Tag-arkiv: 6

Fremragende. Det er skønne og fremragende vine med ekstraordinær kompleksitet og karakter. Kort sagt fantastiske, imponerende vine, og i Parker universet vel et sted mellem 94-97 point.

1997 Château Talbot, Saint-Julien, Bordeaux, Frankrig

1997 Château Talbot, Saint-Julien, Bordeaux, FrankrigNogle af os kan måske huske det franske bilmærke Talbot, som senest var en del af PSA Peugeot Citroën koncernen, selvom flere forskellige producenter gennem tiden har ejet mærket. Men – udover navnet – har næste vin intet med det at gøre. Vinen er nemlig en ældre 4. Cru Classé fra Château Talbot fra Saint-Julien … næsten 20 år gammel.

Vi skal selvfølgelig smage, om vinen bærer alderen bedre end de franske Talbot biler, som i øvrigt var i familie med Simca. Man lavede bl.a. modellerne Talbot-Simca Horizon og Talbot-Simca 1510/Solara sammen.

På et tidspunkt lavede man også i samarbejde med Matra den – dengang – vildt spændende Talbot-Matra Murena … en supersmart sportsvogn med centermotor. Den var jeg sgu noget forelsket i som dreng. Det har nok været omkring 1980.

Nå, men her er det Château Talbot det drejer sig om. Slottet er opkaldt efter Sir John Talbot, guvernør af Aquitaine og jarl af Shrewsbury, som ejede slottet i 1400-tallet. Han var vistnok også general og hærleder for de britiske styrker i 1453, da de tabte slaget ved Castillon og dermed hele Bordeaux-området til franskmændene.

Senere i historien var slottet ejet af Marquis Aux og det var under hans ejerskab, at slottet ved den store 1855-klassifikation blev rangeret som 4. Cru Classé. I 1899 blev slottet solgt til monsieur A. Claverie, men blev i 1917 overtaget af Désiré Cordier og det har lige siden været i familien Cordiers eje.

Siden 1993 var det været 4. generation i form af søstrene Lorraine Cordier og Nancy Bignon Cordier , som har drevet det historiske vinslot. Imidlertid døde Lorraine pludseligt og uventet i 2011, så lige siden har det været Nancy Bignon Cordier og hendes mand Jean-Paul Bignon, som har forestået driften.

Og det er et af de største vinslotte i Saint-Julien. Château Talbot er med sine 103 hektar endda en af de største vingårde i hele Medoc, og den største med markerne placeret i et samlet areal.

Med så stort et markareal vil der altid være forskelle mellem parcellerne/arealet, men det har slottet vendt til sin fordel. Slottet udnytter en kombination af computerstyret overvågning og mange århundreders erfaringer, så man får det maksimale ud af hver eneste vinstok.

Derfor kan de – uanset om årgangen så skulle være århundredets værste – altid høste druer af tilfredsstillende kvalitet. Slottet lader ofte omkring 50% af høsten deklassificere til 2. vinen Connétable Talbot, for at sikre, at slottets førstevin ikke svinger i kvalitet. Udover 1. og 2. vinen laver slottet også en hvidvin Caillou Blanc.

Og her har vi netop 1. vinen i årgang 1997 … fremstillet af 66% Cabernet Sauvignon, 26% Merlot, 6% Petit Verdot og resten Cabernet Franc. Vinstokkenes gennemsnitsalder er 35 år, og vinen lagrer 14 måneder på barriques, hvor mellem 50-60% er nye fade.

I næsen er vinen overraskende let, blid … men samtidig herlig animalsk med gammel hestestald, en omgang mejeri, moden frugt … men mere lette bær som hindbær … eller i hvert fald en blanding af hindbær og solbær, skovbund, kaffegrums, gamle blyanter, en smule snustobak samt lidt mineraler og champignon. Hvor dufter den godt … langt bedre end hvad jeg normalt forbinder med Bordeaux.

I  munden igen denne flotte lethed og samtidig fuldstændig fløjlsblød med hindbær/solbær, frugterne måske endda lidt søde. Det er top elegant og virkelig med friskhed, saftighed, mineraler … blødt og feminint. Bedste smagte Bordeaux vin i lang tid. Smager supergodt, og det var også klart den bedste ud af de 10 Bordeaux vine, som jeg smagte i streg.

Forhandles bl.a. af Theis Vine en primeur til 369 kr.

Rating 6/7 

2013 Château de Beaucastel, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2013 Château de Beaucastel, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigSå kom den ægte Châteauneuf-du-Pape fra Château de Beaucastel i glasset … en vin, som jeg sidst smagte tilbage i 2011 og det er jo efterhånden et par dage siden. Dengang var det den store 2007 årgang, men her i en af de nyeste årgange, nemlig 2013.

Generelt siges det, at 2013 ikke var det bedste år … og ikke lever op til de 4 foregående år,  men mere er på niveau med fx 2008. Men hos gode producenter som Château de Beaucastel betyder årgangen imidlertid mindre. Deres Châteauneuf-du-Paper er altid fremragende.

Druerne til vinen kommer jo fra de omkring 70 hektar vinmarker på en single plot, som Château de Beaucastel ejer i AOC Châteauneuf-du-Pape appellationen. Der har ikke været brugt kemisk gødning på markerne siden 1964.

I stedet har man fundet ud af at bruge en blanding af fåregødning og resterne fra det forrige års druepresning. Herved opnår man, at jorden automatisk er i mikrobiologisk balance, og at vinstokkene bliver meget mere resistente over for diverse sygdomme.

Perrin brødrenes hovedfilosofi er ikke at stræbe efter at få det største udbytte pr. hektar, men derimod sætter de en ære i at høste sunde og afbalancerede druer, som kan producere store vine af enestående kvalitet. Høsten af druerne foregår udelukkende ved håndplukning, og derefter sorteres de – også manuelt – meget nøje. Kun de bedste druer bliver til vin.

Druerne gennemgår en speciel proces, som er helt unik: De varmes op til omkring 80 grader i 30 sekunder, hvorefter de nedkøles til kældertemperatur og derefter gennemgår en traditionel vinfremstillingsproces. Ved at bruge denne særlige opvarmningsmetode reducerer man kraftigt i anvendelsen af svovl, så smagen og farven på vinene intensiveres. Desuden behandles hver druesort separat for at bevare aromaen, karakteren og originaliteten ved hver sort. Dermed skabes nogle af verdens bedste Châteauneuf-du-Paper.

At Perrin familien hører til blandt verdens bedste producenter kan også aflæses i, at de er medlem af den lille, men særdeles eksklusive, elitære klub Primum Familiae Vini … i daglig tale blot kaldt PFV. Gruppen består af 12 verdensberømte familieejede vinproducenter, og her er de i fint selskab med Mouton Rothschild, Egon Müller, Joseph Drouhin, Jaboulet, Pol Roger, Symington, Vega Sicilia, Hugel & Fils, Miguel Torres, Antinori  samt Tenuta San Guido (Sassicaia).

PFV blev oprettet i 1992 og organisationen kaldes også Leading Wine Families. Man kan kun blive medlem ved invitation og der kan maksimalt være 12 medlemmer. Gruppen består kun af 100% familieejede vinfirmaer og har gennem årene holdt sig meget anonymt, men afholdte for første gang i 2013 en smagning på Prowein i Tyskland og en velgørenhedsauktion i London.

Familierne skal have mange generationers erfaring, værne om de traditioner og værdier, som familieejede vinhuse står for samt sikre at sådanne idealer overlever og er levedygtige i fremtiden. De deler information om generationsskifte, hvordan de sikrer deres vine mod svindel og forskellige tekniske muligheder.

Beaucastels Châteauneuf-du-Pape er lavet på alle de 13 tilladte druesorter. Det der gør Beaucastel meget speciel, er dog at andelen af Mourvèdre er langt højere end andre Châteauneuf’er. I blendet udgør både Mourvèdre og Grenache hver omkring 30% af druesorterne. Druerne høstes manuelt, hvorefter Mourvèdre og Syrah druerne gærer i store egefade, mens de øvrige druer gærer i store betontanke – hver druesort for sig. Efter den malolaktiske gæring blandes druesorterne og mosten lagres på foudres i et år inden vinen flaskes, som derefter også lagrer et år.

Lad os smage på vinen, som i næsen har mejeri, kærnemælk, hængt kød samt et herlig grønt stik. Virker intens, tæt med mørke bær, boysenbær, solbær og måske endda lidt hindbær … ganske saftig, rund, sød og kødfuld. Der er pebrede noter, krydderier, lakrids, mild tobak, grafit samt lidt røgede noter. Hmmm, virker kompleks, men fortsat ung.

Fornemmelsen af en ung vin går igen i smagen. Det er dejligt rundt, blødt, fyldigt … fint med power. Frugten er stadig voldsom frisk … slet ikke nogen Châteauneuf-du-Pape tyngde eller fedme … højest lidt hvalpefedt. Virkelig præget af let, ren frugt … direkte in your face. Tanninerne strammer en smule af ungdommelig kækhed, men bestemt ikke markant. Hvor smager det dog bare godt.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 550 kr.

Rating 6/7 

2009 Domaine Vincent Paris, Cornas Granit 60 Vielles Vignes, Rhône, Frankrig

2009 Domaine Vincent Paris, Cornas Granit 60 Vielles Vignes, Rhône, FrankrigMan kan altid slås om, hvor de bedste Rhône vine kommer fra … Cornas, Hermitage eller Côte Rôtie? Cornas er nok de mørkeste, kraftigste og mest barske … virkelig tætte og maskuline. Dermed kunne 2 x Cornas være et fint punktum for de feminine drenge i byggesjakket. Hvorfor ikke?

Den første af de to blev denne Cornas Granit 60 Vielles Vignes fra Domaine Vincent Paris, som holder til i den sydlige del af Cornas by. Vincent er selv født i Cornas og grundlagde vinhuset i 1997, da han arvede nogle vinmarker efter hans bedstefar. Nogle af markerne havde vinstokke, som er over 100 år gamle.

Derudover lejede Vincent også en parcel på den berømte Geynale mark fra hans onkel Robert Michel, søn af den legendariske Joseph Michel. Robert har i øvrigt også oplært Thierry Allemand, en anden af de helt store producenter i Cornas, men det er jo en anden historie.

Det var også Robert Michel, som hjalp Vincent med at lave de første årgange, idet Vincent ikke selv ejede en vingård eller vineri til vinificering af vinene. Han lejede senere nogle lokaler, således han selv kunne producere vinene. I dag ejer han dog selv en mindre ejendom, hvor der også er en lille idyllisk mark med abrikostræer.

I dag ejer Vincent også selv den 1,3 hektar store parcel på Geynale marken, som han tidligere lejede fra onklen. Købet blev gennemført i 2007 … hvilket dog var i skarp konkurrence med Jean Louis Chave og andre ivrige lokale vinproducenter. Imidlertid er blod tykkere end vand, så det endte med, at Vincent fik lov til at overtage marken og dermed holde ejerskabet i familien.

Sammenlagt har Vincent Paris omkring 6,6 hektar vinmarker, fordelt med 4,7 hektar i Cornas samt 1,5 hektar i Saint-Joseph. Derudover har han lejet 0,4 hektar jord i Côtes du Rhône AOC området, hvor han har plantet Viognier og Roussanne for at lave lidt hvidvin. Alt drives biodynamisk.

Markerne i Cornas er på meget stejle skråninger med undergrund af granit, og de ligger op til marker tilhørende bl.a. August Clape og Thierry Allemand. Den bedste parcel er klart på Geynale marken … den, som Vincent købte af onkelen. Der er vinstokkene er plantet tilbage i 1910. Allemand har også et stykke af den mark.

At markerne er meget stejle kan bl.a. aflæses i vinene Granit 30 og Granit 60, som netop er opkaldt efter undergrunden og hældningen på de respektive marker. Således kommer denne Cornas Granit 60 Vielles Vignes fra gamle vinstokke på en mark med 60 grader stejl hældning. 60 grader … det er sgu ret stejlt.

Druerne til vinen kommer helt præcis fra 3 parceller på Saumon marken, hvilket er den øverste del af Reynard. Lillesøsteren Granit 30 laves fra lavere beliggende parceller på Reynard, nemlig fra markerne Patou og Les Mazards. Vinstokkene på de 3 parceller på Saumon marken er henholdsvis 20, 60 og 100 år gamle. Det er selvfølgelighed ren Syrah, og 2/3 af vinen vinificeres på fade, mens den sidste tredjedel vinificeres på tank. Vincent afstilker kun omkring halvdelen af druerne, nogle gange lidt mere. Efter vinificering lagret vinen 12-14 måneder på gamle fade.

Og det er ganske tæt, intenst og mørkt. Det er mejeri, hængt kød, blod, våde sten, grafit, mørkerøde … nærmest sorte bær, mørk 99% ren chokolade, svage karamelnoter, røg, lakrids samt et drys urter. Maskulin Rhône … men virker imidlertid blød nok i næsen.

Smagsmæssigt er vinen tæt, mørk og fyldig, men egentlig ganske behagelig. Der er mørke bær, tranebær, enebær … frugten egentlig noget lettere end forventet og indikeret af duften. Derudover er der våde sten eller en form for mineralitet, stramme og tørre tanniner, let peber … men en fantastisk balance. Skole-eksempel på god Cornas.

Købt i Randers Vinhus for mange år siden til 269 kr. Vinhuset er i dag lukket.

Rating 6/7    

2012 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Il Carrubo, Sicilien, Italien

2012 Vinding Montecarrubo, Il Carrubo, Sicilien, ItalienDen anden sicilianske vin og duellant til den imponerende Etna Rosso Santo Spirito blev med dansk islæt, nemlig topvinen Il Carrubo fra vinhuset Vinding Montecarrubo, som jo ejes og drives af danskeren Peter Vinding-Diers, onkel til Peter Sisseck fra Pingus og far til Anders og Hans Vinding-Diers, sidstnævnte fra Bodega Noemia de Patagonia i Argentina.

Peter Vinding-Diers og Vinding Montecarrubo har jeg skrevet om nogle gange tidligere. Det skal jeg spare jer for igen. Hvis I vil læse mere om vinbranchens danske veteran, så søg lige på ham i søgefeltet her til højre. En ganske spændende person med en spændende historie. Jeg har tidligere været til en smagning forestået af ham, og han er bestemt en ganske farverig person.

I modsætning til Tenuta Terre delle Nere, så ligger Vindings Montecarrubo en del længere mod syd nær byen Ispica, men fortsat på den østlige del af Sicilien. Der er undergrunden dog også præget af vulkansk aske og mineraler, ja faktisk ligger vingården Montecarrubo på et stykke af en vulkan, som dog var ikke har været aktiv i mere end to millioner år.

Det er et område med utilgængelig jord … fyldt med store klippestykker, sten og græsmarker, hvorfor det krævede meget arbejde at omdanne jorden til anvendelige vinmarker. Peter Vinding-Diers plantede kun Syrah … mest fordi typen var kendt for at lave helt store vine i området, men også fordi han havde erfaret, at den lokale Nero d’Avola normaltvis først høstes midt i oktober, hvor der ofte er meget regn.

Gården er certificeret økologisk og køres derudover efter biodynamiske principper. Peter laver i dag 5 forskellige vine på Montecarrubo, nemlig vinen Piccolo, vinen Cuvée Suzanne – opkaldt efter hustruen Susie, Rudolf, denne Il Carrubo – som tidligere hed Rosso di Sicilia IGT – samt topvinen Vigna Grande, som dog kun laves i helt specielt gode år. Alle vinene laves på Syrah og både Rudolf og Cuvée Suzanne er nye i sortimentet.

Denne Il Carrubo er selvfølgelig også 100% Syrah, gæret i cementkar, både med druernes naturlige gær og via saccharomyces, altså kunstig gær, som vi også kender, når vi bager brød. Her blot en lidt anden slags, som indeholder flere arter af gær. Derefter lægges vinen på fade, hvor den lagrer i 9 måneder. Tidligere har Peter Vinding-Diers anvendt brugte fade fra Pingus, men om det fortsat er tilfældet ved jeg faktisk ikke.

Duftmæssigt godt med dybde … lidt samme oplevelse som da jeg smagte vinen i årgang 2008, hvor den blot hed Rosso di Sicilia IGT. Det er fortsat solbær, brombær … virkelig med kraft og en herlig animalsk duft og igen fornemmes det biodynamiske. Mine noter er faktisk meget lig med noterne fra 2008’eren, faktisk skræmmende ens noter. Kropslig i næsen og derudover krydderbuske, tobak og lidt lakrids.

Smagen er også de mørke bær, solbær, brombær, blommer og fyldigt, Mørkt, blødt, afbalanceret … det smager da for sindssygt. Thumbs Up big time for den brave dansker, som – helt uden mafiametoder – bare laver herlig vin.

Jeg har – heldigt – fået min flaske i gave, men forhandles ellers af Vinspecialisten, hvor den koster 325 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2013 Weingut Rudolf Fürst, Bürgstadter Spätburgunder, Franken, Tyskland

2013 Weingut Rudolf Fürst, Bürgstadter Spätburgunder, Franken, TysklandSå er det fredag … og I ved, hvad det betyder! Nemlig, at der skal Spätburgunder i glasset og den lille sag … øh vigtige sag klarer vi med denne Bürgstadter Spätburgunder fra Weingut Rudolf Fürst, som holder til lige udenfor byen Bürgstadt am Main i dalen mellem Spessart og Odenwald i Churfranken omkring 40 kilometer vest for Würzburg, den vestligste del af Franken … næsten på vej mod Pfalz.

Og ja, det er ét af Frankens bedste vinhuse, som jeg også tidligere har skrevet om, senest da jeg – for ikke så lang tid siden – smagte hans 2014 Spätburgunder Tradition. Jeg vil derfor heller ikke skrive en masse om vinhuset igen, men blot henvise til det tidligere indlæg, hvis du vil læse mere om vingutten.

Denne Bürgstadter Spätburgunder er en storesøster i forhold til Spätburgunder Tradition og således en Ortswein, og lavet på en blanding af druer fra markerne Bürgstadter Centgrafenberg og Klingenberger Schloßberg, hvor jorden er præget af Buntsandstein … sandsten, som giver en blød mineralitet.

Marken Bürgstadter Centgrafenberg er en forholdsvis stor mark, samlet på 83 hektar og de bedste dele af marken er Gewanne Walzrain, Hunsrück, Hohenlinde og Vogelsberg. Arghh … de fleste regner nu Hunsrück som en separat mark, men ligger nærmest omkranset af Bürgstadter Centgrafenberg. Fürst har parceller både på den centrale del af Centgrafenberg og på Hunsrück. Centgrafenberg er en sydvendt skråning, og den ligger øst for floden Main samt Bürgstadt.

Den anden mark, Klingenberger Schloßberg ligger lige nord for Bürgstadt og er på samlet 39 hektar. Andre producenter som fx Benedikt Baltes på Weingut Stadt Klingenberg har også parceller på denne mark. Hos Baltes leverer marken druer til hans topvin Schlossberg Spätburgunder GG.

Så ja … det er sgu et par fine marker, som Fürst henter druerne til denne Bürgstadter Spätburgunder fra. Vinen har lagret på brugte, franske barriques … eller i hvert fald 80% af vinen, mens den sidste del lagrer i store fade, det som tyskerne kalder Doppelstück-Fass, som typisk er på omkring 2.400 liter.

Og meine gute got … hvor er det elskeligt Spätburgunder. I glasset yderst transparent, men farven er måske en anelse mere violet end normalt … bare en anelse. Ikke så meget ovre i teglfarven, men mere ovre i en det lilla/violette. Arghhhh, her mangler der sgu vist lige en kvinde, som kan definere den farve mere præcist.

I næsen er en småanimalsk note, virker saftig, blød og sød … hindbær, jordbær, lidt nødder … en del faktisk, røg, en smule grannåle, kalk og sten, men virker langt mere let og elegant end lillesøsteren. Der er også nogle grønne, nærmest burgundiske træk, hvilket er meget klædeligt.

Smagsmæssigt er det en let og meget afrundet vin, virkelig lækker og smækker … svagt peberbid, mineraler, svage krydderier, god tilstedeværende syre, som stille og roligt holder gennem hele smagsspektret og vedbliver i eftersmagen. Det er sådan meget saftigt, frugtrigt, let og balanceret … lidt tørt og smager altså supergodt. Knap så kantet, som Spätburgunder fra Franken ofte bliver. Far er ikke glad … far er meget glad.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men jeg har købt min i Tyskland på weine.de til 19,50€ … svarende til 145 kr., og det er altså bare rigtigt fornuftigt for denne vin.

Rating 6/7 

2010 Robert Chevillon, Nuits-Saint-Georges 1er Cru Les Bousselots, Bourgogne, Frankrig

2010 Robert Chevillon, Nuits-Saint-Georges 1er Cru Les Bousselots, Bourgogne, FrankrigFra Côte de Beaune i Côte d’Or til Côte de Nuits i Côte d’Or eller helt præcis kommunen Nuits-Saint-Georges, hvor vi finder et af mine burgundiske favorithuse, nemlig Robert Chevillon. Derfra kommer denne herlige flaske 2010 Nuits-Saint-Georges 1er Cru Les Bousselots.

Domaine Robert Chevillon er grundlagt i 1860 af Symphorien Chevillon, som købte 12 hektar jord i Nuits-Saint-Georges. I dag drives vingården af 5. generation i form af brødrene Denis og Bertrand Chevillon, som allerede i 1990 gradvis blev medejere og i 2002 overtog hele driften efter faderen Robert Chevillon, som dog fortsat er aktiv på vingården.

I dag har vinhuset 13 hektar vinmarker, men fordelt på imponerende 70 parceller … og alle i Nuits-Saint-Georges. De bedste marker er 1. cru markerne Les Chaignots, Les Bousselots, Les Roncières, Les Perrières, Les Pruliers, Les Cailles, Les Vaucrains og Les Saint-Georges. De 3 sidstnævnte er de allerbedste marker og har meget gamle stokke, som alle er plantet før 1920.

Selv om domænet i dag har stjernestatus, har man allerede i forrige århundrede optegnelser, der anerkender vinene fra Chevillon som værende udsædvanligt gode. Ved smagning i kælderen hos Chevillon er vinene fra 1960’erne og 1970’ernee stadigvæk på et meget højt niveau.

Chevillon familien har fuld fokus på, at de bedste vine laves i marken, så daglige ture i markerne er helt logisk. Der foretages en grøn høst i juli, for kun at lade de bedste drueklaser hænge tilbage. Der høstes kun i hånden og alle klaser kommer gennem et sorteringsbord, inden de kommer i kælderen.

Hele sunde druer er rygraden i de gode vine. Når druerne er afstilket gennemgår de en kold-maceration på 5-6 dage, inden den naturlige gæring starter. Vinen gæres under 34 grader og det tager 2-3 uger inden vinen er gæret færdig. Vinene lagres på egetræsfade i 15-18 måneder, hvoraf 30% er nye. Denne enkeltmarksvin Nuits-Saint-Georges 1er Cru Les Bousselots er lavet på tilsvarende vis.

Og det er – som altid med vinene fra Robert Chevillon – herlige sager. I næsen er her godt med kompleksitet … sur, lækker og præcis. Det er gazebind, urter, grønne vinblade, kirsebær, jordbær, ribs, eucalyptus, røg, engelsk lakrids, tør jord samt en slat kanel. Smagen er sådan nærmest lidt som hindbær, frisk og let … sur … en ganske markant syre, som virkelig er delikat, præcis og voldsom vanedannende.

Smager altså bare godt, selvom vinen fortsat er en ung teenager … en knøs, som skal modne og udvikles yderligere.

Forhandles af Otto Suenson & Co, hvor prisen er 565 kr. for en årgang 2012.

Rating 6/7 

2011 Domaine des Terres de Velle, Meursault, Bourgogne, Frankrig

2011 Domaine des Terres de Velle, Meursault, Bourgogne, FrankrigToppen af hvid bourgogne i Côte de Beaune er Puligny-Montrachet og Meursault. Sidstnævnte regnes for en af de bedste kommuner til fremstilling af de hvide Bourgogne-vine … fede, mineralske, komplekse og elegante. Og netop en Meursault var næste vin, nemlig fra vinhuset Domaine des Terres de Velle.

Vinhuset ligger i Auxey-Duresses omkring 1 kilometer nordvest for Meursault og er et forholdsvis nyt vinhus, grundlagt i 2009 af det unge og dynamiske par Sophie og Fabrice Laronze. Parret havde inden købet arbejdet sammen på Maison Alex Gambal i Beaune, men en investor fik øje på den lille vingård og anbefalede den til Sophie og Fabrice.

Domaine des Terres de Velle omfatter i alt 6 hektar vinmarker fordelt på parceller i Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Meursault, Auxey-Duresses, Monthelie og Volnay … eller med andre ord nogle af de bedste og mest klassiske appellationer i Côte de Beaune.

Der var egentlig 5 hektar vinmarker, da parret købte vingården, men små parceller i Santenay og Pommard blev solgt fra, så de kom ned på 4,5 hektar. Til gengæld blev der købt ekstra parceller i Chassagne-Montrachet og Puligny-Montrachet. Samtidig omlagde parret alle markerne til biodynamisk dyrkning, men er dog endnu ikke blevet certificeret.

Der produceres mest hvidvin på Domaine des Terres de Velle, fordelt med 60% på de hvide og 40% på de røde. Der laves 14 forskellige vine, hvoraf de 9 er hvidvine, herunder denne Meursault, hvor druerne kommer fra markerne Les Crotots på 0,1157 hektar og Les Grands Charrons på 0,1450 hektar … altså ganske små parceller, helt traditionelt for Bourgogne.

Les Crotots ligger i en fordybning lige under 1. Cru marken Le Porusot, mens Les grands Charrons ligger langs den gamle romersk vej fra Puligny til Auxey. Begge vinmarker har en ler- og kalkholdig undergrund og vinstokkene er omkring 30 år gamle. Druerne på de 2 parceller høstes samme dag og presses i vinkælderen med luftpresse i ca. 2,5 timer.

Som det er sædvane i Bourgogne foregår både den alkoholiske og den malolaktisk gæring på fad. Modning foregår på de samme fad med løbende omrøringer, som afhænger af årgangen og varer omkring et år. Vinen flaskes uden nogen form for filtrering.

Og vi er sgu rykket klasser op i forhold til sidste vin … herlig aromatisk, nærmest smør, modne druer, asparges, ristede mandler, morgenurin (det kan man da kalde animalsk) … men på en god måde, grønne blade, sødme, fedme … men også med nogle mineralske noter. Smagen er både blød, fed og har en meget direkte frugt med en afrundet og fløjlsagtig syre. Smager da alt for godt.

Forhandles bl.a. af VildMedVin, hvor prisen også ligger på hele 345 kr., selvom det ikke engang er 1er Cru.

Rating 6/7 

2006 Bel Colle, Barolo, Piemonte, Italien

2006 Bel Colle, Barolo, Piemonte, ItalienDen gode sommelier og vinosof havde selvfølgelig også lidt italiensk med … tre af slagsen, nemlig tre magiske B’er; Barolo, Brunello og Bolgheri … my kind of man. Vi startede selvfølgelig med den fantastiske Nebbiolo drue … lethed og italiensk stramhed i en 2006 Barolo fra vinhuset Bel Colle.

Azienda Agricola Bel Colle er et forholdsvis ungt vinhus grundlagt i 1976 af de tre unge fyre, nemlig brødrene Franco og Carlo Pontiglione samt Giuseppe Priola efter et væddemål og en livslang drøm om at producere egen vin.

Vinhuset ligger tæt på Verduno, som er en af Barolos meget berømte kommuner, hvor vinmarkerne ligger som et amfiteater med syd-vest vendte skråninger. Det giver utroligt parfumerede og delikate vine, der forener stor krop med bløde tanniner i perfekt balance.

Bel Colle var som udgangspunkt en meget traditionel producent, der hovedsageligt brugte store Slovenske egetræsfade. I de senere år har de dog indledt et samarbejde med ønologen Paolo Torchio, der bruger mindre mængder barrique på de bedste Barolo vine og dermed giver vinene et mere moderne udtryk.

Vinhuset opnår med jævne mellemrum 3 glas i Gambero Rosso og regnes i dag for en af områdets rigtig gode og stabile producenter.

I 2015 er vinhuset overtaget af Bosio familien, som i forvejen er stor Barolo producent med vinhuset Azienda Agricola Bosio i Santo Stefano Belbo 15-20 kilometer længere mod øst. Bosio familien har i 4 generationer lavet vin fra Santo Stefano Belbo og har nu udvidet aktiviteterne til også at omfatte Bel Colle.

Denne 2006’er Barolo er dog lavet langt før. Druerne høstes ved fuld modenhed og vinen lagrer i 3 år inden frigivelse, heraf 2 år på egetræsfade. Lad os endelig springe ud i det.

Det er berusende indbydende i næsen. Vi snakker tørrede violer, rosmarin, mynte, røg, lejrbål, kamferolie, babybræk, lakridsrod, chokolade, jordbær, ribs og en omgang grønne blade. Vi snakker virkelig lejrbål med spejderne mellem aromatiske vinstokke … herligt.

Og trods 10 år på bagen, så bidder Nebbioloen dig fortsat med et fast greb om de mandlige … øhhh druer. Der er syrligt, tørt, præcist … et veritabelt syrechok, hvor syren klæber om de tænder og behændigt dræner munden for al væske. Vi snakker mundrensende syre. Men hvor er det herligt, for det er med en smuk lethed og elegance. Sådan skal Barolo smage.

Havde en slat af vinen stående et par dage … og på tredjedagen var al kraft og frugt helt væk, så drik den endelig med det samme. Og det er jo også svært at lade være med.

Forhandles af Otto Suenson & Co, hvor prisen er 249 kr.

Rating 6/7  

2012 Domaine Tollot-Beaut, Aloxe-Corton, Bourgogne, Frankrig

2012 Domaine Tollot-Beaut, Aloxe-Corton, Bourgogne, FrankrigArghhhh god Bourgogne er ikk’ det værste, som der findes. Og denne Aloxe-Corton fra vinhuset Domaine Tollot-Beaut fra Chorey-les-Beaune hører under denne kategori. Pinot Noir når det er bedst … elegance, kompleksitet og skønhed på flaske.

Aloxe-Corton ligger ved indgangen til Côte-de-Beaune – nord for Beaune, præget af Corton-højen og den lille hyggelige landsby Aloxe-Corton. Og lige mellem Beaune og Aloxe-Corton finder vi Chorey-les-Beaune … og lidt vest for byen ligger Domaine Tollot-Beaut,

Vinhuset er grundlagt af familien Tollot familien, som har lavet vin på gården siden slutningen af 1800-tallet, men i de første mange år solgte de hele produktionen til negociantfirmaer i området. Først fra 1921 lavede familien enkelte vine under eget navn.

Det var den amerikanske amerikanske vinhandler og forfatter Frank Schoonmaker, som overbeviste en række producenter – herunder Tollot-Beaut – at de skulle flaske alle vinene under eget navn og sælge vinene på det amerikanske marked.

Det startede Domaine Tollot-Beaut med i 1930 og vinhuset hører i dag til blandt de anerkendte vinhuse i Chorey-les-Beaune. Således ligger vinhuset på adressen Rue Alexandre Tollot, opkaldt efter nuværende ejers bedstefar, som også var borgmester i byen.

I dag er det 5. generation – i form af Nathalie Tollot – der driver vingården med hjælp fra resten af familien, bl.a. faderen Alain, onklen Jack samt Nathalies fætre Jean-Paul og Olivier. Samlet driver de 24 hektar vinmarker, som primært ligger omkring Beaune, Savigny-lès-Beaune, Aloxe-Corton og Chorey-lès-Beaune.

Der anvendes ingen kunstig gødning, og der bruges meget tid i marker på bl.a. grøn høst. Nathalie siger selv, at omkring 80% af arbejdet ligger i vinmarkerne. Alle parceller vinificeres individuelt, og der anvendes en forholdsvis kort maceration på 10-12 dage, hvorefter vinene lagrer på egefade … de regionale vine som denne Aloxe-Corton omkring 16-18 måneder og 20% af fade er nye fade. Enkeltmarksvinene lagrer på en større del nye fade.

Og i næsen er der klare Bourgogne noter … karakteristisk grønt. Vi snakker grønne blade, stikkelsbær, ribs, syrlige hindbær, kål, førstehjælpskasse, gazebind, lakridsrod og et mineralsk islæt. I munden er syren blid, elegant … med fortsat med kraft, lethed og præcision, selvom det i smagen virker en tand mere fyldig og har mere volumen end mange andre bourgogner. Syren er dog fortsat meget styrende … som på togskinner … og det er sgu smukt.

Forhandles af Otto Suenson & Co, hvor prisen er 359 kr.

Rating 6/7 

2011 Elio Grasso, Barolo Ginestra Casa Maté, Piemonte, Italien

2011 Elio Grasso, Barolo Ginestra Casa Maté, Piemonte, ItalienHvis foregående vin var en bil, så havde det måske været en ældre bedaget italiensk Fiat Stilo … måske endda Fiat Stilo Multi Wagon. Her har vi imidlertid ægte italiensk køreglæde ala Macerati eller Ferrari, for vinen er klassisk Barolo fra Azienda Agricola Elio Grasso.

Og endda enkeltmarksvinen Barolo Ginestra Casa Maté i en purung 2011 udgave, som endnu ikke har fået slebet hverken hjørnetænder eller unoder af sig. Nebbiolo på højt plan … og så på en dødssyg tirsdag eftermiddag efter arbejdsophør.

Ja … denne tirsdag havde vinklubben på jobbet været på den øverste hylde.

Elio Grasso ligger tæt ved Monforte d’Alba og bedre beliggenhed kan man ikke ønske sig, ikke blot på grund af udsigten, som er formidabel, men også på grund af jordbunden, som giver mulighed for produktion af fremragende vine.

Produktionen hos Elio Grasso startede i begyndelsen af 1980′erne, hvor Grasso familien besluttede at gå tilbage til deres oprindelse som vinavlere.

Man havde nogle år forinden, nemlig i 1978 lagt grundstenen hertil ved at begynde at vinificere og aftappe druerne fra de forskellige vinmarker adskilt, og ved successive genplantninger af deres Nebbiolo, Barbera og Dolcetto vinmarker.

Elio Grasso var egentligt bankmand inden han skiftede de bonede gulve ud med livet som vinbonde. Elio arbejdede nemlig i en bank i Torino, da hans bedstefar døde i 1978 og efterlod ham vingården og lidt vinstokke på de i dag så berømte marker Gavarini og Ginestra i Monforte d’Alba. Elio forlod da også straks banken for at blive vinbonde.

I dag drives vingården og de i alt 18 hektar vinmarker fortsat af Grasso familien, nemlig i form af Elio, hustruen Marina og sønnen Gianluca. De får hjælp af vinkonsulenten Piero Ballario. Alle markerne dyrkes som enkeltmarksvine undtagen i de år, hvor høsten er middelmådig. Vingården fremstår i dag på alle områder som et mønsterbrug.

I 2002 tildelte Italiens mest kendte vinguide Gambero Rosso en af Elio Grassos Barolo’er prisen “Red Wine of the Year”. Denne hæder tilgår som navnet siger kun én vin i Italien. En absolut topproducent. Årlig produktion på gården er lige i underkanten af 90.000 flasker.

Af disse laver Grasso 14.000 flasker af denne Barolo Ginestra Casa Maté, som kommer fra marken med samme navn. Det er en 3 hektar stor mark, som ligger i 300-350 meters højde ved Monforte d’Alba og kommer fra 40 år gamle vinstokke.

Vinen er lavet første gang i 1978 og fremstilles i dag på store rustfrie ståltanke. Efter en gæringstid på 16 dage og efterfølgende malolaktisk gæring modner vinen i 2 år på 2.500 liters store egefade af slavonsk eg. Derefter lagrer vinen videre på flasker i kælderen i yderligere 8-10 måneder inden frigivelse.

Og hvilken herlig og kompleks næse, som byder på et massivt arsenal af dufte. Der er røg, jord, trøfler, syrlige kirsebær, lette blomer, violer … en svag animalsk og landlig note … mynte, grønne urter, læder og lakrids. Der er et grønt italiensk fingeraftryk og der fornemmes virkelig også nogle hestekræfter i vinen, som dog fortsat er en ren teenager.

Smagen er kraftfuld og elegant … må de første to ord være. Der er røg, meget præcis, frisk og ung syre og tanninerne er ganske voldsomme, men nærmest som i et blødt farvand. Samlet efterlader det indtrykket af en ung, men meget blød vin med en håndfast syre. Eftersmagen er også multo lang. Hvor er det dog godt … selvom det endnu er alt for ungt.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 525 kr.

Rating 6/7