Tag-arkiv: Italien

2012 Foradori, Sgarzon Teroldego, Alto Adige, Italien

Fra den sydlige ende af Italien til den nordlige ende af landet og nu igen med en kvindelig vinmager. Vi har nemlig fat i vinen Sgarzon Teroldego fra vinhuset Foradori aka Elisabetta Foradori, der – som navnet også indikerer – drives af Elisabetta Foradori … en af de markante, kvindelige vinmagere i Italien.

Azienda Agricola Foradori ligger  ved byen Mezzolombardo, omkring 20 kilometer nord for Gardasøen … sådan set lige mellem Gardasøen og Brenner-passet på kantet af Alperne i Trentino-Alto Adige området.

Vingården er grundlagt af i 1901 og blev i 1929 købt af Vittorio Foradori. Hans søn Roberto overtog driften i 1960, men efter hans død i 1976 måtte hustruen Gabriella Casna Foradori overtage produktionen.

Siden 1984 har det imidlertid været datteren Elisabetta, som har drevet foretagendet. Hun var endda kun 17 år, da hun reelt overtog produktionen.

Foradori driver i alt 26 hektar vinmarker, alle med lokale druesorter …. primært Teroldego, som fylder 80% af produktionen, men de øvrige sorter er 15% Manzoni Bianco og 5% Nosiola. Vingården har været certificeret biodynamisk siden 2009 og producerer samlet omkring 160.000 flasker årligt.

Elisabetta er ønolog og har indført mange nye, gode skikke siden hun overtog kommandoen for godt 20 år siden. Hun startede med at plante nye stokke og anskaffe nye fade.

En anden markant ændring ligger i fremstillingsprocessen, hvor man ikke presser al mosten ud af druerne, men kun omkring 75%, hvilket sikrer en høj koncentration og et mættet udtryk.

Elisabetta hører til blandt eliten af vinmagere og er den absolutte foregangskvinde i Trentino-distriktet nær Alto Adige, ligesom hun er en af de vigtigste skikkelser blandt de kvindelige italienske vinmagere og kaldes bl.a. også dronningen af Teroldego.

Denne Sgarzon Teroldego er en enkeltmarksvin produceret  på netop 100% Teroldego fra Sgarzon marken i Rotaliano zonen … en mark, som hører til blandt Elisabettas køligste marker. Og det er også netop i Rotaliano områder, at druen Teroldego primært findes, så det er meget en lokal drue, som man ikke finder andre steder.

Der er mange forklaringer på, hvor druen Teroldego har sit navn fra. Nogle mener, at det er tysk dialekt af Gold aus Tirol, mens andre siger, at navnet kommer fra Tirelle, som refererer til de snore/wirer, som druestokkene bindes op med.

Den mest plausible forklaring er måske nok, at druen stammer fra en by med navnet Teroldege eller Teroldeghe, som er nævnt i dokumenter tilbage fra det 15. århundrede.

Man har for nyligt opdaget, at Teroldego er i familie med sorten Dureza, som stammer fra Frankrig og var en de druer, som Syrah oprindelig er skabt fra. Nogle sammenligner dog også vine på Teroldego med vine på Zinfandel …. det er jeg dog ikke enig i.

Teroldego havde egentlig for mange år siden et anerkendt ry, men udviklingen gik imod kvantitet frem for kvalitet og de højstydende kloner blev hele tiden selektioneret. Og fremstilling af kvalitetsvine på druen var helt gået i glemmebogen.

Det besluttede Elisabetta at ændre. Da hun ville genskabe kvaliteten var det ikke nok at nedsætte udbyttet. Kvaliteterne var gået tabt og det var nødvendigt at finde og udskille de få stokke med de gamle, små druer og lavt udbytte.

Derudover presser hun – som tidligere nævnt – også kun omkring 75% af mosten ud af druerne. Og så anvender Elisabetta også både barriques, amphora krukker, cementtanke i produktionen af vinene.

Druerne til denne vin kommer altså fra marken Sgarzon og den vinificerer Elisabetta i cementtanske uden tilsætning af gær. Vinen lagrer derefter 8 måneder med skindet på store amphora krukker fra Villarobledo i Spanien.

Alt  foregår helt naturligt uden at tilsætte noget eller trække noget ud og der er også brugt minimal svovling ved flaskning.

Og det er også på mange måder en powerfuld vin, som i næsen byder på sorte kirsebær, tranebær, violer, blæk, røg, yoghurt, flintesten og en klar italiensk syre.

Smagsmæssigt er der også godt med syre, men på en fed og tyk balsamisk måde, godt med kraft, en mørk og powerfuld frugt, godt med tanniner og lidt peber. Måske det familiemæssige bånd med Syrah kan smages? Meget flot afbalanceret vin.

Købt hos Bichel Vin, hvor en flaske koster 295 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2013 Fattorie Romeo del Castello, Vigo, Sicilien, Italien

Fattorie Romeo del Castello drives af den smukke Chaira Vigo og hun står bag næste vin … opkaldt efter hende selv og med druer dyrket på marker på den nordlige side af en anden ilter kvinde, vulkanen Etna på Sicilien.

Vinhuset ligger ved Randazzo i Catania provinsen i det nordøstlige hjørne af Sicilien og lige for foden af Etna. Huset har igennem 3 generationer været drevet af Vigo familien og drives – som nævnt – i dag af Chiara Vigo sammen med hendes moder Rosanna.

Det var reelt ikke meningen, at Chiara skulle være vinproducent, for hun startede med at studere kommunikation i Bologna, men et studieophold i Paris åbnede hendes øjne for, at vin kunne være helt fantastisk.

Da hun efterfølgende mødte vinkonsulenten Salvo Foti, blev hun for alvor klar over, at hun på vinejendommen på Sicilien havde potentiale til at lave vine i særklasse.

Salvo Foti er nemlig drivkraften bag den nylige succes, som vinene fra markerne omkring Etna har opnået. Han laver selv nogle af de mest ekstreme vine omkring vulkanen og han er også konsulent for alle ambitiøse producenter i området. Metoderne er back to basics; økologisk dyrkning af traditionelle sorter.

Og Chiara har samlet hele 30 hektar vinmarker på Etnas skråninger i omkring 700 meters højde, men dyrkning hos den iltre Etna er ikke uden udfordringer. I 1981 blev ejendommen næsten destrueret, da en kæmpe lavastrøm fra det største udbrud i nyere tid løb ned gennem markerne.

Heldigvis undslap omkring 14 hektar af familiens 100 år gamle stokke med Nerello Mascalese og Nerello Capuccio samt et tusind år gammelt oliventræ. Helt mirakuløst er nogle af de vinstokke, der blev begravet i lavastrømmen, også begyndt at skyde igen og producerer nu atter druer.

Der dyrkes helt traditionelt – økologisk og med mest muligt arbejde i hånden. Vinifikationen er også helt traditionel – intet tilsat og intet taget ud. Der gæres naturligt, vinene lagres på brugte fade og flaskes uden filtrering.

Huset har da også fået helt fantastisk presse på det sidste med fantastisk omtale hos både Jancis Robinson, The Wine Advocate, The Wine Enthusiast og New York Times. Denne vin har fx også fået 94 point af Wine Advocate og 93 af Wine Ethusiast.

Denne Vigo er husets topvion, lavet på 90% Nerello Mascalese og 10% Nerello Cappucino fra 70-100 år gamle stokke på nordsiden af Etna. Dyrket uden brug af kemikalier, men først økologisk certificeret fra 2015. Gæret naturligt på ståltank og efterfølgende lagret et år på brugte fade af fransk eg. Flasket uden filtrering og med minimal svovling.

Duftmæssigt en meget let vin med en luftig syre, kridt, tavlekridt, sten, kul, jordbær, aske, sød tobak og en smule læder. Lidt varm og alligevel ganske let i næsen.

I munden er det let, stringent og syrligt … lidt som en Barolo, blot en tak varmere og måske endda også mere tilgængelig. Rund og næsten lidt limonadeagtig med jordbær, hindbær, kirsebær samt en masse mineraler af forskellig slags. Det smager altså bare godt.

Købt hos Bichel Vin, hvor en flaske koster 250 kr.

Rating 6/7    

2015 Perticaia, Delposto Trebbiano Spoletino, Umbrien, Italien

Denne vin forelskede jeg mig totalt og aldeles i under mit besøg i Umbrien … vinen Delposto Trebbiano Spoletino fra vinhuset Perticaia.

Ja, jeg ved godt, at jeg endnu ikke har skrevet indlægget om mit besøg på vingården, men det skal nok komme. Promise. Der har bare været så mange vine at skrive om, så jeres ellers så flittige vinblogger er fortsat godt bagefter med skrivekrampe, tonsvis af smagsnoter og sved på panden.

Jeg vil derfor heller ikke skrive en helt masse om vingården … det må I ha’ til gode til et større blogindlæg. Men selvfølgelig et par få facts om vingården, der ligger ved Casale, blot omkring et par kilometer vest for Montefalco.

Vingården er ejet af Guido Giardigli, har 15 hektar vinmarker og producerer de sædvanlige vine for området, dvs. Grechetto, Spoletino, Montefalco Rosso, Sagrantino og Passito.

Jeg mødte vinmageren Alessandro Meniconi – som I ser på mit foto ovenfor – og smagte et udvalg af hans vine. Han er utrolig rar og imødekommende og har sammen med Guido virkelig fået Perticaia sat på landkortet, som en af de bedste vingårde i Montefalco. Den er absolut også blandt de allerbedste hos mig.

Og denne vin er bl.a. medvirkende til min vinøse topplacering af vinhuset. Jeg smagte vinen flere gange i Umbrien og har nu også smagt den herhjemme. Jeg fik en af hjem af Alessandro Meniconi, men har været nødsaget til at købe nogle flere hjem direkte fra producenten.

Det er en sellection vin … en speciel vin, som også er ny i sortimentet hos Perticaia og således storesøster til huset almindelige Trebbiano Spoletino. Den er lavet med maceration – dog kun er kort tid – gæring ved 15-16 grader i  rustfrie ståltanke, hvor den også lagrer sur lie i 12 måneder og yderligere 6 måneder efter flaskning.

Og det er absolut topdollar lækker vin, som i næsen byder dig på citrus, karamel, ufattelig lethed og præcision, salt, hvide blomster, acacieblomster, delikate eksotiske frugter, flint, lidt honning og et drys og tydelig friskhed samt syre.

I munden er vinen frisk og sprød … ganske syrerig, meget ren med salt og selvom syren bærer vinen hele vejen igennem, så kombineres det med svage søde elementer, mineraler, flint og en spirende livlighed, lethed og elegance, som jeg finder helt enestående.

Købt på vingården til 17€ … svarende til 127 kr. = tyveri.

Rating 7/7 

2015 Latium Morini, Soave Campo le Calle, Veneto, Italien

Derefter stod den på lidt hvid Soave-saft, nemlig i form af vinen Soave Campo le Calle fra vinhuset Azienda Agricola Latium Morini, der ligger i Val di Mezzane i den østlige del af Valpolicella og dermed udenfor Classico området.

Vinhuset ejes og drives af Morini familien, som grundlagde Latium Morini tilbage i 1992, hvor de flyttede fra Lazio og købte en historisk gammel vingård fra omkring starten af 1900-tallet og byggede en moderne ejendom til produktionen af vin. Ja, det er selvfølgelig Morini familien, som I kan se på billedet ovenover.

De har samlet 40 hektar marker, hvorfra de laver både vin samt lidt olivenolie. Markerne ligger primært ved Mezzane lige mellem gode producenter som Roccolo Grassi og Corte san’t Alda og derudover har familien marker i Illasi tæt på Dal Forno’s vinmarker, altså både i Valpolicella og Soave områderne.

I Valpolicella ejer familien vinmarkerne Grezzana, Mezzane ai Monti og Leòn samt olivenmarken l’Olivara, mens de ved Illasi ejer markerne Ai Progni, Forade, Sottomonte og La Calle, som netop har leveret druerne til denne Soave Campo le Calle.

Morini familien satser meget på kvalitet og særligt i fremstillingen af deres Amarone vine, hvor de fx bruger samme druesammensætning som Dal Forno, nemlig Corvina, Rondinella, Croatina og Oseleta.

Derudover har de et meget lavt udbytte på omkring 25 hektoliter pr. hektar, anvender grøn høst, knækker halvdelen af drueklasen midt over, hvorved de yderste druer bliver ikke brugt til vinproduktion … kun den inderste og bedste halvdel nærmest stilken.

Marken La Calle ligger midt i Val d’Illasi i en højde på 75-80 m over havets overflade. Der dyrker familien druesorterne Garganega og Trebbiano di Soave i en jord, som er præget af kalksten med en mudret, sandet og gruset tekstur.

Garganega vinstokkene er omkring 35 år gamle og giver en udbytte på omkring 50 hektoliter pr. hektar.  Druerne høstes manuelt, normalt i første tredjedel af oktober. Druerne tørres let i bakker i 12 dage, inden druerne afstilkes og presses.

Fermentering sker med maceration i 12 timer efterfulgt af gæring i rustfrie ståltanke omkring 25 timer. Derefter lagrer vinen i tankene, men hvor lang tid fremgår ikke. Efter flaskning lagrer vinen endnu et par måneder.

I næsen er det moden fersken, melon, hyldeblomst … sødmen fornemmes, men virker ikke oversød, selvom druerne er tørret. Der er dog en vis fedme og fylde i næsen.

Smagsmæssigt rammes man først af sødmen … fyldig og cremet vin med en vis portion sødme, men heldigvis også lidt tørhed og godt med eksotisk frugt. Meget behagelig vin, opulent, cremet og et fint glas vin. Det er en vin, som alle vil kunne li’ … både tante Oda og vinnørden.

Købt hos Wineboutique.dk, hvor en flaske koster 129,50 kr.

Rating 4,5/7 

2014 Cantina Terlan, Sauvignon Blanc Winkl, Alto Adige, Italien

Jeres flittige vinblogger var forleden forbi den  lille Wineboutique, der ligger – tør jeg godt sige – lidt ude på landet og drives af den rare Flemming. Han har masser af spændende vine, så vi faldt hurtigt i snak og jeg blev også budt på et glas vino. Og I kender jo mig … det siger jeg ikke nej tak til. Det var et glas af denne Sauvignon Blanc Winkl fra Cantina Terlan aka. Kellerei Terlan.

Vi har vinmæssigt fået iført os et par slidte lederhosen, for det lille kooperativ holder nemlig til i Sydtyrol, helt præcis i vinbyen Terlan eller Terlano, som byen hedder på italiensk, der ligger 7-8 kilometer nordvest for Bolzano.

Cantina Terlan er grundlagt i 1893 og er i dag et topmoderne kooperativ bestående af over 143 vinavlere, som samlet repræsenterer omkring 165 hektar vinmarker med stejle, bjergrige vinmarker med rød, vulkansk og kvartsholdige porfyr jord, der både har et meget højt mineral indhold og er fantastisk veldrænet.

Og det er heller ikke et helt almindeligt kooperativ, for de ligger kvalitetsmæssigt helt i top og producerer specielt hvidvine, som er meget efterspurgte. Derfor er Cantina Terlan også noget så usædvanligt som et kooperativ, der sælger deres vine per allokation, altså hvor importørerne får tildelt en begrænset mængde hvert år.

Cantina Terlan har tradition for at lave utroligt sejlivede, rene, mineralske og syrerige hvidvine, der kan overleve årtiers lagring. Levetiden af deres vine skyldes en kombination af det høje indhold af mineraler i jorden, gamle vinstokke, omhyggeligt plejede vinmarker, der dyrkes efter bæredygtige principper, lave høstudbytter, og en streng udvælgelse af kun de sundeste og fuldt modne druer.

I kælderen regerer den unge vinmager Rudi Kofler og han har i højere grad fokus på at stimulere de mere mineralske sekundære og tertiære aromaer, frem for de primære – men ofte hurtigt døde frugtaromaer, som man ellers normalt har fokus på i hvidvine. Afhængigt af vinen lagrer Rudi sine vine på tanke af rustfrit stål, store træfade eller barriques.

Der lægges særlig vægt på “sur lie” metoden, hvor vinene ofte ligger på bærmen i årevis før de aftappes og efterlades til langsomt at modnes til perfektion. Den langsomme modningsproces giver vinene deres særlige karakter og kompleksitet.

At Terlans metode virker kan ses i vingårdens vinarkiv, som indeholder mere end 20.000 sjældne flasker i en samling, som omfatter årgange helt tilbage til 1955. Man finder endda enkelte flasker fra 1893, det år vingården blev grundlagt. Disse hvidvine har gentagne gange overrasket selv erfarne vinanmeldere over hele verden.

Cantina Terlan arbejder med 4 serier af vine: Tradition, Selection, Rarities og Terlaner I og denne Sauvignon Blanc Winkl kommer fra serien Selection, som alle er enkeltmarksvine.

Winkl marken ligger i 300-500 meters højde og regnes for at være Alto Adiges bedste Sauvignon Blanc mark, hvor druesorten har været dyrket siden 1956.

Druerne til vinen er høstet med 56 hektoliter pr. hektar og vinen er lavet med presning af hele klaser uden afstilkning, fermentering i rustfrie ståltanke, hvor vinen også er lagret sur lie i 5-7 måneder. Det er en vin, som kooperativet laver rigtigt mange flasker af … hele 210.000 flasker årligt.

Næsen er herlig aromatisk med kiwi, hyben, abrikos, sæbe, en lidt næsten olieret fedme samt friskplukket pebermynte. I munden er vinen ikke fed på nogen måder, men ganske frisk, grøn og syrlig. Syren er fint fremme i skoene sammen med lidt hvid peber, grøn peberfrugt samt lidt jern. Syren er måske en snas for aggressiv, men det smager sgu godt. Virkelig en fin italiensk hvidvin.

Flemming gav mig resten af flasken med hjem. Han havde endnu ikke vinen på lager hos Wineboutique, men var i gang med dette og mente, at den skulle prises omkring 120 kr. for en flaske.

Rating 4,5/7  

2013 Paitin, Nebbiolo d’Alba Ca Veja, Piemonte, Italien

Jans sidste dartpil, sidste skud og trumf i ærmet blev denne Nebbiolo d’Alba Ca Veja – en mini Barbaresco – fra Azienda Agricola Paitin di Pasquero Elia … et vinhus, der ligger en kilometer sydøst for Neive by i Piemonte.

Vinhuset stammer tilbage til 1796, hvor Benedetto Elia købte ejendommen med vinmarker og vinkælder. Hans søn Giuseppe udvidede senere med flere  vinmarker og købte også en stor underjordisk vinkælder, som stammer tilbage fra 1500-tallet, så det er en vingård, som gennem århundrede har produceret vin. Faktisk har huset endda siden 1893 produceret vinen Barbaresco del Sori Paitin.

Siden 1965 har vingården været drevet af Secondo Pasquero-Elia, som har bygget ny vinkælder og gradvis omplantet og tilplantet med nye vinstokke.

I 2010 indgik Secondo også et samarbejde med konsulenten og superønologen Dante Scaglione, som Secondo var skolekammerat med. Sammen har de fået omlagt produktionen til mere traditionelle dyder og løftet kvaliteten, så vingården i dag skal tælles blandt toppen i Barbaresco.

Vinene vinificeres i dag udelukkende på store fade efter lange macerationsperioder efter gæringen og deres udtryk er koncentrerede, rene og ekspressive på samme tid.

I dag har Secondo også hjælp fra sønnerne Giovanni and Silvano, og sammen passer de husets 17 hektar vinmarker, hvor den bedste mark klart er Serraboella, som leverer druer til husets 3 top Barbaresco’er.

Udover vinproduktionen har driften siden 1997 også omfattet udlejning på L’Agriturismo Paitin … lækre ferielejligheder, svømmepøl og mulighed for spisning.

Denne Nebbiolo d’Alba Ca Veja er lavet på ren Nebbiolo fra marker sydvest for Alba med vinstokke plantet tilbage i 1995. Maceration i 10-12 dage og derefter lagrer vinen 18 måneder i store fade inden tapningen.

Næsen er multo special … det er blomster, violer, appelsin, rugbrød, grønne og syrlige noter og et slat læder og lidt tobak. Den italienske og insisterende syre er ikke til at tage fejl af.

Smagsmæssigt havde vinen det svært efter den ældre Cornas, og det hele kom til at virke noget syrligt, men der er også tonsvis af stramme, italienske hestekræfter i tanninerne. Derudover er vinen let og luftig med sten, granit og jernagtig næve. Virker utrolig ung, uhæmmet og utøjlet endnu, men det lover godt.

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske koster 169 kr.

Rating 4,5/7 

2009 Pelissero, Langhe Long Now, Piemonte, Italien

Så er det sgu lige fifty/fifty … halv Barbera og halv Nebbiolo i denne Langhe Long Now fra vinhuset Pelissero Azienda Agricola Vitivinicola.

Vinhuset Pelissero ligger i Treiso lidt sydøst for Barbaresco, ikke langt fra Alba og under 500 meter fra Bruno Rocca. Vinhuset er grundlagt i starten af 1900 af Giovanni Pelissero, som startede med at dyrke druer på sine jorder, men det var dog sønnen, som i 1960’erne startede med at flaske og sælge vinene under eget navn.

Siden 1990 har det dog været 3. generation i form af Giorgio Pelissero, som har drevet vingården. Det er ham, så I kan se på billedet ovenover.

Vinhuset har samlet 38 hektar vinmarker, som er fordelt på 5 store marker i henholdsvis Treiso, Neive, Barbaresco og Neviglie og det giver basis for en produktion på 250.000 flasker vin årligt, som eksporteres til mere end 50 forskellige lande.

En af de producerede vine er denne Langhe Long Now, altså lavet på halv Barbera og halv Nebbiolo, hvor druerne kommer fra marken Cascina Tolino mellem Treiso og Neviglie. Vinstokkene er plantet mellem 1950 og 2001 og denne vin er første gang lavet i år 2000.

Vinen er lavet med maceration på 10-12 dage for Nebbiolo druerne og 25 dage for Barbera druerne i rustfrie ståltanke og derefter er vinen blendet og lagret 15-18 måneder på barriques inden flaskningen. Derefter lagrer vinen yderligere 10-12 måneder,

Duftmæssigt først nogle egenoter, dyb fad … godt brændt fad, dyb engelsk lakrids, moden frugt, solbær, kirsebær, blommer, vanilje og tobak. Smagen er mørk og krydret, igen med masser af mørk frugt og så alligevel en klar syre, som går igen i hele smagsspektret. Den er virkelig svær at placere denne vin. Fyldig, syrlig, kantet.

Forhandles hos SuperVin, hvor en flaske koster 199,95 kr., men prisen er 125 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7 

2009 Erpacrife, Nebbiolo Brut Zero, Piemonte, Italien

WTF? Pink slash orange mousserende vin lavet på Nebbiolo og lavet af 4 gamle studiekammerater. Det blev velkomstvinen ved seneste vinaften med rødderne.

De 4 studiekammerater hedder Eric, Paolo, Christian og Frederico og de fik den vandvittige idé, at de skulle lave nebbiolovin efter champagnemetoden. Federico hedder Scarzello til efternavn og så ringer der måske en klokke. Han driver nemlig til daglig Barolohuset Azienda Agricola Scarzello Giorgio e Figli. Det vinhus har jeg tidligere skrevet om, bl.a. da jeg sammen med Jan drak en 2006’er Barolo Sarmassa Vigna Merenda fra vinhuset.

De fire kammeraters navne fremgår i øvrigt med underskrift på etiketten. De øvrige kammerater arbejder også alle hos andre vinhuse, så dette projekt … som de kaldte Erpacrife – efter en forkortelse af deres navne – er alene et hobbyprojekt, som de fire gutter startede i 2010 som et rent nonprofitselskab.

Alle de gamle vinproducenter i Barolo området syntes, at de var skøre, bl.a. fordi prisen på Nebbiolo druer var alt for høj til, at det kunne betale sig. I dag er sortimentet udvidet til også at omfatte en Erpacrife Bianco samt en Erpacrife Moscato … og alle vinene, der produceres i små antal – er meget efterspurgte.

Denne Erpacrife Nebbiolo er lavet på 100% Nebbiolo og druerne er høstet tidligt for at bevare et højt syreindhold og samtidig reducere alkoholen … nogle af de væsentlige betingelser for mousserende vine.

Efter udblødning af druerne følger den første alkoholiske gæring ved lave temperaturer. Det sker i store egefade og efter omkring 6 måneder kommes vinen på flaske til anden gæringen. Den varer mindst 24 måneder inden disgorgement … altså den klassiske fjernelse af gærresterne.

Og ja pinkfarvet med svagt orange skær i glasset samt en næse, som både skriger en smule Barolo, men mest af alt byder på lidt oxyderede noter, æbler, pærer, ribs, roser … virker tør og støvet med en anelse gærnoter samt karameller.

I munden er boblerne meget afdæmpede … næsten lidt flad i udtrykket. Boblerne fiser hurtigt af … ikke at jeg er tilhænger af massiv og dominerende bobler, men her bliver de næsten for blide og for lidt mærkbare. Det er tørt, nærmest tanninrigt med en fin syrlighed, citron og ikke megen sødme. Sjov og charmende mousserende vin.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 290 kr.

Rating 4,5/7 

2012 Livio Felluga, Nuaré, Friuli-Venezia Giulia, Italien

Pinot Nero – ja kært barn har mange navne – og Merlot blandet sammen … WTF? Det er nærmest helligbrøde, men det slipper Livio Felluga da ganske pænt af sted med i denne vin Nuaré.

Livio Felluga holder til i byen Brazzano di Cormons … det er i vinområdet Friuli aka Friuli-Venezia Giulia, der jo ligger øst for Veneto op mod Slovenien. Vinhuset er grundlagt i 1956 af Livio Felluga, hvis familie tidligere havde boet i Østrig, Ungarn og ved Grado i bunden af Friuli området.

Familien havde gennemlevet to verdenskrige på tæt hold og Livio havde selv under 2. verdenskrig kæmpet i Libyen, været krigsfange ved Cap Bon og havde derudover tilbragt 3 år i Scotland inden han efter krigen med  familien flyttede til det fredelige Brazzano.

Der købte Livio Felluga et par hektar vinmarker ved Rosazzo, lidt nord for Brazzano og startede vingården. Familien havde tidligere været vinbønder, så det lå næsten i kortene, at Livio skulle blive vinbonde og videreføre familiens traditioner som 5. generation af vinavlere.

Livio Felluga måtte dog starte fra helt fra bunden med at plante vinmarker og restaurere de få marker, der stadig var brugbare i en tid hvor kun få vinbønder turde satse på kvalitetsproduktion. Han mente selv, at Rosazzo var det bedste område til vinproduktion, men mange tvivlede på ham. Det har dog senere vist sig, at netop Rosazzo området er blevet kendt som Friulis bedste.

I dag har Livio Felluga 155 hektar vinmarker i området, og de fleste er beliggende på skråninger optimalt for vinstokke. Livio regnes nok i dag som en af Friuli områdets førende producenter og er blevet berømt internationalt.

Han er specielt kendt for sine hvidvine og ligger en speciel ære i at kunne producere en prestigevin lavet på Friulano, Sauvignon Blanc, Malvasia og Ribolla Gialia. Den velkendte etikette med landkortet over Friuli provinsen er blevet et internationalt kendt brand.

Livio Felluga har fået ikke færre end 20 x 3 glas i Gambero Rosso, den italienske vinbibel, hvilket gør Felluga til ejer af 2 stjerner. Hans topvin Terre Alte på Tocai Friulano, Pinot Bianco og Sauvignon Blanc er blevet et referencepunkt for andre italienske producenter og en af de få italienske hvidvine, der for alvor kan kalde sig verdensberømt.

Som det måske kan fornemmes, så er Livio ved at være en ældre herre, så han får i dag hjælp med vingården af børnene Maurizio, Elda, Andrea og Filippo.

Årsproduktionen hos Livia ligger på 800.000 flasker vin årligt, fordelt på 12 forskellige hvidvine og 5 rødevine. En af rødvinene er denne Nuaré, som altså er lavet på Pinot Nero og Merlot. Blandingsforholdet kender jeg dog ikke.

Nuaré er en IGT vin og lavet med afstilkning, let presning og maceration i rustfrie ståltanke i omkring 3 uger. Den er lagret 12 måneder i henholdsvis rustfrie ståltanke samt små, franske egetræsfade, hvorefter den lagrer yderligere 4 måneder på flaske inden frigivelse.

I glasset er vinen sådan vel cirka medium transparent … ikke helt så lys, som Pinot Noir oftest findes, men det skyldes jo formentlig andelen af Merlot i vinen.

Duftmæssigt virker vinen tør med tørre kirsebær, lyse blommer, mint, grønne blade, løvstikke, kakao, blomster og fin syrlighed.  Smagen er meget let og vinen utrolig omgængelig. Frugten er hindbær, kirsebær og måske en smule neutral. Det er i hvert fald dejligt let og frugten sådan meget direkte med lidt jern, peber og behagelig syre.

Købt hos Philipson Wine, hvor en flaske koster 159,95 kr., mens prisen ved køb af 12 flasker er 129,95 kr.

Rating 4,5/7 

2010 Antonelli San Marco, Montefalco Sagrantino Passito, Umbrien, Italien

Sidste vin hos det gamle og historiske vinhus Antonelli San Marco blev selvfølgelig en Passito … dessertvinen Montefalco Sagrantino Passito DOCG her i en årgang 2010.

Det er en vin, som Antonelli lavede første gang i 1979, da vinproduktionen startede på vingården. Druerne er høstet med meget lavt udbytte, alene 15 hektoliter pr. hektar i slutningen af september … altså høstet lidt tidligere og fra de yngre stokke. Det betyder ikke så meget, idet druerne jo tørrer i 2 måneder.

Ved tørringen ligger drueklaserne alene i et lag og der anvendes kun de bedste af de tørrede druer til produktionen af vinen, som sker med en maceration på 10 dage og en fermentering ved 20 grader.

Antonellis Montefalco Sagrantino Passito DOCG lagrer derefter 12 måneder på store 25 hektoliter egefade, 18 måneder i cementtanke og efter flaskning yderligere 12 måneder.

Det er i næsen en af de sødere Passito’er … ikke så syrlig, men har en dejlig krydret sødme, mørk kirsebærmarmelade, tørret appelsinskal samt lidt honningnødder.

I munden fin rød og sød nektar med en lækker og sød syre, som giver en god og vedvarende smag. Smager både sød og aromatisk, men har ikke så tydelige tanniner, som man ellers nogle gange kan finde i områdets dessertvine på Sagrantino.

Både Carlo Merolli og Pran Vinimport er importører, men denne Montefalco Sagrantino Passito DOCG er ikke fundet nogle af stederne.

Rating 5/7