Næste bourgogne kommer fra et lille domaine i Morey-Saint-Denis, Domaine Hubert Lignier, som laver vine af fremragende kvalitet selv i vanskelige år. Vinene er derfor uhyre efterspurgte og svære at få fat i.
Hubert var faktisk gået på pension, og sønnen Romain havde taget over, men på grund af Romains sygdom og død i 2004, er Hubert Lignier igen i front på domainet sammen med sin søn Laurent.
Der benyttes et minimum af kemikalier i marken, lave udbytter og siden 1992 hverken filtrering og klaring af vinene.
Vinene fra Chambolle-Musigny er de mest feminine fra Côte d’Or. Det er mineralske, elegante og relativt lette vine, der står i kontrast til dem fra Gevrey.
Vinene er bløde, ja næsten silkeagtige, og det fornemmes også i denne vin, som duftmæssigt leverer kostald, stikkelsbær. Den er klart lysere i glasset end den første borugogne denne aften.
Der er smag af fad, og masser af blødhed, selvom tanninen – i denne unge alder – fylder munden massivt. Der er syre, det smager meget klassisk, elegant … og klart lettere end den første bourgogne. Der er laaaaaang eftersmag. Jeg er sgu vild med bourgogne.
Prisen er 450 kr. hos Randers Vinhus, og igen en vin, som jeg vil anbefale, selvom prisen selvfølgelig også begynder at kravle pænt deropad.
Torsdag, vinsmagning med vine fra et af verdens bedste vinområder, nemlig Bourgogne! Området som – når det er bedst – kan betage og drage folk til at betale ustyrlige summer for en flaske af denne eliksir, men som desværre for mange bliver et skuffende bekendtskab.
Fra lørdagens Mollydooker ræs var det måske også retfærdigt lige at beskrive denne “Blue Eyed Boy” fra “Down Under”. Det er en voldsom sag, som Sarah & Sparky Marquis har fået lavet.
Lørdag aften var jeg indbudt til et såkaldt “byggemøde”. Det inkluderede en massiv vinsmagning af primært Mollydooker vine, helt præcis 5 stk. fra Sarah og Sparky samt lidt “diverse” vine, herunder en Ripasso, en Amarone, en Chateauneuf, en amerikaner, en bordeaux samt denne Barolo fra Fontanafredda … aftenens bedste vin.
Lørdag aften lige et smut til Toscana i Italien, men sikke et smut. Vinen er denne Bucciarelli Chianti Classico fra det toscanske vinhus Antico Podere Casanova, som ligger i byen Castellina i Chianti.
Vinen lørdag aften er denne charmerende new zealænder, Palliser Estate, som jeg har smagt nogle gange. Fandt den i SuperBest til omkring 125 kr., hvilket næsten er tyveri, da vinen normalt koster omkring 250 kr. i enten Randers Vinhus eller hos Laudrup Vine.
Èn af frédagens vine var denne fra ét af mine favoritslotte i Frankrig, nemlig fra Château de Beaucastel.
Drak igen en meget anbefalelseværdig vin, nemlig denne “Nadal” fra Domaine Fondreche i Ventoux (Rhône). En super lækker vin, som virkelig fortjener en anbefaling. Området Ventoux kender de fleste pga. det skaldede bjerg fra Tour de France, men vinmæssigt kendes det nok ikke så godt. Det er i hvert fald et område, som ikke er så højt bedømt, som nogle af naboerne. Det betyder, at man stadig kan få utrolig meget vin for pengene. Samtidig foregår der en rivende kvalitets udvikling i området i takt med, at flere og flere små producenter bryder ud af kooperativerne og starter for sig selv – en udvikling som i høj grad er startet med Domaine Fondreche, som nok er et af de allerbedste vinhuse i Ventoux. Vinmageren er den talentfulde Sébastien Vincenti, som allerede som 16-årig var i lære hos André Brunel på Les Cailloux i Châteauneuf-du-Pape.
Gastro havde i seneste udgave givet denne vin 6 stjener, så fluks fik jeg bestilt en sending fra Atom Wine. Jeg har altid haft det lidt svært med italienske vine, men i de senere år har de italienske vine langsomt … men sikkert … vundet ind på mig, og denne vin er bestemt med til at skubbe i den retning, endda ret kraftigt.