Vi sluttede også byggemødet med en parceremoni aka med 2 vine fra samme vinhus og det var det fabelagtige Weingut Chat Sauvage og endda med et par, som vi købte under et besøg på vingården. Den første er denne 2014 Rüdesheimer Drachenstein Pinot Noir.
Besøget kan du i øvrigt læse om i mit lille blogindlæg; Besøg hos Weingut Chat Sauvage … rebelsk bourgognefreak i Rieslingland og derfor skriver jeg heller ikke her mere om huset, men kigger blot lidt nærmere på denne vin.
Rüdesheimer Drachenstein marken ligger nedenfor de store statue og mindesmærke Niederwalddenkmal. Der er primært Weingut Josef Leitz, som blandt de kendte producenter har parceller på marken, men han dyrker selvfølgelig alene Riesling der.
Druerne er høstet manuelt … og sorteret både ved selve høsten og ved ankomsten til vineriet. Efter presningen foretages gæringen på ståltanke efter en kort udblødning. Efter endt fermentering har den så gennemgået malolaktisk gæring og er lagret 18 måneder på franske barriques fra Bourgogne.
I næsen er der nogle letbrændte noter, røg, kul og røg … frugten en snas mørkere end forventet, meget til gengæld koncentreret samt moden og endda en anelse æterisk, luftig og højravende med både jordbær, hindbær og lyse kirsebær, mentol og urter, peber … rank samt ganske vild.
Det gælder også smagsmæssigt … og igen en forbandet lethed, men alligevel med lidt småmærke bær, brombær, blåbær og jordbær i en skøn forening sammen med en jernagtig mineralitet. Vinen er bare så let og blid, at den næsten smelter i munden sammen med en fin og af afrundet balsamisk syre og SÅ meget frugt. Mums 95 point.
Forhandles af Vinspecialisten herhjemme og denne vin koster efterhånden hele 729 kr. for en årgang 2018.