Tag-arkiv: Italien

Vinanmeldelser

2010 Guerrieri-Rizzardi, 3 Cru Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Og når vi nu er ved Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi i Bardolino, så bød en lille Selection smagning torsdag hos Vinspecialisten faktisk også på en vin fra dette vinhus, nemlig husets 3 Cru Amarone della Valpolicella Classico Classico DOCG … én af de tre Amaroner, som produceres på vingården.

Selvom Cru betegnelsen måske ikke hører hjemme i Italien, så har denne 3 Cru Amarone della Valpolicella DOCG sit navn på grund af, at druerne til vinen kommer fra Guerrieri-Rizzardis tre “Grand Cru” marker, nemlig markerne Calcarole, Pojega og Rovereti.

Det er samtidig også tredjevinen blandt husets Amaroner, idet der over denne er storesøsteren Villa Rizzardi Amarone Classico della Valpolicella DOCG, udelukkende af druer fra marken Pojega, samt den største søster og topvinen Calcarole Amarone Classico della Valpolicella DOC, som også er en enkeltmarksvin lavet af druer fra marken Calcarole og udelukkende laves i specielt gode årgange.

Vinen er lavet på 80% Corvina, 10% Rondinella mens de sidste 10% skulle være Barbera. Ja, Vinspecialisten er åbenbart ikke helt sikker, for nogle steder står der Barbera og andre steder, at de sidste 10% er Molinara. Jeg tror nu, at der er Barbera, som bl.a. også bruges i de to større Amaroner. Desværre findes vinen ikke på vinhusets hjemmeside, så vi læner os i stedet op ad vinspecialisten.

Vinen er fremstilles helt traditionelt som Amaroner, dvs. med tørring på stråmåtter inden presning. Gæringen finder sted i fade på mellem 18 og 25 hektoliter og når gæringen er tilendebragt, så lægges vinen 12 måneder på fade af 2,25 hektoliter og efterfølgende 24 måneder på fade af 25 hektoliter.

I næsen en lidt sur/syrlig note, næsten som en sur sok … men absolut på en god måde, måske lidt en gæret duft. Derudover flæsk, bacon, røget flæsk, tørrede figner, overmodne blommer samt tørre krydderier. I munden godt med Amarone fylde, let rosin … men slet ikke så galt, som det nogen gange sker med Amaronerne. Der er også mørk frugt og en vis friskhed, som gør at den aldrig bliver helt tung … og hurra for det. Fint glas.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 295 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2013 Guerrieri-Rizzardi, Tacchetto Bardolino Classico, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Denne uge bød også på en italiener, nemlig vinen Tacchetto Bardolino Classico fra vinhuset Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi, som ligger ved byen Bardolino … lige klods op af Gardasøen. Det er et vinhus, som specielt er kendt for deres Amarone vine, men faktisk laver en lang række vine.

Vinhuset er i dag ejet af Rizzardi-familien, og det gamle hus i Bardolino har fungeret som vingård siden 1450. Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi sidder i dag på en stor del af de allerbedste og mest eftertragtede vinmarker i Soave, Valpolicella, Valdadige og Bardolino.

Huset fik sit navn Guerrieri-Rizzardi i 1913, da et ægteskab forenede to store vinfamilier; Guerrieri med deres 1450 gamle vinhus i Bardolino og marker rundt om Bardolino samt Rizzardi, som havde sine marker, vineri og vinkælder ved byen Negrar. Derudover ejede Rizzardi familien også ejendommen Dolcè i Valdadige og marker i Valpolicella.

Markerne i Soave købte af Guerrieri-Rizzardi først langt senere, nemlig i 1970. I dag ejer familien samlet 82 hektar vinmarker, hvilket er fordelt med 25 hektar i Valpolicella fordelt på 22 parceller med de tre topmarker Rovereti, Pojega og Calcarole, 40 hektar ved Bardolino og Cavaion fordelt på ikke mindre end 35 parceller, 15 hektar i Soave og endelig 2 hektar i Valdadige.

På markerne dyrker familien en lang række forskellige druer som fx Chardonnay, Garganega, Trebbiano, Corvina, Rondinella, Sangiovese, Merlot, Molinara, Marcobona, Cortese, Moscato Bianco og Barbera, blot for at tage dem i helt tilfældig rækkefølge.

Siden 1998 har det været Giuseppe og Agostino Rizzardi, som har stået for driften af vinhuset. Og lige siden har vinene i det 200 år gamle familiefirma gennemgået en nærmest revolutionerende kvalitetsfremgang. Derudover har familien i 2011 bygget et nyt og moderne vineri i bakkerne ved Bardolino. Det støtter nemlig Giuseppe Rizzardis filosofi, som går på lave vine med en kombination af oprindelighed og moderne vinifikation. Vinene skal fortsat smage af de lokale druer, og karakteren vil ikke ændre sig til alkoholrige vine med fokus på frugt frem for karakter.

Denne Tacchetto Bardolino Classico er en enkeltmarksvin, hvor druerne kommer fra marken Tacchetto, som er på 3,51 hektar og ligger i bakkerne ved byen Cavaion, lidt sydøst for Bardolino. Undergrunden er sandet og fyldt med sten, og vinen er lavet på 80% Corvina, 10% Rondinella og 10% Merlot, 10-15 dages maceration og alene lavet på rustfri ståltanke, hvori vinen også modner 6 måneder. Der er lavet 11.300 flasker af vinen i denne årgang 2013.

I næsen en herlig duft … slet ikke Veneto-tung, men starter med lidt syrlig stald, babybræk … eller noget animalsk af en slags, blæk, syrlig frugt, ribs, tørhed, tørre grene … ganske rustik og en smule grøn. Virker ganske kompleks i næsen. I munden er vinen rund med blid frugt, kirsebær, fin syrlighed og renhed. Faktisk dejligt at opleve, at Corvina og Rondinella kan give så frisk vin. Bliver måske lidt “vandet” i udtrykket og lidt kort i eftersmagen, men bestemt en elskelig vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 115 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2010 Tenute Rubino, Primitivo IGT Salento, Puglia, Italien

Skriv en kommentar

Sidste weekend bød også på en italiener, nemlig denne Primitivo IGT Salento fra vinhuset Tenute Rubino, som ligger i Italiens hæl, helt præcis ved byen havnebyen Brindisi i Salento i Puglia eller som vi herhjemme kalder Apulien, et varmt og solrigt område, som producerer masser af vin.

Vinhuset hedder helt korrekt Azienda Agricola Dottore Luigi Rubino, idet huset drives af doktor Luigi Rubino, men huset kaldes til dagligt Tenute Rubino, men hed sjovt nok Tenute Del Sole, da jeg sidste gang smagte en vin fra huset. Det var endda samme vin – deres Primitivo – blot i en årgang 2007.

Jeg ved ikke hvorfor, at det har ændret navn … måske den gode Luigi gerne ville ha’ familienavnet mere frem på etiketterne.

Det var nu Luigis fader Tommaso Rubino, som midt i 1980’erne opkøbte en stor del jord i området, da han så store muligheder i Apulien. De købte marker lå lidt oppe i bjergene, og han fik dem til en særdeles fornuftig pris, da ingen andre havde set potentialet i markerne på det tidspunkt.

Han købte ikke mindre end 500 hektar jord, byggede samtidig en vingård og startede med vinproduktionen, men det var imidlertid sønnen Luigi, som virkelig faldt for vinproduktionen, så forretningsmulighederne og byggede videre på sin fars passion. Han fik øget arealet af vinmarker til 200 hektar og det blev reelt starten på Tenute Rubino, som solgte deres første vine i 2000.

Til vinificeringen fik Luigi Rubino hjælp af Renzo Cottarelle, den bedste ønolog i Italien i dag. Allerede i årgang 2001 fik Tenute Rubinos Primitivo Visellio de eftertragtede tre glas i Gambero Rosso, mens husets Jaddico vin fik to sorte glas og et lyserødt, forstået på den måde at den var kandidat til tre glas, men faldt på målstregen.

I dag er det dog ønologen Luca Petrelli, som er ansvarlig for produktionen sammen med Luigi Rubino og hustruen Romina Leopardi, som Luigi blev forelsket i, da hun arbejdede på Tenute Rubino. Hun kommer oprindelig fra Australien, men er af italiensk afstamning og uddannet i vinbranchen. Luigi siger, at hun er den feminine side af vinhuset … selvom hun er en Iron Lady.

De fleste af Tenute Rubinos vinmarker ligger i dalstrøgene, da man her er sikker på en 100% modenhed hvert år. Fordelen ved beliggenheden i bjergene er, at temperaturen falder markant om natten. Derved sænkes gennemsnitstemperaturen under druernes vækstsæson, som således strækkes. Resultatet er et højere syreindhold og mere karakter fra jordbunden, idet vinplanten har tid til at transportere mineraler op fra jorden.

Vinmarker er reelt opdelt i 4 store marker, nemlig markerne Jaddico, Marmorelle, Uggìo og Punta Aquila. Og der dyrkes sorterne Primitivo, Negroamaro, Aleatico, Malvasia Nera, Malvasia Bianca, Montepulciano, Vermentino, Chardonnay, Susumaniello og Aglianico.

Luigi er specielt blevet forelsket i den lokale drue Susumaniello, en rød drue som udelukkende findes i Brindisi området. Han har endda lavet et projekt, hvor formålet er at udbrede denne glemte drue via nye og innovative vine. Således laver Luigi flere vine på druen, bl.a. husets Oltremé og Torre Testa. Flere påstår, at druen er i familie med Sangiovese … så den skal vist prøves en dag.

Nå, men her har vi husets almindelig entry-level Primitivo, lavet i serien The Classics. 100% Primitivo og lavet traditionel på ståltanke, maceration på 15 dage og med fire til seks måneders flaskelagring, inden vinen frigives til salg. Ingen lagring på eg eller andet. Der laves 80.000 flasker af vinen hver år.

Duften er sød, fyldig, varmkrydret med modne solbær, krydderbuske, godt med sol, vanilje og brændte noter. Smagen har godt med sødme, som vi kender det normalt fra Primitivo og Zinfandel. Der er sød, moden frugt, men også en lidt “vandet” fornemmelse, hvor krydderierne stikker lidt ud. Men samlet en meget omgængelig vin, som de fleste vil kunne lide.

Købt i Vinspecialisten, pris 80 kr.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2010 Cantina Valpantena, Torre del Falasco Amarone del Valpolicella, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Videre til Italien … helt præcis til Verona i Veneto, hvor vi finder kooperativet Cantina Valpantena Verona, som står bag denne Torre del Falasco Amarone del Valpolicella, som vel nærmest er kooperativets topvin.

Kooperativet er grundlagt tilbage i 1958 af en flok vinavlere omkring Verona, men i dag omfatter kooperativet ikke mindre end 250 medlemmer, og har en produktion fra samlet omkring 750 hektar, så lidt af en større historie.

I 2003 er kooperativet endda udvidet via en fusion med kooperativet Oleificio delle Colline Veronesi, som tæller yderligere 150 medlemmer, men alene producerer olivenolie. Så i dag er Cantina Valpantena Verona ét af de større vinerier og olivenprocenter i området.

Vinene laves primært under eget navn, dvs. Cantina Valpantena, men der laves også vine beregnet til store supermarkedskæder fx under en lang række navne, fx Quintus, Tesauro, Alfabeto eller Pagus Bisano, og de vine kan findes i SuperBrugsen, Coop m.v. Og ja, det omfatter også lige præcis billig-Amaroner til omkring 100 kr. flasken. Samlet laver kooperativet omkring 7,5 mio. flasker vin hvert år.

Den ansvarlige vinmager på Cantina Valpantena hedder Lorenzo Caramazza, og kommer fra området. Han startede sin karriere arbejder som analytiker på Laboratorio Enologico Vassanelli, hvorefter han arbejdede for Cantina Negrar igennem en lang periode inden han kom til Cantina Valpantena. Han er samlet ansvarlig for produktion, aftapning og kvalitetskontrol.

Torre del Falasco er kooperativet topserie, og den omfatter 17 forskellige vine, lige fra IGT vine på Pinot Grigio, Soave DOC vine, Recioto og i toppen altså denne DOC Amarone del Valpolicella. Vinen er lavet på druerne Corvina, Corvinone, Rondinella, som alle har tørret mindst 4 måneder efter høst, hvorved de mister omkring 40% af deres vægt. Denne proces kaldes på italiensk Appassimento. Maceration på 20 dage efterfulgt af 18 måneder på barriques inden vinen flaskes.

I næsen en kraftig fætter med lakrids, sød tobak, vanilje, svedsker, blommer … et lille strejf af rosiner, men ikke meget. Heldigvis … for jeg hader, når Amaroner bliver for meget Rosinvand. Derudover lidt blyant, grafit samt måske lidt chokolade. I munden er der blommer, godt med frugt, svedsker, mælkechokolade, tobak, tørret frugt … godt med sødme og slutter med en ren syre i eftersmagen, hvilket egentlig klæder vinen.

Virker som en moden vin, og uden for meget rosin, og det er absolut godt for en Amarone. Tror dog heller ikke, at den skal gemmes for lang tid … så dukker rosinerne højst sandsynligt op.

Forhandles i Irma, hvor prisen er 219 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Tenute dell’Ornellaia, Le Volte dell’Ornellaia, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Den anden vin på NEUMANNs | Bistro & Weinbar blev denne Le Volte dell’Ornellaia fra Tenuta dell’Ornellaia, det store, berømte vinhus, som ligger ved foden af Monti Metalliferi et par kilometer nord for den lille by Castagneto Carducci i Bolgheri i det sydlige Toscana og ikke mere end et par kilometer fra Middelhavet.

Vinhuset er i dag én af stjernerne i området, og husets topvin Ornellaia i årgang 1998 blev i 2001 placeret på Wine Spectators Top 100 som nr. 1. Vi er med andre ord hos én af de bedste producenter i supertoscanernes hjemland.

Tenute dell’Ornellaia blev grundlagt i 1981 af Ludovico Antinori, bror til Piero Antinori, som ejer flere vinhuse i Italien, og bl.a. står bag vine som Solaia, Tignanello og Guado al Tasso. Solaia har jeg smagt to gange inden de sidste par måneder og skrevet om her på bloggen.

Men det var ingen tilfældighed, at Ludovico valgte vinproduktionen som sin levevej. Hans karriere startede nemlig sammen med broderen Piero. Faktisk løber vinen i blodet hos familien, og de to brødre er også i familie med Mario Incisa della Rocchetta, manden bag Sassicia … som i øvrigt også er naboejendom til Tenuta dell’ Ornellaia.

De to brødre veje skiltes imidlertid i begyndelsen af 1980’erne, og Ludovico påbegyndte derefter beplantningen af et større område på de bedst beliggende marker ved Bolgheri. Det 135 hektar store stykke land havde han fået i arv, og det havde været hans hjemmebane siden barnsben, så lokalkendskabet var derfor særdeles godt.

Markerne blev tilplantet med “bordeaux-druer” som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Petit Verdot. Ludovico fik hjælp af den kendte amerikanske vinekspert André Tchelistcheff, der var overbevist om, at de klassiske bordeaux-druer ville gøre sig bedst i området og at man derfor ikke skulle plante Sangiovese, der ellers dominerer i Toscana.

Bolgheri-området minder da også på mange måder om Bordeaux; det er forholdsvist fladt, ligger tæt på vandet og har (næsten) samme mikroklima.

I dag er det den verdensomspændende vinkonsulent Michel Rolland, der rådgiver på stedet – hans oprindelse er jo i øvrigt også Bordeaux. Vinmager på Tenuta dell’ Ornellaia er Axel Heinz.

I 1989 stod et nyt state-of-the-art vineri færdigt. Bygningerne der i sin arkitektur er noget helt unikt, er bygget halvt under jorden ind i bakkerne. Indvendig er vineriet beklædt med den fineste marmor fra lokale forekomster og en større kunstsamling pryder væggene. Absolut intet er overladt til tilfældighederne, og det gælder i sandhed også i kælderen. Det bedste vinifikations udstyr, der kan købes for penge, er blevet installeret, og det ajourføres løbende.

De sidste 5-10 år har ejerskabet af Ornellaia været lidt omskifteligt. I 2003 solgte Ludovico Antinori Tenuta dell’Ornellaia til et partnerskab mellem Robert Mondavi og Frescobaldi. Da Constellation Brands i 2005 overtog Robert Mondavi Winery, købte Frescobaldi de fleste aktier, men Michael Mondavi har stadig en lille aktiepost.

Jeg har tidligere smagt husets Le Serre Nuove dell’ Ornellaia, men denne Le Volte dell’Ornellaia er en lillesøster og produceret på Cabernet Sauvignon, Sangiovese og Merlot høstet fra Ornellaia, helt præcis 50% Merlot, 30% Sangiovese og 20% Cabernet Sauvignon, i hvert fald her i årgang 2012.

De enkelte druer tilfører hver i sær vinen sin egen specielle karakteristika; Merlot fedme, Cabernet Sauvignon rygrad, struktur og tannin, og Sangiovese syre og frugt. Alle druerne høstes manuelt, og efter gæringen lagrer vinen 10 måneder på franske 2. og 3. års barriques, der tidligere er brugt til Ornellaia.

Og hvilket fantastisk valg … i næsen en overflod af dufte. Jeg fik noteret champignon, trøfler, balsamisk noter, blommer, kirsebær, træ, søde krydderier samt lidt røg. Ganske indbydende. Smagen er ren lys frugt … med tydelig italiensk syre og godt med tanniner, som sætter sig forførende på tænderne. Der er lidt peber, stor blødhed … fuck hvor er det bare elegant. Virkelig overrasket over kvalitetsniveauet i denne vin.

På Neumanns kostede en flaske 46€, men det er jo restaurantpris. Herhjemme forhandles vinen er både Sigurd Müller Vinhandel og Q-Vine. Pris omkring 144 kr., men ser ud til at være udsolgt. Prisen er meget attraktiv i forhold til kvaliteten. Jeg balancerer lige mellem 5½ eller 6 Thumbs Up … måske præget af højt humør efter gennemført maraton … men rigtige rating er 5½ Thumbs Up med pil op … det er sgu god vin.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2005 Fattoria Varramista, Varramista Rosso, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Vespa scootere, Fiat, fodboldklubben Juventus og en vin fra Fattoria Varramista … hvad har det med hinanden af gøre?

Ja, det er en længere historie. Men lad os starte i det underskønne Toscana ved den lille by Montopoli in Val d’Arno – lige op ad floden Fiume Arno og vel 10-15 kilometer øst for Pisa.

Lige dér finder vi vinhuset Fattoria Varramista, som står bag næste vin fra i torsdags. Vinen hedder Varramista Rosso, er på ren Syrah og er topvinen hos vinhuset.

Som mange gamle italienske godser, så har Varrimista også en lang og spændende historie. Efter sigende skulle ejendommen oprindelig være doneret fra styret i Firenze til Gino di Neri Capponi for hans sejr i spidsen for tropperne i kampene mod Pisa i 1406.

Og familien Capponi var en af de mest hæderkronede familier i Firenze. Familien fik bl.a. Bartolomeo Ammannati, en berømt billedhugger og arkitekt fra Firenze, til at designe en ny ejendom på stedet.

Helt frem til 1876 forblev ejendommen i Capponi familiens eje … fra generation til generation, men blev efterfølgende overtaget af familien Gentile Farinola, en adelig familie fra Genova. I 1950 købes ejendommen imidlertid af Umberto Agnelli, som vil bruge godset til sommerrecidens.

Umberto var én af de store industrikanoner i Italien. Han var storaktionær i Fiat koncernen, CEO for koncernen i en del år og har også siddet som formand for bestyrelsen i hele Fiat koncernen, som udover bilfabrikation også talte et par aviser og forlag. Derudover var han politikker og involveret i fodbold, dels som bestyrelsesformand for fodboldklubben Juventus og senere som formand for det italienske fodboldforbund.

Forbes Magazine anslog på et tidspunkt, at Umberto Agnelli var verdens 68. rigeste mand, og at hans nettoformue var omkring 5,5 milliarder dollars.

Umberto var gift med Donna Antonella Bechi Piaggio, som var arving i Piaggio koncernen. Det er dem, som laver de kendte Vespa scootere, som er så voldsomt populære i Italien … ja, vel i hele verden. Piaggios forskelige datterselskaber beskæftiger i alt 6.700 medarbejdere, driver fem forsknings- og udviklingscentre og har selskaber i mere end 50 lande, så bare den del er en ret stor historie.

Parret blev gift i 1959, og det skete selvfølgelig på Fattoria Varramista. Parret fik – inden de blev skilt igen i 1974 – tre sønner, bl.a. Giovanni Alberto Agnelli.

Giovanni blev leder af Piaggio koncernen og valgte Fattoria Varramista som sin faste bopæl. Og nu nærmer vi os sagens kerne, for det var netop Giovanni Alberto Agnelli, som i midten af 1990’erne startede vineventyret på Varramista. Han begyndte at omlægge markerne på godset til vinproduktion, fast besluttet på at lave kvalitetsvine. Sammen med ønologen Federico Staderini valgte Giovanni at satse på to druesorter, nemlig den lokale Sangiovese og så Syrah.

Giovanni Alberto Agnelli blev i 1996 gift med Avery Howe på Fattoria Varramista, men døde allerede i 1997 af kræft i en alder af blot 33 år. I dag drives godset af direktøren Andrea Barbuti, mens Federico Staderini fortsat – den dag i dag – står for vinproduktionen. Federico Staderini er måske også lige værd at kigge lidt nærmere på, for han har bl.a. tidligere været førende vinmager på det legendariske Tenuta dell’Ornellaia.

Om Agnelli familien fortsat ejer godset … ja, det har jeg ikke kunnet finde ud af, men det ikoniske Vespa scooter findes fortsat på vinhusets hjemmeside, som en del af ejendommens gloværdige historie.

Samlet har Fattoria Varramista omkring 400 hektar jord, hvilket omfatter en stor italiensk, renæssanceagtig have … ja, vel nærmest en park, skove med eg, kastanjer og nåletræer, mens arealet af vinmarkerne er ganske begrænset. Det er svært at finde tal på antal hektar, men bedste bud ligger på omkring 14 hektar med vinstokke, hvilket giver basis for produktion af 8 forskellige vine, hvoraf de 6 er rødvine … og denne Varramista Rosso altså er topvinen.

Udover vinproduktion omfatter driften også udlejning af værelser, fordelt på husets 4 ejendomme; Villa La Frasca, La Lecceta, Il Monsonaccio og La Burraia. Samlet betyder det ikke mindre end 15 ferielejligheder i alle mulige størrelser, én endda beregnet til 20 personer, så hvis man vil på vinferie, så er her et godt rejsemål.

Nå, men lad os kigge nærmere på denne Varramista Rosso, lavet på 100% Syrah, lagret 15 måneder på egetræsfade og 24 måneder på flaske inden frigivelse.

I næsen er der godt med urter, som den første og mest dominerende aroma. Herefter er der våde fade, godt med fugtig kælder, skovbund, brombær, lakrids og let peber. I munden fortsætter det med lidt peber, mynte, en meget direkte, ren og syrlig frugt sammen med fylde. Syrlighed og fylde på én gang. Virker som en sjov sammensætning, men det virker sgu meget godt. I eftersmagen overtager syren og efterlader et fint bid. Jeg kan rigtigt godt li’ denne vin.

Købt hos dk Wine Import, pris 195 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2010 MGM Mondo del Vino, Soprasasso Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Med næste vin røg vi i en helt anden boldgade … vi proppede nemlig en Amarone op, og det blev denne Soprasasso Amarone della Valpolicella fra et vinhus, som kalder sig MGM Mondo del Vino … MGM vinens verden.

Vinhuset MGM Mondo del Vino er oprindelig startet i 1991 … og MGM selvfølgelig fra efternavnet fra de tre grundlæggere Alfeo Martini, Roger M. Gabb og Christoph Mack. De var alle tre ønologer eller vineksperter og slog pjalterne sammen for at producere innovative italienske vine.

Der er ikke tale om et vinhus med egne marker, men et industrielt foretagende … et stort aktieselskab med en aktiekapital på 10 mio. euro. De opkøber druerne hos forskellige vinavlere, har ansat et stort team af vinmagere, producerer vinene og sælger dem under en række forskellige brands. Og det var været en stor succes.

Siden 1991 har MGM Mondo del Vino formået at investere i teknik og professionalisme med så stor succes, at kun få andre italienske vinproducenter har kunnet følge med – og vinfirmaet er i dag blandt de 15 største producenter i Italien med over 25 millioner flasker i produktion hvert år og små 4,5 millioner 3 liters Bag-in-Box.

MGM Mondo del Vinos har et ultramoderne vineri fyldt med “state-of-the-art” udstyr, placeret på en stejl bjergskråning midt i landsbyen Priocca, tæt på Asti i Piemonte. Tyngdekraften transporterer vinen, og de forskellige etaper af produktionen glider stille og roligt mod foden af bjerget, hvor lagerfaciliteterne er placeret – i øvrigt et topmoderne, fuldautomatisk lager.

Selve vineriet er delvist omlagt til “grønt”, og der arbejdes målrettet med miljøbeviste dyrknings- og produktionsmetoder.

MGM har nogle af Italiens bedste ønologer ansat, så som Gaetane Carron og Scipione Giuliani. Dog arbejder det faste team også sammen med et team af ”flying winemakers” til hver ny høst for at få inspiration og input.

MGM Mondo del Vino arbejder over hele Italien, men har som sit speciale Piemonte, Emilia Romagna og Veneto i nord og det meste af Syditalien.

Vinene markedsføringer under 22 forskellige mærker/brands. Herhjemme kendes måske mærker som Liva Leone fra Piemonte, Itynera som forhandles i Vinspecialist-butikkerne … ja og så denne Soprasasso, som nok mest er kendt fra supermarkederne.

I Soprasaaso serien laves der 6 forskellige vine, nemlig en Rosso Veneto, en Valpolicella Ripasso, en Bardolino, en Soave, en Rosso Veneto Appassimento og så denne Amarone, som der ikke findes mange informationer om … udover, at den er lavet på Corvina druer og kommer fra Veneto området.

I glasset selvfølgelig en mørk, tyktflydende vin, som i næsen byder på lidt modne blommer, godt med frugt, støvet jord og så ellers ikke så mange flere udtryk. I munden er der smag af lidt jod, mørk frugt, peber … men minder egentlig ikke ret meget om en Amarone … mere en lidt letbenet Ripasso.

Er er smule kedelig, og det tror jeg, var det samlede indtryk, for der blev ikke rigtigt taget ret meget af vinen bordet rundt.

Fået min flaske i gave. Den har tidligere kunnet købes i Bilka på bud til 99 kr., hvilket er efter rabat på 50 kr.

Rating 3/7 

Vinanmeldelser

1990 Marchesi Antinori, Solaia, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Hvad skal man drikke til maden på en dødelig onsdag aften? Hvorfor ikke bare kultvinen Solaia fra Marchesi Antinori i en ældre udgave fra 1990? Dem har man vel masser af i kælderen?

Jens ville lige forkæle os til onsdagens bestyrelsesmøde, og med intet mindre end én af de største kultvine fra Italien. Og lige præcis den vin, som jeg havde smagt for 3 uger siden … blot i årgang 2001.

Ikke en dårlig vane, at smage sådan en vin i tide og utide … blot en dyr vane!

Antinori familien er blandt de ældste vinavlerfamilier i Italien. Man har optegnelser der daterer familiens vinproduktion tilbage til 1180, hvor familien lavet vin på ejendommen Castello di Combiate. Den nedbrændte imidlertid i 1202 og familien flyttede til Firenze, hvor man drev handel med silkestoffer og bankvirksomhed.

I 1385 meldte Giovanni di Piero Antinori sig ind i Firenzes Vinmagerlaug, og det blev den officielle grundlæggelse af vinhuset Antinori.

I de kommende år blev familien mere og mere berømte for deres vine og som følge af deres sucess købte de i 1506 Palazzo Antinori. I 1861 blev familiens overhoved tildelt titel af Marschesi … markis, og den titel følger fortsat familien i dag.

I dag drives firmaet af 26. generation repræsenteret af Piero Antinori, og vinhuset ejer en lang række vingårde i primært Toscana, men også i resten af Italien og rundt om i verdenen. Ja faktisk ejer huset i dag over 2.000 hektar vinmarker fordelt på forskellige vingårde i Italien og i udlandet. Huset har deres hovedsæde i San Casciano Val di Pesa i Chianti.

For at få en fornemmelse af, hvor stor Antinori er i Italien … ja endda internationalt, så lige lidt om deres vingårde.

I Toscana ejer man – udover hovedsædet San Casciano Val di Pesa – ejendommene Pèppoli på omkring 100 hektar, hvoraf 50 hektar er vinmarker, Badia a Passignano med 223 hektar vinmarker, Guado al Tasso med 300 hektar vinmarker, Pian delle Vigne med omkring 184 hektar, hvoraf 65 hektar er vinmarker, Fattoria Aldobrandesca på 193 hektar, Fattoria Le Mortelle på 270 hektar, La Braccesca på 342 hektar, Montenisa på 60 hektar, Santa Christina, som også er voldsom stor, samt endelig Tenuta Tignanello med 127 hektar vinmarker.

Derudover har man også vingården Castello della Sala i Umbrien, hvor der ejes 500 hektar, hvoraf 140 hektar er vinmarker, Tormaresca i Puglia, Prunotto med 50 hektar i Piemonte, mens ejendommene i udlandet tæller Antica samt det kendte Stag’s Leap i Californien, Col Solare i Washington State, Haras de Pirque i Chile, Tuzko i Ungarn, Meridiana på Malta og endelig Vitis Metamorfosis i Rumænien.

Deres store indflydelse og betydning kan også ses på, at Antinori er en del af den lille, men særdeles eksklusive, elitære klub ”Primum Familiae Vini” … i daglig tale blot kaldt PFV. Gruppen består af 12 verdensberømte familieejede vinproducenter, og her er Amtinori i fint selskab med Mouton Rothschild, Joseph Drouhin, Jaboulet, Pol Roger, Symington, Egon Müller, Vega Sicilia, Hugel & Fils, Miguel Torres, Perrin & Fils (Beaucastel) samt Tenuta San Guido (Sassicaia).

PFV blev oprettet i 1992 og organisationen kaldes også “Leading Wine Families”. Man kan kun blive medlem ved invitation og der kan maksimalt være 12 medlemmer. Gruppen består kun af 100% familieejede vinfirmaer og har gennem årene holdt sig meget anonymt, men afholdte for første gang i 2013 en smagning på Prowein i Tyskland og en velgørenhedsauktion i London.

Familierne skal have mange generationers erfaring og værne om de traditioner og værdier, som familieeje står for og sikre at sådanne idealer overlever og er levedygtige i fremtiden. De deler information om generationsskifte, hvordan de sikrer deres vine mod svindel og forskellige tekniske muligheder.

Nå, men tilbage til Antinoris mange vingårde, hvor vingården Tenuta Tignanello er den mest interessant i relation til kultvinen Solaia … ja mest interessante vel i det hele taget. Ejendommen blev købt i 1900 af den daværende ejer Piero Antinori. Dengang var ejendommen alene på 47 hektar, men er gennem årene løbende blevet udvidet ved yderligere opkøb af marker. Da var imidlertid Pieros søn, som først begyndte at eksperimentere med druesorterne på ejendommen.

I 1924 skabte han en decideret skabte skandale i Toscana, da han fremstillede en Chianti indeholdende druesorter, som dengang kun var kendt fra Bordeaux. Han fortsatte med at eksperimentere med nye blends, nye typer egefade, temperatur kontrol og flaskelagring.

Han gik på pension i 1966 … men hans søn Piero Antinori var endnu mere innovativ. Man eksperimenterede med tidligere høst af hvide druer, forskellige typer barriques, ståltanke og malolaktisk gæring af røde vine.

Den virkelig revolution kom i 1971 da Piero Antinori lancerede vinen Tignanello, en barrique lagret vin opkaldt efter selve vingården. Vinen indeholdt Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Dette betød at den ikke kunne høre ind under Chianti Classico klassifikationen. Og ydermere indeholdt vinen ikke en mindre del hvide druer, som lovgivningen i Chianti fra 1975 ellers foreskrev.

Teknisk set var Tignanello ikke den første supertoscaner … den ære tilfaldte Sassicaia, som er skabt af en Antinori slægningen Marquis Mario Incisa della Rocchetta … men netop med bistand fra Piero Antinori, som jo havde eksperimenteret med Cabernet siden 1920’erne.

Men det blev Tignanello som virkelig rystede op i den italienske vinverden. Dette medførte blandt andet konsekvenser i både lovgivningen og for fremtidigt arbejde med Chianti klassifikationen. Selvom lovgivningen for Chianti Classico i dag er lavet om efter Antinoris model, så fortsætter familien med at sælge deres Tignanello som IGT vin.

Og netop inspireret af successen med Tignanello … ja, nu nærmer vi os langsomt sagens kerne (håber de tålmodige er med endnu) … så lancerede Antinori i 1978 vinen Solaia.

Solaia betyder ”den solbeskinnede” på italiensk og er én af markerne på Tenute Tignanello. Den i alt 10 hektar store mark ligger ideelt på en sydvestvendt skråning.

Den første årgang af Solaia kom kun på det italienske marked. Det oprindelige blend var 80% Cabernet Sauvignon og 20% Cabernet Franc. Efterfølgende valgte Piero Antinori dog at introducere den lokale Sangiovese i sit blend.

I dag består blendet hvert år af 75% Cabernet Sauvignon, 5% Cabernet Franc samt 20% Sangiovese, men her i årgang 1990 er vinen lavet af 70% Cabernet Sauvignon, 10% Cabernet Franc samt 20% Sangiovese. Og faktisk er 1990 én af de store årgange for Solaia.

Vinen er lavet med maceration i store 50 hektoliter åbne egetræsfade, 15 dage for Sangiovese druerne og 20 dage for Cabernet druerne. Derefter har vinen lagret i nye franske Troncais og Alliers barriques i 14 måneder, hvorefter vinen aftappes og ligger på flaske i yderligere 12 måneder inden frigivelsen.

Og lidt med ærefrygt smager jeg denne vin, som i næsen afslører lidt alder … men ellers lever i allerbedste velgående. Den er fortsat animalsk, godt med mødding, skøn fugtig kælder, søde røde frugter i kombination med balsamiske noter, kridt og ganske mineralsk. Fremragende.

Smagen er – hold da op – helt fantastisk. Vinen er blød, blid … velour-blød, men fortsat med friskhed, syre og nerve. Syren er helt fantastisk … indbegrebet af den italienske sjæl, blid men alligevel til stede og tanninerne er blevet blankpolerede og frugten bare ganske koncentreret med en smule peber og lette krydderier.

I forhold til 2001’eren, så er næsen her mere dominerende, og far er begejstret … og hoster op med de sjældne 7 Thumbs Up.

Jens havde for herrens mange år siden vistnok købt vinen til 25 kr. Hos Leisner Wine står vinen til 2.999 kr., men på Ebay og i udlandet kan en flaske findes billigere. Det rykker ikke ved, at der har været en god forrentning af investeringen … ja altså indtil vi drak flasken.

Rating 7/7  

Vinanmeldelser

2013 Bontadini, Toscana Rosso IGT, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Koner er en sær størrelse … men nogle gange har de ret. Det skal I selvfølgelig ikke fortælle, at jeg har sagt. Da min frue sagde, at hun ikke kunne li’ denne Toscana Rosso IGT fra Bontadini, så var det netop én af de gange, at hun havde ret … for godt er det sgu ikke.

Ja, men selvfølgelig heller ikke, at hun får ret.

Men hvem står egentlig bag vinen … og hvad dækker betegnelsen Toscana Rosso over? Hmmmm … efter jeg smagte vinen, så har jeg nu undersøgt sagen nærmere … som den ihærdige vinblogger jeg jo er ;o)

Vinhuset Bontadini kan man ikke finde nogle steder … og det eksisterer formentlig heller ikke … da vinen kommer fra det store danske vinkoncern Taster Wine og designet/produceret specifikt til det danske marked, og dvs. primært danske supermarkeder.

Dermed er det en Sangiovese baseret vin, som kommer fra forskellige marker rundt om i Toscana. Taster Wine skriver selv, at druerne er høstet fra marker i Toscana distriktet og vinifikationen er traditionel med lagring på tanke og for en del af mosten på egetræ. Det er vist også al den information, som der kan findes om vinen.

Nå, men så springer vi da bare til mine smagsnoter. I næsen virker vinens skæv … duften er ærligt talt ikke særlig lækker. Der er lidt overmodne blommer, champignon, og en mærkelig sær note med nogle krydderier. Langt fra indbydende. I munden fortsætter ubalancen … virker syntetisk med en sødme, som er helt malplaceret og … ja, skæv i mangel af et bedre ord.

Det er som om, at de forskellige smagsindtryk slet ikke hænger sammen, og jeg må derfor denne dag holde med konen; det smager ikke godt. Det er ikke særlig lækker vin, og ikke for at være krukket eller vinsnob på nogle måder, men jeg havner sgu i bunden af min karakterskala. Der kan fås mange sjovere og bedre vine til prisen.

Vinen forhandles flere steder … og til mange varierende priser. Jeg har fundet den hos SuperBrugsen, hvor tilbudsprisen er 49,95 kr. og normalprisen horrible 99,95 kr. Skjold-Burne ser også ud til at ha’ forhandlet den på et tidspunkt, hvor tilbudsprisen er 50 kr. ved køb af 6 flasker og en normalpris på 69,75 kr. Ikke engang normalprisen er man enige om.

Der er også flere, som forhandler vinen og dér varierer priserne også meget. Jeg har med god hensigt fået vinen i gave.

Rating 1/7  

Vinanmeldelser

2007 Pio Cesare, Barbaresco Il Bricco, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Lørdagen blev afsluttet med manér … Barbaresco Il Bricco fra Pio Cesare. Fornem afslutning på en dejlig aften.

Vingården Pio Cesare blev grundlagt helt tilbage i 1881 af Cesare Pio. Han var en af ​​de allerførste vinproducenter til at tro på det store potentiale og kvaliteten af ​​Barolo, Barbaresco, Barbera og de andre store vine fra Piemonte.

I fem generationer har Pio Cesare familien produceret traditionelle Piemonte vine i de gamle kældre, der ligger i centrum af byen Alba, så der er tale om et klassisk gammelt vinhus. Faktisk kan væggene i kældrene endda dateres tilbage til Romerriget, omkring 50 f.Kr.

Pio Cesare ejer mere end 50 hektar vinmarker, der ligger i de bedste områder indenfor regionen. Udover at anvende druer fra egne marker, så har Pio Cesare gennem generationer også købt druer fra andre vinbønder i området.

Nogle af bønderne har man købt fra i flere generationer og Pio Cesare styrer alle aspekter af vinavlen hos disse vinbønder, således druerne lever op til kravene hos Pio Cesare. I markerne er produktionen med vilje begrænset for at sikre høj kvalitet.

I dag drives domainet af Pio Boffa, oldebarn til Pio Cesare. Under hans kyndige hånd er Pio Cesares vine blevet kendt verden over og nyder stor anerkendelse i den internationale vinpresse. Selvom Pio Cesare kun producerer i beskeden antal, så høster de altid de fineste anderkendelser og topscores rundt om i verden.

Denne Barbaresco Il Bricco er en enkeltmarksvin fra vinmarken Il Bricco, ja faktisk fra flere forskellige parcer af marken. Vinen er lavet med gæring i store rustfri tanke og en kort maceration på 15 dage. Herefter lagrer vinen 30 måneder på franske eg, heraf  70% i nye barriques og de resterende 30% i store 20 hektoliter fade.

Duftmæssigt lidt balsamiske noter i kombination med modne kirsebær, ristede noter, chokolade, kaffe, lidt lakrids, let tavlelak … i hvert fald lidt stram duft som fra en frisk maling, våde fade og cigaræsker. Rustik, animalsk og mørk i udtrykket. Smagen er blød … der er smæk på tanninerne, fin syre … uden det bliver for meget. Der er lidt vanilje, kirsebær og mynte i samspil, men ellers fremstår vinen meget maskulin. Meget anderledes end de meget feminine Barolo’er fra Pio Cesare. Men godt er det unægtelig.

Hvem medbragte vinen: Jan

Jan havde købt sit eksemplar i Salling til 524,95 kr., men forhandles normalt hos Laudrup Vin.

Rating 6/7