. Smagen er … ren … er nok det bedste udtryk, frisk med intensitet og syre, og der er derudover en lidt krydret smag … meget let. Flot, og præcis vin. Altid en stor forhøjelse at drikke Riesling fra Vincent.

Forhandles herhjemme af Clément Vin, og hos Vincent selv i Alsace koster vinen 16,80€.

Vinanmeldelse 5/7 

2009 Clos Pons, Alges Tinto, Catalonien, Spanien

2009 Clos Pons, Alges Tinto, Catalonien, SpanienVidere til en vin med charme, nemlig endnu en vin fra vingården Clos Pons, som jeg tidligere har smagt vine fra, nemlig da jeg smagte deres charmerende hvidvin, 2011 Clos Pons, Sisquella Blanco og deres 2009 Clos Pons, Roc Nu Tinto.

Denne gang er det deres 2009 Alges, som jeg skal smage … og forventningerne er allerede store, for jeg har været meget fascineret af de to andre vine fra dette vinhus.

Vingården hedder som sagt Clos Pons, og ligger i Les Garrigues distriktet i området der hedder Costers del Segre, og som er en del af Catalonien. Landskabet er domineret af oliven-og mandeltræer, og udmærker sig ved sin meget tørre jord.

Pons familien har i generationer dyrket oliven med stor succes, så for nogle år siden ville de se, hvor gode vine det var muligt at producere på de tørre jorder. Målet var at vinene skulle udtrykke identiteten af jorden og det specielle klima i Les Garrigues, som er præget af lav nedbør, ekstreme temperaturer, og jord med mange forskellige mineralske sammensætninger, alt sammen noget som er medvirkende til at producere vine af høj kvalitet.

Respekten for naturen er styrende for arbejdet i vinmarkerne, der dyrkes efter kriterierne for økologisk landbrug. Udbyttet er samtidig meget lavt for at højne kvaliteten og vinens eget udtryk.

Denne Alges er lavet på druerne Tempranillo, Garnacha og Syrah, alle fra marken L’Albagés, som ligger i 500 meters højde. Vinen har ligget 9 måneder på eg, 80% franske og 20% amerikanske … og fordelt på nye og ét år gamle fade.

Duften er sgu ret lækker … lidt mælkeprodukter, mejeri samt blommer, solbær, kirsebær på én gang, søde krydderier, grønne noter og lakrids. Smagen er fyldig og varm … peberen brænder lidt på tungen og er ret gennemgående. Derudover sødme, stilke, syre. Frisk, varm og fyldig på én gang. Skøn spansk vin.

Købt hos Jysk Vin, pris 119 kr. og på bud ved køb af 6 stk., så kan du få den til 89 kr. Det er billigt. Parker har i øvrigt givet den 90 point … but who cares?

Vinanmeldelse 5/7