Tag-arkiv: syrah

Syrah er en af de helt store røde druesorter, der efterhånden er plantet i hele verden. Vinene der produceres på druen, varierer kolossalt fra land til land.

Der er stor uenighed om, hvorfra Syrah druen stammer fra, men druen har i dag to store bastioner … nemlig i Rhône og specielt i den nordlige del og så i Australien, hvor druen – som der kaldes Shiraz – er den mest udbredte med over 40.000 hektar vinmarker.

Syrah har faktisk vist sig at være succesrig overalt i verden og Syrah vine produceres i mange stilarter. Syrah er også en ekstremt nyttig blandet drue på grund af sin dybe farve og typisk høje tanniner.

I det sydlige Rhône er det almindeligt, at Syrah blandes med enhver kombination af blandt andet Grenache, Mourvèdre, Carignan og Cinsaut. Men i det nordlige Rhône står Syrah bag de mest berømte Syrah vine, specielt vinene fra Côte-Rôtie, Hermitage, Cornas og Saint-Joseph.

Og netop i det nordlige Rhône kan vinene på Syrah virkelig lagres og bliver kun bedre med alder. Den mest berømte vin fra Nordrhône er nok Hermitage … og vinene fra den bakke er så respekterede, at dets navn Hermitage i mange år blev brugt som et synonym for Syrah i Australien. En god Hermitage kræver 10 år  lagring, men kan ofte tåle langt over det dobbelte.

Men også i Valais i Schweiz samt i Burgenland i Østrig trives Syrah virkelig. I Australien er Syrah aka Shiraz nærmest blevet landets nationaldrue og står bag ikoniske vine som fx Penfolds Grange, der i øvrigt i starten hed Penfolds Grange Hermitage.

I det vestlige USA … Californien, Washington og Oregon har Syrah ikke fået helt samme succes, men en flok dedikerede vinproducenter har under samlingen Rhône Rangers siden 1970’ern bevist, at sorten kan producere komplekse, rige vine i alle tre af ovenstående stater.

Syrah druen har et tyk skind og ofte en genkendelighed i en tæt, fyldig brombærsmag med peber og kan være ret blomstret i sin ungdom. Ellers kommer der flere urteagtige noter med alder  samt mørk chokolade.

Dyrkes den oversøisk går duft og smag ofte mere i retning af lakrids, solbær, mint og sort peber. Syrah har et højt niveau af tanniner og en evne til udvikle sig godt på egefade og lagre lang tid på flaske efterfølgende.

2014 Rosedale Ridge, Shiraz-Merlot, South Australia, Australien

2014 Rosedale Ridge, Shiraz-Merlot, South Australia, AustralienI det houlbergske hjem skreg hustruen min på vin, og jeg fandt selvfølgelig hurtigt en vin fra en af hylderne … men vist fra en af de lavere hylder, for denne australske Rosedale Ridge Shiraz-Merlot er fra de store Taster Wine produktionshaller, hentet i store tanke fra Down Under og tappet på flaske i Danmark.

Det er vi stødt på her på bloggen tidligere. Med andre ord, så er det masseproduceret vin, som er lavet af druer fra forskellige bønder i Australien og specielt til det danske marked. Ingen producent står bag vinen, og i stedet står der med lille skrift bag på etiketten; CVRDK61098828 … hvilket referer til cvr.nr. på Taster Wine.

Der står ganske vist “Imported by Oskar Davidsen & Co” bag på etiketten, men Oskar Davidsen & Co. er en blot selvstændig division i den megastore Taster Wine koncern, og har specialiseret sig i at betjene hotel-, restaurations- og cateringsektoren.

Taster Wine har Nordeuropa’s mest moderne tapperi og tanklager, hvor der tappes vin og spiritus fra hele verden, både i flasker og i bag-in-boxes. Selskabet med det nævnte cvr.nr. har en tankkapacitet på mere end 3 millioner liter vin, og deres topmoderne tapperi består af 6 tappekolonner, som til sammen kan tappe mere end 20.000 liter vin i timen.

Så glem alt om et vinhus med navnet Rosedale Ridge … for det findes dermed ikke, så denne vin er formentlig fra adskillige vinbønder i flere områder af South Eastern Australia. Den er på Shiraz og Merlot, men fordelingen oplyser Taster Wine imidlertid ikke. Der er heller ikke andre oplysninger om, hvordan vinen er lavet. Vi springer derfor hovedkulds i smagsnoterne.

Virker i næsen en smule neutral … men der er vist lidt søde frugter, lidt fyldig frugtsødme og et snert af nogle krydderier. Det er til at leve med.

Imidlertid er smagen værre end duften. Det er sådan meget uharmonisk, kantet, skævt under en lidt fesen, flad og gumpetung frugtsødme. Der er frugt, men den virker ærlig talt lidt kunstig og usammenhængende. Svage pebernoter, men det virker som om, at der er godt med Merlot i vinen. Kan der være tilsat sukker?

Det er sgu ikke ret godt. Om den er pengene værd? Svært spørgsmål, da jeg ikke ved, hvad vinen koster. Men svaret vil med 99,9% chance være et rungende NEJ. Da vinen er beregnet for hotel-, restaurations- og cateringsektoren, så vil man formentlig primært støde på vinen til en restaurantpris på forventelig omkring et par hundrede dask. Det vil være synd for både maden og dig.

Rating 2/7 

2011 Domaine des Espiers, Gigondas Les Blâches, Rhône, Frankrig

2011 Domaine des Espiers, Gigondas Les Blâches, Rhône, FrankrigEfter de oversøiske tog Gert os retur til Europa … helt præcis til adressen Route de Vaison i Vacqueyras i Rhône. Der finder vi nemlig vinhuset Domaine des Espiers, som står bag denne Gigondas Les Blâches.

Domaine des Espiers er grundlagt i 1989 af Philippe Cartoux, som overtog en række vinmarker omkring Gigondas by fra hans familie, som havde ejer markerne siden 1879. Der var i alt 9,5 hektar, fordelt med 3 hektar i appellationen Gigondas, 2,5 hektar i Sablet samt 4 hektar almindelig Côtes du Rhône.

Phillippe ejer dog ikke selv en vingård, men er heldigvis gift med Cécile Dusserre, som selv kommer fra en vinfamilie og driver Domaine de Montvac … som lige præcis ligger på den nævnte adresse i Vaqueyras.

Phillippe laver derfor sine vine i et separat kælderrum på Montvac og hjælper ellers konen med markerne tilhørende Domaine de Montvac.

Phillippes egne marker har siden 2011 været under konvertering til økologisk drift, og han dyrker selvfølgelig nogle af de klassiske Rhône sorter som Grenache, Syrah, Mourvedre og laver faktisk alene 4 forskellige rødvine samt en enkelt rosé, nemlig vinene Gigondas, Gigondas des Blanches, Côtes du Rhône Village Sablet, en almindelig Côtes du Rhône og en Côtes du Rhône Rosé

I kælderen arbejdes der efter opdaterede traditionelle metoder. Philippe Cartoux afstilker kun i de årgange, hvor han skønner det nødvendigt. Der bliver udelukkende brugt naturgær og SO2 i begrænsede mængder. Lagringen af vinene foregår til dels på brugte og nye barriques og demi-muids (600 liters fade).

Denne Gigondas Les Blâches er en enkeltmarksvin fra marklen Les Blâches, hvor vinstokkene er omkring 40 år gamle. Vinen er lavet på 70% Grencahe og 30% Syrah og høstudbyttet ligger ganske lavt med 20 hektoliter pr. hektar. Den har ligget 12 måneder på en blanding af nye og brugte demi-muids. Der laves årligt 3.000 flasker af denne vin.

Og det er sgu egentlig ganske klassisk Rhône … klare Rhône noter i næsen, bl.a. lidt krydderier, lavendel, tørret kød, fin tørhed, brombær, lidt blæk, tobak, svag lakris og ellers lidt tør jord. Ganske appetitlig. I munden en meget ren og direkte frugt, igen stor tørhed, lerjord, blåbær, brombær … sådan ganske dyb, mørk i frugten og lidt krydret i eftersmagen. Dejlig vin og fin til prisen.

Købt hos dkWineImport, hvor prisen er 149 kr.

Rating 5/7 

2013 Plaisir de Merle, 20th Anniversary Blend, Paarl, Sydafrika

2013 Plaisir de Merle, 20th Anniversary Blend, Paarl, SydafrikaMin gamle chef kaldte altid Plaisir de Merle for kult. Vinene fra det sydafrikanske vinhus var – og er – hans absolutte ynglingsvine og jeg har derfor smagt Plaisir de Merle mange gange … men det er efterhånden lang tid siden. Og jeg har aldrig skrevet om vinhuset her på bloggen.

Det råder vi bod på med denne 20th Anniversary Blend, en specialcuvée lavet for at fejre Plaisir de Merles 20 års jubilæum og samarbejde med AMKA i Danmark. Et blend lavet på Shiraz, Cabernet Franc, Merlot og Cabernet Sauvignon, men det vender jeg tilbage til.

Vingården Plaisir de Merles historie går helt tilbage til 1687, hvor huguenotten Charles Marais og hans familie forlod Frankrig af frygt for religiøs forfølgelse og sejlede til Cape of Good Hope for at begynde et nyt liv. I december 1693 blev Charles Marais den første ejer af vingården, som er beliggende ved Drakenstein bjergene.

For at ære sit fødested kaldte Charles Marais sin gård for Le Plessis Marly … dette er gradvist blevet ændret til Plaisir de Merle. Ansvaret for gården blev efter Charles Marais død overtaget af hans søn Claude, som førte sin fars traditioner videre og sådan fortsatte det i mange generationer, selvom ejerskabet via ægteskaber i 1800-tallet overgik til familien Hugo.

De solgte imidlertid vingården til Stellenbosch Farmers’ Winery i 1964 og dette foretagende – som nu hedder Distell Group Limited – driver fortsat i dag vingården. De har dog investeret i en modernisering, bl.a. i 1993 en ny vinkælder, som betragtes som lidt af et arkitektonisk mesterværk samtidig med, at den er harmonisk og særdeles funktionel.

Man har bestræbt sig på at bygge en ny og moderne kælder, som samtidig ikke måtte skille sig for meget ud fra de øvrige bygninger på vingården, fx den gamle kælder, som er bygget i 1831 og hovedbygningen, som er fra 1823. Det har resulteret i, at Plaisir de Merle i dag fremstår som en utrolig flot og harmonisk vingård.

Distell Group Limited er et kæmpestort foretagende, som ejer en lang række vingårde, bryggerier og destillerier. Blandt deres vinhuse hører bl.a. Drostdy-Hof, Nederburg, Zonnebloem Wines og mange andre. Jeg har i alt optalt 19 vinhuse, 14 destillerier af whiskey, cognac og meget andre godt samt 3 bryggerier af henholdsvis øl og cider.

Plaisir de Merle er selv en ganske stor historie, da der ejes 974 hektar jord, hvoraf dog “kun” 400 hektar er vinmarker. Der dyrkes der sorterne Chardonnay, Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot, Cabernet Franc, Shiraz og Malbec. Det moderne Plaisir de Merle er beliggende på de sydøstvendte skråninger af Simonsberg bjergene. Vingårdens højeste punkt ligger 500 meter over havoverfladen og det laveste punkt ligger 140 meter over.

Vinmager på stedet i dag er Niel Bester, som er ønolog fra University of Stellenbosch, hvorefter han arbejdede nogle år for Stellenbosch Farmers’ Winery efterfulgt af 3 år hos Nederburg og et ophold hos Dr Paul Pontallier på Chateau Margaux inden han kom til Plaisir de Merle.

Vinene på Plaisir de Merle er typisk enkeltdruevine på de druer, som der dyrkes på vinmarkerne, men derudover laver de en Petit Plaisir, som er et Shiraz baseret blend samt topvinen Grand Plaisir, som også er et blend på alle husets røde vinsorter. Og så er der selvfølgelig denne 20th Anniversary Blend, som er lavet på 30% Shiraz, 30% Cabernet Franc, 20% Merlot og 20% Cabernet Sauvignon.

Vinen har været lagret på franske og amerikanske egetræsfade i 14 måneder og der er lavet 15.000 flasker af vinen.

Lad os smage denne jubilæumsvin, som i næsen har solbær … nærmest af mærket Ribena, eucalyptus, mynte, cigaræsker, let vanilje og en smule urter. I munden er det nærmest saftig saftevand med mellemrøde frugter, lettere i udtrykket end duften, men det hele bliver også en smule neutralt og kedeligt.

Forhandles bl.a. af Brugsen, hvor 3 flasker på tilbud kan fås til 249 kr., eller omkring 83 kr.

Rating 3,5/7 

2009 Borgo Scopeto, Borgonero IGT, Toscana, Italien

2009 Borgo Scopeto, Borgonero IGT, Toscana, ItalienStarten på vinbattlen startede med denne italienske supertoscaner Borgonero IGT fra vinhuset Azienda Agricola Borgo Scopeto, som ligger lige ved Castelnuovo Berardenga omkring 15 kilometer nordøst for Sienna.

Borgo Scopeto har sine rødder helt tilbage fra 1079, hvor det ifølge gamle dokumenter var en befæstet bebyggelse tilhørende katedralen og bispen i Siena. Det flotte tårn på ejendommen er bygget i 13. århundrede og var en del at et større forsvarsværk.

I begyndelsen af det 14. århundrede forærede kirken ejendommen til en af de mest betydningsfulde familier i Sienna, nemlig familien Sozzini, som ejede slottet i flere hundrede år. De gjorde Borgo Scopeto til et mødested for humanister, kunstnere og digtere – ofte anklaget for kætteri og på flugt fra kirken.

Og selvom der er produceret vine på stedet i flere hundrede år, så var det først i 1990 at vinene blev lavet og solgt under slottets eget navn. Siden 1998 har Borgo Scopeto været ejet af Elisabetta Gnudi som også ejer andre vingårde i Toscana, bl.a. Altesino, Caparzo og la Doga. Det er også Elisabetta som sammen med vinmageren Simone Giunti står bag produktionen af alle vinene fra Borgo Scopeto.

Borgo Scopeto har samlet 503 hektar jord, men heraf er 70 hektar alene vinmarker, hvor der dyrkes sorterne Sangiovese, Cabernet Sauvignon, Syrah, Merlot, Trebbiano og Malvasia. Derudover har slottet også over 5.000 oliventræer og så omfatter driften også et lille hotel … Relais Borgo Scopeto.

Denne Borgonero IGT er lavet på 40% Sangiovese, 20% Syrah, 20% Cabernet Sauvignon og 20% Merlot. Alle druer kommer fra slottets egne vinmarker i Vagliagli og Castelnuovo Berardenga. Produceret med macerationsrtid på 16 dage, hvorefter vinen er modnet 16 måneder på franske 500 liters egetræsfade. Efterfølgende er vinen lagret i yderligere 4 måneder på flaske inden frigivelse.

I næsen fornemmes en mørkere vin, lidt muldjord, rå champignon, blommer, kirsebær, let tobak, en smule alder, tørrede urter og lidt læder. I munden er vinen dejlig blød med solbær, lakrids, blæk, chokolade og beskedne tanniner. Der er ikke megen syre eller tanniner, og har dermed ikke de helt klassiske italienske gener.

Forhandles af Vildmedvin, hvor prisen er 169 kr.

Rating 5/7 

2012 Clos des Fous, Cauquenina, Maule Valley, Chile

2012 Clos des Fous, Cauquenina, Maule Valley, ChileMed denne vin tog Steffen sgu røven på os … vi gættede, at det var klart europæisk. Det var den ikke, for vinen Cauquenina fra vinhuset med det flotte franske navn Clos de Fous er nemlig oversøiske og fra Chile.

Clos des Fous opstod oprindelig som en skør idé blandt 4 venner, som var trætte af at høre på, at der ikke kunne laves god vin i Chile. De var selv alle født i Chile og troede meget på mere ukendte områder som Bio Bio, Itata og Cauquenes, så i 2008 startede de projektet Clos des Fous.

De 4 venner er Pedro Parra, Paco Leyton, Francois Massoc og Albert Cussen. Pedro kaldes ofte Dr. Terroir … et navn, han dog selv frabeder sig. Med en universitetsudannelse i terroir fra Institute Agronomique Nationale i Paris er han den eneste terroir-specialist, der arbejder uden for Frankrig, og han har haft en enorm indflydelse på kvalitetsudviklingen i Chilensk vin.

Han har konsulteret for Montes, De Martino, Concha y Toro, Matetic, Errazuriz, Koyle og Mont Gras samt en række fremtrædende Argentinske producenter. Han siger, at terroir handler mere om fornemmelse end om videnskab, men at det har taget ham en universitetsudannelse at finde ud af det.

Pedro har også tidligere arbejdet som terroir-konsulent Pierre Becheler i Bordeaux og har også arbejdet sammen med Louis-Michel Liger-Belair i Vosne-Romanée i Bourgogne … Pedros absolutte reference i dag. Han var nu egentlig oprindelig jazzsaxofonist inden han startede sin vinøse levevej, som han i dag deler mellem arbejdet hos Clos des Fous samt arbejdet som terroir-specialist for vinmagere i Chile, Argentina, USA, Italien, Canada, Frankrig og Armenien.

Det er således også Pedro, som står bag Clos des Fous valg af marker, som netop ligger i nogle mere ukendte områder. Det er exceptionelle terroirs, hvor jordbund, topografi og klima spiller optimalt sammen med udvalgte druesorter, hvor der kan skabes vine, der opnår personlighed og naturlig balance med mindst mulig indgriben.

Udover Clos des Fous projektet deltager Pedro også i andre projekter, bl.a. Altos las Hormigas og Aristos i Chile, sidstnævnte sammen med Louis-Michel Liger-Belair fra Château de Vosne-Romanée.

Så er der Francois Massoc, som er uddannet ønolog i Beaune i Bourgogne, hvor han også – som Pedro – har arbejdet sammen med bl.a. Louis Michel Liger-Belair og Munir Saouma. Han regnes i dag for en af Chiles bedste ønologer, og har udover uddannelsen som vinmager også en kandidatgrad indenfor økonomi og vin. Ved siden af Clos des Fous projektet arbejder han i dag som konsulterende ønolog, primært i Chile.

Paco Leyton er også ønolog og vinavler. Han tog hans ønologiske uddannelse på Pontificia Universidad Católica i Chile og har siden arbejdet som vinavler og konsulent i Chiles sydligste vinregion Malleco, hvor han har lavet banebrydende arbejde med Pinot Noir.

Sluttelig er der Albert Cussen, som vel kan kaldes projektets administrator. Albert har involveret sig i Clos des Fous med sit hjerteblod efter en strålende karriere i den chilenske forretningsverden, hvor han var administrerende direktør for mange chilenske virksomheder og direktør i mere end 7 år i for vinimperiet Concha y Toro. Derudover ejer Albert den større vinmark Pucalán Vineyard i Aconcagua, hvor han har plantet Pinot Noir.

Og netop Pucalán Vineyard indgår i de marker, som de fire venner anvender til Clos des Fous vinene. De har samlet fundet 41,5 hektar vinmarker spredt udover områderne Aconcagua, Cachapoal, Bio Bio, Itata og Malleco, nemlig markerne Pucalán Vineyard, Grillos Cantores Vineyard, Bio Bio Coast Vineyard, Tato Vineyard, 1914 Vineyard og Traiguen Vineyard.

Clos des Fous lavede deres første vine i 2010 og vinene laver og flasker de hos MDA Wines, som ligger i Santiago. Det er et firma, som har specialiseret sig i at producere og sælge vin for andre vinbønder, men ellers findes der ikke de store oplysninger om dette selskab.

Denne Cauquenina er et blend, lavet på et sjovt mix af druerne Malbec, som udgør næsten halvdelen, Carignan, Paìs, Carmenère og Syrah, Cinsault samt en ganske lille del Touriga Nacional, alle fra gamle upodede vinstokke … omkring 80-100 år gamle og plantet uden opbinding, som en slags vilde buske. Vinstokkene har aldrig været kunstvandet. Druerne er høstet i hånden og gæret i cementtank uden tilsætning af gær, hvorefter en smule af vinen – formentlig kun omkring 7% – er lagret et år på hovedsageligt brugte fade af fransk eg.

Og det er bestemt en charmerende vin, som i næsen byder på frugtsødme, nærmest lidt saftevand, kirsebær, lakrids, mint, mynte, egefade, urter, blomster og noget hyld eller kamillete eller noget i den retning. I munden er det også kirsebær, frugtsaft … let med sødme, godt med urter, mineraler … og iltet godt med syre, som sender tankerne imod det europæiske fastland. Spændende og overraskende vin. Thumbs Up.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles af Bichel Vine, hvor prisen er 658,50 kr. for 6 flasker, dvs. 109,75 kr. pr. flaske … og det er billigt.

Rating 5,5/7   

2011 Bernard Faurie, Hermitage Le Bessards/Le Meal, Rhône, Frankrig

2011 Bernard Faurie, Hermitage Le Bessards/Le Meal, Rhône, FrankrigBernard Faurie bliver kaldt den kloge, gamle mand på bakken … og bakken er selvfølgelig Hermitage. Med andre ord har vi hevet et ordentligt krydsermissil frem til sidste omgang i slagudvekslingen fra de gnavne, gamle mænd.

Nu ser hverken Diego Molinari eller Bernard Faurie specielt gnavne eller sure ud … nærmeste ganske rare og omgængelige, men selvfølgelig oppe i årene med de erfaringer, rynker og andre attraktioner, som et langt liv unægtelig giver.

Krydsermissilet er denne Hermitage Le Bessards/Le Meal, et slagkraftigt højre uppercut, men den del vender jeg selvfølgelig tilbage til senere. Lad os først kigge lidt nærmere på den gode Bernard Faurie og hans vinhus i Nordrhône.

Bernard holder til i midt i Hermitage appellationen, nemlig i den lille by Tournon-sur-Rhône med byen Tain-l’Hermitage lige på den anden, østlige side af Rhône floden. Han er 5. generation af Faurie familien og laver sine vine fra 3 parceller på samlet 1,7 hektar på Hermitage, nøjagtig som familien har gjort i over 100 år.

Derudover opkøbte han 1,7 hektar i Saint-Joseph og ejer derudover også et par lunde med abrikos-træer. Imidlertid er det meste af jorden i Saint-Joseph i dag solgt til hans svigersøn Emmanuel Darnaud, som også er en kendt vinproducent i Nordrhône.

På Hermitage bakken består Fauries marker af de 3 parceller Bessards, Méal og Gréffieux, hvor jorden nærmest er granit og vinstokkene over 100 år gamle. Og alt foregår på gammeldags manér … total old school, fodtrampet … som skruede vi tiden mange år tilbage og i marken arbejder Bernard også med hest og plov.

Ved produktionen sker der ingen afstilkning og så anvendes der alene druernes naturlige gær og vinene lagres i op til 24 måneder overvejende i store 600 liters demi-muids. Produktionen er meget begrænset, alene omkring 600-700 kasser vin årligt, fordelt på en ganske lille smule Hermitage Blanc, som kommer fra de nedre skråninger af Bessards og så hans imponerende røde Hermitage vine … hvor de to vigtigste cuvéer er blandingerne Gréffieux/Bessards og denne Bessards/Méal.

Bernard Faurie mener selv at det ikke er en rigtig Hermitage, hvis den ikke indeholder en mængde Bessards, så derfor er der altid en smule druer fra Bessards marken i topvinene. Imidlertid er det svært at se på etiketterne, hvilken vin man har fat i, da etiketterne ligner hinanden. Man skal derfor vide, at vinen Greffieux/Bessards er med hvid/cremefarvet kapsul og koden 15160 på siden, mens Bessards/Meal er med gylden kapsul og koden 15190.

Lad os smage denne Hermitage Le Bessards/Le Meal … et decideret monster af en intens vin, som i næsen har en dyb, dyb aroma af mejeri, kød, velhængt blodpølse, medicin, urter, enebær, vilde bær, modne kirsebær, violer, blomster, moskusokser, svedsker, peber samt lidt krydrede noter. Hvor passer overskriften om stald, læder og hængt kød dog perfekt på denne vin.

I munden er der mørk, kødfuld kraft … smæk på bærene, knuste sten, kridt, kul, granit og en intens peber. Tanninerne er sindssygt stramme og munden er under massiv angreb. Vinen er frugtdrevet som bare pokker, mørke og intens bær, enebær og lang, lang eftersmag med peberbid. Er fortsat helt ung … men for pokker den smager godt.

Og dommen i konkurrencen med de gnavne, gamle mænd = uafgjort, pointlighed, dødt løb og remis … det er sgu ikke muligt at udpege en vinder. Jeg napper gerne begge. Klasse fornægter sig ikke.

Købt hos Vinpusheren, hvor normalprisen er 749 kr., men på tilbud denne aften til 599 kr.

Rating 6,5/7   

2010 Viña Errazuriz, The Blend Collection, Aconcagua, Chile

2010 Viña Errazuriz, The Blend Collection, Aconcagua, ChileEr sindssygt langt bagefter med at skrive om ugens vine … men ikke uden grund, for uge 8 har været hård for Houlberg … aka DK’s flittigste vinblogger … eller måske mere præcist min lever, vægt og kondital.

Mandag var det et bestyrelsesmøde, som altid omfatter vine, så var der tirsdagsvinklubben, en kæmpe Cabernet Franc smagning hos Vinimperiet tirsdag, topsmagningen med Vinpusheren i Randers Vinlaugh torsdag samt vinaften with the guys lørdag.

Samlet resultat for ugen er præcis 50 forskellige vine. FÅÅÅÅÅÅÅKKKK … det er jo en slat. Lidt en udfordring … specielt når man forsøger at holde sig fit og måske endda komme i form til foråret. Så ugen har været en sand balancegang mellem vin, fitnesscenter og løb, så ugens tal blev 50/40 = 50 vine og 40 kilometer … herunder halvmaraton lørdag. Vel ikke helt værst?

Og én af vinene var denne The Blend Collection, som vi drak i tirsdagsvinklubben på jobbet. Den er fra det store chilenske vinhus Viña Errazuriz, som jeg har skrevet om en del gange her på bloggen. Det skal jeg spare jer for denne gang, og så blot skrive lidt om vinen. Vil du vide mere om vinhuset, så søg bare under “search” ude til højre.

The Blend Collection laver Viña Errazuriz i både en rød og hvid udgave. Her i årgang 2010 er den lavet på 65% Grenache, 23% Mourvèdre, 7% Syrah og 5% Roussanne. Alle druerne kommer fra Aconcagua Valley, og vinificeret i 10 hektoliter rustfrie ståltanke med en macerationsperiode på mellem 6-28 dage afhængig af hvilken slags druer. Vinen er lagret 16 måneder i franske fade, heraf 15 nye.

I næsen er der sådan nærmest friske røde bær, hindbær, jordbær … lidt sød i frugten, nærmest som bolsjer og derudover chokolade, violer, lidt blomster, kaffe og vanilje. Smagen er også lyserød frugt med en lidt krydret syre, fin tørhed og en vis lethed samt bolsjesødme. Hmmm, smager fint, men er ærlig talt lidt anonym.

Købt i Vinspecialisten, hvor prisen er 225 kr.

Rating 3,5/7 

2006 Ben Glaetzer, Wallace, Barossa Valley, Australien

2006 Ben Glaetzer, Wallace, Barossa Valley, AustralienSidste vin fra bestyrelsesmødet i mandags blev denne Wallace fra den berømte australske vinmager Ben Glaetzer, en Shiraz/Grenache baseret vin opkaldt efter hans hustru Judith, som hed Wallace før hun giftede sig med Ben.

Glaetzer familien har lavet vin i Australien siden 1888, men det var reelt først omkring 1918, at Colin Glaetzer grundlagde vinhuset. Og dermed er Ben bogstavelig talt opvokset med vin og nærmest født til at være vinmager.

Når Bens legekammerater omdelte aviser eller slog græsplænen for at få deres lommepenge, gik den unge Glaetzer til hånde i faderens vingård. I en alder af 14 år kunne han reelt arbejde som fuldbefaren vinmager, selvom han ifølge de australske myndigheder ikke måtte smage på vinen, før han fyldte 18 år.

Ben Glaetzer er den australier, som har scoret flest anmeldelser over 95 point i Robert Parkers vinmagasin, The Wine Advocate. Opskriften på hans succes er ganske simpel; Høst et begrænset udbytte fra exceptionelt gamle vinstokke (op til 120 år), som vokser på de bedste marker. Ved at vinificere vinene meget nænsomt, så bevarer Ben vinenes elegance og friskhed, også selvom de er kolossalt koncentrerede.

Ben er involveret i tre vinprojekter: Han er medejer af Heartland Winery, som fremstiller ”value-for-money” vine på druer fra forskellige distrikter i South Australia. Han er også medejer af Mitolo Wines, hvor han laver ufattelig intense vine på druer fra McLaren Vale og Barossa Valley.

Sidst men ikke mindst leder han Glaetzer Winery, hvor han fremelsker en række vine, der regnes for referencepunkter i Barossa Valley og her på bloggen har jeg tidligere smagt og skrevet om vinene Amon-Ra samt Anaperenna. Og faktisk laver Ben alene 4 forskellige vine på Glaetzer Winery … nemlig de to nævnte, vinen Bishop og denne Wallace.

Både Bishop og Wallace er hustruen Judiths pigenavne, og da hun er af skotsk afstamning, så er etiketten selvfølgelig prydet med et keltisk kors, en tidsel og en mønster med keltiske knuder. I denne årgang 2006 er vinen lavet på 70% Shiraz og 30% Grenache fra 60 år gamle vinstokke i Barossa Valley.

Vinifikationen af Shiraz druerne er sket på egetræsfade og Grenache i rustfrie ståltanke. Efter endt maceration er vinen lagret 14 måneder på brugte, franske og amerikanske fade … typisk fade, som er 3 og 4 år gamle.

Og det er rigtig aussi-power-koncentrat med aromaer af tobak, lidt alder, blommer, solbær, engelsk lakrids, mælkechokolade, vanilje … meget jammy, virkelig frugtbombe. Og det er også lige præcis smagen … næsten overdone … proppet med frugt, peber, chokolade, appelsinskal og lidt støvede tanniner. Blød, powerfuldt og kraftigt. Og virkelig meget.

Forhandles flere steder, bl.a. wine.dk, hvor en nyere årgang 2013 koster 189 kr.

Rating 4,5/7

2011 Domaine Sol Payré, Ivresse des Sens, Roussillon, Frankrig

2011 Domaine Sol Payré, Ivresse des Sens, Roussillon, FrankrigNæste vin er multo interessante … vinen cuvée Ivresse des Sens fra vinhuset Domaine Sol Payré a.k.a. viticole vigneron indépendant Pascale & Jean-Claude Sol, et spændende hus beliggende ved den lille landsby Elne i den catalanske region, den allersydligste del af Roussillon mellem Perpignan og Collioure ved foden af Pyrenæerne, grænsende op til Spanien.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1913 af Gustave Payré, som købte en smuk vingård i hjertet af den gamle bydel i Elne, lige under katedralen og klosteret, der begge stammer fra det 11. århundrede.

Der fulgte også 10 hektar vinmarker med, som ligger på de højeste terrasser i Coteau Saint-Martin.

I dag drives ejendommen af 4. generation i form af Jean-Claude Sol, og familien har i dag i alt 47 hektar vinmarker fordelt på 2 områder, hvor de første 40 hektar ligger lige syd for Elne ned mod Aspres med meget kalkrig terroir. De øvrige 7 hektar ligger mere nordligt i vallée de l’Agly, hvor jorden er mere stenet med granit, schists og gnejs.

Domaine Sol Payré laver primært rødvine, fordelt på 7 forskellige vine; Sacré Numéro Rouge, Alter, Trilogia, Scelerata, Imo Pectore, Vertigo og denne Ivresse des Sens. Der laves dog også lidt rosé og lidt hvidvin, nemlig vinene Sacré Numéro Rosé, Sacré Numéro Blanc og Albae, men det er fortrinsvis druerne Syrah, Grenache, Carignan og Mourvèdre, som dyrkes på familiens marker.

Denne Cuvée Ivresse des Sens er lavet på 40% Syrah, 30% Grenache og 30% Carignan fra de sydlige marker og høstet med et udbytte på 45 hektoliter pr. hektar, plukket ved optimal modenhed og ellers fremstillet helt traditionelt med afstilkning, lang gæring og lagring i 12 måneder på egetræsfade.

Og så en lidt sjov etikette, hvor de selv skriver lidt om vinen og hvad den passer til; joli NEX, séduisant, remarquable, et très prisé, cherche relation, intense og så videre. Altså; flot næse, forførende, bemærkelsesværdig og meget populær, intens … men resten skal jeg nok spare jer for. I stedet får I mine noter.

I næsen en lidt anderledes duft … sådan lidt kål, kul, mødding, lakrids, tobak, oliven, overmodne blommer … nærmest fornemmelsen af lidt alder med portvin og derudover mørk chokolade, men underneden fornemmes også lidt syre. Smagen er blød … måske en anelse flad, men frugten er sådan lidt spredt, både blommer, meget modne solbær samt lidt lette jordbærnoter. Trods de mørke bær er der en vis klædelig lethed over vinen. Dejlig vin.

Købt hos vinvikali.dk / Vinum Optimum, hvor prisen er 109,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7 

2006 McMahon Estate Wines, The Harlequin Shiraz Durif, Victoria, Australien

2006 McMahon Estate Wines, The Harlequin Shiraz Durif, Victoria, AustralienHavde et par gamle flasker til at ligge … og én af dem var denne The Harlequin Shiraz Durif, som ifølge etiketten bagpå skulle komme fra McMahon Estate Wines med adresse midt i den lille by Gordon omkring 60 kilometer nordvest for Melbourne.

Det er en bedaget 2006’er, som sikkert ikke var planlagt at skulle holde 10 år … og formentlig heller har kunnet holde formen, men det vender jeg selvfølgelig tilbage til om lidt. Lad os først kigge nærmere på vinhuset.

Og det er så netop, hvad det ikke er … altså et vinhus. Bag McMahon Estate Wines finder vi nemlig firmaerne JM McMahon & Co Pty Ltd. og McMahon Global Food Marketers, begge ejet og drevet af John McMahon. Selskaberne har primært været beskæftiget med eksport af mælkepulver, men har også bevæget sig indenfor vinproduktion og handel.

John McMahon solgte imidlertid sine aktiviteter til JV company Dairy Exports New Zealand Ltd. i 2009 og det ser ikke ud til, at der efterfølgende er sket meget på vinfronten. Så med andre ord er denne vin fra en fødevareproducent, som i ny og næ producerede et par vine. Det faktum tæller heller ikke til vinens fordel.

Vinen hedder The Harlequin og har en flue fra fluefiskeri på etiketten. Efter sigende skulle det være fordi, at vinen og fluefiskeri har meget tilfælles. Når man står i et vandløb – eller drikker vinen – er man adskilt fra de almindelige ting i livet og nyder bare øjeblikket.

Den er lavet på et blend af druerne Shiraz og Durif, men fordelingen kender jeg ikke. Da den gode mælkepulvereksportør ikke selv ejede vinmarker, som er vinen selvfølgelig lavet på druer opkøbt rundt omkring i Victoria området. Heller ikke det har jeg oplysninger om.

Durif har sit navn efter François Durif, som var en botanist fra Montpellier. Han opdagede druesorten i en vinmark med Peloursin, og efterfølgende har undersøgelser vist, at Durif er en krydsning af Syrah og Peloursin.

Druen stammer fra Frankrig, men der finder man den stort set ikke u dag, Den findes primært i Australien, Californien, Israel, Brazil, Argentina, Chile og Mexico, hvor Australien og Californien står for de bedste vine. Flere mener, at Durif er samme drue som Petite Sirah.

I Californien har mange DNA undersøgelser vist, at hovedparten af alle Petite Sirah vinplanter, faktisk er Durif. Det er en drue, som giver tørre og kompakte vine, der kræver flere år på flaske år for at folde sig ud. Og det må den flaske siges at ha’ fået … hele 10 år.

I næsen er det klart blommer, let rosin, blåbær, peber, eucalyptus, en gammel fiskekutter og på grund af alderen også en snert af portvin. Virker meget varm i udtrykket … har klart fået godt med sol. I munden er det ren marmelade med stor sødme … meget stor sødme og derudover en noget jernholdig smag, som bare er træls … som man siger her i Jylland. Det bliver sgu ærlig talt en tand for klamt … er ikke det rigtige ord … men i hvert fald overdone. Pazzzz for mig.

Købt for herrens mange år siden hos Skovgaard Vine, men prisen kan jeg ikke huske.

Rating 1,5/7  thumbhalf_thumb