Den charmerende Alvaro Palacios har jeg – som Gerard Bertrand – skrevet om en del gange, og nu er den gal igen. Jeg har nemlig fået en glas af denne Camins del Priorat i årgang 2014 i hånden.
Palacios skal jeg nok lade være med at skrive om igen og vil du læse mere om den spanske vinøse superstjerne, så brug søgefeltet her på bloggen, så dukker der et utal af blogindlæg op med masser af vine fra Alvaro.
I stedet kan vi kigge nærmere på denne Camins del Priorat, som er lavet med egne druer, og herudover fra druer, som Alvaro Palacios køber fra flere forskellige vinbønder i byerne Gratallops, Torroja, Les Vilelles, Belmunt og El Lolar.
Dette betyder også, at druerne dyrkes efter flere forskellige principper, hvorfor det kun er husets egne druer, der er garanteret økologisk dyrket.
Den resterende del af druerne dyrkes efter, hvad man i Frankrig kalder méthode raisonnée, hvilket betyder, at man kun bruger en meget begrænset mængde sprøjtemiddel, og kun når det er yderst nødvendigt.
Udbyttet svinger også en smule fra producent til producent, men ligger generelt lavt, dvs. mellem 11 og 28 hektoliter pr. hektar. Vinen er i denne årgang lavet på 50% Grenache, 15% Carignan, 20% Cabernet Sauvignon, 10% Syrah samt 5% Merlot. Gæres 18 dage på en blanding af cementtanke og træfade. Efterfølgende lagres vinen på franske egetræsfade i 8 måneder, før den klares og tappes på flaske.
Duftmæssigt en her godt med urter, krydderier, grønne noter, solbær, blommer og mentol. I munden er vinen proppet med tanniner, som virkelig sætter sig på fortænderne, saft, kraft og en stram og syrlig rygrad. Syren er virkelig super, men ellers synes jeg nu ikke, at den lever op til tidligere årgange af vinen.
Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 175 kr.
Rating 4,5/7 
Åhhhh Gérard Bertrand igen fristes man næsten til at udbryde … for jeg har efterhånden en del gange været omkring den store, tidligere franske rugbyspiller og hans mange vinslotte.
Anders hos Bichel Vine havde anbefalet mig denne lille charmetrold. En buttet … ja nærmest fed lille flaske med navnet Unlitro præget i flasken og skrevet 4 gange på etiketten … så fat det dog! Indholdet selvfølgelig også 1 liter – helt forstået – og fra vinhuset Ampeleia Società Agricola, som ligger ved byen Roccatederighi i Maremma området ved kysten i det sydlige Toscana.
Nogle gange skal man bryde traditioner … og denne fredag er Danmarks flittigste vinblogger a.k.a. Houlberg en rigtig mønsterbryder. Men når det er for en liflig, halvnøgen, spidsbryst-strittende, ung og spansk señorita med rød kysmund, så er det vel okay at bryde et par regler … herunder den vigtigste af alle, at drikke Spätburgunder om fredagen?
Med denne vin tog Steffen sgu røven på os … vi gættede, at det var klart europæisk. Det var den ikke, for vinen Cauquenina fra vinhuset med det flotte franske navn Clos de Fous er nemlig oversøiske og fra Chile.
Næste vin er multo interessante … vinen cuvée Ivresse des Sens fra vinhuset Domaine Sol Payré a.k.a. viticole vigneron indépendant Pascale & Jean-Claude Sol, et spændende hus beliggende ved den lille landsby Elne i den catalanske region, den allersydligste del af Roussillon mellem Perpignan og Collioure ved foden af Pyrenæerne, grænsende op til Spanien.
Så er vi der igen … hos den rare, excentriske vinmager Christophe Beau. Denne gang er det med vinen Terre Ferme fra Beaus vingård Domaine Beauthorey i Languedoc. Det er samtidig én af de vine, som måske er mindst markant/kantet/vild og mere easy-going end nogle af de øvrige i Beaus arsenal af biodynamiske projektiler.
Med næste vin – Vi de Vila Gratallops – fortsatte vi opad stigen med Alvaro Palacios’ Priorat vine, og denne vin kommer netop fra området omkring landsbyen Gratallops, hvor Alvaro har hans vingård i Priorat og hvor hele eventyret begyndte.
I Alvaro Palacios kavalkaden røg vi med næste vin Les Terrasses til Priorat i Catalonien … det område, som Alvaro slog sig ned i, da han i 1990 stoppede som ønolog for Moueix-familien på Château Petrus, og startede med at producere egne vine.
Ultime skulle vi reelt kun ha’ smagt i årgang 2006, men da årstallet kan være svær at aflæse, så blev der åbnet et par 2005’ere foruden 2006’erne. Heldigt for os … selvom der faktisk er pæn stor forskel på de to årgange af vinen.
