Tag-arkiv: 6

Fremragende. Det er skønne og fremragende vine med ekstraordinær kompleksitet og karakter. Kort sagt fantastiske, imponerende vine, og i Parker universet vel et sted mellem 94-97 point.

2012 Domaine Rostaing, Côte-Rôtie Ampodium, Rhône, Frankrig

2012 Domaine Rostaing, Côte-Rôtie Ampodium, Rhône, FrankrigJan havde som vin nummer 2 taget en Côte-Rôtie Ampodium fra den ikoniske kultproducent Domaine Rostaing med.

Vinhuset drives af René Rostaing, som uomtvistelig er én af de bedste producenter i Rhônedalens sagnomspundne Côte-Rôtie.

Rostaing startede sit vinhus i 1971 og dengang alene med 1,5 hektar parceller på Côte Blonde og La Landonne, men han har siden mere end fordoblet markerne og har i dag 7 hektar i Côte Rôtie og 1 hektar i Condrieu.

René Rostaing er dedikeret til det lokale terroir, som han forsøger at komme mest muligt frem i vinene … og særlig i Côte-Rôtie med dens jord med skifer, flint, limsten, ler og jern.

René Rostaing regnes som kult i Côte-Rôtie og hans vine som nogle af de fineste vine fra området. Han er én af få producenter som har brudt lydmuren med skyhøje ratings fra Robert Parker … hele 3 gange har Rostaing fået tildelt de magiske 100 Parker point.

Denne Côte-Rôtie Ampodium er lavet på druer fra ikke mindre end 13 parceller, der ligger udenfor La Landonne og Côte Blonde. Vinen er lavet som de øvrige hos Rostaing og efter endt fermentering så lagret 24 måneder på 600 liters fade, hvoraf 5% er nye fade.

BOOM … sikke en start med krudt og kugler, kaktus, eukalyptus, syrlig, grøn med landlige og øko-mødding noter, intense mørke bær, brombær, ribs, grønne jordbær og stikkelsbær, langt mere syrlig, lys og stringent end forventet. Der er samtidig både mælkede noter, et glas drikkeyoghurt, sorte oliven, peber, blomsterpotpourri samt let vanilje.

Smagen er både tør, bitter, fyldig, stenet og total koncentreret, har brombær, bitre kirsebær, tranebær, kraft, sorte oliven, peber og en streng, flintet side, tørre tanniner … alt skriger klassisk, stringent og skarp Côte-Rôtie. Det er så klassisk og elegant.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 659,95 kr., mens prisen er 550 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7  

2017 Fèlsina, Rancia Chianti Classico Riserva, Toscana, Italien

2017 Fèlsina, Rancia Chianti Classico Riserva, Toscana, ItalienEfter det lille danske islæt, så havde Paul taget lidt italiensk med i form af denne Rancia Chianti Classico Riserva fra vinhuset Fèlsina.

Fèlsina holder til i et smukt gammelt stenhus i Castelnuovo Berardenga og er grundlagt i 1966, da Domenico Poggiali tog et modigt spring og købte ejendommen på et tidspunkt, hvor det ikke gik særligt godt for de italienske vinbønder. Han var dog ikke selv vinmager, så han ansatte et ungt team til at producere vinene og investerede ellers massivt i vingården.

I tilknytning til gårdens hestestald fandt Domenico Poggiali efter købet af ejendommen også en gammel, underjordisk vinkælder, bygget af sten med brede hvælvinger. Den blev selvfølgelig også samtidig istandsat og har lige siden været brugt til lagring af alle husets vine.

Der blev samtidig opkøbt yderligere vinmarker, således gården samlet rådede over 40 hektar vinmarker, bl.a. markerne Rancia, Rancino, Arcidosso, Arcidossino/Santa Letizia, Casale di Fèlsina, Fèlsina, Casalino, Santa Maria, San Giuseppe, Ruzzatoio, Molino d’Ombrone, Valli, Molinuzzo, Fontalloro og Terra Rossa.

I slutningen af 1970’erne kom sønnen Giuseppe Poggiali med i driften, og derudover hyrede familien også vennen Luigi Veronelli og ønologen Franco Bernabei til at øge både kvaliteten og salget af vinene.

Allerede fra 1983, hvor man første gang lavede enkeltmarksvinene Fontalloro og Rancia, begyndte der at blive rift om vinene, som også fik fremragende internationale anmeldelser og i dag hører huset til blandt eliten i Toscana.

At Fèlsina hører til blandt de bedste vinhuset i hele Toscana kan blandt andet aflæses på, at Fèlsina 18 gange har fået prestigefyldte 3 glas i den italienske vinbibel Gambero Rosso. Det er der kun 6 andre producenter, som har opnået.

I 1990 kom Giuseppe Poggialis søn Giovanni Poggiali også med i driften, og i dag er det ham, som driver vingården … fortsat med hjælp fra ønologen Franco Bernabei. Siden Giovannis overtagelse er der sket lidt ændringer, bl.a. har man investeret i rustfri ståltanke og samtidig også omlagt hele produktionen til økologisk drift. Men ellers holdes der fast i de gammeldags traditioner.

Denne Rancia Chianti Classico Riserva er lavet på 100% Sangiovese  fra Rancia marken, der ligger i 400-420 meters højde med en perfekt sydvestvendt eksponering og en kalkstensholdig jordbund.

Druerne høstes manuelt i flere omgange … typisk fra den første uge af oktober. Efter en streng kvalitetskontrol afstilkes klaserne og så presses druerne inden maceration og gæring i rustfri ståltanke i 16-20 dage ved 28-30 grader med daglige overpumpninger.

I marts-april fyldes vinen i nye franske egefade, hvor vinen modner i yderligere 18-20 måneder inden den endelig sammenstikning og aftapning på flaske, hvor vinen lagres yderligere 3-6 måneder.

Dejlig aroma … vilde skovbær, brombær, solbær og sorte kirsebær, lidt flæsket og med brændte noter, finsk lakrids, vaniljecreme, violer,  mintchokolade, fennikel og mandelsmåkager.

Smagen er tør og syrlig med en stor portion bitterhed, men langt lettere i frugten end duften lovede. Syren er nærmest balsamisk og meget italiensk og tanninerne også lidt bitre. Der er stor syrlighed, mineraler, lette krydderier og virkelig lang, smuk eftersmag. Det er fabelagtig smuk Chianti.

Forhandles af Kjær Sommerfeldt, hvor en flaske koster 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2017 Blue Mountain Vineyard and Cellars, Reserve Cuvée Pinot Noir, Okanagan Falls, Canada

2017 Blue Mountain Vineyard and Cellars, Reserve Pinot Noir, Okanagan Falls, CanadaMed rødvinene gik vor vinaften for alvor i gang og Jan lagde ud med denne Reserve Cuvée Pinot Noir fra Blue Mountain Vineyard and Cellars i Canada … dét land spottede vi slet ikke.

Blue Mountain Vineyard and Cellars er grundlagt i 1971 af ægteparret Jane og Ian Mavety, men de første 21 år, men det fik de ændret i 1991, hvor de gik i gang med at producere og sælge deres egne vine.

Så siden har de under navnet Blue Mountain Vineyard and Cellars produceret en række spændende vine fra deres samlede 31 hektar vinmarker vi Okanagan Valley ved Okanagan Falls. Der dyrker de druer som Pinot Noir, Gamay Noir, Pinot Gris, Pinot Blanc sant Chardonnay.

I dag er den næste generation i form af børnene Matt og Christie Mavety med i driften og står i dag for det meste af produktionen og administrationen.

Her smager vi så husets Reserve Cuvée Pinot Noir 2017, hvor druerne kommer fra 3 forskellige marker, hvor vinstokkene er 33 år gamle. Efter høsten er druerne vasket, afstiket og knust let inden de kommer i åbne fermenteringskar inden spontangæring alene med druernes naturlige gærceller.

Gæringen varer 16-20 dage med løbende pigeage inden endelig presning, hvorefter vinen falder til ro over et par dage i rustfrie ståltanke. Derefter er der så sket malolaktisk gæring og lagring i burgundiske 228 liter barriques i 17-18 måneder inden vinen aftappes på flaske.

Allerede i næsen virker vinen saftig … let og saftig med en let sødme, mynte, bløde og røde bær, jordbær, søde armarena kirsebær, kanel, vanilje, mælkechokolade, sødbrændte fade, læder og en snert grønne noter.

Men hvor er det dog smagsmæssigt en vildt blød og cremet vin, der nærmest smelter i munden. Der er hindbær, jordbær, røg, vanilje og mælkechokolade.

Ikke fundet herhjemme, men på vingården koster den 44,90$ … svarende til 233 kr. … hvis prisen er i canadiske dollars.

Vinanmeldelse 6/7  

2018 Domaine Diconne, Auxey Duresses Terres Folles Blanc, Bourgogne, Frankrig

2018 Domaine Diconne, Auxey Duresses Terres Folles Blanc, Bourgogne, FrankrigFra det store bourgogneindkøb hos Supervin har jeg smagt lidt vine og startede med denne Auxey Duresses Terres Folles Blanc fra vinhuset Domaine Diconne.

Vínligger ligger i Auxey Duresses og ledes i dag af 3. generation i form af  Christophe Diconne, der har overtaget driften efter sin far Jean-Pierre.

Han har samlet 10 hektar vinmarker, der ligger i Auxey-Duresses, Pommard og Meursault.

Domaine Diconne er nok et af de mere ukendte vinhuse og de fleste af husets vine sælges da også i hjemlandet … og en del af husets egne druer sælges endda også bulk til andre producenter. Det er lidt en skam, for de laver fremragende vine … som nu fx denne Auxey Duresses Terres Folles Blanc.

Her kommer Chardonnay druerne fra 35 år gamle vinstokke fra markerne Les Cloux, Les Grandes Vignes og Les Vireux, hvoraf de to
sidstnævnte grænser tæt op mod Meursault. De ældste vinstokke er næsten 80 år gamle. Vinen er gæret i egefade og har lagret hele 15 måneder på 228 liter barriques, heraf 25% nye fade.

I næsen er det en total smørfed aroma med brunet smør og brændte hasselnødder, faktisk godt med nødder, fersken, pærer, fadnoter, lidt vanilje, mulle kælder og nærmest overdådig i sin svulmede og sexede noter.

Hvor smager det dog også godt … meget slankere i smagen, har god syre med flot balance, æbler, pærer, fersken, hyld, lemon, citron samt pænt tør, vildt kalket med en syrlig lille undertone. Selvom det ikke er 1. Cru, så får du vildt meget vin for pengene her. Mums.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 329,95 kr., mens prisen er 269,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2012 Le Morette, Lugana Riserva, Veneto, Italien

2012 Le Morette, Lugana Riserva, Veneto, ItalienVinsmagningen sluttede med den ældste vin hos Le Morette og det blev med en 2012 Lugana Riserva … med 9 år på bagen.

Vinen laves med Turbiana druer, som høstet sent, en kort og kold maceration og  spontangæring i ståltanke ved lave temperaturer. Efter gæringen har vinen lagret sur lie i tankene i 12 måneder og heraf en del i nye fade i 4 måneder.

Derefter er vinen vinen endelig sammenstikkes og flasket med yderligere 9 måneders lagring. Vinen har samlet lagret 24 måneder og der laves årligt 5.000 flasker af vinen, men i 2012 blev der dog kun lavet 2.000 flasker.

Og for fanden – pardon my french – nu starter de tertiære noter virkelig at træde frem med en overvældende kompleksitet. Der er først lidt terpentin, petroleum og fadpræget ganske tydeligt. Der er pærer, fersken og abrikos, men meget afdæmpet … og samlet dufter det vildt godt … eller rettere crazy godt.

Vinen er samtidig smagsmæssigt så cremet og blød, at den vitterlig smelter i munden. Det er et skønt mix af salt, sødme, vanilje, fersken, lemon og kandiserede abrikoser. Vild oplevelse og måske den bedste vin på turen i Lugana so far.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men prisen på en nyere årgang er 17,10€ på vingården … svarende til 127 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2019 Quila, MX-Quila Moretto, Piemonte, Italien

2019 Quila, MX-Quila Moretto, Piemonte, ItalienVi fortsætter med mer’ vin fra vinmageren Bisso Atanassov, for udover hans engagement i Taverna Wines og hos Tenuta Foresta i Isola d’Asti, så har han nu startet sit eget soloprojekt og det er derfra, at jeg smager hans 2019 MX-Quila på den ukendte Moretto drue.

Bisso Atanassov er oprindeligt fra Bulgarien, har en uddannelse som ønolog fra Montepellier og en master i ønologi fra Torino. Han har blandt andet produceret vin for Viu Manent i Chile, Vietti i Barolo, Ramos Pinto i Douro og Angelus i St-Emilion, men fra 2012 slog han sig ned i Barolo for at slå rødder.

Det blev til seks år som vinmager hos La Bioca inden bruddet med dem. Så er 2018 startede Bisso Atanassov sit eget lille Quila projekt på en ejendom  beliggende ved Isola d´Asti lidt nord for Barbaresco.

Bisso var samtidig stødt på den meget mystiske druesort Moretto – ikke at forveksle med den portugisiske Moreto – som man mente var uddød i Piemonte. Men tilbage i 1930’erne havde en ung vinmager imidlertid medbragt druen til Mexico, hvor man dog havde forvekslet den med  Nebbiolo.

Den gav godt nok en anden type vin i Mexico end i Italien, men det mente man var klimatisk og geologisk bestemt. Det var først da der blev taget en DNA prøve af den mexicanske Nebbiolo, at man fandt ud af, at den intet havde med Nebbiolo at gøre. Men samlet findes der i dag 150 hektar med Moretto i Mexico.

Bisso Atanassov stødte først på druen i 2015, men i 2018 fik han efter intense studier om druen, lokaliseret en lille mark med netop Moretto i Piemonte … og Bisso kalder det selv den sidste Moretto mark i Piemonte. Siden har han taget nogle skud og plantet flere marker med druen.

I dag findes der efter sigende samlet 10 hektar med Moretto i Piemonte, men mon ikke det vil vokse i de kommende år.

Her smager vi så Bissos vin på Moretto … vinen MX-Quila Moretto i årgang 2019 … og den ene  af de to vine, som Bisso indtil videre laver i soloprojektet. Den anden er en hvid Mus-Quila lavet på Muscat.

Dette er første årgang, så der er kun lavet et enkelt fad af denne MX-Quila Moretto, hvilket svarer til sølle 280 flasker. Bisso producerer vinen fuldstændig, som var den Nebbiolo, dvs. med spontangæring og 12 måneder på egefad.

Duftmæssigt er det dobbeltWAUW … og det dufter sgu næsten som god, moden Nebbiolo, men med lidt mere tyngde. Stilmæssigt læner den sig mere op af Barbaresco end Barolo og virker mere rund, men fortsat med roser, violer, mineraler … blot suppleret med lidt mere flæsket krop, læder, sorte kirsebær, hindbær, brombær samt et  småbuttet fadpræg og mørk syrlighed. Vildt dragende.

I munden er vinen også småvild … meget koncentreret, tør og mørk. Den viser, at Moretto – i hvert fald i Bissos hænder- har en mørkere side end Nebbiolo og tanninerne virker først heller ikke så markante, men dog med godt bid og de sniger sig langsomt frem og sætter sig nærmest ubemærket på dine tænder. Vinen har en vild tørhed samt en kraftig intensitet suppleret med en svag saftig sødme. Vild, smuk og imponerende.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 299 kr., hvilket må siges at være ret okay for en vin, som der kun er lavet 280 flasker af.

Vinanmeldelse 6/7 

2019 Taverna Wines, Barbera d’Alba Vigna Cottà, Piemonte, Italien

2019 Taverna Wines, Barbera d'Alba Vigna Cottà, Piemonte, ItalienSamarbejdet mellem Roberto Taverna og vinmageren Bisso Atanassov er måske det mest spændende projekt i Piemonte i øjeblikket og derfra dukker der igen imponerende vine op … og denne Barbera d’Alba Vigna Cottà er én af dem.

Det familiedrevne vinhus Taverna Wines ligge i Neive og ejes i dag af Roberto Taverna, men historien om vinhuset startede egentlig tilbage hos Robertos bedsteforældre, der allerede tilbage i 1930’erne begyndte at købe jord i Neive, plantede vinstokke og gik i gang at lave vin på deres vingård.

Men det var specielt Robertos bedstemor Ludovino Versio – kaldet Nonna Vina – som lagde kimen til det nuværende vinhus. Da hun så i 1953 pludselig blev enke som 30-årig med en lille datter på 10 år, så fortsatte hun såmænd blot med at lave vin og giftede sig aldrig igen.

I 30 år lavede hun vin under navnet Vina Versio og havde en lille kreds af loyale kunder, som købte hendes vin … i starten på store damigianas, en slags store glasbeholdere på 28 eller 54 liter og sidenhed på flaske.

Faktisk var den ihærdige enke blandt de første vinbønder, der begyndte at tappe deres egen vin i de vinflasker, som vi kender i dag, og endda også blandt de første til at lave en enkeltmarksvin. I dag nøjes den nu 96 år gamle dame bare med at drikke vinene.

I 1983 overtog svigersønnen Piero Taverna driften og fortsatte i Nonna Vinas spor, og drev faktisk også vingården i 30 år, men mest som en fritidsinteresse ved siden af sit job for staten, for gårdens beskedne 4,2 hektar vinmarker kunne familien ikke leve af.

Det blev hans søn Roberto Taverna, som derefter overtog ansvaret, selvom det heller ikke lå i kortene, at han skulle være vinbonde, for han havde et job som elektriker, mens hans kone Elisa driver et byggefirma sammen med hendes 2 brødre.

Roberto besluttede dog, at han ville gøre noget mere ved vinproduktionen, som mere eller mindre var gået i stå. Familien havde i stedet solgt deres druer solgt på kontrakt til negocianthuse i Langhe området. Nu opsagde de kontrakterne … en proces som dog tog nogle år, men i 2016 kunne han producere sin første Barbaresco vin … alene 600 liter samlet.

Her i 2019 har Roberto så fået ophævet kontrakterne på flere af sine marker og han har nu også fået hjælp til produktionen af Bisso Atanassov, som tidligere har været vinmager på både Vietti og La Bioca i Barolo. Roberto mødte tilfældigt Bisso, som blev blæst bagover og blev meget interesseret i projektet og kunne se potentialet.

Derfor har de to nu indledt et samarbejde og er ved at opføre nye produktionslokaler i Barbaresco. Samtidig er der opkøbt nye marker og vil fremover lave vine på både Barbera, Nebbiolo, Chardonnay samt den herlige Grignolino.

Her smager vi så husets Barbera d’Alba Vigna Cottà, som jeg fuldstændigt faldt på halen over. Den er lavet med Barbera druen fra marken Cottà, der ligger lige overfor vingården Taverna. Her dyrker huset flere forskellige druesorter, blandt andet Freisa, Moscato, Nebbiolo, Grignolino og altså Barbera.

Druerne til vinen er høstet med et beskedent udbytte på under 30 hektoliter pr. hektar, men vinstokkene er også omkring 50 år. Vinen har tilbragt 12 måneder på dels brugte træfade og dels cementkar.

WTF? Sikke en imponerende duft. Hvis dette er Barbera, så er det absolut med Nebbiolo gener sprøjtet ind i blodet, som er rødt med en vild kraft, krop og en fed frugt suppleret med et tykt fadpræg lagt ovenpå. Dermed et vinøst Kinderæg, hvor der er dufte som Nebbiolo med lys frugt, jordbær, blommer, læder og tørrede rosenblade, men også våde fade, vanilje, kanel, chokolade og lidt mentol.

I munden er det heller ikke arketypisk Barbera, for – som både i farve og delvis også i duft – har vinen en lys, let, frisk og stringent side, men uden vilde tanniner og samtidig med en moderat syre. I stedet får du en nærmest burgundisk lethed samt elegance med moden lys frugt, let tørhed og bitterhed. Jeg snurrer rundt om mig selv … dette er en Barbera hinsides al fornuft, men fandeme sjælebalsam og nok den bedste Barbera d’Alba jeg har smagt i lang tid.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 199 kr., hvilket vel kan betegnes som et decideret røverkøb.

Vinanmeldelse 6/7 

2020 Domaine Piguet-Chouet, Meursault Vieilles Vignes, Bourgogne, Frankrig

2020 Domaine Piguet-Chouet, Meursault Vieilles Vignes, Bourgogne, FrankrigDomaine Piguet står der på etiketten af denne Meursault Vieilles Vignes 2020 og vinen er da også lavet af vinmager Max Piguet, som sammen med sin hustru driver Domaine Max et Anne-Marye Piguet-Chouet aka Domaine Piguet-Chouet.

Vinhuset ligger midt i byen Auxey-Duresses og er en fusion af to vinhuse. Det skete i 1981, da Max Piguet giftede sig med Anne-Marye Chouet. Begges familier var vinbønder og havde alle produceret vin igennem generationer. Max havde selv blot to år tidligere arvet Domaine Piguet fra sin far.

Samlet har Domaine Piguet-Chouet 12 hektar vinmarker i Meursault og Auxey-Duresses, som drives af ægteparret, selvom deres to sønner William og Stéphane efterhånden har overtaget det meste af den daglige drift.

Stilen hos Domaine Piguet-Chouet er kendt for at være blød og uden skarpe kanter, indsmigrende og lækker … behagelige bourgognevine, der holder samme høje niveau fra år til år.

Her smager vi så netop en hvid Meursault Vieilles Vignes, men sjovt nok står der ikke Domaine Piguet-Chouet på selv etiketten, men kun Domaine Piguet-Chouet … hvorfor ved jeg dog ikke.

Druerne til vinen kommer fra marker tæt på 1. Cru markerne Les Perrières og Les Genevrières. Jordbunden er rig på kalksten, hvilket forsyner vinene med en udpræget mineralitet. Der er ikke mange oplysninger om selve produktionen, men vinen er lagret på burgundiske fade.

Duften er røget, smørfed og smørlækker … lige åbnet er der godt med sødristede fadpræg, men det aftager en smule med mere luft i glasset. Der er ristede hasselnødder, fersken, har faktisk en utrolig ædel aroma, som nærmest er overdådig og smådekadent. Der er lidt mælkechokolade, lakridskonfekt og vaniljekiks.

I munden har vinen en flot frugt, ren, let, krydret og meget blød, rund, cremet og meget indbydende … smager hænger der bare i lang tid. Der er æbler, grønne æbler, fersken, abrikos og virker samtidig let saltet med kalk og andre mineraler samt en let bitterhed. Vinen glider som en rolig flod – rolig, stoisk og beroligende – bare igennem kroppen og gør dig glad.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 549 kr., mens prisen er 449 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7

2017 Gut Oggau, Timotheus Weiss, Burgenland, Østrig

2017 Gut Oggau, Timotheus Weiss, Burgenland, ØstrigForleden åbnede jeg denne fabelagtige Timotheus Weiss fra det østrigske vinhus Gut Oggau. Fruen sagde, at etiketten var ret grim, men jeg synes, at vinen er ret imponerende.

Gut Oggau er da også ét af Østrigs mest spændende og nytænkende vinhuse, der ligger i byen Oggau am Neusiedler i Burgenland. Vinhuset med det sjove navn drives af parret Eduard Tscheppe og Stephanie Tscheppe-Eselböck. Han er søn af en vinmager, og hun datter af en 2-stjernet michelinrestaurantejer.

De grundlagde vinhuset i 2007, da de overtog et gammel vinhus Weingut Wimmer med tilhørende 10 hektar marker omkring Oggau og gik i gang med at producere vine efter deres egne idéer.

Parret dyrker markerne helt biodynamisk, og arbejder meget klassisk i vinkælderen. De bruger ingen tilsætningsstoffer af nogen art, presser vine ved at trampe i mosten med fødderne, anvender spontangæring i åbne kar, bruger ingen filtrering og så laver de fremragende vine.

Vinene markedsføres alle med et tegnet hoved på hver etikette … nærmest opdelt i en fiktiv familie i 3 generationer, de unge, forældrene og bedsteforældrene. Der findes i alt 9 vine i familien … med stamtræ og det hele. Nogle påstår, at alle navne er taget fra de tidligere beboere af den gamle vingård Weingut Wimmer.

Alle ansigterne er tegnet til den enkelte vins personlighed og etiketterne bag på flaskerne nævner også vinenes personlighed frem for en detaljeret beskrivelse af smag, område og lagring. Hos Gut Oggau er det ikke så meget druesorten, som det er alder og terroir, der betyder noget.

Og vinhuset laver vinene på de lokale druer, dvs. Zweigelt, Blaufränkisch, Grüner Veltliner, Zierfandler og Rösler. I den unge serie hedder vinene Theodora, Winifred og Atanasius. Forældrene er Emmeram, Timotheus, Josephine og Joshuari, mens de gamle – og topvinene – er Mechthild og Bertoldi.

Vinene er i dag blevet til ikoner i vinverdenen, og flaskerne er således at finde som en del af udstillingen på MOMA – Museum Of Modern Art i San Francisco.

Denne Timotheus Weiss er – som navnet fortæller – en hvidvin, der er lavet på et mix af 70% Grüner Veltliner og 30% Weissburgunder, En tredjedel af druerne er gæret med en skindkontakt i 3 måneder og efterfølgende lagret på store brugte 500 liter fade i 12 måneder uden omrøring. Aftappet uden klaring, filtrering og tilsætning af svovl.

Duftmæssigt er det vitterlig en økø bio armsveds-mødding-prut-funky aroma med både krudt, bananer, grønne bønner, stikkelsbær, gær, revet lemonskal, voks, urter og vaniljeekstrakt … stinkende charmerende og med vild hippiekarakter.

I munden er vinen godt syrlig … smager også som bio bio naturvin med lemonskalbid, masser af lemon, citroner, umodne pærer og sur æblejuice, virkelig spændende og funky. Det er en vin med en jazzy kant og supercool … vitterlig et mundspidsende syrligt citronsyretrip.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske i årgang 2019 koster 319 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2011 Selva Capuzza, Lugana Riserva Menasasso, Lombardiet, Italien

2011 Selva Capuzza, Lugana Riserva Menasasso, Lombardiet, ItalienMed de to sidste vine skulle vi smage Lugana med alder og Luca Formentini lagde ud med en 2011 udgave af hans Lugana Riserva Menasasso fra Selva Capuzza.

Det er selvfølgelig igen 100% Turbiana vin med druer høstet med 65 hektoliter pr. hektar fra de ældste vinstokke på Selva marken.

Det som produktionsmæssigt adskiller denne 2011 med 2017’eren er, at Luca Formentini i 2011 også brugte barriques til lagring. Så man har valgt den bedste tank fra høsten på Selva marken og så er vinen lagret 18 måneder på en kombination af ståltankene og barriques … dog fortsat med den overvejende del på ståltankene.

Derefter har vinen lagret 6 måneder på flaske … og samlet skal en Riserva jo lagre 24 måneder. Vinen har 3,6 gram restsukker pr. liter og der er årligt lavet 7.000 flasker af vinen.

WAUW for pokker … en smørfed duft med voks, grøntsagsfond, dåsepærer, abrikos, søde krydderier og den har sgu en helt speciel duft, som jeg ikke mindes at ha’ duftet før … lidt som varm pollen fra blomster eller noget i den retning, men det er voldsomt pirrende samt totalt indbydende.

I munden er det også herlig væske, meget kraftig og intens med masser af lag. Virker varm, olieret og salt, klart et modent mineralsk bid, tung og let på én gang, frugten dåsepærer og abrikos. Selvom der er mistet noget friskhed, så får man masser af velsmag og karakter, så derfor er jeg vild med vinen.

Vinene fra Selva Capuzza er ikke fundet herhjemme og denne årgang 2011 kan nok heller ikke findes til salg nogle steder længere.

Vinanmeldelse 6/7