Tag-arkiv: Italien

2014 G.D. Vajra, Piemonte Rosso, Piemonte, Italien

2014 G.D. Vajra, Piemonte Rosso, Piemonte, ItalienDenne Piemonte Rosso er en søstervin til den tidligere anmeldt Piemonte Rosso … har samme kedelige etiket og er en ny vin i Azienda Agricola G.D. Vajras sortiment … en bastard i et skønt mix af både Dolcetto, Barbera og Nebbiolo.

Dermed lægger den sig også en smule op ad Vajras vin Langhe Rosso, som er et blend på Pinot Noir, Barbera, Dolcetto, Nebbiolo og Albarossa.

Som på den hvide Piemonte Bianco står der et M R på flasken, og det henviser til ejendommen Monterustico, som ligger i den lille by Farigliano omkring 10-15 kilometer syd for huset vingård tæt på Barolo.

Det er nemlig derfra, at druerne til både Vajras Piemonte Bianco og Piemonte Rosso kommer. Der laver G.D Vajra en række nye vine og eksperimenterer samtidig med sammensætning af gamle piemontesiske druesorter.

Der er ingen oplysninger om, hvor meget der er af hver druesort i blendet og heller ingen oplysninger om, hvordan vinen er lavet, så derfor springer vi da bare hovedkulds ind i mine smagsnoter.

I næsen er der bestemt langt mere at komme efter end den foregående Dolcetto d’Alba. Frugten er langt rundere og langt mere tilgængelig. Der er mere sødme, god tæthed … men det er fortsat tørt, grønt med klare italienske gener.

Smagsmæssigt er vinen herlig tør … alligevel med den runde frugt, tydelige tanniner, selvom de ikke bider så voldsomt. Derudover grønne elementer og en fin syre, som leger og spiller på tungen.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 100 kr., men pt. på bud med en pris på 80 kr, hvis du køber 2 flasker.

Rating 4/7 

2015 G.D. Vajra, Dolcetto d’Alba, Piemonte, Italien

2015 G.D. Vajra, Dolcetto d'Alba, Piemonte, ItalienVi haster videre med vino nummero due fra Azienda Agricola G.D. Vajra … en Dolcetto d’Alba i en helt frisk årgang 2015.

Dolcetto er en drue, som altid spiller 3. violin i Piemonte efter Nebbiolo og Barbera. Den findes næsten udelukkende i Piemonte og næsten altid i de mest kølige egne, hvor de andre sorter ikke modner tilstrækkeligt.

Dolcetto er nemmere at dyrke, har generelt større udbytte, modner tidligere end Nebbiolo og Barbera … men har slet ikke samme opmærksomhed som sine populære søstre og giver ofte også alene jævne vine.

Dolcetto betyder lille søde på italiensk, hvilket dog er ganske misvisende, idet vine på Dolcetto er meget tørre med duft af bitre kirsebær, en kraftig garvesyre og generelt langt mere kantede. Vinene på Dolcetto er frugtrige og skal drikkes unge.

Det er en vin, som er lavet uden brug af eg overhovedet … alene vinficeret og lagret 6 måneder på rustfrie ståltanke.

Næsen er præget af mørke og bitre kirsebær, blåbær, krydderier … sådan ovre i spidskommen og andre næsten arabiske krydderier, timian, hø og generelt virker vinen meget ung, stram og nærmest utilgængelig.

Smagen er krydret med nogle af de samme krydderier som i næsen samt peber, mørke bær, dyb kantet med stramme tanniner og virkelig italiensk og bidende mørk syre. Ikke en særlig imødekommende vin … lidt som en Fiat, der alene kører på 3 cylindre og har en del buler. Meget italiensk … men ikke helt godt.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 135 kr.

Rating 3/7 

2015 G.D. Vajra, Piemonte Bianco, Piemonte, Italien

2015 G.D. Vajra, Piemonte Bianco, Piemonte, ItalienVi laver igen et sceneskifte, nemlig med 6 x italienske vine fra vinhuset Azienda Agricola G.D. Vajra … bl.a. fra en Selection smagning hos den lokale Vinspecialist. Og den første ud af disse 6 er denne Piemonte Bianco.

G.D. Vajra ligger omkring 1 kilometer nordvest for Barolo by og er grundlagt i 1972 af Aldo Vajra, som i dag fortsat driver vingården sammen med hustruen Milena samt parrets 3 børn, som også deltager i driften. Vinhuset er dog opkaldt efter Aldos far Giuseppe Domenico Vajra, som  plantede de første vinstokke tilbage i 1947.

Gården har været i familiens eje gennem generationer og Aldo er således 4. generation. Det var Aldo, som fik startet produktionen og salget af vinene fra gården under navnet G.D. Vajra. Indtil 1978 – Aldos førte årgang – blev alle druerne solgt til negociantfirmaer i området.

Aldo har siden sin overtagelse af den daglige ledelse på vingården gradvist øget arealet af vinmarker til i dag 40 hektar, hvoraf de 10 hektar er tilplantet med Nebbiolo.

De bedste vinmarker er marker som Bricco delle Viole, Fossati, La Volta og Coste di Vergne. En stor del af markerne er beliggende i 400 meters højde.

Der laves selvfølgelig både hvide og røde langhe vine, Dolcetto, Barbera og Barolo på Azienda Agricola G.D. Vajra. Det helt særlige ved Vajras vine er, at der ikke bruges meget fad.

Det er derfor den traditionelle Barolo metode, der anvendes på G.D. Vajra. Det er kun 6-8% af vinen, som kommer på fad og derfor er de fadlagrede noter meget få og lette. Det giver alle vinene en umiddelbar friskhed, frugtrigdom og ren smag,

Denne Piemonte Bianco er lavet på druerne Sauvignon Blanc, Chardonnay og Arneis. Arneis kaldes også Nebbiolo Bianco og er en typisk drue i Piemonte, hvor den tidligere været brugt til søde vine og til at blande med Nebbiolo. Arneis forsvandt næsten i 1970, men vandt dog popularitet små 10 år senere.

Hvidvine lavet på Arneis er blevet markant bedre de seneste år i Piemonte. Nye teknikker og produktionsapparater har gjort vinene mere aromatiske og friske. I dag laves der tørre hvidvine i specielt Roero på druen, men her er den altså blandet med de mere internationale druer Sauvignon Blanc og Chardonnay.

Traditionel vinificering med fermentering i op til 15 dage i rustfrie ståltanke. Vinen lagrer videre i ståltanke i nogle måneder, før den tappes på flaske for at bevare friskhed og druernes aromatiske nuancer.

I næsen er der en smule abrikos, god luftighed eller en form for lethed, friskhed, pærer og derudover lidt stenede noter. I munden er vinen egentlig dejlig sprød med sten, jern og mineraler, svag bitterhed med lemon og lidt salt. Overraskende god vin.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 100 kr., men pt. på bud med en pris på 80 kr, hvis du køber 2 flasker.

Rating 4/7 

2004 Cantine Vinea, Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2004 Cantine Vinea, Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienKeeper smed sgu også lidt Amarone på bordet, nemlig denne Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella fra Cantine Vinea … et firma, som bl.a. tilsyneladende leverer vine til supermarkedskæder samt vinforretninger. Så må vi jo se, om der også er tale om en supermarkeds Amarone.

Bag på flasken står der, at vinen er selected … altså valgt … af den højt respekterede vinmager Paolo Grigolli. Hvad de mener med “valgt”, ja det ved jeg ikke. Søger man lidt på Paolo Grigolli, så kan man bl.a. læse, at han kaldes Mister Amarone, og  bruges som konsulent af flere prestigefyldte vinhuse. Han har bl.a. en fortid som konsulent for det gamle og klassiske vinhus Bertani og derudover er manden bag Trionfo vinene.

Og netop Trionfo vinene er lavet af Cantine Vinea, som også kaldes Cantine Riondo. De to foretagender blev nemlig slået sammen i 2009 efter et større opkøb. De laver vine under navne som netop Tionfo, Palazzo dei Signori, Binazzo, Castelforte, Lunardi, Casa Burti og sikkert mange flere.  Det er alle vine, som bl.a. herhjemme forhandles af SuperBest.

Og dermed lidt et skifte for den gode Paolo Grigolli … fra hæderkronede Bertani til konsumvine fra et kæmpestort og industrielt foretagende. Så det med, at han i dag er konsulent for prestigefyldte vinhuse er måske lidt af en overdrivelse.

For Cantine Vinea/Riondo ejes af Collis Veneto Wine Group, der er et konsortium mellem kooperativerne Colognola ai Colli og Lonigo. Med andre ord … en af de store spillere på det italienske vinmarked.

Collis Veneto Wine Group får deres druer fra ikke mindre en 3.000 vinavlere dækkende ikke mindre end 6.700 hektar vinmarker og en produktion på 110 millioner liter vin hvert år. De ejer 6 kæmpe vinerier samt 3 flaskehuse. Det er sgu et stort foretagende og dermed et kæmpe industrielt foretagende.

Denne Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella er lavet på 60% Corvina, 30% Rondinella, 5% Molinara og 5% Negrara. Druerne er tørret i omkring 3 måneder, hvorefter vinen er vinificeret og lagret på store egefade i lidt over 2 år.

Næsen er nok lidt som frygtet … rosiner, oxyderede noter, overmodne blommer, figner og gamle egefade. Jeg må indrømme – sorry Keeper – at det slet ikke er mig. Smagen er i samme boldgade med gamle, overmodne blommer, rosiner, stor sødme, fylde og en syre, som ikke har megen rygrad. Smagen er dog klart bedre end duften.

Forhandles i SuperBest, hvor den er set til 169,95 kr., men det er ikke på tilbud … som jo ellers er normen hos supermarkederne.

Rating 2/7 

2006 Elio Grasso, Barolo Gavarini Chiniera, Piemonte, Italien

2006 Elio Grasso, Barolo Gavarini Chiniera, Piemonte, ItalienMed denne Barolo Gavarini Chiniera fra Azienda Agricola Elio Grasso slipper vi fuldblodshestene løs … avl af bedste skuffe, vrinsk og ægte Nebbiolo. Spænd sadlen stramt.  Jeg har tidligere smagt Barolo Gavarini Chiniera … en 2009’er i juni sidste år og denne 2006’er den 22. maj 2010 … men det var før jeg var startet med bloggen.

Elio Grasso ligger tæt ved Monforte d’Alba og bedre beliggenhed kan man ikke ønske sig, ikke blot på grund af udsigten, som er formidabel, men også på grund af jordbunden, som giver mulighed for produktion af fremragende vine.

Produktionen hos Elio Grasso startede i begyndelsen af 1980′erne, hvor Grasso familien besluttede at gå tilbage til deres oprindelse som vinavlere.

Man havde nogle år forinden, nemlig i 1978 lagt grundstenen hertil ved at begynde at vinificere og aftappe druerne fra de forskellige vinmarker adskilt, og ved successive genplantninger af deres Nebbiolo, Barbera og Dolcetto vinmarker.

Elio Grasso var egentligt bankmand inden han skiftede de bonede gulve ud med livet som vinbonde. Elio arbejdede nemlig i en bank i Torino, da hans bedstefar døde i 1978 og efterlod ham vingården og lidt vinstokke på de i dag så berømte marker Gavarini og Ginestra i Monforte d’Alba. Elio forlod da også straks banken for at blive vinbonde.

Samlet har familien 42 hektar jord, men de 24 hektar er skov og enge.  De i alt 18 hektar vinmarker drives fortsat af Grasso familien, nemlig i form af Elio, hustruen Marina og sønnen Gianluca.  De får dog hjælp af vinkonsulenten Piero Ballario.

I 2002 tildelte Italiens mest kendte vinguide Gambero Rosso en af Elio Grassos Barolo’er prisen “Red Wine of the Year”. Denne hæder tilgår som navnet siger kun én vin i Italien. En absolut topproducent. Årlig produktion på gården er lige i underkanten af 90.000 flasker.

Ud af disse flasker er omkring 14.000 denne enkeltmarksvin Barolo Gavarini Chiniera. Marken er på omkring 3 hektar og vinstokkene i gennemsnit omkring 27 år.  Barolo Gavarini Chiniera blev første gang produceret i 1978 … altså som en af de første vine, som nogensinde blev lavet på vingården.

Efter en gæringstid på 16 dage og efterfølgende malolaktisk gæring, der sker på rustfrie ståltanke, så modner vinen i 2 år på 2.500 liters store egefade produceret på slavonsk eg. Derefter ligger flaskerne i kælderen 8-10 måneder inden frigivelse.

Denne fuldblodshingst stejler allerede med en aroma … nærmest af prut … eller i hvert fald noget animalsk sammen med grøn syre, virkelig italienske muskler, ribs, tranebær, lidt hindbær måske, violer, champignon, blomster og mineraler. Der mærkes ingen tegn på, at alderen trykker … tværtimod.

I munden er smagen let, elegant, frisk, stram med lidt hindbær, stikkelsbær og nogle spillevende tanniner … virkelig pågående, således vinen sidder i hele munden med lang eftersmag. Der er mineraler, jord, svagt lidt krydderier … og virkelig, virkelig tør og insisterende. Multo bello. Far er glad.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor prisen 525 kr., men det er for årgang 2011.

Vinanmeldelse 6/7 

2011 MGM Mondo del Vino, Riva Leone Barolo, Piemonte, Italien

2011 MGM Mondo del Vino, Riva Leone Barolo, Piemonte, ItalienVores lokale kældermester på jobbet forstyrrede mig midt i dybt koncentreret arbejde … men da det var med lidt italiensk vino, så var han hurtigt tilgivet. Vinen i vores tirsdagsvinklub på jobbet var denne Riva Leone Barolo, som – udover at komme fra Piemonte – er produceret af vinhuset MGM Mondo del Vino.

Mondo del Vino – vinens verden – er oprindelig startet i 1991 … og MGM er forbogstaverne fra efternavnene på de tre grundlæggere Alfeo Martini, Roger M. Gabb og Christoph Mack. De var alle tre henholdsvis ønologer/vineksperter og slog pjalterne sammen for at producere innovative italienske vine.

Der er ikke tale om et vinhus med egne marker, men et industrielt foretagende … et stort aktieselskab med en aktiekapital på 10 mio. euro. De opkøber druerne hos forskellige vinavlere, har ansat et stort team af vinmagere, producerer vinene og sælger dem under en række forskellige brands. Og det var været en stor succes.

Siden 1991 har MGM Mondo del Vino formået at investere i teknik og professionalisme med så stor succes, at kun få andre italienske vinproducenter har kunnet følge med. Vinfirmaet er således i dag blandt de 15 største producenter i Italien med en produktion på over 25 millioner flasker hvert år og små 4,5 millioner 3 liters Bag-in-Box. Alt fra billige Amaroner, Bag-in-Box vine til vine som fx denne Barolo. Der eksporteres til ikke mindre end 55 forskellige lande.

MGM Mondo del Vinos har et ultramoderne vineri fyldt med “state-of-the-art” udstyr, placeret på en stejl bjergskråning midt i landsbyen Priocca tæt på Asti i Piemonte. Det er bygget således, at tyngdekraften transporterer vinen igennem de forskellige etaper af produktionen. Selve vineriet er delvist omlagt til grøn energi og der arbejdes målrettet med miljøbeviste dyrknings- og produktionsmetoder. Det lyder jo meget fint … men selve vineriet ligner nu en stor industriel fabrik, og der er ikke meget charme eller idyllisk vingård over Mondo del Vino.

MGM har nogle af Italiens bedste ønologer ansat, så som Gaetane Carron og Scipione Giuliani. Dog arbejder det faste team også sammen med et team af flying winemakers til hver ny høst for at få inspiration og input.MGM Mondo del Vino arbejder over hele Italien, men har som sit speciale Piemonte, Emilia Romagna og Veneto i nord og det meste af Syditalien. De producerer faktisk en hel del vine fra specielt Puglia og Sicilien. Men der er også vine fra Toscana … ja faktisk fra hele Italien. Nogle er endda blot italienske vine uden angivelse af vinområde.

Vinene markedsføringer under 22 forskellige mærker/brands, bl.a. brandet Soprasasso, som nok mest er kendt fra supermarkederne. Riva Leone fra Piemonte er måske det mest kendte af husets brands herhjemme og forhandles i Vinspecialist-butikkerne.

Under Riva Leone brandet laves der 4 forskellige vine … en hvid Gavi samt en Barbera, en Barbaresco samt denne Barolo. Druerne kommer fra forskellige områder i Piemonte, bl.a. Castiglione Falletto, Serralunga d ‘Alba og La Morra. Vinstokkene er 20-40 år gamle. og druerne høstes med håndkraft.

Produktionen sker ved, at duerne afstilkes og knuses, før de gæres i en blanding af fade og rustfrie ståltanke i 10-15 dage med daglige omrøring. Når vinen er færdiggæret 1. og 2. gang, så lagrer den 24 måneder på en blanding af nye og brugte egefade, hvorefter den filtreres let før aftapning og yderligere lagring i et år på flaske inden frigivelsen.

Næsen har klare balsamiske noter, violer, timian, grønne urter, unge og friske kirsebær, granatæbler, svag lakrids, lidt parfumeret, let mentol, læder og lidt støvet tørhed. Måske en smule lukket endnu og mangler lidt modenhed … og det gælder sådan set også smagen.

I munden er vinen let syrlig … ikke vildt og tanninerne er heller ikke specielt tydelige trods den unge alder og en lagring 24 måneder på delvis nye fade. Der er en vis blødhed over vinen, men den er fortsat ung og mangler lidt modenhed. Man kan dog være nervøs for, at denne måske grundet svage tanniner ikke kan ligge i mange år.

Købt i Vinspecialisten til 180 kr.

Rating 4,5/7 

2009 San Rustico, Gaso Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

2009 San Rustico, Gaso Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, ItalienFra sidste sommers besøg på Azienda Vitivinicola San Rustico tog jeg deres topvin Gaso Amarone della Valpolicella Classico med hjem … og hvorfor ikke proppe den op sammen med vinbuddy Jan?

På billedet ser det mørkt ud … og det er nok også meget passende for vinen, men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Azienda Vitivinicola San Rustico ligger ved Valgatara di Marano di Valpolicella ikke langt fra San Pietro in Cariano. Vinhuset er grundlagt tilbage i 1870 af Luigi Campagola, som begyndte af plante vinstokke i bakkerne over Marano di Valpolicella i Gaso regionen.

Huset blev dog først rigtigt anerkendt i 1908, hvor det modtog en guldmedalje … ja endda i Danmark og fra ambassaden i København. Det diplom kan man stadig se hængende mellem de utallige diplomer og priser, som de har modtaget gennem tiden.

I dag er det fortsat Campagola familien, som ejer og driver vingården, nemlig den 4. generation i form af brødrene Marco og Enrico Campagnola, som overtog driften, da deres far Danilo døde. De to brødre er uddannede som henholdsvis ønolog og agronom.

De driver i alt 22 hektar vinmarker, og laver omkring 170.000 flasker vin årligt, fordelt på en lang række vine, opdelt i 2 serier … de almindelige San Rustico og prestigeserien Gaso. Eller Linea Giovani San Rustico og Riserva Privata Gaso, som serierne rettelig kaldes. Og der produceres selvfølgelig Valpolicella Classico, Valpolicella Classico Superiore, Amarone della Valpolicella, Soave, Custoza, Rosato Veronese IGT, Bardolino og Recioto della Valpolicella.

Det er et vinhus som fastholder de traditionelle produktionsmetoder. Vinene produceres efter de stolte traditioner med godt håndværk og udnyttelse af familiens erfaringer fra generation til generation. I de senere år har San Rustico vundet gode ratings og medaljer for flere af deres vine. Robert Parkers Wine Advocate tildelte således Gaso Amarone 2008 årgang 92 point, men her har vi altså vinen en årgang nyere.

Gaso aka. Riserva Privata Gaso er som nævnt husets topserie og består af 3 vine, en Valpolicella Classico Superiore Ripasso, en Recioto della Valpolicella Classico og denne Amarone della Valpolicella Classico.

San Rustico - Gaso vinene

Amaronen er lavet på 68% Corvina og Corvinone, 27% Rondinella samt 5% Molinara og druerne er tørret på husets tørreloft omkring 3 måneder, hvorved de mister omkring 30% af deres vægt. Derefter presses de tørrede druer og vinificeres med en macerationstid på “længere tid”, som huset selv skriver. Derefter er vinen lagret 36 måneder på egefade og yderligere 12 måneder på flaske inden frigivelsen.

Men desværre er vinen lidt af en skuffelse. I næsen er det nærmest alene rosiner og portvin … og mig som hader Amaroner, som har denne næse af rosinvand. Øv, satan og sgu. I munden er vinen overmoden og smager mest af portvin med en lidt sprittet side. Ikke noget at skrive hjem om.

Jeg har endda nu prøvet at smage vinen over flere dage for at tjekke, om den måske blev bedre med lidt luft … det gør den imidlertid ikke, så ren nedtur. Vinen var absolut bedre,  da vi smagte den på vingården, men i dag bekræfter den blot nogle af mine fordomme om Amarone.

Købt på til omkring 30-32€, men forhandles herhjemme bl.a. af Risskov Vinlager, hvor prisen er 325 kr.

Rating 2/7 

2009 Guerrieri-Rizzardi, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

2009 Guerrieri-Rizzardi, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, ItalienSelectionsmagningen gav gensyn til et vinhus, som jeg besøgte sidste sommer, nemlig Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi … et minderigt besøg, hvor imødekommenheden var kølig og i skikkelse af en tiltrækkende ung og graciøs fruentimer, som var svær at lokke vin fra.

Ja på det punkt dumpede vinhuset, men vinene fejler imidlertid ikke noget, og det gælder også denne Amarone.

Hvis du vil læse om vinhuset og mit besøg der sidste sommer, så findes det på blogindlægget om husets Bardolino Classico DOP.  Der er også et par fotos fra den imposante sted.

Lad os i stedet kigge nærmere på denne Amarone, som er lavet med druer fra husets marker i Negrar … og hovedparten fra vinmarken Pojega, hvor vinstokkene er op til 32 år gamle.

Druerne er 42% Corvinone, 30% Rondinella, 18% Corvina og 10% Barbera, som alle er tørret på tørreloftet i 3½ måned, hvorefter vinen er fermenteret over 1 måned. Derefter har vinen lagret 12 måneder på 2,25 hektoliter egefade og derefter 24 måneder i store 25 hektoliter fade. Der er produceret 13.300 flasker af denne vin.

I næsen er der – juhuuu – ingen rosiner, men derimod dejlig frugt, mørke bær, lette blommer, en svag parfumeret note, lakrids samt lidt søde krydderier. Smagen er blød, kraftfuld, fyldig … men der er ikke fede blommer, men derimod masser af frisk frugt, våde fade og voluminøs sødme uden det dog bliver for meget.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 425 kr., men er dog i øjeblikket på tilbud, hvor 2 flasker kan købes for 600 kr.

Rating 5/7 

2014 Caruso & Minini, Cusora Chardonnay, Sicilien, Italien

2014 Caruso & Minini, Cusora Chardonnay, Sicilien, ItalienPå den vestligste af den vestligste del af Sicilien finder vi byen Marsala, og lidt udenfor byen – en kende øst, ellers havner man jo i havet – ligger vinhuset Caruso e Minini, som står bag denne Cusora Chardonnay, som la familia og jeg nød tirsdag aften på Bistroteket … dette herlige spisested.

Vingården hedder reelt Terre di Giumara og er grundlagt i slutning af 1800-tallet af Antonino Caruso. Gården drives i dag af 3. generation i form af Stefano Caruso sammen med brødrene Francesco, Roberto samt Stefanos datter Giovanna Caruso.

Samlet har familien omkring 120 hektar vinmarker, som ligger i et område mellem Salemi og Marsala. Der dyrkes de grønne druesorter Inzolia, Catarratto, Grecanico, Grillo, Chardonnay, Moscato Bianco, Zibibbo og Viogner samt de røde Nero d’Avola, Perricone, Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon.

Det er jo et område, som vinmæssigt mest er kendt for den søde Marsala dessertvin, som laves på druerne Grillo, Inzolia og Catarratto. Det er en hedvin, lidt i stil med portvin og jeg har udelukkende brugt Marsala i madlavning. Vinen har dog en lang og spændende historie, men den skal jeg ikke trætte jer med i dag.

For på Terre di Giumara er det de almindelige vine, som dominerer, selvom huset selvfølgelig laver en enkelt Marsala. Huset laver nemlig vine i 7 forskellige serier, nemlig serierne Selezioni, Naturalmente Bio, I Sicani, Cusora, Terre di Giumara, Tasari og Inoltre.

Og vinproduktionen sker i samarbejde med Minini familien, som jeg tidligere er stødt på her på bloggen. De ejer nemlig vinhuset Cantine Minini a.k.a. Cantine Francesco Minini, som ligger i Verolanuova i Lombardiet. Det drives ligeledes af en 3. generation, nemlig Mario Minini og ejer vingårde rundt over hele Italien.

Da jeg smagte en vin fra Cantine Minini var det deres Poggio delle Faine fra deres vingård i Toscana. Udover vinene fra Minini Casa Vinicola, så laver de også vine under navnene Indomito, Tank, Casa al Pruno, Destieri, Corte dei Mori samt Terre Avare. Det er vine fra både Toscana, Veneto, Abruzzo, Campanien, Puglia og Sicilien.

Både vinene Tank og Corte dei Mori fra Cantine Minini laves af druer fra området ved Marsala, og det er formentlig derfor, at familien Caruso har indgået et samarbejde med Mario Minini. Måske leverer Caruso druerne til Marios vine, måske havde Caruso brug for teknisk knowhow eller eurotunge investeringer … eller måske deler de blot samme passion og ønsker at lave bedst mulige vine. Samarbejdet mellem Stefano Caruso og Mario Minini startede i 2004.

Her har vi et resultat af dette samarbejde, nemlig en af de to vine fra Cusora serien. Den røde er en ren Cabernet Sauvignon og denne hvide er ren Chardonnay. Den er lavet med processen cryomaceration, hvilket betyder, at der inden gæringen laves en hurtig nedkøling af de afstilkede og udblødte druer i 4-12 timer ved omkring 4 grader. Og først derefter starter fermenteringen, som ved denne vin sker ved 16-18 grader i omkring 20 dage.

Denne nedkøling inden gæringen kan ske på forskellige måder, men er med til at øge vandindholdet, reducere gærstofferne og skulle bl.a. sikre blødere, fyldigere samt mere søde vine. Modstanderne af cryomaceration mener, at processen gør vinene mere ens, kedelige og at man mister enhver genkendelse af terroir i vinen. På grund af cryomacerationen er denne Cusora Chardonnay da heller ikke lagret på egefade, men alene 3 måneder på ståltank og 2 måneder på flaske inden frigivelse.

Næsen er klart fersken, måske lidt pærer og ananas… meget delikat og feminin i næsen, ikke så aromatisk, men der er lidt hvide blomster og en svag sødme. I munden er vinen blid, blød, saftig og fyldig. Det er meget easygoing og vellavet vin, svag tørhed, pærer, gule blommer og et touch af noget krydret.

Forhandles af Glud Vin, hvor prisen er 119 kr.

Rating 4,5/7  

2009 Gigi Rosso, Barolo Arione, Piemonte, Italien

2009 Gigi Rosso, Barolo Arione, Piemonte, ItalienFandens til arbejde med dekantering. Det blev denne Barolo Arione fra vinhuset Cantina Gigi Rosso, som fik hovedrollen i min lille test om dekantering. Og det er – som forventet – en smule bøvlet. Halvdelen af flasken er hældt på en bredbundet karaffel kl. 10.00 i formiddags … omkring 8 timer inden testen. Ikke at det nødvendigvis er særlig bøvlet … for det kræver blot lidt planlægning.

Men det er besværligt, at en karaffel passer ikke ind i et køleskab, når man nu engang kan li’ at nyde vinene kølige. Okay, så tager vi den sgu ved stuetemperatur. Og så er der selvfølgelig også det med at gøre karafler rene … klokkeklar pain in the ass. Nå, men lad os ikke klynke over det, men i stedet kigge nærmere på vinhuset bag denne  Barolo inden vi tester vinen.

Cantine Gigi Rosso ligger ved Castiglione Falletto på vejen mellem Alba og Barolo. Huset er grundlagt for over 50 år siden af Gigi Rosso, men drives i dag af sønnerne Claudio og Maurizio. Det er et familieforetagende og de ejer samlet omkring 30 hektar vinmarker, bl.a. parceller på markerne Arione, Moncolombetto og Rocca e Giovino.

Og det er såmænd en sandhed med modifikationer, for familien Rosso har i 2015 nemlig solgt deres Arione marker til det store og anerkendte vinhus Giacomo Conterno (et af mine absolute vinhuse i Barolo), som i forvejen ejer marken Francia, som ligger opad Arione. Og der er ingen tvivl om, at Arione ellers var Gigi Rossos bedste mark.

Arione er et af de historiske og anerkendte vinmarker i Serralunga d’Alba. Den ligger med eksponering mod syd- og sydvest og er samtidig kendt som en af de smukkeste vinmarker i området. Tilbage i 1970’erne var det Bruno Giacosa, som lavede vin fra Arione marken. Det vides heller ikke, hvad prisen har været … selvom Giacomo Conterno sikkert har betalt en ganske pæn pris.

Før salget af Arione marken producerede Gigi Rosso omkring 250.000 flasker vin årligt fordelt på en lang række vine, dvs. vine som Barbaresco Vigneto Viglino, Barolo Riserva dell’Ulivo, Barolo Arione, Barolo Castelletto, Barolo del Comune di Serralunga, Dolcetto Moncolombetto, Dolcetto Rocca Giovina, Nebbiolo DAlba Rocca Giovino, Vino Del Buon Ricordoog Vino Del Sole … blot for at nævne nogle.

Men her har vi altså en Barolo fra den omtalte, historiske mark, lavet på rustfrie ståltanke og udelukkende med brug af druernes naturlige gær. Maceration på samlet 18-22 dage, hvorefter vinen har lagret 36 måneder på fade efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelsen.

Nå, men efter 8 timer på karaffel, så lad os se, om der er forskel? Første note til mig selv omkring vinkarafler … fuck, hvor er det irriterende med de små tordenfluer, som åbenbart har samme smag i rødvin som mig. Endnu en bøvlet ting ved dekantering på vinkarafler, men jeg klør sgu på og hælder vinen op i to glas … ens glas selvfølgelig. Ingen snyd der.

Hjælper det med dekantering

I glasset er vinen svag transparent med et lidt brunligt skær, og dette endda selvom det – i Barolo øjne – er en ganske ung og viril piemontisk elegantier. Lad os derefter kaste os over aromaen. Og vi starter med indholdet fra flasken … altså den ikke dekanterede halvdel, som i næsen byder på stor tørhed, et ganske herligt støvet udtryk … nærmest som tør jord, violer, rosenblade og let mynte.

Frugten er nærmest syrlige kirsebær samt en smule letmodne blommer, lakridsrod og en nærmest balsamisk syre. Frugten virker sådan lidt moden… som om, at alderen allerede har bøjet aromaerne en smule af. I den dekanterede del en duften en smule anerledes … ikke meget, men dog en smule. Faktisk virker den dekanterede halvdel en kende kedeligere og knap så syrlig, balsamisk, nærmest endnu en kende mere moden.

Smagsmæssigt – og vi starter igen i den ikke dekanterede halvdel – er tørheden også tydelig. Der er godt med tanniner, jern, rust og en virkelig herlig syrlighed. Tanninerne sætter sig specielt på fortænderne … og ved ikke helt, hvad det er et tegn på? Synes da ellers, at jeg har børstet tænderne omhyggeligt! Frugten virker klart mørkere end frugten fra duften, men ellers er der virkelig elegance og balance … med en jernnæve. Intet under, at vinkendere sværger til Barolo.

Den dekanterede halvdel smager … akkurat som den ikke dekanterede. Helt ærligt fuldstændig ens. Jeg synes, at jeg har smagt megen vin i mit liv og efter min bedste vurdering, så er der – efter 8 timers iltning på karaffel – ingen forskel … overhovedet. Men omvendt, har det heller ikke skadet smagen. Og selvom denne Barolo alene kommer fra en lille producent, så smager det altså bare herregodt. Det er klassevin.

Forhandles hos de rare brødre hos Brdr. Schmidt Vinhandel. hvor prisen er 349 kr.

Rating 6/7